Tilbage til projekt-oversigt

Everest-trekking

Betagende natur, mødet med en fascinerende kultur og en absolut følelse af personlig præstation, når du står i Everest Base Camp i 5.554 meters højde – det er, hvad der gør dette trek til din mest uforglemmelige oplevelse.

Trekking til Everest Base Camp

Rejser du som frivillig med EXIS i Nepal kan du deltage i forskellige udflugter under dit ophold, enten før eller efter du går i gang med arbejdet. Denne 14 dages Everest Trekking er en af mulighederne. For at deltage er det nødvendigt at du er i god form og ved godt helbred, selvom turen kun går op til Everest Base camp i 5554 meters højde og ikke til toppen.

Priser for Everest-trekking

Særpris for frivillige: Kr. 10.150,-
Pris for ikke-frivillige: Kr. 13.035.-

Inkluderet i prisen

Fly Kathmandu til Lukla t/r

Lufthavnsskat

Transport til og fra lufthavnen

N

Trekkingtilladelse

13 overnatninger i tehuse eller hytter

14 morgenmåltider, 13 frokoster, 13 aftensmåltider

En erfaren, licenseret guide og Sherpas og deres kost, drikkevarer, løn, forsikring, udstyr, transport, skat etc.

Medicin mod højdesyge

For ikke-frivillige er der inkluderet 2 overnatninger samt 2 dages helpension i huset for frivillige, samt afhentning i lufthavnen i Kathmandu

Følgende er i ikke inkluderet i prisen:

  • Drikkevarer både under trekking og indkvartering
  • Drikkepenge til trekkingspersonale og chauffør etc. (ikke påkrævet, men forventet)
  • Personlige udgifter (som tøjvask, telefonopkald, snacks etc.)
  • Forsikringspolice

Rejseplan

Herunder beskrivelse af trekket. Vi tager forbehold for små ændringer.

Dag 1

Vi står tidligt op og tager fra Kathmandu til ”Tribhuwan International Airport”. Herfra flyver vi til Lukla, en 45 minutters flyvetur med en fantastisk udsigt udover bjergene.  Efter ankomst i Lukla møder du vores guide og du hilser på sherpas, der skal bære udstyret. Herefter begynder vi vores første 4 timers trek op til Dudh Koshi River dalen. Her overnatter vi i et lokalt tehus.

Dag 2
Vi fortsætter mod nord, langs Dudh Koshi floden i retning af Jorsael og fortsætter ind i Sagarmatha National Park. Kort herefter når vi til sammenstrømningspunktet for to floder, lmja Drangpa og Nangpo Tsangpo. Vi fortsætter over en hængebro, hvorefter der følger en stejl strækning op til Namche Bazaar, den største by i Khumbu regionen. Namche er en velstående Sherpa-landsby og et vigtigt handelscentrum, med et ugentligt marked. Vi overnatter i landsbyen.

Dag 3
Vi tilbringer dagen i Namche Bazaar for at akklimatisere og tilpasse os den tynde luft.  I byen kan du bl.a. besøge et museum om Sherpa-folket og deres kultur og få det første glimt af Mt. Everest og de omgivende bjerge.

Dag 4
Vi fortsætter fra Namche og vandrer langs bjergsiderne, hvor vi kan nyde en fantastisk udsigt over floderne og op til Khumbu-bjergtoppene. Vi følger en stejl sti videre til Phunki Tenga, hvor vi spiser frokost. Herefter kommer endnu en meget stejl strækning, gennem et smukt skovområde indtil vi når landsbyen Tyangboche. Trekkingen vil i alt vare 6 timer. Tyangboche er kendt for sit smukke kloster, som vi senere vil besøge for at overvære en ceremoni. Vi vil overnatte i et lokalt tehus, tæt på klosteret med udsigt udover Mt. Everest, Lhotse og Ama Dablam.

Dag 5
Efter at have nydt udsigten over det spektakulære landskab og bjergene fortsætter vi videre til Dingboche, hvor vi overnatter. Strækningen bliver stejlere og stejlere jo nærmere vi kommer de ca. 4000 meters højde. Tempoet sænkes og vi tager hvil for at tilpasse os den tynde luft. Dagens trekking varer i alt 5 timer.

Dag 6
Vores anden dag i disse højder inkluderer et besøg til den nærliggende Chhukung-dal. Denne dal har en fantastisk udsigt til verdens femte højeste bjerg, Makulu. Efter at have nydt omgivelserne vender vi tilbage til indkvarteringen i Dingboche, hvor vi tilbringer en rolig aften. Dagens trekking varer 5½ timer.

Dag 7
I dag fortsætter vi mod Lobuje i dalen langs Cholatse’s og Tawache’s majestætiske bjergtoppe. Herefter følger vi en stejl sti op til foden af Khumbu gletsjer. Undervejs vil vi passere mange mindesten rejst til ære for de mange Sherpaer der igennem tiden har mistet livet mens de hjalp andre med at bestige Mt. Everest.  På Khumbo gletsjers bjergside bliver stien mindre stejl. Vi fortsætter videre op til en mindre bosættelse i Lobuche. Her overnatter vi i et tehus.

Dag 8
Vi starter dagen med en kort vandretur fra Lobuche til Gorak Shep langs Khumbo gletsjers bjergside. Her tilbringer vi resten af dagen, nyder udsigten og forbereder os på næste dags krævende trek. Dagens trekking varer 4 timer i alt. Vi overnatter i et tehus i Gorak Shep.

Dag 9
Vi står tidligt op og fortsætter til Kala Pattar, som er et af de fineste udkigspunkter til Mt. Everest. Her nyder vi solopgangen over bjergene. Kala Pattar er ideelt sted til at tage til billeder, så tag endelig dit kamera med. Efter en pause i de smukke omgivelser vender vi tilbage til Gorak Shep, hvor vi overnatter i et tehus. Dagens trekking varer 8 timer.

Dag 10
Vi begynder dagen tidligt med endnu en vandring op til bjerget Kala Pattar. Undervejs nyder vi de smukke udkigspunkter til de omkringliggende bjerge, bl.a. Mt. Everest. Herefter går vejen nedad mod Perbuche ”base camp” hvor vi overnatter. Dagens trekking varer i alt 6 timer.

Dag 11
Vejen går nu tilbage til Namche Bazaar. Her får vi endnu en gang mulighed for at opleve kulturen og traditionerne i byen, hvor vi overnatter.

Dag 12
Efter en rolig dag i Namche Bazaar vandrer vi til Phakdin. Ruten byder på spektakulære udsigter over bjergene og byerne. Dagens trekking varer i alt 4 timer.

Dag 13
På vores sidste trekking dag vender vi tilbage til Lukla, hvor vi har vores sidste overnatning. Der vil være tid til at få købt nogle souvenirs og kigge en sidste gang på bjergene vi har besøgt. Dagens trekking varer 3 timer.

Dag 14
Vi spiser tidligt morgenmad. Så tager vi til lufthavnen, som ligger på 5 minutters gåafstand fra indkvarteringen. Flyet til Kathmandu letter kl. 7:30.

Pakkeliste

  • Varmt tøj
  • Sovepose
  • Varme handsker
  • Regntøj
  • Vandresko og stok
  • Hat
  • Solcreme og solbriller
  • Snacks (tørre)
  • Drikkevarer

Mange af disse ting kan med fordel købes eller lejes i Kathmandu. Regn med ca. 2 USD per dag i udgifter.

Klar til at tage af sted?

Reservér en plads til trekking på Annapurna