Praktik inden for natur og miljø
Som praktikant kan du arbejde med miljøbeskyttelse, økologi, landbrug og beskyttelse af truede dyrearter i forskellige lande.
Praktikophold indenfor natur- og miljø i Latinamerika og USA
EXIS arrangerer praktikophold indenfor natur- og miljø i Latinamerika og USA. Som praktikant kan du arbejde med miljøbeskyttelse, økologi, landbrug og beskyttelse af truede dyrearter i forskellige lande.
Arbejdsopgaver osv. varierer en del fra land til land – og fra arbejdssted til arbejdssted. Praktikophold i Latinamerika indledes af et spanskkursus af minimum 2-4 ugers varighed afhængigt af dit spanskniveau.
USA
Grand Canyon
Grand Canyons tinder og dale byder på meget forskellige økosystemer, varierende klima og stor biodiversitet. Her kan du, i de storslåede omgivelser, arbejde med naturbeskyttelse, invasive plantearter, vedligeholdelse af naturstier, beskyttelse af truede dyrearter med mere. Læs om programmerne i Grand Canyon
Kontakt os
Siden 2008 har EXIS, i samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark, sendt studerende i praktik i udlandet. Hvis din praktik-vejleder ikke kender til os, er du meget velkommen til at få ham/hende til at kontakte os, så vi kan tage en snak om mulighederne for udlandspraktik.
Latinamerika
Costa Rica
Costa Rica byder på mange forskellige miljøforhold og stor biodiversitet. Du har mulighed for at arbejde med miljø i nationalparker eller med beskyttelse af truede skildpaddearter, i strandområder langs stillehavskysten. På grund af landets regntid og de mangfoldige miljøforhold varierer arbejdsopgaverne året rundt. Læs om programmerne i Costa Rica
Guatemala
Fokus på miljøet er en af nøglerne til bevarelsen af Guatemalas smukke natur og dyreliv. Du kan arbejde med miljøbeskyttelse og beskyttelse af truede dyrearter flere forskellige steder i landet.
Som praktikant kan du for eksempel arbejde i junglen i den nordlige del af Petén regionen ved Lake Petén Itza, tæt ved byen Flores. Her kan dine opgaver være at undersøge vilde dyr, redde dyr såret af krybskytter, genindsætte dyr i deres naturlige habitat efter rehabilitering og være med til at vedligeholde naturen i området.
2 km vest for landsbyen Hawaii er et beskyttet strandområde, der er hjem for flere truede dyrearter.
Her har du mulighed for at deltage i det store stykke arbejde, der gøres for at beskytte truede skildpadde- leguan- og aligatorarter. Andre opgaver kan være genplantning af skove, strandrydning og undervisning i miljøbeskyttelse.
Du har også mulighed for at komme i praktik i en nationalpark, en halv times kørsel fra Guatemala City. Parken fungerer som et kombineret rekreations- og oplysningssted. Her kan du arbejde med beskyttelse og vedligeholdelse af parkens smukke natur eller assistere i undervisningen. Læs om programmerne i Guatemala
Ecuador
Med jungler, skove, strande, bjerge og ørkener har du i Ecuador mulighed for at arbejde med meget forskellige miljøforhold. Du kan beskæftige dig med miljøbeskyttelse, økologi, beskyttelse af truede dyrearter eller landbrug. Du kan eksempelvist komme i praktik i nationalparker, zoologiske haver eller på Galapagos. Arbejdsopgaverne kan være genplantning af skove, research inden for økologi, forvaltning af naturressourcer, økologisk landbrug, undersøgelser af flora og fauna, beplantning, høst, veterinær pleje med mere. Læs om programmerne i Ecuador
Udlandspraktik inden for følgende fag:
Læs feedback fra de rejsende
Inden du bestemmer dig for at rejse ud i verden, kan det være en god ide at bruge lidt tid på at læse om tidligere deltageres oplevelser og erfaringer med EXIS.