Praktik i udlandet
EXIS organiserer praktikophold i udlandet til mange forskellige studieretninger.
Forståelse for kulturelle forskelle
Med praktik i udlandet får du ikke kun praktisk erfaring, men også en forståelse for kulturelle forskelle, samt et indblik i anderledes arbejdsmetoder. Du vil blive udfordret på helt nye måder, hvilket ofte resulterer i en ”win-win situation”. Studerende, der har taget et semester i udlandet, oplever at komme tilbage med en større forståelse for kulturelle forskelle, et interessant og optimeret CV og – ikke mindst – en oplevelse for livet! Som en ekstra bonus får du også lov til at udføre det mest givende arbejde, der er – nemlig at hjælpe verdens mest udsatte.
Din uddannelsesinstitution har typisk en række formelle og praktiske krav til praktikstedet i forbindelse med praktik i udlandet, som EXIS og vores praktikkoordinatorer i udlandet sørger for bliver indfriet.
Arbejdet varierer naturligvis en del fra land til land og sted til sted, men opgaver og timeantal tilpasses til din uddannelsesinstitutions krav. Vi tilbyder praktikpladser inden for 8 forskellige fagområder, men skulle din uddannelse falde uden for disse professioner, kan du altid kontakte os for at høre om dine muligheder. Vi vil altid stå klar til at hjælpe dig til at få en oplevelse for livet.
Hvis du ikke er under uddannelse, kan du altid undersøge vores muligheder for frivilligt arbejde.
Vores erfaringer med praktik i udlandet
For at kunne finde relevant udlandspraktik til dig, har EXIS behov for at få oplysninger om dit uddannelsesforløb og de krav, din uddannelsesinstitution stiller til dit praktikophold.
Send derfor et CV og en beskrivelse af dine krav og ønsker (på engelsk) til [email protected].
Vores praktikkonsulent bruger oplysningerne til at finde en relevant praktikplads til dig, og sender dig et uforpligtende forslag, som du kan vurdere om passer til dig.
Vi har igennem årene formidlet praktik i udlandet til studerende på bl.a. Aalborg Universitet, Københavns Universitet, ISCPA (Paris), University College Nordjylland, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Professionshøjskolen Metropol, Aarhus Universitet m.fl.
Du kan læse om tidligere deltageres erfaringer med praktik i udlandet her.
Herunder kan du læse mere om de forskellige fagområder, som vi tilbyder praktik i udlandet indenfor:
Skal du i praktik i udlandet?
Uanset, hvor langt du er i din beslutningsproces, så er vi sikre på, at vi kan hjælpe dig med svar på dine spørgsmål vedrørende praktik i udlandet. Tøv endelig ikke med at kontakte os, så tager vi en uforpligtende snak om, hvor det kunne være konstruktivt for dig at rejse hen.
Et praktikophold i udlandet giver dit CV et boost og sørger for, at det skiller sig ud af flokken. Når man har været i praktik i udlandet, så har man bevist, at man er selvstændig, omstillingsparat og klar til store udfordringer, og det er kvaliteter, som mange arbejdsgivere leder efter.
Det kan virke uhyggeligt at tage helt alene ud i verden, men med EXIS i tasken, er du godt klædt på! Du er nemlig altid velkommen til at kontakte os, også når du er i udlandet, skulle du komme ud for noget, hvor du har brug for support.
Vi arrangerer praktik i udlandet inden for følgende fag:
6 fordele ved at vælge praktik i udlandet
Overvejer du også at tage i praktik i udlandet? Hvis du stadig er i overvejelsesfasen, så læs med her, hvor vi klarlægger 6 fordele ved at tage i praktik i udlandet.
1. Du får et styrket CV
Vidste du at dimittender, der ikke har været i udlandspraktik har en ledighed, der er 23% højere end de, der har været i praktik i udlandet?
Undersøgelsen er foretaget af EU-kommissionen og giver godt belæg for at vælge et praktikophold i udlandet. Der er mange arbejdsgivere, der vil vælge én med erfaring i form af udlandspraktik fremfor én uden. Det viser mod og selvstændighed at vælge at tage til udlandet, og det er kvaliteter, mange ledere søger i deres ansatte.
2. Du får opbygget et internationalt netværk
Måske du drømmer om at arbejde i udlandet i fremtiden? Så har du gode muligheder for at skabe et internationalt netværk med et praktikophold i udlandet. På et udlandsophold vil du både stifte bekendtskab til dine arbejdsgivere, men også til andre udstationerede, som har samme oplevelse som dig. Det vil hjælpe dig med at udvikle et internationalt netværk, som du kan drage fordel af i fremtiden.
3. Du vil gennemgå en personlig udvikling
Ud over de faglige fordele vil du også opleve en personlig udvikling. Vi udvikler os mest, når vi oplever os selv stå over for nye udfordringer. Hvis du aldrig træder ud fra din komfortzone, vil du aldrig skulle overkomme udfordringer, der i sidste ende kan styrke dig. Du vil lære at stå på egne ben og klare dig selv. Disse er egenskaber, du kommer til at drage stor fordel af, når du igen møder udfordringer i livet.
4. Du vil forbedre dine sproglige egenskaber
Når du er i praktik i udlandet, vil du ofte skulle kommunikere på engelsk – eller måske endda et helt tredje sprog. Man lærer aldrig et sprog så godt, som når man lever det. Du vil derfor sandsynligvis opleve en drastisk udvikling i dine sproglige evner, som du aldrig ville have opnået gennem tiden på skolebænken.
5. Du får oplevelser for livet
Det er en oplevelse for livet at tage i praktik i udlandet. Du vil opleve en ny kultur, få nye venskaber og skabe minder for livet. Selvom du skal opretholde en hverdag for dig selv under opholdet, vil du sandsynligvis også have mulighed for at tage på weekendture, hvor du oplever mere af landet. Du vil altså både få oplevelsen af en anderledes hverdag, men også komme hjem med ferieminder i rygsækken.
6. Du får kulturforståelse
Når du er i udlandspraktik, vil du få oplevelsen af en anden kultur. Det giver en større kulturforståelse, men det kan også give dig et klarere indblik i, hvordan vores kultur i Danmark er. Det sætter perspektiv på tingene at opleve livet og hverdagen i udlandet, og du kommer til at lære meget om, hvor store kulturforskelle der er rundt omkring i verden.
Læs feedback fra de rejsende
Inden du bestemmer dig for at rejse ud i verden, kan det være en god ide at bruge lidt tid på at læse om tidligere deltageres oplevelser og erfaringer med EXIS.