Tilbage til projekt-oversigt

Lær spansk i Alicante

Den internationale sprogskole vi benytter til spanske sprogkurser i Alicante, blev grundlagt i 1998 og ligger i byens centrum, blot 5 minutters gang fra stranden. Klimaet i Alicante er behageligt med ca. 300 solskinsdage om året. 

Sprogkurser i Alicante | Lær spansk i Spanien

Ankommet til Alicante er du nået til en by med 3000 års historie bag sig. Byen ligger i bugten af samme navn mellem halvøerne Santa Pola og La Huerta, beskyttet af bjergkæden Benacantil. Klimaet er behageligt året rundt, 300 solskinsdage om året og en gennemsnitstemperatur på 18 grader.

Den internationale sprogskole blev grundlagt i 1998 og ligger i centrum af Alicante, 5 minutters gang fra stranden.

Alle lærerne på sprogskolen er universitetsuddannet og har stor erfaring indenfor spansk som andetsprog. De små holdstørrelser og blandingen af nationaliteter giver et godt grundlag for en effektiv indlæring.

Første skoledag bliver alle studerende testet både mundtligt og skriftligt, for at finde frem til niveauet og holdet, de skal undervises på. Klasseværelserne er moderne, veludstyrede og har aircondition.

Kurserne

På vores sprogkurser i Alicante kan du vælge mellem følgende kursustyper:

Standardkurser
15 lektioners holdundervisning per uge. Undervisningen er aktiv og kommunikerende, så du taler spansk allerede fra første skoledag. Udover den skemalagte undervisning, forventes det at studerende dagligt bruger lidt tid på hjemmeopgaver, for at sikre et højt fagligt udbytte af undervisningen.
Der er typisk 6-12 studerende på et hold (max 14). En lektion varer 50 minutter.

Intensivkurser
Som standardkursus, men med 20 lektioners holdundervisning per uge. Vores mest populære kursustype, som giver et godt udbytte, selv ved korterevarige ophold. Der er typisk 6-12 studerende på et hold (max 14). En lektion varer 50 minutter.

Kombinationskurser
20 lektioners gruppeundervisning med generel sprogindlæring, plus 5 individuelle lektioner per uge, hvor du har din helt egen lærer. Her kan du selv bestemme, hvad du ønsker at fokusere på. Kombinationen af intensiv holdundervsning og solo-lektioner sikrer dig det bedst mulige sproglige udbytte. Hver lektion varer 50 minutter.

Eksamenskurser
DELE “Diploma de Español como Lengua Extranjera” er de vigtigste eksamener i spansk. Eksamenerne er anerkendt af det spanske undervisningsministerium. På kurset får du 20 lektioner intensiv spanskundervisning om ugen og derudover 40 lektioners eksamensforberedelse spredt ud over kursets varighed. En lektion varer 50 minutter.
Kurset afsluttet med deltagelse i en officel eksamen afholdt af Instituto Cervantes.
Bemærk at der er særlige ankomstdatoer for dette kursus.

 

Ankomstdatoer 2020

For nybegyndere: 6.1 (mandag!), 2.1, 1.3, 5.4, 3.5, 31.5, 5.7, 2.8, 30.8, 27.9, 25.10, 22.11 2020.

For ikke-nybegyndere: 6.1 (mandag!), 12.1, 19.1, 2.2, 9.2, 16.2, 1.3, 8.3, 15.3, 5.4, 13.4 (mandag!), 19.4, 3.5, 10.5, 17.5, 31.5, 7.6, 14.6, 5.7, 12.7, 19.7, 2.8, 9.8, 16.8, 30.8, 6.9, 13.9, 27.9, 4.10, 12.10 (mandag!), 25.10, 1.11, 8.11, 22.11, 29.11, 6.12 2020.

Datoer for DELE-eksamenskurser 2020:

AnkomstEksamenNiveauerHjemrejseUger
6.114.2A215.25
1.317.4A1-C118.47
5.416.5A1-C217.5 (søndag!)6
31.510.7A2-C111.76
2.811.9A212.96
30.82.10A2-C13.105
28.97.11A1-C28.11 (søndag!)6

Skolen er lukket på følgende nationale helligdage:

2020:
19. marts, 10. april, 13. april, 1. maj, 24. juni, 9. oktober, 12. oktober og 8. december 2020. Skolen holder lukket mellem den 21. december 2020 og 8. januar 2021.

 

Kost og logi

Under dit sprogophold i Alicante, kan du vælge enten at bo hos en lokal værtsfamilie eller i en dele-lejlighed med andre studerende. Langt de fleste indkvarteringssteder er i gåfstand af skolen.

Værtsfamilie
Et ophold i en spansk værtsfamilie giver den mest intensive kombination af sprog og kultur og er en god måde at komme i nærkontakt med spansk gæstfrihed. I en værtsfamilie får du hurtigt et godt indblik i det spanske samfund og levevis, og sproget bruges aktivt døgnet rundt. Du indkvarteres i enkeltværelse med halvpension (morgen- og aftensmad). Familien sørger for vask af tøj.

Lejlighed
Du indkvarteres i enkeltværelse i en lejlighed med veludstyret køkken samt stue og badeværelse der deles med andre studerende. Der er sengetøj i lejligheden, men du skal selv medbringe toiletsager og håndklæder.

Din fritid i Alicante

Alicante er regionens næststørste by, med egen international lufthavn, en befolkning på ca. 250.000 indbyggere og alle storbyens kulturelle tilbud: gallerier, museer, teatre, friluftkoncerter etc.

Det er en moderne universitetsby med mange udenlandske studerende og samtidig en dynamisk havneby.Alicante har spændende, gamle kvarterer med bygninger i gotisk stil. I den gamle bydel, El Barrio, er det altid livligt, med musik, fra salsa til jazz i de små barer og caféer. I den nyere bydel mellem Alfonso El Sabio og La Explanada ligger de elegante restauranter og diskoteker. Her er noget for enhver smag.

På Paseo de la Explanada kan man sommeren igennem hver søndag formiddag gå til koncert og nyde strand og musik på én gang. Strandene og vandtemperaturen, der varierer mellem 13 og 29 grader, gør at der i Alicante dyrkes alle former for vandsport.Skolen arrangerer løbende forskellige fritidsaktiviteter, som f.eks. rundtur i byen, besøg på museer, teatre, biografer, strandfester og udflugter til nærliggende landsbyer. Derudover kan man tilmelde sig golf- og danselektioner.

Efter ankomst kan skolens koordinator vejlede dig om aktuelle tilbud. Læs mere om Alicante her, hvis du vil have inspiration til oplevelser i fritiden.

Priser for sprogkurser i Alicante

Pris A: Enkeltværelse i lejlighed, der deles med andre studerende.
Udgifter til gas og elektricitet er inkluderede i prisen til et maksimum beløb på 150 EURO per måned for 4 personer. Overstiger forbruget beløbet, efterfakturerer skolen hver studerende i lejligheden. Der skal betales et depositum på 100 EURO ved ankomst til lejligheden.

Pris B: Indkvartering hos værtsfamilie, typisk i gåafstand fra skolen. Enkeltværelse med halvpension.
Tillæg helpension per uge: kr. 250,-

Standardkurser med 15 lektioner per uge

UgerIndkvartering A Indkvartering B
24.6745.685
36.2147.731
47.7559.777
59.29511.823
610.83613.869
712.37615.915
813.91717.961
915.45220.007
1016.99822.054
1118.53824.100
1220.07926.146
1524.01831.458
2031,18641.501
2436.92148,825

Kontakt venligst [email protected] for priser på kurser af andre varigheder, eller hvis du vil kombinere flere forskellige kursustyper.

 

Intensivkurser med 20 lektioner per uge

UgerIndkvartering AIndkvartering B
24.9906.001
36.6098.126
48.22910.251
59.84812.376
611.46814.501
713.08716.626
814.70718.751
916.32620.876
1017.94623.002
1119.56525.127
1221.18527.252
1525.21932.659
2032.58142.501
2438.47150.375

 

Kontakt venligst [email protected] for priser på kurser af andre varigheder, eller hvis du vil kombinere flere forskellige kursustyper.

 

Kombinationskurser med 20+5 lektioner per uge

UgerIndkvartering AIndkvartering B
26.7287.739
39.21610.733
411.70513.727
514.19316.721
616.68219.715
719.17022.709
821.65925.703
924.14728.697
1026.63631.692
1129.12434.686
1231.61337.680

Kontakt venligst [email protected] for priser på kurser af andre varigheder, eller hvis du vil kombinere flere forskellige kursustyper.

 

DELE-eksamenskurser

UgerIndkvartering A Indkvartering B
516.445.18.973
618.06421.098
719.68423.223
821.30325.348

Inkluderet i prisen

Sprogkursus i Spanien: Alicante

Indkvartering med eller uden pension som angivet

N

Sprogtest

Adgang til internet og bibliotek

Vask af tøj

Ved tilmelding til eksamenskurser er eksamensgebyret også inkluderet i prisen

Deltagelsesbevis

Følgende er ikke inkluderet i priserne:

  • Flybilletter
  • Rejseforsikring (EXIS laver gerne et tilbud på en EU-rejseforsikring til dig)
  • Afhentning i lufthavnen (kan tilvælges for kr. 400,-)

Rart at vide

Tilmelding
Efter indsendelse af tilmeldingskema modtager du bekræftelse, faktura og rejseoplysninger.
Så snart skolen har sendt os din indkvarteringsadresse, sendes der besked.
Skulle du ønske at kontakte en tidligere studerende, oplyser EXIS gerne telefonnummer eller mailadresse.

Deltagelse i kursus
Det forventes, at kursusdeltageren regelmæssigt følger det kursus, han eller hun har tilmeldt sig. Udeblivelse fra undervisning eller arrangementer berettiger ikke til refundering.

Nationale helligdage
Undervisningen bortfalder på nationale helligdage i de respektive lande.

Rejseudgifter
Alle priser er eksklusiv rejseudgifter. Mail til [email protected] for et uforpligtende tilbud på flybillet.

Forsikringsforhold
Fra den 1. august 2014 dækker den offentlige rejsesygesikring (det gule sygesikringskort) ikke længere udgifter i forbindelse med sygdom og tilskadekomst i Europa. Det vil sige – fremover vil danskerne ikke længere være dækket af rejsesygesikringen på det gule kort, men man kan enten bruge det blå EU-sygesikringskort på rejser i EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, eller købe en privat rejseforsikring med dækning for akut sygdom i de nævnte lande. På mange måder er det blå kort rigtig godt, men det er ikke en fuld rejseforsikring. Man er dækket som borgeren i det pågældende EU-land – og man skal være opmærksom på eventuel egenbetaling. Med en privat rejseforsikring i bagagen er du dækket ved tilkaldelse af pårørende, hvis du bliver syg, eller hjemkaldelse til Danmark, hvis en af dine nærmeste pårørende akut bliver syg.

Afbestillingsforsikring
Det tilrådes at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker det beløb, der kan kræves betalt. Afbestillingsforsikringen dækker bl.a. ved egen og nærmeste families sygdom. Ønsker du at EXIS tegner en afbestilingsforsiking, bedes du give besked ved tilmelding.

Ansvar
EXIS optræder som agent for de nævnte skoler og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som skolerne måtte have foretaget efter at informationsmaterialet blev trykt.

Trykfejl
Der tages forbehold for trykfejl. Betalingsbetingelser for sprogkurser

Tilmelding – depositum
Efter modtagelse af tilmelding sender vi en foreløbig bekræftelse og indbetalingskort til depositum på 1.000 kr., der er inkluderet i kursusprisen. Den resterende del af kursusprisen skal indbetales ca. 8 uger inden kursusstart. Ved senere tilmelding betales det totale beløb samtidig med tilmeldingen.

Afbestilling
Hvis du af en eller anden grund er nødt til at annullere din tilmelding 8 uger eller mere før programstart, refunderes det fulde beløb, minus depositum. Annuller du 4-8 uger før programstart, refunderes 50 % af programprisen. Annullerer du en 4 uger eller mindre før programstart, har vi allerede overført den fulde betaling til udlandet, og kan vi desværre ikke refundere noget. Vi vil til gengæld i det omfang det er muligt, forsøge at sørge for at du vil kunne benytte det indbetalte beløb til et nyt ophold inden for 12 måneder.

Reklamation
Eventuelle reklamationer under kursusophold skal straks gøres gældende over for skolens ansvarlige ledelse.

Priser
Alle priser er opgivet i danske kroner, med mindre andet er angivet.

Prisændringer
EXIS forbeholder sig ret til prisændringer, såfremt ændrede valutakurser eller andre omstændigheder, der ligger uden for vor kontrol, berettiger hertil.

Klar til at tage af sted?

Reservér en plads på et sprogkursus i Alicante