Tilbage til projekt-oversigt
X
X

Feedback fra deltagere på EXIS-udflugter

Her kan du læse om tidligere deltageres erfaringer med EXIS, på forskellige udflugter.

Hej Exis
Jeg er nu kommet helt på plads hjemme i Danmark igen. Jeg skriver til jer for at fortælle jer lidt om min oplevelse med campingsafari fra Tanzania, til Malawi gennem Zambia til Zimbabwe. Jeg havde en virkelig god og oplevelsesrig tur med min far og resten af holdet. Jeg vil kort prøve at give et lille referat over mine oplevelser og indtryk, som I efterspørger:

Jeg ankom om eftermiddagen til Kipepeo Beach Hotel, hvor jeg skulle vente på min far, som ville ankomme om natten og derefter skulle vi næste dag med resten af holdet videre på campingsafarien. Jeg havde ikke fået andre informationer, end at jeg ville møde resten af holdet på hotellet, så jeg henvendte mig i receptionen og blev henvist til selve trucken (“Roy”). Her mødte jeg deltagerne, der havde været med fra Nairobi og tourguiderne. Desværre havde guiderne ikke overskud til at snakke med mig på daværende tidspunkt, så jeg blev henvist til at komme igen senere. Jeg gik egentlig lidt skuffet derfra, fordi jeg havde glædet mig til at møde de andre og se, hvad det var, jeg egentlig havde begivet mig ud i. Desværre fik jeg bare en lidt sur respons, og følte mig ikke rigtig velkommen. Heldigvis var de andre på holdet rigtig søde, da jeg igen vendte tilbage lidt senere.

Dagen efter stod vi tidligt op for at mødes med de andre og starte eventyret i adventure-trucken. Udover det lidt dårlige førstehåndsindtryk jeg fik af tourguiderne, da jeg først mødte dem, har jeg været rigtig glad for at være med på turen! Jeg synes bare, at det var en lidt ærgerlig start, som I selvfølgelig skal være klar over.

Herfra fortsatte turen, og vi havde et par overnatninger i Tanzania, hvor vi bl.a. var på safari i Mikumi National Park. Jeg var rigtig glad for mine søde holdkammerater på turen, som vi hurtigt lærte at kende, og det gav et godt sammenhold at rejse på denne måde, selvom vi kom fra vidt forskellige steder i verden og udgangspunkter. I Malawi tilbragte vi et par overnatninger ved Lake Malawi, hvor vi fik hilst på lokalbefolkningen på en helt anden måde, end jeg var vant til fra mit frivillige arbejde i Tanzania.

Da vi ankom til landsbyen for at blive vist rundt af den lokale guide, John, blev vi straks omringet af børn, som ikke var spor generte, men som tog os i hænderne og fulgte os rundt på hele touren. Det var en lidt mærkelig oplevelse for mig, fordi jeg er vant til at optræde som børnenes lærer, hvor der ikke er plads til denne nærkontakt og omsorg overfor eleverne.

Jeg blev lidt trist ved hele situationen, fordi jeg udmærket godt var klar over, at børnene kun opførte sig sådan over for os, fordi de håbede på, at de rige, hvide mennesker ville give dem penge eller ting. Det var derfor en helt anden verden for mig, da jeg nu pludselig ikke længere var en del af lokalsamfundet, men blot en turist, som ikke kunne forstå, hvad børnene sagde til mig, da de ikke taler hverken swahili (som jeg havde været så heldig at få rimelig godt fat på i Kenya og Tanzania) eller engelsk. Hvis man vælger at tage med på denne tur, skal man derfor være klar over, at man kommer til at opleve Afrika og fattigdom på en helt anden måde, end hvad jeg i hvert fald var vant til gennem mit frivillige arbejde. Dog var det også meget spændende og oplevelsesrigt at være med til, hvordan børnene de kom løbende fra alle hjørner og hvor spændende, de fandt de mange hvide mennesker. Jeg skulle blot vænne mig til at være en “attraktion” for børnene i stedet for at være en del af deres hverdag.

I Zambia boede vi et helt fantastisk sted ned til en stor flod, hvor flodheste og alligatorer levede (og om aftenen faktisk også bevægede sig helt op forbi og gennem vores camp!) Det var helt vildt fedt, at vi kunne opleve de vilde dyr så tæt på, og vi havde to virkelig gode safarier i South Luangwa, hvor vi både så en løve og en leopard. Om natten når vi lå i vores telt, kunne vi sommetider høre, at et stort dyr gik forbi lige udenfor teltet, og faktisk oplevede to af de andre deltagere, at der var en stor slange på deres værelse, da vi ankom til stedet – Vi var i sandhed kommet på safari! (Hvilket kun var fedt)

Turen sluttede i Zimbabwe, hvor hele holdet valgte at tage på en river-rafting tur på Zambezi-floden, hvilket var helt fantastisk! Da vi ankom til hotellet, skyndte vi os og smide vores tasker, og herefter var vi på vej til rafting-stedet, hvor vi tilbragte resten af dagen i en gummibåd på vilde bølger. Det var en super afslutning for alle! Min far og jeg valgte at tage to overnatninger mere på samme hotel, hvor vi brugte tiden på at se det smukke Victoria Falls og bl.a. prøve kræfter med “zipline”, “gorge-jump” og “flying-fox”. Vi sluttede vores ophold med to overnatninger i Zambia på Fawlty Towers, hvor vi bl.a. nød godt af den daglige pandekagepause, tog os en cykeltur i byen og var på en “walking safari”, hvor vi kom helt tæt (næsten for tæt!) på 5 hvide næsehorn. Jeg fik derfor fuldbyrdet mit mål om at se “The Big Five”.

TAK for en fantastisk rejse til EXIS. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg ikke kun fik set Afrika fra lokalbefolkningens synspunkt (hos min værtsfamilie i Usa River, Arusha, Tanzania) men også fra “turistens side” med adventuretrucken “Roy”.

Læs mere om camping-safari: Dar-Victoria Falls

Pernille, Campingsafari: Dar-Vic Falls

Hej Marion

I lørdags landede Trine i Kastrup efter af have været i Cape Town og på Savanna Trek.

Jeg har lovet at sende mail til dig for at fortælle, at hun har haft en vidunderlig tur. Alt har fungeret, værtsfamilien (Kim) har været søde og imødekommende og hun har boet sammen med flere andre søde og friske unge piger. Hun har fået set meget af Cape Town, og da hun kom retur fra trekket boede hun igen hos Kim.

Savanna Trekket har været helt fantastisk, og Umkulu har haft tjek på tingene og der var nogle søde og gode guides på turen. Hun har været sammen med en masse sjove, søde og rare unge mennesker, de har virkeligt haft det sjovt, godt, skønt, herligt og oplevet så meget, hun har fået fremkaldt billeder og det ser bare så vildt vidunderligt ud.

Hun har haft en rigtig god tur, og det synes både hun og jeg du skal vide, og hun kan varmt anbefale turen.

Læs mere om camping-safari: Cape Town-Victoria Falls

Trine og Anny, Camping-safari: Cape Town til Victoria Falls

Du kan roligt bestille din tur til Sydafrika, der venter dig en oplevelse udover det sædvanlige! Jeg har ikke nogen side på nettet med alle mine billeder, men jeg har vedlagt et par smagsprøver til dig især fra turen. Den første uge du er i Cape Town skal du sørge for at planlægge godt, for der er store oplevelser at hente der også. Jeg besøgte Cape Point, var på Township tur, klatrede op på Table Mountain, besøgte vingårde og var på Robben Island. Det er alle sammen “Must see”. Det er i øvrigt en god ide at læse Nelsons Mandelas biografi mens du er dernede det vil give dig et godt billede af landets mørke fortid. Dagsturene koster ca. 150-250 kr. og det er generelt en del billigere i Cape Town og på turen end i DK. Selve forberedelsen til turen består kun af et møde der varer ca. en time.

Du skal være opmærksom på at der er en masse aktiviteter som ikke er inkluderet i turen. Jeg brugte ca. 500 USD på Road Tax, Moremi National Park, Flytur over Okavango Deltaet, Dune Boarding, Etosha National Park, Sunset Cruise og ikke mindst Boose Cruse i Zambia. Der er pengeskab i bussen så hvis jeg var dig ville jeg medbringe en del kontanter da det kan være svært at hæve penge når du først er ude på trekket.

Hvis du vil have gode billeder med hjem af dyrene skal du sørge for at anskaffe dig en god zoomlense til dit kamera for at komme tæt på dyrene. Jeg vil anbefale min. 300 mm. (Jeg brugte selv 450 mm og havde stor glæde af det).

Jeg kan kun på det varmeste anbefale turen. Du får super god value for money i Afrika. Hvis du har flere spørgsmål så bare skriv igen.

Læs mere om camping-safari: Cape Town-Victoria Falls

Morten

Det var de store katteøjnes refleksion i min lommelygtes lyskegle der fik det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. Det var sidst på aftenen, og jeg skulle bare lidt væk fra lejren for at slå en streg, og nu stod jeg altså i problemer til halsen. Jeg havde lydt selvsikker nok i lufthavnen inden jeg tog af sted på rundtur i den sydlige del af Afrika denne sommer, men nu stod jeg altså her, midt ude i Okavango Deltaet i det nordlige Botswana og følte mig meget lille.

Det var ellers startet rigtigt godt. Ankomsten i Cape Town var da en omvæltning, hvor jeg lige skulle vænne mig til de store indhegninger om husene, skiltene med ”Armed Response” og visiteringen inden jeg gik ind på en bar. Men familien jeg boede hos havde taget sig vældig godt af mig. Jeg fik rundet Cape Point og Kap det gode Håb, så håbet lyse ude af de glade ansigter hos børnene i de Townships jeg besøgte, så Mandelas celle på Robben Island, og jeg stod på toppen af Table Mountain og beskuede Cape Town med en begejstring, som man ellers kun oplever hos rumforskere der lige har fået nye billeder af galaksen.

Turen fra Sydafrika op gennem Namibia havde også gjort sit markante indtryk, på trods af de mange timer vi havde tilbragt med at køre ad uvejsomme grusveje i et måneagtigt ørkenlandskab. Festerne i kystbyen Swakupmund, nationalparken Etosha og sandboardingen i ørkenen var med til at skabe en stemning af at vi var ude, helt derude, hvor oplevelser for livet bliver til på daglig basis.

Men nu var der altså de her øjne. Om jeg ville det eller ej. I en reaktion sponsoreret af et ordentligt skud adrenalin fik jeg lyst ud i mørket igen, og i et kort glimt så jeg at dyret havde store leopardpletter. Mit indre alarmberedskab var ved at nå det røde felt. Langsomt og ydmygt bakkede jeg tilbage ud af mørket. Rundt om bålet, hvor resten af gruppen sad, fik jeg med gennemskuelig påtaget rolighed fremstammet: “Well, øøh, I think I just saw a leopard”. Det fik de andre backpackere op i gear. Vi havde lige siddet øjeblikket før og i vores infantilisme drillet pigerne med, hvor “farligt” det var her ude på savannen.

De lokale guider fik opsporet min “leopard” ude i buskadset, og det viste sig at det var en sjælden desmerkat som er langt mere uskadelig. Æv, nu troede jeg lige. Til mit forsvar skal det dog siges at desmerkatten er kendt for at have en pels der ligner leopardens. Men alligevel. Jeg burde nok være glad for at det ikke var en leopard. De lokale guider formåede imidlertid at holde stemningen godt i kog ved at fortælle historier om løver og elefanter der på tidligere ture var gået igennem vores interimistiske lejr. Alle lukkede deres telt ekstra godt til den nat.

Næste morgen fik vi set en leopard. Altså en rigtig en. I ensom majestæt spankulerede den helt tæt forbi vores jeeps, og så var humøret helt i top. Samme dag kørte vi også næsten ubehageligt tæt forbi elefanter, flodheste, bavianer, hyæner, giraffer…men alligevel sad vi om aftenen rundt om bålet og følte der manglede noget: Hvor var de f……. løver henne? Vores lokale guide, der ellers havde det sorte bælte i at finde alle mulige mærkelige dyr og som minimum må have været udstyret med overnaturligt syn, besluttede sig for at vi ekstraordinært kunne tage ud den næste morgen og lede. I en temperatur, der syntes at have et alt for nært forhold til frysepunktet og en køretur over en faldefærdig bro af nogle ynkelige træstammer, stod den der så. Dyrenes Konge. Jeg fik hurtigt sangen fra Lion King kørende på den indre radio. Med kaskader af ar på kroppen og en manke der glitrede i dagens første spæde solstråler så vi en hanløve i sine sene teenageår. Det kunne dårligt blive bedre.

Efter tre dage i nationalparken kom vi tilbage til civilisationen, eller hvad det nu hedder i en lille afrikansk by og til et bad. Et koldt bad. Det kunne godt blive bedre.

På turen gennem Botswana var det ikke så meget naturen som kulturen der beslaglagde min opmærksomhed. På de lange øde landeveje oplevede jeg, hvordan vi kunne slippe af sted med at undgå at få fartbøder af politiet, blot ved at stikke dem et par dåser cola, og hvordan vi kunne få veterinærkontrollører til at se igennem vores ulovligt medbragte kød ved at tilbyde dem et par dåser Sprite.

“Your turn next time friend, promise!” Ved flodlejet på grænsen mellem Botswana og Zambia gav koordinationen af biler, på vej ombord på den såkaldte færge, nære associationer til et bistade forstyrret af en uopmærksom forbipasserende. Efter en tålmodig venten nåede vi til Zambia og dermed rejsens sidste mål: Victoria Falls, Afrikas største vandfald, opdaget i 1855 af den legendariske Dr. Livingstone . Fra lang afstand kunne vi høre en svag tordenlyd der i en stereofoni med det spruttende vand gjorde vandfaldet til en sanselig totaloplevelse. Ét sted kan man stille sig ud over vandfaldet og mærke vinden og vandet piske på kroppen. Som en anden DiCaprio så jeg mig nødsaget til at gå derud, hæve armene og af min lungers fulde kraft råbe de vise ord: “I’m the King of the Wooooorld”.

Det var dog ikke mig som fik rollen som DiCaprio ved vandfaldet. Det australske par jeg var blevet gode venner med på turen sad og storflirtede med hinanden på vej hjem fra Victoria Falls til vores ressort lidt uden for byen Livingstone. “Hvorfor?” spurgte jeg inkvisitorisk, og det viste sig at Warren lige havde været nede på knæ ved vandfaldet og fri til sin Laura. Hun havde sagt ja.

På hviledagen, inden non-stop-turen tilbage til Cape Town, var vi nogle stykker der ville ind over grænsen til Zimbabwe, bare sådan lige for at få den sidste bid af eventyret med. De mange historier om turister der var blevet overfaldet i landet tabte kampen mod min drift om at prøve noget nyt. En af guiderne tog med. Han kendte området og skulle nok vise os rundt. Efter at havde vekslet penge i et skummelt baglokale og været på et uoverskueligt afrikansk kræmmermarked var det tid til udflugtens egentlige formål: Golf på et luksushotel lidt uden for byen. For hvad der svarede til 100 kr. kunne vi gå ni huller med hver vores caddie. Under en sludder med en af caddierne, fortalte han mig at med hans sparsomme løn, kunne han forsørge hele sin familie og lidt til. Det var den type golfbane, hvor det vrimlede med vildsvin, bavianer og forskellige hjorte på banen. Inden vi gik i gang fik vi et tip. Hvis en bold faldt i en af søerne skulle vi ikke prøve at fiske den op. Krokodiller.

Jeg fik ikke spillet meget golf den eftermiddag. Forrige aften var vi på Sunset Cruise på Zambesi floden, lidt “Ibiza- drik hjernen ud”-agtigt og det havde sin forudsigelige effekt. Jeg kæmpede en desperat kamp mod tømmermændene fra sidste aftens fest, men jeg var også mæt. Mæt, bare for en stund, af oplevelser, der i den grad havde testet mine forudindtagede holdninger om Afrika.

På vej hjem i trucken mod Cape Town, lå jeg og stirrede op i loftet og prøvede at fordøje de sidste ugers frontalangreb på mine sanser. Oplevelserne med vilde dyr og ubeskriveligt smukke landskaber havde været store, men egentlig var det også de små historier om caddien, grænseposterne og desmerkatten der med til at gøre turen speciel. Forhåbentlig ville mine rejseretninger kunne inspirere andre til at tage af sted tænkte jeg. Og så tænkte jeg på hvordan jeg skulle få forklaret mine venner at en desmerkat altså ligner en leopard.

Læs mere om camping-safari: Cape Town-Victoria Falls

Afrikas mindre historie