Tilbage til projekt-oversigt
X
X

Lær spansk i Costa Rica

Tæt på hovedstaden San José ligger vores sprogskole. Her kan du følge et intensivt sprogprogram på alle sprogniveauer og få adgang til sprogskolens spændende aktivitetsprogram. 

Information

1 kursus

1-12 uger

Fra kr. 5.738,-

Skolen i Costa Rica

Skolen er beliggende i byen Carrillos, med kort afstand til Alajuela, Juan Santa María International Airport og hovedstaden San José. Området har et behageligt klima året rundt, og her findes også nogle af de mest imponerende seværdigheder i landet, f.eks. Poás-vulkanen samt byerne Sarchí, La Garita og Grecia.

Klasseværelserne er rummelige og behagelige, og skolen er omgivet af en have med tropiske planter, blomster, frugttræer og hængekøjer, der kan benyttes i frikvartererne.

Der er gratis internetforbindelse på skolen, så husk din egen laptop, tablet, smartphone eller andet elektronisk udstyr. Der er gratis opbevaring af bagage, hvis du ønsker at rejse rundt efter arbejds- eller sprogopholdet. Afhentning kan ske mandag-fredag fra kl. 8.00 til 16.00.

Skolen er international med studerende fra Europa, USA, Asien og Canada, og der lægges vægt på, at de studerende bruger sproget aktivt døgnet rundt – bl.a. må der kun tales spansk på skolens område.

Helligdage og ferieperioder
Der er ingen undervisning på følgende officielle helligdage eller ferier:

1. januar: Nytår
11. april: Juan Santamaria
1. maj: Labor day
25. juli: Annektering af Nicoya
2. august Virgin of Los Angeles
15. august: Mors dag
15. september: Uafhængighedsdagen
25. december: Jul
Påskeferie: Semana Santa

Hvis du planlægger et ophold omkring påskeferien, som i 2017 er fra den 9. til den 16. april, kan du bo ved din værtsfamilie, selvom skolen er lukket.

Sprogkurset i Costa Rica

Sprogprogrammet er for studerende, der ønsker at tilegne sig eller forbedre deres kundskaber i spansk. De studerende får intensiv spanskundervisning i små klasser kombineret med minikurser af forskellig art.

Undervisning
Undervisningen foregår om morgenen og er på alle niveauer fra begyndere til avancerede. Med 20 lektioner om ugen og maksimum 5 studerende pr. klasse får du høj-intensiv undervisning, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes sprogkundskaber. Skolen lægger stor vægt på den akademiske standard, og det er vigtigt, at du er motiveret og engageret i undervisningen. Lærerne er veluddannede og specielt trænede i undervisning i spansk som fremmedsprog.

Minikurser om kulturelle aspekter er inkluderede i undervisningstimerne:

  • Introduktion til det costaricanske undervisningssystem
  • Introduktion til det costaricanske sundhedssystem
  • Traditionelle spil
  • Costa Ricas frugter
  • Lektioner i costaricansk madlavning
  • Den traditionelle Costa Ricanske oksevogn
  • Costa Rica’s kaffe
  • Osv.

Der er kursusstart hver mandag året rundt med indkvartering i værtsfamilie fra om søndagen. Ankommer du før, vil der være et tillæg på 30 USD per ekstra overnatning, der betales direkte til skolen den første kursusdag. Skolen er lukket i påskeugen.

Sprogprogram med privat indkvartering i enkeltværelse og halvpension

Sprogprogrammet er for studerende, der ønsker at tilegne sig eller forbedre kundskaber i spansk. De studerende får intensiv spanskundervisning i små klasser kombineret med minikurser af forskellig art.

 

UgerPris
1kr. 5.738,-
2kr. 5.738,-
3kr. 13.913,-
4kr. 17.325,-
5kr. 20.488,-
6kr. 23.150,-
7kr. 26.813,-
8kr. 29.975,-
9kr. 33.138,-
10kr. 36.300,-
11kr. 39.463,-
12kr. 42.625,-

Detaljer

Der er kursusstart hver mandag året rundt med indkvartering i værtsfamilie fra om søndagen. Ankommer du før, vil der være et tillæg på 30 USD per ekstra overnatning, der betales direkte til skolen den første kursusdag. Skolen er lukket i påskeugen.Kontakt venligst [email protected] for oplysninger om pris på andre kombinationer af sprogkursus og arbejdsophold.

Inkluderet i prisen

20 lektioners spanskundervisning pr. uge, mandag-fredag

Indkvartering ved en costaricansk værtsfamilie i enkeltværelse med halvpension (med mulighed for tøjvask)

Niveauer fra absolutte begyndere til avancerede med max 5 studerende i klassen.

N

Orientering og test

Undervisningsmateriale

Adgang til skolens aktivitetsprogram

Salsaundervisning en gang per måned

Afhentning i lufthavnen

Velkomstmiddag

Sightseeing i Alajuela og San José til bl.a. nationalteatret, kulturpladsen, museet for moderne kunst, universitetet og parlamentet

Håndbog før afrejse

Følgende er i ikke inkluderet i ovenstående priser:

  • Flybillet
  • Forsikringer
  • Transport til nationalparken

Indkvartering under sprogkurset

De studerende indkvarteres i enkeltværelse med halvpension ved en costaricansk værtsfamilie. Sprogligt som kulturelt er dette den bedste måde at få det optimale udbytte af et ophold i Costa Rica. Værtsfamilierne er åbne og udadvendte og gør alt for, at den studerende føler sig godt tilpas og aktivt bruger sine sprogfærdigheder døgnet rundt. Værtsfamilierne taler som regel kun spansk, men det er vores erfaring, at selv absolutte begyndere hurtigt falder godt til og fra den første dag aktivt bruger de nye sprogkundskaber.

Der placeres kun én studerende i hver familie, med mindre andet ønskes, for at sikre et godt udbytte for alle parter.

De første dage
Du bliver ved ankomst afhentet i lufthavnen af din værtsfamilie. Lander du efter klokken 22.00. Lander du senere hjælper vi dig med at finde et hotel i nærheden af lufthavnen., hvorfra din værtsfamilie kommer og henter dig næste dag. Din værtsfamilie forklarer dig, hvordan du kommer til skolen den første mandag, enten med offentlig bus eller med taxa.

Første skoledag er der orientering og efter en mundtlig og skriftlig niveautest og en samtale med skolens undervisningsansvarlige bliver du placeret i en klasse, der svarer til dit niveau i spansk, og sprogopholdet kan begynde.

Senere på dagen er der en guided rundtur i byen Grecia for at vise dig, hvor du kan finde banker, butikker, busstationer, osv.

Næste dag begynder undervisningen kl. 08:00 og slutter kl. 12:00. Der er en 25 minutters pause kl. 10:00.

Aktiviteter

Udover den intensive spanskundervisning om formiddagen, tilbyder skolen muligheder for forskellige aktiviteter, hvor de studerende introduceres til forskellige facetter af costaricansk kultur og samfund og samtidig får øvet deres sprogfærdigheder. Transportudgifter og entrebilletter er dog ikke inkluderet i programpriserne.

Eksempler på ugentlige eftermiddagsaktiviteter:

  • Udflugt til Alajuela og museumsbesøg
  • Udflugt til byen Grecia og besøg af den historiske kirke
  • Udflugt til lokale markedspladser i Alajuela, Grecia eller San José
  • Besøg til en private eller offentlige skoler
  • Besøg til en lokal børnehave
  • Udflugt til Los Chorros-vandfaldet
  • Udflugt til Los Manantiales swimming pool i Carrillos Alto
  • Udflugt til “The birds Zoo rescue center”
  • Udflugt til museums i San Jose (Jade, Guld, Kunst eller National Museum)
  • Besøg til Visit to the National Theater in San José
  • Besøg i kunstnerbyen Sarchí
  • Udflugt til en slangefarm i Grecia

Eksempler på meget populære weekendaktiviteter er:

  • Rafting
  • Svævebane i trætoppene
  • Pacific Island Cruise
  • Udflugt til vulkaner (Poás, Arenal, Irazú, osv.)
  • Udflugt til varmvandskilder
  • Udflugt til ”Tortuguero canals” i regnskoven
  • Etc.

Der arrangeres til kostpris bl.a. følgende ekskursioner:

  • Udflugt til Isla de la Tortuga i Nicoya-bugten
  • Poás Volcano nationalparken og indkøbstur til kunstnerbyen Sarchí
  • Irazú Volcano nationalparken med udflugt til byen Cártago og dens religiøse seværdigheder samt til de botaniske haver i Lankaster
  • De fredede områder i Carara og udflugt til Jacostranden
  • 3-dages ekskursion til Tortugero nationalparken, hvor de store havskildpadder har deres gydested
  • Ovenstående er et udpluk af ekskursioner.
  • På skolen finder du en komplet oversigt over alle ekskursionerne samt priserne for disse.

Landet

Christopher Columbus navngav i 1502 landet “den rige kyst”. Costa Rica har naturlige grænser mod Stillehavet og det Caraibiske Hav. Mod nord danner Rio San Juan og Nigaragua-søen grænsen til Nigaragua, mens Panama er grænselandet mod syd. Stillehavskysten er bjergrig med klippefremspring og halvøer, der omgiver beskyttede bugter, hvoraf de største er Nicoya- og Osa-bugterne. Den caraibiske kyst har næsten ingen indskæringer. Her vokser regnskoven mange steder helt ud til kysten.

Med sine blot 50.900 km2 er Costa Rica næst efter El Salvador og Belize den mindste stat i Mellemamerika. Det er på mange måder et usædvanligt land; ikke mindst på grund af dets smukke bjerglandskaber. Intet land i Mellemamerika er så kontrastrigt og mangesidigt. Her findes maleriske landskaber med vandfald, uspolerede strande og interessante arkæologiske områder. 12 % af Costa Rica består af fredede nationalparker – et eldorado for videnskabsmænd, geologer og biologer.

Store regnskovsarealer, underjordiske huler, varmtvandskilder og koralrev udgør en stor del af fredningsområderne. Landet gennemskæres i hele sin udstrækning af bjergområdet Cordillera Volcánica, som i den centrale del omfatter de endnu delvist aktive vulkanske massiver Poás Bárba og Irazú-Turrialba. Ethvert vejsving i højlandet åbenbarer en ny og spændende naturoplevelse.

Klima

En placering kun 10 grader nord for ækvator giver et perfekt tropisk klima, der af mange rejsende beskrives som “et endeløst forår”. Sommermånederne er fra december til april, og vinteren går fra maj til november. Vinterperioden er regntid, hvor det regner 2-3 timer om dagen. Der er ikke nævneværdig forskel på sommer- og vintertemperaturen, men temperaturen afhænger naturligvis af hvor i landet, man befinder sig.
Mens der i kystområderne er varmt året rundt med en gennemsnitstemperatur på mellem 25 og 35 grader, har San José, der ligger 1150 meter over havet, normalt en dagtemperatur på 15-25 grader.

EXIS i Costa Rica

EXIS’ projekter i Costa Rica er centereret omkring byerne Alajuela og Carrillos, men vi tilbyder også projekter i Costa Ricas nationalparker.

Befolkningen

Som det eneste land i Mellemamerika har Costa Rica en overvejende hvid befolkning. Den oprindelige indianske befolkning lever i isolerede landsbyer, især i regnskovsområderne og på småøer ud for landets kyster. Den caraibiske kystlinie er noget helt unikt kulturelt som sprogligt – ingen bør snyde sig selv for en weekend i Puerto Limón på østkysten. Det er den afro-caraibiske, sorte befolkningsgruppes hjemsted. Her hedder farvel ikke “adiós”, men “all right” eller bare “OK”, musikken er reggae og sproget “engelsk”. En helt speciel oplevelse i et ellers homogent, latinsk land med blot 3,8 mio. indbyggere.

Sprog

Det officielle sprog er spansk, men der tales også flere oprindelige sprog.

Klar til at tage af sted?

Reservér en plads på et sprogkursus i Costa Rica