Tilbage til projekt-oversigt

Nairobi til Johannesburg

28 dages campingsafari gennem Kenya, Tanzania, Malawi, Zambia, Zimbabwe, Botswana og Sydafrika – en fantastisk tur spækket med eventyr og udfordringer!

28 dages campingsafari: Nairobi til Johannesburg

Mange EXIS frivillige vil gerne opleve en safari i Afrika før de vender hjem. Hvis du har lyst til udfordringer og eventyr er denne 29 dages campingtur fra Nairobi i Kenya til Johannesburg i Sydafrika måske noget for dig. Rejsen foretages i en ”overland adventure truck” og går gennem Kenya, Tanzania, Malawi, Zambia, Zimbabwe, Botswana og Sydafrika, sammen med maksimalt 17 andre deltagere. Der er mulighed for mange aktiviteter undervejs, nogle er valgfrie og ikke inkluderet i prisen, andre er inkluderet i prisen.

Turen er også oplagt hvis man i forvejen har været frivillig i Kenya – eller skal være frivillig i Sydafrika efterfølgende, men kan også sagtens bookes enten selvstændigt, som del i en rundrejse eller hvis man har været frivillig i et andet land.

Turen

Da det er en trekkingtur, kan det ikke forventes, at forholdene under opholdet er luksuriøse, men det er en god, billig og meget spændende rejseform. Overnatning sker i telte eller på hostel og maden tilberedes ofte over bål. Alt praktisk udstyr som telte, myggenet, køkkenudstyr, borde, stole og teltbelysning stilles til rådighed af arrangørerne. Enkelte aktiviteter kræver at deltagerne er i god fysisk form og det forventes at man hjælper til med de daglige opgaver, som madlavning, rengøring og opstilling af telte.

Prise for Campingsafari: Nairobi – Johannesburg

Programpris: Kr. 38.111,- for frivillige.
Kr. 39.611,- for ikke-frivillige.

Datoer
Der er regelmæssig afgange fra Nairobi. Spørg [email protected] om der er plads på din ønskede afrejsedato.
Det er vigtigt at du er i Nairobi senest dagen før afrejsen. Book venligst din hjemrejse fra Johannesburg til dagen efter ankomst til byen (eller senere), da der kan forekomme forsinkelser, som følge af vejforholdene. 

Detaljer

Tilmeldingsprocedure
Når vi har modtaget din tilmelding, reserverer vi plads og sender en bekræftelse med oplysninger om den eksakte afrejsedato fra Nairobi. Betalingsdatoerne på depositumbeløb (kr. 3.300,-) og restbeløb fremgår af fakturaen. Billet, pakkeliste og yderligere oplysninger tilsendes ved modtagelse af depositumbeløbet.

Annullering
Hvis du af en eller anden grund er nødt til at annullere din tilmelding 8 uger eller mere før programstart, refunderes det fulde beløb, minus depositum. Annuller du 4-8 uger før programstart, refunderes 50 % af programprisen. Annullerer du 4 uger eller mindre før programstart, har vi allerede overført den fulde betaling til udlandet, og kan vi desværre ikke refundere noget. Vi vil til gengæld forsøge at sørge for at du vil kunne benytte det indbetalte beløb til et nyt ophold inden for 12 måneder.

Deltagelse
Udeblivelse fra arrangementer berettiger ikke til refundering.

Rejseforsikring
En rejseforsikring er obligatorisk for at deltage i denne tur. Hvis du ikke har én der dækker i forvejen, sørger EXIS gerne for et tilbud til dig, der dækker under alle tænkelige forhold.

Flyforbindelse
Alle priser er eksklusiv rejseudgifter.
Efter tilmelding sørger EXIS for, at du modtager et uforpligtende tilbud på flybilletter fra InterTravel, som har 37 års erfaring i salg af flybilletter, rundrejser etc. i hele verden.
Hvis du har brug for at undersøge priser på flybilletter inden tilmelding, er du velkommen til selv at kontakte InterTravel enten på tlf. 33 15 00 77 eller på mail [email protected]. Husk at fortælle at du skal rejse med EXIS.

NB
Vi tager forbehold for ændringer.
Rejsebeskrivelsen er vejledende. Eventuelle ændringer i rejseruten og indkvarteringer kan forekomme på grund af vejforholdene eller vejret. Bliver indkvarteringen ændret, er det til et sted med lignende forhold.

Ansvar
EXIS optræder som agent for lokale arrangører og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som vor samarbejdspartner måtte have foretaget efter redigering af programtekst.

Inkluderet i prisen

28 dages campingsafari

Indkvartering som beskrevet

Morgenmad, frokost og aftensmad medmindre andet er angivet

Lokale guider

”Green Seat”. Vores samarbejdspartner har indført ”grønne pladser” i bilen. Tillægget på 140 Rand, som er inkluderet i programprisen går direkte til plantning af træerne ”Spekboom” et oprindeligt sydafrikansk træ, som plantes i nærheden af Addo National Park i Sydafrika.

N

Lejrgebyrer

Håndbog

Følgende er ikke inkluderet i prisen:

  • Flyforbindelser
  • Rejseforsikring
  • Visagebyr
  • Indkvartering før afrejse og ved ankomst i Johannesburg
  • Valgfrie aktiviteter
  • Ekstra drikkevarer, souvenirs og drikkepenge til guiderne

Rejseplan

Rejsen begynder kl. 07.00 fra Sentrim Boulevard hotellet i Nairobi:
Sentrim Boulevard, Harry Thuku Road, Nairobi, Kenya. EXIS booker gerne et værelse på hotellet for dig.

Indkvartering undervejs
Der overnattes på lejrpladser med skiftende forhold. Nogle steder er der bruser med varmt vand, swimmingpool, internetforbindelse, indkøbsmuligheder, restaurant, bar etc. Kun på nogle få steder er forholdene primitive.

Dag 1
Vi mødes kl. 8.00 ved afhentningsstedet i Nairobi. Her hilser du på de andre deltagere og guiden. Herefter gøres der klar til afgang. Vi starter rejsen med en køretur til Arusha i Tanzania, hvor vi besøger det lokale Masai Mara Museum og en slangepark, hvor du vil have mulighed for at se og høre om Afrikas mange slanger. Valgfri eftermiddagsaktivitet:

En køretur til Serengeti National Park, som står på UNESCO’s liste over Verdens Naturarv samt til Ngorongoro krateret.

Indkvarteringen er i Ndoro Lodge: www.ndorolodge.com
Ruten fra Nairobi til Arusha: 290 km
Rejsetid: 4 til 5 timer.

Dag 2, 3 og 4
Disse dage er afsat til valgfrie aktiviteter. Se listen med priser sidst i teksten.
Vælger du at deltage i den 3 nætters campingtur, kører du fra Karutu til Ngorongoro krateret. Køreturen foregår i en særlig safari-jeep, der kan klare de ufremkommelige veje. I Ngorongoro vil vi besøge ”Olduvai Gorge Museet”, hvor du kan se og lære om de mange palæantologiske udgravninger, og studier der er foretaget i området.

Indkvarteringen er i Seronera Campsite: http://www.tanzaniaparks.com/serengeti.html
og Simba Campsite: http://www.tanzaniaparks.com/serengeti.html

Ruten fra Karutu til Ngorongoro: ca. 260 km.
Rejsetid: 3 til 4 timer.

Ønsker du ikke at deltage i denne 3-nætters campingtur er der mange andre valgfrie aktiviteter, så som ture til Manyara-søen, game-drive, landsbybesøg, forskellige 1 dags-safarier mellem Kudu Lodge og Karutu, moutain bike ture til nærliggende landsbyer og kaffeplantager, vandre-ture i Ngorongoro-skoven.

Dag 5
Vi samles igen i Karatu, hvor vi bruger dagen på forberedelser til de næste dage.

Indkvarteringen er i Ndoro lejr: www.ndorolodge.com
Ruten fra Serengeti til Arusha: 250 km
Rejsetid: 2 timer.

Dag 6

Vi forlader Arusha tidligt om morgenen og kører syd på til byen Bagamoyo, 75 km. nord for Dar Es Salaam. Navnet Bagamoyo kommer fra Swahili ”bwaga moyo”, som betyder ”lad dit hjerte falde” udtrykket fra slavernes for-tvivlelse, vel vidende at deres fremtid var meget usikker. Overnatningen er ved stranden og tiden bruges til at forbe-rede udflugten til Zanzibar, næste dag.

Indkvartering i Bagamoyo Travellers Lodge lejr

Dag 7, 8 og 9

Vi tager en færge over til Zanzibar fra Dar es Salaam, hvor bilen efterlades. Vi tager til den nordlige del af øen, hvor vi kan nyde stranden. Dagen efter kører vi til den nordlige del af øen, hvor vi tilbringer 2 dage på stranden med mulighed for forskellige valgfrie aktiviteter, som dykning, snorkling eller besøg på krydderimarked. Da Islam er den dominerende religion på øen skal man i byen bære passende tøj. Kvinder rådes til at gå i T-shirts med lange ærmer og knælange shorts eller i nederdel. Mænd kan gå i T-shirt og shorts. Badetøj må kun bruges på stranden.

Musikeren Freddie Mercury, som hed Farrokh Bulsara, blev født på Zanzibar den 5. september 1946. Der er en restaurant, der hedder ‘Merkurs’ i Stone Town. Valgfrie aktiviteter: Dykke eller svømme med delfiner m.m.

Indkvartering første dag på øen: i dobbeltværelse på Ocean View Hotellet
Afstand fra Bagamoyo til Dar es Salaam: 80 km

Derefter med færgen. Måltider: Morgen- og aftensmad

Anden dag køres der til Nungwi Beach, hvor der er valgfrie aktiviteter, som dykning, snorkling eller besøg på krydde-rimarked.

Indkvartering er i dobbeltværelser på Amaan Bungalows
Rejseafstand: til Nungwi Beach: 60-70 km

Dag 10
I dag forlader vi Zanzibar og tage færgen tilbage til Dar es Salaam, hvor vi vender tilbage til campingplads i bilen.

Der overnattes i Nemax hotel-lejren
Rejsen fra Nungwi Beach til Stone Town: 60-70 km
Fra Zanzibar til Dar es Salaam med færgen. Måltider: morgen og aftensmad

Dag 11
Vi forlader det Indiske Oceans kystområde og kører til Mi-kumi National Park, hvor der findes løver, zebraer, gnuer, impalas, bøfler og elefanter.

Valgfri aktivitet: Game drive i parken
Indkvartering i Morio-lejren
Måltider: Frokost og aftensmad Afstanden fra Dar es Salaam til Mikumi: 195 km

Dag 12
Vi kører videre ind i landet til Iringa, hvor der dyrkes te. Aftensmaden indtages på en Masai restaurant.

Indkvarteringen er i Kisolanza Farm Camp: www.kisolanza.com
Faciliteter: bruser med varmt vand, bar og restaurant.
Ruten fra Mikumi til Kisolanza: 280 km.
Rejsetid: 5 til 6 timer.
Inkluderet aktivitet: Aftensmad på Masai restaurant.

Dag 13

I dag forlader vi Tanzania og kører ind i Malawi. Vi kører gennem bjergene og højtliggende te plantager. Der stop-pes undervejs ved det spektakulære ”Great Rift Valley” for at tage skønne billeder. Vi tilbringer de næste 3 dage ved Malawi-søen. Malawisøen betragtes er en af de smukkeste ferskvands-søer, hvor du kan se farverige tropiske fisk svømme forbi i skoler.

Indkvartering i Maji Zuwa-lejren
Ruten fra Iringa til Karonga:462 km
Alle måltider er inkluderet

Dag 14 og 15
De næste 2 dage er der mulighed for mange valgfrie akti-viteter, som ridning og forskellige former for vandsport. Der organiseres gåtur med guide i en landsby, hvor man kan møde befolkningen og lære mere om livet i Malawi, det er et tæt befolket land. Traditionel musik og dans er meget vigtig i Malawis kultur.

Stammerne i Malawi har en rig tradition for kurvefletning og masker. Nogle anvendes i traditionelle ceremonier, som befolkninger stadig udfører. Malawi søen grænser op til Malawi, Mozambique og Tan-zania. Vandet vrimler med mange fiskearter og der gode muligheder for at snorkle og dykke.

Her bor mange etniske grupper, med hver deres dialekt. Som følge af de mange missionærer er der en del kristne, mens andre har bevaret deres traditionelle tro. I 1859 nå-ede David Livingstone Lake Malawi, da han forsøgte at sætte en stopper for slavehandelen.

Valgfrie aktiviteter: Vandsport, ridning, indkøb af lokalt kunsthåndværk etc.

Indkvartering i Maji Zuwa lejren

Dag 16
Ngala Beach ligger ved Malawi søens bred og er en by af stor historisk betydning. Du kan igen snorkle. Der er også tid afsat til et besøg til den lokale markedsplads i Lilongwe.

Indkvartering i Ngala Beach Lodg-lejren
Inkluderet aktivitet: Besøg af markedspladsen

Dag 17
Tidligt om morgenen kører vi til Zambia og fortsætter til ”South Luangwa National Park”, hvor vi tilbringer de næste to nætter ved bredderne af Luangwa floden. Fra lejrens bar kan du ofte se flodheste og andre dyr.

I eftermiddagens solnedgang nyder vi synet af de vilde dyr i nationalparken.

Indkvarteringen i lejren: Wildlife Camp
Ruten fra Ngala til South Luangwa National Park: 280 km
Inkluderet aktivitet: Udflugt i South Luangwa National Park

Dag 18
Om formiddagen har du mulighed for at tage på endnu en udflugt i parken, som er kendt for dens mange leoparder og flodheste. Efter frokost besøger vi en landsby og et tekstilprojekt ledet af lokale stammefolk.

På de oversvømmede græsarealer tæt på floden trives mange flodheste. Deres gødning, der udledes i floden, be-riger vandet og sørger for en stor fiskebestand, som igen sikrer liv til krokodillerne. Parken har også en høj koncentration af leoparder, så dine chancer for at se dette natdyr er stor.

Indkvarteringen er i Wildlife Camp
Inkluderede aktiviteter: Besøg i landsby og tekstilprojekt
Valgfrie aktiviteter: Formiddagstur i nationalparken

Dag 19
Vi forlader Luangwa og har en relativt kort køretur til Chipata, hvor eftermiddagen bruges til at slappe af i Zambias frodige, subtropiske vegetation.

Indkvarteringen er i Mama Rulas lejren
Ruten fra South Luangwa National Park til Chipata ca. 120 km
Rejsetid: 6 til 8 timer (afhængigt af vejforhold)

Dag 20
Vi følger en spændende rute mod den travle zambiske hovedstad Lusaka. Afhængig af ugedagen kan der være lej-lighed til at besøge et af de interessante lokale markeder i den zambiske hovedstad.

Indkvartering i Eureka lejren
Ruten fra Petauke til Lusaka: 410 km

Dag 21 og 22
Victoria vandfaldet, hvor hele Zambezi-floden styrter i en dyb kløft virker eks-tra overvældende, fordi det kan betrag-tes på kun 60 meter afstand. Dybden af kløften varierer fra 80 m i den vestlige side til 108 m i midten. Efter ankomst i Victoria bliver der tid til at planlægge valg-frie aktiviteter som ”rafting”, bungee jumping eller gåture med løver. Aftensmaden er ikke inkluderet, da de fleste deltagere vælger at spise sammen i byen.

Indkvartering er i dobbeltværelser på hotellet: www.victoria-falls-rainbow-hotel.com
Måltider: Morgenmad og frokost
Dagens rute fra Lusaka til Victoria Falls: 570 km

Se mere om Victoria Vandfaldet:
http://sevennaturalwonders.org/the-original/victoria-falls/

Dag 23
Nu kører vi fra Viktoria til Kasane i Botswana, hvor vi slår lejr ved Chobe flodens bredder. Om eftermiddagen tager vi på en sejltur på Chobe floden for at se dyrene i Chobe nationalpark. Chobe National Park dækker 10.566 km2 af det nordlige Botswana. Området er kendt for sine store bestande af elefanter og bøfler (ca. 120.000). Det er Kalahari elefanter, som har korte stød-tænder, måske på grund af manglen på calcium i jorden. I 1931 blev det besluttet at en nationalpark skulle beskyt-te de vilde dyr fra udryddelse. I 1932 blev et område på 24.000 km2 erklæret ikke-jagtområde.

Valgfri aktiviteter: Game Drive i Chobe
Måltider: Dag 23 er morgenmaden ikke inkluderet. Valgfri aktivitet: Game Drive i Chobe nationalpark
Indkvartering er i Thebe Rivers lejren
Ruten fra Vic Falls til Kasane: 100 km
Inkluderede aktiviteter: Adgangsbillet til Victoria vandfald og sejltur i Chobe nationalpark

Dag 24
Vi står tidligt op om morgenen, for at deltage i en ”game drive” i Chobe National Park. Derefter er der afgang fra Kasane til Namibien, hvor en smuk solnedgang venter på os ved ankomst til lejren, som ligger ved deltaet.

Indkvartering er i lejren: http://www.rainbowriverlodgenamibia.com
Dagens rute fra Kasane til Rainbow River Lodge: 435 km
Alle måltider inkluderet

Dag 25 og 26

Disse 3 ekskursionsdage bliver brugt besøg i Okavango deltaet. Okavango deltaet er verdens største floddelta på 17.000 km2. En labyrint af laguner, søer og skjulte kana-ler, et enestående system af vandveje med rigt plante- og dyreliv.

I og omkring Okavango deltaet lever mere end 200.000 store pattedyr som løver, elefanter, hyæne, vilde hunde, flodheste, krokodiller, antiloper, aber m.m. Mange af disse dyr lever i deltaet, men de fleste migrerer til nye græsgan-ge, når sommerregnen falder. Et bemærkelsesværdigt syn, når et stort antal bytte- og rovdyr stuver sammen. Rejsen i deltaet foregår i et stort 4 x 4 køretøj og hvis vandstanden tillader det i en ”mokoro” en traditionel kano.

Deltaet er et virkeligt spektakulært område, fordi de vilde dyr her ikke er vant til at se mennesker.

Indkvartering er i Jumbo Junction lejren

Dag 27
Vi forlader deltaet og rejser til Seronga, hvor vi sejle en tur gennem de snoede kanaler til at komme tilbage til bilen. Efter frokosten kører vi til Maun, hvor vi ankommer sidst om eftermiddagen.

Indkvartering i Sitatunga eller Island Safari Lodge
Lejren: http://www.deltarain.com/index.php?page=sitatunga-camp
Dagens rute er fra Okavango Deltaet til Maun: 485 km
Alle måltider er inkluderet

Dag 28
Nattens overnatningssted ligger i et område kaldt Tuli Block, et smalt stykke land mellem Botswana og Zimbab-we, kendt for sine specielle landskaber.

Indkvartering er enten i Stevensford Lodge lejren eller i Sebe Sebe Lodge lejren
Dagens rute fra Maun til Tuli Block: 700 km
Alle måltider er inkluderet

Dag 29
I dag krydser vi grænsen til Sydafrika og ankommer efter en lang tur til Johannesburg. Men dagen starter med en ”game drive” gennem parken, der er hjemsted for mange dyrearter, bandt andet giraffer og næsehorn.

Morgenmaden er inkluderet
Indkvarteringen er ikke inkluderet
Dagens rute fra Tuli Block til Johannesburg: 450 km

Safarien ender ved hotellet Belvedere Estate in Midrand, Johannesburg.

EXIS hjælper gerne med at booke et værelse på forhånd. Hotellet har mulighed for kørsel til lufthavnen ”Tambo”.

Ekstra aktiviteter

Følgende ekstra aktiviteter er valgfrie og ikke inkluderet i programprisen. Bemærk, at de valgfrie aktiviteter regelmæssigt udvides .

Vi har kun beskrevet de mest populære. Hvis der er noget bestemt, du ønsker at deltage i, er du velkommen til at spørge din guide.

 

Land Område Aktivitet Ca. pris
Kenya Nairobi Middag på lokal restaurant Ca. 35-45 USD
Tanzania Serengeti Serengeti camping ekskursion (4 dage). 3 daglige måltider inkluderet i prisen.
Drikkepenge til guide under turen
Rand 5950
Ca. 20-25 USD per dag
Tanzania Serengeti Luftballonflyvning over Serengeti National Park Ca. 599 til 660 USD
Tanzania Serengeti Guidet vandretur i Ngorongoro-skoven Ca. 290-350 USD
Tanzania Karutu Forskellige 1 dags-safarier mellem Kudu Lodge og Karutu Ca. 260-275 USD
Tanzania Karutu Guidede moutain bike ture til nærliggende landsbyer og kaffeplantager Ca. 20-25 USD
Tanzania Zanzibar Scubadykning Ca.55-70 USD
(per gang)
Tanzania Zanzibar Måltider i Zanzibar, per dag Ca. 18- 28 USD
Tanzania Zanzibar Leje af motorcykler, per dag Ca. 33-50 USD
Tanzania Zanzibar Vandretur i byen (½ dag). Minimum 2 personer) Ca. 22-28 USD
Tanzania Zanzibar Tur til krydderimarked.  (½ dag. Minimum 2 personer) Ca. 30-38 USD
Tanzania Zanzibar Svømning med delfiner (minimum 2 personer) Ca. 39-50 USD
Tanzania Mikumi Game drive i Mikumi National Park (minimum 6 personer) Ca. 35-45 USD per person
Malawi Chitimba Beach Sejltur Ca.30-36 USD
Malawi Kande Beach Scubadykning med licenserede instruktører Ca. 50-55 USD (per gang)
Malawi Kande Beach 1-dags kursus i scubadykning Ca. 385-430 USD
Malawi Kande Beach Middag på lokal restaurant Ca. 18-30 USD
Malawi Kande Beach Snorkling Ca. 17-19 USD
Zambia South Luang-wa NP Game walk i nationalpark Ca. 44-55 USD
Zambia South Luang-wa NP Game drive om morgenen (minimum 3 personer) Ca. 50-55 USD
Zimbabwe Victoria Falls Middag på lokal restaurant Ca. 35-50 USD
Botswana Kasane Game drive i ”Chobe National Park” Ca. 40-50 USD
Botswana Maun Besøg på krokodillefarm Ca. 5-7 USD
Botswana Okavango Flyvetur i minifly over deltaet Ca. 82-95 USD
Botswana Okavango Delta Rotur på deltaet Ca. 6-10 USD
Sydafrika Johannesburg Middag på lokal restaurant Rand ca.150-350

Klar til at tage af sted?

Reservér en plads til camping safari i Afrika