Tilbage til projekt-oversigt

Cape Town – Victoria Falls

Et 20 dages Savannah Trek gennem Sydafrika, Namibia, til Okavango-deltaet i Botswana og derfra via Zambia til naturreservater og de verdensberømte Victoria-vandfald i Zimbabwe.

20 dages campingsafari: Cape Town til Victoria Falls

Mange EXIS frivillige vil gerne se endnu mere af Afrika før de vender hjem. Har du lyst til udfordringer og eventyr er denne 20 dages camping tur fra Cape Town til Victoria vandfald måske noget for dig. Rejsen foretages i en ”overland adventure truck”, sammen med maksimalt 17 andre deltagere. Der er mulighed for mange aktiviteter undervejs, nogle er valgfrie og ikke inkluderet i prisen, andre er inkluderet

Hvis du også planlægger at være frivillig i Sydafrika, anbefaler vi at du lægger camping-safarien sidst i forløbet, da bilen ikke kører tilbage til Cape Town efter turens afslutning.

Turen

Et 20 dages Savannah Trek gennem Sydafrika, Namibia, til Okavango-deltaet i Botswana og derfra via Zambia til naturreservater og de verdensberømte Victoria-vandfald i Zimbabwe. Turen starter i Cape Town, hvorfra der er flere afgange hver måned.

Da det er en trekkingtur, kan det ikke forventes, at forholdene under opholdet er luksuriøse, men det er en god, billig og meget spændende rejseform, hvor man overnatter i telte på lejrpladser og maden tilberedes ofte over bål. Alt praktisk udstyr, såsom telte, myggenet, køkkenudstyr, borde, stole og teltbelysning stilles til rådighed af arrangørerne, men man skal tage sovepose og pude med. Enkelte aktiviteter kræver at deltagerne er i god fysisk form og det forventes at man hjælper til med de daglige opgaver, som madlavning, rengøring og opstilling af telte.

Trekkingbilen er en Mercedes Benz Overland Truck med hardtop, store vinduer og plads til 20 personer. Der er minimum 4 og maksimum 18 deltagere på trekket og der vil være mindst to turguider med på turen. Bilerne er udstyret med radioer, sikkerhedsboks til rejsedokumenter, pas, penge og små værdigenstande samt køleskab til drikkevarer.

Der er mulighed for mange aktiviteter undervejs, nogle er valgfrie og ikke inkluderet i prisen, andre er inkluderet.

Priser for Campingsafari: Cape Town – Vic Falls

Programpris for frivillige: kr. 22.819,-

For ikke-frivillige er prisen kr. 23.519,-

Datoer
Der er typisk 2 ugentlige afrejsedatoer fra Cape Town

Detaljer

Tilmeldingsprocedure
Når vi har modtaget din tilmelding, reserverer vi plads og sender en bekræftelse med oplysninger om den eksakte afrejsedato fra Cape Town og ankomstdato til Victoria. Betalingsdatoerne på depositumbeløb (3.300 kr.) og restbeløb fremgår af fakturaen. Billet, pakkeliste og yderligere oplysninger tilsendes ved modtagelse af depositumbeløbet.

Annullering
Hvis du af en eller anden grund er nødt til at annullere din tilmelding 8 uger eller mere før programstart, refunderes det fulde beløb, minus depositum. Annullerer du 4-8 uger før programstart, refunderes 50 % af programprisen. Annullerer du 4 uger eller mindre før programstart, har vi allerede overført den fulde betaling til udlandet, og kan vi desværre ikke refundere noget. Vi vil til gengæld forsøge at sørge for at du vil kunne benytte det indbetalte beløb til et nyt ophold inden for 12 måneder.

Deltagelse
Udeblivelse fra arrangementer berettiger ikke til refundering.

Rejseforsikring
En rejseforsikring er obligatorisk for at deltage i denne tur. Hvis du ikke har én der dækker i forvejen, sørger EXIS gerne for et tilbud til dig, der dækker under alle tænkelige forhold.

Varighed og visa
Ved indrejse til Sydafrika som turist, modtager du et turistvisum i lufthavnen til et 3 måneders ophold. Påtænker du at blive længere end 3 måneder i landet, vil visummet kunne forlænges i Cape Town. Omkostninger til forlængelse af visum er ca. 250 Rand. Har du behov for forlængelse af visum, skal du før afrejse sørge for en bankerklæring, som bekræfter, at du har tilstrækkelige midler til dit ophold i landet. EXIS sender dig gerne et eksempel på sådan en bankerklæring.

NB
Vi tager forbehold for ændringer.
Rejsebeskrivelsen er vejledende. Eventuelle ændringer i rejseruten og indkvarteringer kan forekomme på grund af vejforholdene eller vejret.
Bliver indkvarteringen ændret, er det til et sted med lignende forhold.

Ansvar
EXIS optræder som agent for lokale arrangører og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som vor samarbejdspartner måtte have foretaget efter redigering af programtekst.

Inkluderet i prisen

20 dages campingsafari

Overnatninger i 2-mandstelte med alt campingudstyr og overnatninger i dobbeltværelser på hoteller eller hostels

3 daglige måltider, medmindre andet er angivet i teksten

Ture med lokale guider og billetter til nationalparkerne

”Green Seat”. Vores samarbejdspartner har indført ”grønne pladser” i bilen. Tillægget på 420 Rand, som er inkluderet i programprisen går direkte til plantning af træerne ”Spekboom” et oprindeligt sydafrikansk træ, som plantes i nærheden af Addo National Park i Sydafrika.

N

Lejrgebyrer

Håndbog

Følgende er ikke inkluderet i prisen:

  • Flyforbindelse til Sydafrika
  • Rejseforsikring (EXIS laver gerne et tilbud på en rejseforsikring til dig)
  • 30 USD i stempelgebyr ved grænsen til Zimbabwe
  • Enkelte måltider, som angivet i teksten
  • Valgfrie aktiviteter. Priserne er vejledende i Rand eller USD.
  • Ekstra drikkevarer, souvenirs, valgfrie aktiviteter

Rejseplan

Der er afrejse fra Cape Town, kl. 7.00. Det er meningen at du møder op mindst en halv time før.

EXIS hjælper gerne med at booke en overnatning på ”Sunflower Stop Lodge” i nærheden afrejsepunktet.
En overnatning i dobbeltværelse koster ca. 530 Rand, enkeltværelse 925 Rand.

Dag 1: Cederberg-regionen
Vi forlader Cape Town og stopper lige ved Table View hvor der kan tages billeder af Table Mountain fra Table Bay. Derfra rejser vi til vinområdet i Western Cape, hvor vi få smagt på vin. Vi passerer derefter Piekenierskloof i retning af Cederberg. Så stopper vi endnu en gang undervejs for at se på en ”Padstal” med små boder, som tilbyder et udvalg af hjemmelavede godbidder. Cederberg regionen er kendt for sine spektakulære bjerge og rooibos urtete. Når vi ankommer til indkvarteringen på Marcuskraal lejren () er det tid til aftensmaden.

Aktiviteter: Vinsmagning og aftensmad.

Dag 2: Namaqualand – Gariep (Orange) River

Namaqualand byder på vores første oplevelse af ørkenen.

Vi fortsætter rejsen i nordlig retning til lejren i Fiddlers Creek . Lejren ligger ved Orange flodbredden. Der stoppes kun kortvarig i Springbok for at købe ind.

Dag 3 Namibia – Gariep (Orange) River – Fish River Canyon
Du kan vælge mellem en afslappende morgen ved flodkanten eller en halvdags kanotur. Efter frokost er der afgang nordpå til Fish River Canyon, verdens andenstørste kløft. Efter en smuk gåtur langs kløftens kant spiser vi aftensmad, mens vi ser solen gå ned.

Indkvarteringen er i Hobas lejren.

Valgfri aktivitet: kanotur

Dag 4 Namib – Naukluft National Park
Vi ankommer til Namib-Naukluft National Park, hvor vi slår lejr og tager en kort vandretur i Sesriem-kløften. Om aftenen nyder vi den stjernespækkede himmel og den overvældende stilhed i den Namibiske ørken, kun afbrudt af lyden fra en hyæne eller det unikke firben; den gøende gekko!

Lejren er i Sesriem.

Dag 5: Sossusvlei Dunes til Namib-Naukluft National Park
Tidligt om morgenen går vi op ad Dune 45 for at beundre solopgangen og fortsætter herfra vandringen til Sossusvlei. Senere følger vi den lokale ekspert på en guidet vandretur og lærer om den unikke ørkens økosystem og om hvordan bushmen har overlevet under de hårde vilkår i ørkenen. Overnatning i Desert Shelter Cha-re.

Dag 6: Swakopmund
Efter et kort stop for at tage billeder, når vi krydser Stenbukkens vendekreds, rejser vi videre til Namibias atlanterhavskyst og til Swakopmund, som er kendt for dens mange muligheder for ekstremsport og andre aktiviteter. På vej mod Swakopmund kommer vi forbi Walvis Bay, hvor der ofte kan ses flamingoer. Efter ankomst i Swakopmund bliver du informeret om de valgfrie aktiviteter, hvorefter du kan udforske byen inden der er aftensmad på en af de lokale restauranter.

Måltider: Morgenmad og frokost

Indkvartering i Amampuri lejren.

Valgfri aktivitet: aftensmad i byen

Dag 7: Swakopmund
Hele dagen er fri til at slappe af eller deltage i en af de mange aktiviteter. Den mest populære er ”Quad biking” på et firhjulet køretøj i ørkensandet eller tandem faldskærmsudspring. Ved et faldskærmsudspring på en klar dag kan du se hele vejen til vores næste destination! En anden god måde at bruge dagen på er at gå rundt i Swakopmunds butikker og spise frokost i byen.
Måltider: Morgenmad.

Indkvartering i Amampuri lejren.

Valgfri aktiviteter: Dolphin cruise, faldskærmsudspring, sandboarding, Quad biking, aftensmad

Dag 8 Spitzkoppe
Vi forlader kysten og kører igennem det tørre landskab til Spitzkoppe Mountain. De enorme granitklipper dominerer det ellers flade landskab og vi camperer i det fri ved klippens fod. Denne eftermiddag vil vores guide tage os med på en vandretur for at opleve de unikke klippeformationer. De mest eventyrlystne af os kan prøve bjergbestigning bag lejren med storslået udsigt over landskabet.

Dag 9: Himba-stammen
Efter en tidlig morgenudflugt fortsætter vi nordpå mod Kamanjab, hvor vi får chancen for at opleve Himba-folket. Himbaerne er blandt de få naturfolk i Afrika, der har bibeholdt deres traditionelle levevis udenfor det etablerede samfund. Det er et hyrdefolk som overvejende avler kvæg og geder.

Dagen afsluttes med et besøg i et håndværkermarked, hvor kvinderne prøver at sælge deres varer. Det er op til dig om du ønsker at købe noget eller ej. Vi fortsætter til lejren og forbereder de to magiske dage af game viewing i Etosha nationalpark.

Indkvartering er I Etotongwe lejren.
Dagens aktivitet: Himba Tribe Visit

Dag 10 + 11: Etosha National Park
Etosha er et af de steder, hvor man har unikke muligheder for at se vilde dyr. Det spredte græslandskab skaber mulighed for at se dyrene, der normalt er gemt i tæt bevoksning. Hvis vi er heldige får vi måske set de imponerende dyr krydse vejen foran bilen. Vi kører rundt i firhjulstrækker og bruger aftenen ved vandhullerne for at kunne tage billeder af dyrene.

Indkvartering er i Okaukuejo eller Namutoni.

Aktivitet dag 10: eftermiddags game drive

Aktivitet dag 11: en heldags drive

Valgfri aktivitet: Etosha Night Drive

Dag 12: WindhoekEfter en tidlig safari for at endnu en gang at se på dyrene, går turen til Namibias hovedstad, Windhoek. På vejen stopper vi ved et kunsthåndværkermarked. Windhoek er ikke blot Namibias hovedstad, men også det sociale, kulturelle og økonomiske centrum.

Når vi ankommer, tager vores guide os med på en kort byrundtur i bilen. Joe’s Beer House er et fremragende sted at spise aftensmad.
Måltider: Morgenmad, frokost.

Indkvartering er på Heja Game Lodge eller på Hotel Safari.
Aktivitet: Besøg af markedsplads med håndværk og tur gennem Windhoek med guide
Valgfri aktivitet: aftensmad i byen

Dag 13: Botswana – Ghanzi
I dag rejser vi mod øst til nabolandet Botswana og Kalahari ørkenen. Kalahari ørken dækker over mere end 900 000 km. ”San” folket har længe været forbundet med dette barske miljø og om aftenen møder vi de lokale bushmen og ser på deres lokale stammedans, som giver et indblik i deres kultur.

Indkvartering er i Ghanzi Trail Blazers eller Dqae Qare San Lodge.

Aktivitet: aften med San stammedans

Dag 14: Maun
San folket har i tusinder år overlevet de værst tænkelige betingelser og denne morgen får du endnu en mulighed for at lære, hvordan de overlever i deres miljø, sammen med en San guide. Om eftermiddagen rejser vi til byen Maun, hvor vi overnatter.
Hvis vejret tillader det er der mulighed for en anden valgfri aktivitet om eftermiddagen: Flyvetur over Okavango Deltaet.
Om aftenen bliver du orienteret om hvad du skal pakke til næste dags udflugt til Deltaet.

Indkvarteringen er i Sedia Riverfront Hotel.
Valgfri aktivitet: guided tur med San folket eller flyvetur over Okavango Deltaet

Dag 15 + 16: Okavango Delta
Vi forlader Maun tidligt om morgenen i retning af Etsha 13 området, som er udgangspunkt for de næste 2 overnatninger, hvorfra udflugterne til Okavango deltaet foregår. I dette enestående og usædvanlig økosystem, løber Okavango floden hvert år ud i Kalahari sandet. Disse periodiske oversvømmelser sørger for deltaets skiftende udseende. Okavango deltaet er et must for alle turister. Der er et hav af muligheder for bådture, kanosejlads og flyveture over deltaet, men du kan også fiske og gå rundt, afhængigt af vejret. Okavango er et sæsonbestemt delta, hvor omgivelser ændrer sig meget i sommer og vinter måneder.

Indkvartering i Nguma Island Lodge

Dag 17 Okavango Delta – Caprivi Region
I dag forlader vi deltaet og rejser i nordlige retning, hvor bilen venter på os. Vi krydser grænsen til Namibia og rejser gennem tre national parker til Chobe National Park. Dette område er en vigtig trækrute fra Botswana til Angola for mange vildtarter. Vi ankommer sidst om eftermiddagen, hvor vi slå lejr for de næste 2 nætter med udflugt til Chobe National Park.

Indkvartering er I Chobe lejren eller i Rainbow River Lodge.

Dag 18 Kasane- Chobe National Park
Vi spiser morgenmad i Namibia og kører igen ind i Botswana til en lejr på bredden af Chobe floden.

Frokosten bliver serveret fra bilen. Om eftermiddag udforskes Chobe National Park. Elefanter, flodheste, krokodiller, antiloper og mange andre dyr findes ved Chobe, så hold kameraerne klar. Vi begynder turen i 4 x 4 biler, som giver muligheder for at komme tæt på de mange elefanter som besøger floden om eftermiddagen. Om aftenen ved solnedgang tager vi en sejltur på floden, fordi dyrene opleves bedst fra vandet. Måltidet serveres rundt om bålet.
Indkvarteringen er i Thebe River Safaris.
Aktiviteter: Chobe National Park Game Drive, Chobe National Park boat cruise

Dag 19: Zimbabwe – Victoria vandfaldene
Vi krydser grænsen til Zimbabwe om morgenen og begynder på den korte afstand til Victoria vandfaldene.
Zambezi flodens vandmasser tordner ned ad bjergsiden og det er et af verdens mest fantastiske syn.

Der er mulighed for en del valgfrie aktiviteter til dem, der ønsker en ordentlig dosis adrenalin. Roligere deltagere kan se på hyggelige kunsthåndværkermarkeder og butikker. Guiden hjælper dig med at vælge blandt de mange muligheder.

En god måde at afslutte rejsen på et at spise aftensmad på restaurant med de venner du har fået på trekket.

Måltider: Morgenmad, frokost.
Indkvartering på Victoria Falls Rainbow Hotel.

Aktiviteter: afgangsbillet til Vic Falls National Park

Valgfri aktivitet: aftensmad med venner

Dag 20 Victoria Falls
Turen slutter officielt ved morgenmaden, men de fleste deltagere vælger at prøve en af de mange aktiviteter, fx White water Rafting, bungy jumping (111 meter!), flyvetur over vandfaldene, gåture med løver, aftensmad på floden eller besøg i Victoria National Park.
Måltider: Morgenmad.

Indkvartering: Du kan vælge at reservere ekstra indkvartering på Victoria Falls Rainbow Hotel på forhånd eller finde et andet sted i byen.

Valgfrie aktiviteter: Zambezi Sunset Cruise, Bungee Jump, Helicopter Flights, White Water Rafting

Camping-safariens afslutning
Selvom rejsen slutter i Victoria, anbefaler vi, at du bruger 1-2 nætter i området for at opleve Victoria Vandfaldene og de mange spændende muligheder for aktiviteter, som ”rafting” eller gåture med løver. Bilen stopper ved ” Victoria Falls Rainbow Hotel”.

Indkvarteringen er ikke inkluderet i programprisen.
Du kan enten selv finde et sted at være eller vælge at bo på Victoria Falls Rainbow Hotel (per nat ca. 730 Rand i dobbeltværelse, 1200 Rand for enkeltværelse).

For ca. kr. 2.000,- ekstra kan du vælge at rejse tilbage til Johannesburg i trekking-bilen. Bilen kører uden stop fra Victoria dagen efter trekkets afslutning. Der overnattes på en campingplads. Maden er ikke inkluderet i prisen. Du vil blive sat af i nærheden af et hostel tæt ved lufthavnen i Johannesburg.

Ekstra aktiviteter

Følgende ekstra aktiviteter er valgfrie og ikke inkluderet i programprisen. Bemærk, at de valgfrie aktiviteter regelmæssigt udvides .

Vi har kun beskrevet de mest populære. Hvis der er noget bestemt, du ønsker at deltage i, er du velkommen til at spørge din guide.

Land Område Aktivitet Ca. pris
Sydafrika Gariep/Orange-flod Kanotur (halv dag) R250 til R300
Namibia Swakopmund Middag på lokal restaurant R 150 til R300
Namibia Swakopmund Quadbiking (1 time) R650 til R750
Namibia Swakopmund Sandboarding R350 til R450
Namibia Windhoek Middag på lokal restaurant R150 til R300
Botswana Ghanzi Vandretur i bushmen-område$ $15 til $25
Botswana Maun Flyvetur (min. 5 pers.) $600 til $800
Zimbabwe Victoria Falls Bungee jump $160 til $190
Zimbabwe Victoria Falls Morning Tram & Bridge Tur $75 til $85
Zimbabwe Victoria Falls Aftensmad på lokal restaurant $25 til $60
Zimbabwe Victoria Falls High Water Rafting $150 til $170
Zimbabwe Victoria Falls Zambezi Sunset Cruise $100 til $110
Zimbabwe Victoria Falls Flyvetur i helikopter $160 til $180

Klar til at tage af sted?

Reservér en plads til camping safari i Afrika