Tilbage til projekt-oversigt

Annapurna-trekking

Anna Purna trekkingen er en af de mest populære. Området er let tilgængeligt, der er mange hoteller i bjergene og udsigten er meget smuk, både i de høje bjerge og i lavtliggende landsbyer.

Annapurna trekking

Næsten alle EXIS’ frivillige ønsker at se så meget af Nepal som de kan inden de rejser hjem. Der er mange muligheder for ekskursioner. Anna Purna trekkingen er en af de mest populære. Du er velkommen til at deltage i denne ekskursion enten før du begynder dit frivillige arbejde eller efter endt arbejdsophold. To-tredjedele af alle trekkings i Nepal er til Annapurna regionen. Området er let tilgængeligt, der er mange hoteller i bjergene og udsigten er meget smuk, både i de høje bjerge og i lavtliggende landsbyer.

Bemærk at denne tur normalt ikke gennemføres i januar og februar, på grund af vejret på ruten.

Pris for Annapurna trekking

Særpris for frivillige: kr. 3.625,-

Inkluderet i prisen

Transport til og fra Pokhara i turistbus

Overnatninger i Pokhara og overnatninger i tehuse undervejs

3 måltider om dagen

Officielt godkendt engelsktalende trekkingguide

Sherpa

N

Trekkingtilladelse

Følgende er i ikke inkluderet i prisen:

  • Adgangsgebyr til templer, museer, klostre etc.
  • Drikkevarer
  • Lommepenge

Rejseplan

Dag 1
Bussen kører klokken 07.00 om morgenen fra Kathmandu til Pokhara. Du skal tidligt op for at kunne nå morgenmad fordi guiden kommer og henter dig fra indkvarteringen kl. 06.30!

Selvom der kun er ca. 200 km kørsel til Pokhara ankommer man ikke før kl. 17.00 på grund af dårlige vejforhold. Overnatningen er på “Mountain Village hotel”.

Dag 2
Efter morgenmaden kører bussen fra Pokhara til Naya Pul (nye bro), hvor din trekking starter i retning af Tikhedhunga i 1491 meters højde. Undervejs besøges Birethanti, en stor og velstående by langs floden Modi. Så følger vi den vigtigste sti til Sudami, som løber langs dalen og når til Hill, (1495 m.) og fortsætter til Tirkhe Dhunga. Herfra krydser stien en flod og derefter går det lidt nedad en stejl stentrappe til den store landsby Magar i Ulleri (2070 m.).

Dag 3

I dag står vi tidligt op og tager stien til Ghorepani (2855 m.),

langs græsgange og dyrkede marker og gennem storslåede rododendron og egetræsskove. Stien krydser to krystalklare floder før den sidste stigning til Nangethanti. Fra Nangethanti fører vejen op til Ghorepani i 2850 meters højde. Der overnattes på “Sunny Lodge” eller “Poon Hill Guest House”.

Dag 4
Fra Gorepani til Poon Hill og Tadapani i 2520 m. højde.
Tidligt om morgenen går vi en time opad til Poon Hill (3195 m.) Fra Poon Hill er der nemlig mulighed for at se solen stå op over de høje Himalaya bjerge. Et stortslående syn. Efter at have tilbragt ca. 40 minutter på bakkeskråningen, vende vi tilbage til tehuset for at få varm morgenmad. Så går vi sydpå over en mudret sti gennem dybe skove for at ende op på en græsklædt bakke, hvorfra der er god udsigt over bjergene som Machhapuchhare (som ikke kan ses fra Grohrepani passet).

Udsigten over bjergene bliver nu skjult fra den smalle sti langs floden og bjergkanten. Floden danner nogle klare søer langs stien, som ender i en serie af vandfald. vi tager lidt nedad til Banthanti, før vejen til Tadapani (2540 m). Vi overnatter på “Hotel Panorama” eller på “Hotel Grand View”.

Dag 5
Fra Tadapani til Ghaundrung (1950 m.) Nedstigninger fører os til landsbyen Ghaundrung, hvor vi ankommer ved 12.00 tiden. Der overnattes i byen, så om eftermiddagen er der tid til at besøge ”Annapurna Conservation” museum eller til at udforske landsbyen.

Dag 6
Fra Ghaundrung til Pokhara via Pothana (1910 m.) og Phedi (910 m.). På vore 2 sidste trekking dage kommer vi gennem landsbyen Pothana (2110 m.) Undervejs er der gode udsigtspunkter til at se Annapurna og Machhapuchhare bjergene. Ved ankomst i Phedi ved 12.00 tiden venter bussen for at køre deltagerne tilbage til Pokhara. Eftermiddagen og aftenen kan bruges til shopping, en bådtur på søen etc.

Dag 7
Efter morgenmaden bliver du kørt ud til busstationen i Pokhara, hvor bussen holder til transport til Katmandu.

Turen ender i Kathmandu.

Pakkeliste

Trekkingudstyret inkluderer et to-persons vandtæt telt, madrasser samt alle redskaber til madlavning.

Der er ikke brug for klatreudstyr, fordi hele trekkingen foregår på stier.  De fleste ting du skal huske at tage med kan købes nyt eller brugt eller lejes i Pokhara. Rygsæk, sportstasker og regnslag er meget billige i byen.

Du skal have følgende ting med på trekkingen: 

  • Varmt tøj
  • Gode vandresko eller støvler eller stærke tennis eller løbesko
  • Sovepose (som kan tåle minus 6 grader C). De kan fås eller lejes i Pokhara
  • Håndklæde og personlige toiletsager
  • Lange bukser
  • Undertøj
  • Handsker eller vanter
  • Solbriller
  • T-shirts. 2 med korte 1 og med lange ærmer
  • Sokker, 2 par i tyk uld eller nylon.
  • Shorts (Det kan være varmt i Pokhara)
  • Varm jakke (en skijakke er OK)
  • Trøje eller uldskjorte
  • Regntøj
  • Blød sportstaske
  • Vandtæt lille rygsæk til at bære din vandflaske
  • Lomme- eller pandelygte

Under trekket skal du selv bære ting som kamera, jakke og vandflaske i en rygsæk. Resten af dit udstyr bliver båret af sherpaer.

Klar til at tage af sted?

Reservér en plads til trekking på Annapurna