Tilbage til projekt-oversigt
X
X

Erfaringer med EXIS i Italien

Her kan du læse om tidligere deltageres erfaringer med EXIS i Italien

Nu er jeg hjemme efter 14 dages skøn ferie med 37 graders varme. masser af nye venner og et godt funderet italiensk sprog.

De er super dygtige, de undervisere i Bagno. Allerede den første dag talte jeg “flydende” italiensk eller jeg kunne godt være med. Jeg kom på hold med 3 schweizere, der blev nødt til at tale italiensk hele tiden, for ellers kunne jeg ikke forstå noget. Og det ville de jo selvfølgelig gerne. Vi var allerede efter 1. dag tømret sammen og tog på ture og spiste sammen

Jeg boede fantastisk hos søde Franceska på 73 i hendes hus med dejlig have. Hendes morgenmad var meget fin og hun sad gerne og talte med mig.

Der foregår hele tiden noget i byen: Musik, dans, middelalderdage, marked og mulighed for ture op i bjergene. Der er også en offentlig svømmehal, der er ok. Jeg var også en dag på stranden ved Adriaterhavet og en bytur til Cesena – større by i nærheden.

– Sannesom har været på sprogkursus i Bagno di Romagna

”Vores ophold i Firenze gik rigtig godt – det var mere eller mindre som vi havde håbet på 🙂

Skolen var helt perfekt. Det er nogle meget søde lærere og sekretærer, og der er generelt en rigtig hyggelig og hjemlig atmosfære.
Det første sted vi blev indkvarteret var som bekendt ikke ret godt, men da vores mexikanske værelseskammerat rejste videre, flyttede vi så ind i en meget fin lejlighed hvor vi boede de sidste 5 uger.”

Efter deres sprogskoleophold i Firenze, valgte Jakob og Leo at blive i Italien. De skriver:

”Det lykkedes os at finde indkvartering hvor vi kunne komme en uge efter Firenze-opholdet. I mellemtiden rejste vi lidt rundt i Italien og var først nogle dage i Rom og derefter i Napoli. Nu bor og arbejder vi så på en gård, “Villa Pianciani”, i Spoleto, en lille by i Umbrien. Her har vi nu været 3 dage, og vi er meget glade for stedet. Vi arbejder som gartnere og får betaling i form af kost og logi. Om en måneds tid rejser vi hjem til Danmark igen.”

Kærlig hilsen og mange tak for al hjælpen,
Jakob

Du kan se billeder fra deres tur på EXIS’ Facebook-side

– Jakob og Leo

Familien jeg var hos var så meget italiensk som det skulle være, ingen problem der.

Skolen samt undervisning var også godt. De andre studenter var alle sammen fra Schweiz. Sådan er det jo.

Skulle det blive en næste gang vælger jeg nok Ravenna idet BDR er lidt lille.

– Peter

Jeg havde et rigtig godt kursus i Ravenna – skolen er meget velfungerende og min lærer var dygtig til at indstille sig på elevernes niveau. Der kommer jo nye elever hver mandag, så jeg nåede at være på to hold i de to uger, og det var meget tydeligt at undervisningen straks blev lagt om i forhold til deltagernes niveau.

Skolen var også meget behjælpelig med at besvare spørgsmål om f.eks. gode ideer til weekenden, gode frisører og alt muligt, vi kunne ønske os svar på.
Jeg kan godt anbefale skolen til andre sprogstudenter!

– Lene

Så er jeg kommet hjem fra Ravenna og jeg vil bare sige at det var et perfekt ophold.

Jeg boede et meget godt sted og alt var organiseret godt.
Også skolen var god og meget søde lærere.

Jeg skal ikke være bleg for at bruge jer igen og anbefale jer til andre.

– Dina