Sprogskole i Tyskland
På vores sprogskole i Tyskland i Horb am Neckar kan du året rundt få intensiv tyskundervisning. Du kan også kombinere sprogkurset med arbejds- og praktikophold.
Sprogskole i Tyskland
– evt. kombineret med frivilligt arbejde/praktik
EXIS arrangerer tyskkurser i Horb am Neckar i Sydtyskland. Der er mulighed for at følge 26 timers intensiv tyskundervisning per uge året rundt på en international anerkendt skole. Vil du kombinere sprogrejsen med ferie i området, kan du afveksle undervisningen med udflugter, sightseeing, sport og andre fritidsaktiviteter. EXIS arrangerer desuden frivilligt arbejde og praktikophold i Tyskland.
Intensivkursus
I Horb Am Neckar tilbyder vi et intensivkursus i tysk. Der er hold for både nybegyndere, lettere øvede og øvede. Alle studerende bliver testet efter ankomst, for at finde ud af, hvilket niveau de skal undervises i. Skolens undervisningsmateriale er specielt tilpasset de studerendes behov. Der er max. 14 elever pr. hold.
Ankomstdatoer
Der er ankomst hver søndag året rundt.
Sprogskolen i Tyskland
Skolen har primært unge sprogstuderende og har derfor også et omfattende aktivitetsprogram. Lærerne er højt kvalificerede og erfarne. Der undervises med moderne audiovisuelle medier. Efter kursets afslutning udsteder skolen et officielt certifikat, som er godkendt til følgende prøver:
Zertifikat Deutsch als Fremdsprache (ZdaF)
Zentrale Mittelstufenprüfung (ZMP)
Zentrale Oberstufenprüfung (ZOP), som er ligestillet med Deutschen Sprachprüfung für Hochschulzugang ausländischer Studennbewerber (DSH)
Test DaF som kan sammenlignes med TOEFL.
Byen
Horb am Neckar er 900 år gammel og har ca. 26.000 indbyggere. Den ligger i den nordlige del af Schwarzwald ved Neckarfloden, som snor sig igennem nogle af de skønneste og mest oversete områder af Sydtyskland. På dens vej til Rhinen, som den møder ved Mannheim i Rhin-dalen, løber den bl.a. igennem Stuttgartm, samt de berømte universitetsbyer Heidelberg og Tübingen. Den er sejlbar fra Plochingen, 200 km fra Mannheim, hvilket gør det muligt at sejle fra Horb til Stuttgart. På grund af omgivelserne, de gæstfrie indbyggere og lave kursuspriser er Horb en rigtig attraktiv kursusby, hvor der også er gode muligheder for at dyrke sport, såsom tennis, ridning, kajakroning og cykling.
Skolen holder lukket på følgende helligdage:
2023:
6.1, 7.4, 10.4, 1.5, 18.5, 29.5, 8.6, 3.10, 1.11
Skolen holder lukket fra d. 23/12-2023 til d. 7/1-2024.
Indkvartering i Tyskland
Indkvartering under sprogkurset i Tyskland
Under dit sprogkursus har du følgende muligheder for indkvartering:
A: Værtsfamilie
Indkvartering ved værtsfamilie. Værtsfamilierne bor som regel 10-25 minutter fra skolen med offentlig transport. Koordinatoren på skolen hjælper med det praktiske.
Du bor på enkeltværelse med halvpension mandag til fredag og helpension i weekenden. Hvis du ønsker helpension i hverdagene også, kan dette tilvælges for kr. 1.100,-/uge.
Deltagere under 18 år kan kun indkvarteres ved værtsfamilie.
B: Kollegieværelse
Indkvartering på kollegieværelse i ganske kort gå-afstand fra skolen. Enkeltværelser med adgang til fælles køkken, badeværelse, vaskemaskine og tørretumbler.
Bemærk: der skal betales et depositum på 500 EURO ved indkvartering i kollegium, som refunderes efter endt ophold, såfremt der ikke er opstået skader eller lignende.
Fritid
Hver lørdag arrangerer skolen en kulturel udflugt. Du kan se programmet på skolens opslagstavle og bestemme dig for deltagelse efter ankomst. Prisen plejer at ligge på kr. 400,- pr. arrangement.
Der er mange sportsfaciliteter i byen, så der er gode muligheder for fx svømning, volley- og basketball, petanque, atletik eller konditræning.
Frivilligt arbejde/praktik i Tyskland
EXIS arrangerer også praktikophold og frivilligt arbejde i Tyskland indenfor forskellige faglige områder. Skolens jobkoordinator sørger for, at arbejdsgiveren bliver gjort opmærksom på dine ønsker og forventninger til arbejdsopholdet.
Deltagere til arbejdsophold skal være mellem 18 og 30 år gamle.
Praktik med løn
Er man interesseret i en praktikplads med løn, er det nødvendigt at tilmelde sig minimum 8 ugers sprogkursus.
De fleste arbejdspladser ligger i Sydtyskland, i større byer som Stuttgart eller Konstanz. Der er bla. følgende muligheder indenfor industri:
- Elektronikindustri
- Automobilindustri (bl.a. Daimler-Chrysler)
- Den kemiske industri
- Computerindustri
- Farmaceutisk industri
- Solvarmeindustri
- Lægemiddelindustri
- Driftsøkonomi, som marketing, import og eksport
- Arkitektkontorer
- Reklamebureauer
- Byggebranchen
- Hoteller
Arbejdstid: 30-40 timer om ugen.
Lønnen for arbejde i industrien varierer fra 600 til 800 EURO per måned, afhængigt af sprogkundskaber og erfaring.
Som oftest vil denne kunne dække udgifter til kost og logi. Arbejdsgiveren finder, sammen med praktikanten, en egnet indkvartering, f.eks. en lejlighed. Omkostningerne til indkvarteringen ligger typisk mellem €250 og €350 per måned.
Frivilligt arbejde/praktik uden løn
Praktikpladser inden for det offentlige er ulønnede. Minimum arbejdsophold er 2 uger. Praktikanter skal minimum følge 4 ugers intensiv tyskundervisning og specielle forberedelsestimer, inden de kommer i arbejde.
Du kan vælge mellem følgende arbejdspladser:
- Hospitaler
- Børnehaver
- Biblioteker
- Skoler
- Museer
- Universiteter
Udgifter til indkvartering under praktikken afhænger af, hvilken indkvarteringsform deltageren vælger (enten kollegieværelse, værtsfamilie eller lejlighed).
Priser – Horb Am Neckar
Pris A: Indkvartering ved værtsfamilie
Pris B: Indkvartering i kollegium
Intensivkurser med 26 lektioner/uge
Uger | Indkvartering A | Indkvartering B |
1 | 6.044,- | 5.365,- |
2 | 9.857,- | 8.498,- |
3 | 13.670,- | 11.631,- |
4 | 17.483,- | 14.765,- |
5 | 21.295,- | 17.898,- |
6 | 25.108,- | 21.031,- |
7 | 28.921,- | 24.164,- |
8 | 32.739,- | 27.298,- |
9 | 36.546,- | 30.431,- |
10 | 40.359,- | 33.564,- |
11 | 44.172,- | 36.697,- |
12 | 47.985,- | 39.831,- |
16 | 63.236,- | 52.364,- |
20 | 78.487,- | 64.892,- |
24 | 93.738,- | 77.430,- |
Intensivskurser med 26 lektioner per uge efterfulgt af frivilligt arbejde
Uger | Indkvartering A | Indkvartering B |
4 | 21.508,- | 18.790 |
5 | 25.320,- | 21.923,- |
6 | 29.133,- | 25.056,- |
7 | 32.946,- | 28.189,- |
8 | 36.759,- | 31.323,- |
9 | 40.431,- | 34.456,- |
10 | 44.384,- | 37.589,- |
11 | 48.197,- | 40.722,- |
12 | 52.010,- | 43.856,- |
Intensivskurser med 26 lektioner per uge efterfulgt af praktikophold
Uger | Indkvartering A | Indkvartering B |
8 | 37.514,- | 32.078,- |
9 | 41.326,- | 35.211,- |
10 | 45.139,- | 38.344,- |
11 | 48.952,- | 41.472,- |
12 | 52.765,- | 44.611,- |
Detaljer
Kontakt venligst [email protected] for oplysninger om priser på længerevarige ophold.
Inkluderet i prisen
Sprogkursus i Tyskland
Indkvartering som angivet
Sprogtest
Undervisningsmateriale
Job-koordinering ved tilmelding til praktik
Gratis internetadgang på skolen
Deltagerbevis
Følgende er ikke inkluderet i prisen:
- Rejsen til og fra Tyskland
- Forsikringer (EXIS laver gerne et tilbud på en rejseforsikring og/eller en afbestillingsforsikring)
- Busbilletter til/fra skole, hvis nødvendigt
- Afhentning fra Stuttgart lufthavn eller banegård (kan bestilles gennem EXIS og koster kr. 1.200,-)
- Skolens ugentlige udflugtsprogram: kr. 400,-/uge (valgfrit)
- Udgifter til indkvartering under arbejdsophold er ikke inkluderet i prisen – skolen hjælper gerne med det praktiske.
Rart at vide
Tilmelding
Efter indsendelse af tilmeldingskema modtager du bekræftelse, faktura og rejseoplysninger.
Senere i forløbet følger oplysninger om din indkvartering.
Deltagelse i kursus
Det forventes, at kursusdeltageren regelmæssigt følger det kursus, han eller hun har tilmeldt sig.
Nationale helligdage
Undervisningen bortfalder på nationale helligdage i de respektive lande.
Forsikringsforhold
Fra den 1. august 2014 dækker den offentlige rejsesygesikring (det gule sygesikringskort) ikke længere udgifter i forbindelse med sygdom og tilskadekomst i Europa. Det vil sige – fremover vil danskerne ikke længere være dækket af rejsesygesikringen på det gule kort, men man kan enten bruge det blå EU-sygesikringskort på rejser i EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz eller købe en privat rejseforsikring med dækning for akut sygdom i de nævnte lande. På mange måder er det blå kort rigtig godt, men det er ikke en fuld rejseforsikring. Man er dækket som borgeren i det pågældende EU-land, og man skal være opmærksom på eventuel egenbetaling. Med en privat rejseforsikring i bagagen er du dækket ved tilkaldelse af pårørende, hvis du bliver syg eller hjemkaldelse til Danmark, hvis en af dine nærmeste pårørende akut bliver syg. Bemærk, at det offentlige sygesikringsbevis ikke dækker i Tyskland, hvis du følger undervisning eller er i praktik i mere end 4 uger.
EXIS laver gerne et tilbud på en forsikringspolice for dig.
Afbestillingsforsikring
Det tilrådes at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker det beløb, der kan kræves betalt. Afbestillingsforsikringen dækker bl.a. ved egen og nærmeste families sygdom. Ønsker du at EXIS tegner en afbestilingsforsikring, bedes du give besked ved tilmelding.
Ansvar
EXIS optræder som agent for de nævnte skoler og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som skolerne måtte have foretaget efter at informationsmaterialet blev trykt.
Priser
Alle priser er opgivet i danske kroner, med mindre andet er angivet.
Klar til at tage af sted?
Reservér plads på sprogkursus i Tyskland