Udflugt til Pokhara
Pokhara er en af de mest populære turistdestinationer i Nepal. Her vil du opleve smukke bjergtoppe dækket af sne, der spejler sig i byens klare, blå sø og lyden af buddhistiske mantraer, som giver byen et strejf af eventyr.
Udflugt til Phokara
Næsten alle EXIS’ frivillige ønsker at se så meget af Nepal som de kan inden de rejser hjem. Der er mange muligheder for ekskursioner. En 4 dages tur til det meget populære turistmål Pokhara er en af dem. Du er velkommen til at deltage i denne ekskursion enten før du begynder dit frivillige arbejde eller efter endt arbejdsophold. Om morgenen vil du køre med bus fra Kathmandu til Pokhara. Køreturen tager ca. 5 timer. Turen varer 4 dage og 3 nætter og der er afgang hver dag.
Pokhara
Pokhara er den anden mest populære turistdestination i Nepal. De smukke bjergtoppe dækket af sne, der spejler sig i byens klare, blå sø og lyden af buddhistiske mantraer giver byen et strejf af eventyr.
Du vil støde på internationale turister, enten på vej til eller fra bjergene, da byen er startpunkt for det berømte Annapurna Trek. Mange rejsende bruger byen til at forberede kommende trekkings eller til at slappe af og nyde en dejlig middag efter mange dage i bjergene.
På den lange hovedgade fyldt af butikker og gadesælgere er der masser af muligheder for at købe nepalesisk kunsthåndværk o.l. til at tage med hjem. Der er mange forskellige restauranter, mest på hovedgaden, men også langs søbredden, hvor du kan nyde en drink mens du betragter den smukke udsigt udover vandet.
Aktiviteter
De mest populære aktiviteter er paragliding fra bjergene over byens sø, ”micro light” flyvning, ture til klostre, museer, The World Peace Temple, eller til nærliggende tibetanske landsbyer, vandfald og grotter.
Vi opfordrer alle vores deltagere til at besøge det børnehjem EXIS sponsorerer, mens de er i Pokhara. Børnehjemmet ledes af en tidligere trekking-guide og hans kone og er beliggende på en bjergtop i Sarangkot, en landsby lige udenfor Pokhara. De 14 børn, der bor på hjemmet går alle i skole og er ivrige efter at møde udlændinge! De ældste børn elsker at øve sig i engelsk. Du er velkommen til at ringe til lederen af hjemmet, Mr. Kul Bahadur Nepali: +977 9804 183 146. Børnehjemmet har ikke nogen bil, så turen dertil foregår i taxa.
Pris for Udflugt til Pokhara
Særpris for frivillige: Kr. 1.160,-
Datoer
Der er afgang hver dag.
Inkluderet i prisen
Transport med turistbus fra Kathmandu til Pokhara og retur
Morgenmad, frokost og aftensmad på Hotel Mountain Villa Dhorpatan
3 overnatninger på Hotel Mountain Villa Dhorpatan
1 times sejlads på Fewa-søen
Guide
Offentlig transport til udflugtsmålene Gupteswor Mahadev, Mahendra Cave og World peace temple
Følgende er i ikke inkluderet i prisen:
- Madvarer under transport og sightseeing
- Alle drikkevarer, også på hotellet
- Adgangsbilletter til udflugtsmål
- Andre mulige aktiviteter som paraglidning (koster ca. 100 USD), en 15 minutters tur i ”micro light” fly (koster ca. 480 kr.)
Klar til at tage af sted?
Reservér en plads til vores udflugt til Pokhara