Tilbage til projekt-oversigt

Erfaringer med EXIS i Tanzania

Her kan du læse om tidligere deltageres erfaringer med EXIS i Tanzania.

Efter mit ophold som frivillig i Tanzania skriver jeg hermed kort til jer om mine oplevelser.

Mit arbejde som frivillig på et mødrehjem var særdeles spændende og udbytterigt. Arbejdet samt mødet med de lokale frivillige og mødrehjemmets beboere var enormt givende, men samtidig krævende og udfordrende.

Under hele opholdet følte jeg mig tryg og koordinatorerne var hjælpsomme, hvilket jeg anser som vigtige faktorer i forhold til selv at kunne hjælpe og være tilstede på projektet.

Samtidig var mødet med landets kultur og befolkning enormt interessant samt lærerigt.

Alt i alt har jeg haft et virkelig godt ophold og jeg vil uden tvivl anbefale sådan en rejse til andre.

Lykke, Tanzania

Sarah fortæller om sine oplevelser i Tanzania:

Sarah foran børnehjemmet

Jeg var i Tanzania som frivillig på et børnehjem fra november 2015- maj 2016. Det har været de mest fantastiske måneder med skønne oplevelser! Tak!

Sarah med sit sponsorbarn, Prisca

Fordi jeg var der i 6 måneder blev jeg så tæt knyttet til børnene, de andre unge mennesker, tanzanianerne, kulturen og ja- det hele! De blev familie for mig og jeg lærte sproget, så jeg også kunne tale med dem, hvilket var ret fedt at kunne!

Jeg har fået så mange egenskaber og oplevelser med hjem i bagagen, som aldrig vil kunne erstattes- og derfor tager jeg derned på besøg igen i november 🙂

Jeg fik også mit smukke sponsorbarn da jeg var dernede- så hende fik jeg lov til at følge i skole.

Det var fantastisk at være der henover jul og nytår, og se børnene møde ind om morgenen 25/12 i deres fineste tøj- klar til jul. Vi lavede kæmpe buffet og købte gaver og ja, det var fantastisk at opleve 🙂

Så til sidst vil jeg bare sige tusind tak Exis, for en fantastisk oplevelse- har allerede anbefalet jer videre! 🙂

Læs om EXIS’ Tanzania-program: frivilligt arbejde i Tanzania

Sarah, Tanzania

Emil skriver om sine oplevelser og erfaringer fra Tanzania:

Fra februar 2016 og tre måneder frem tilbragte jeg tiden i Tanzania som frivillig. På ’blot’ tre måneder fik jeg rigtigt mange spændende, sjove og til tider også stærke oplevelser med mange nye og inspirerende mennesker. Andre frivillige såvel som lokale. Jeg er tilbøjelig til at bruge klichéen om, at for rigtigt at kunne forstå det, skal man selv have været der.
Foruden at have fået førstehåndsindsigt i kulturen og livet i Tanzania, så har jeg også fået en personlig ballast, jeg har kunnet bruge efter, at jeg er kommet hjem.

Hvorfor jeg valgte at tage af sted
Jeg er 23 år og efter at have færdiggjort min bachelor, havde jeg et ønske om at komme væk fra dagligdagen og opleve noget helt andet. Jeg har tidligere arbejdet og rejst rundt i Australien, og det var nogle af de oplevelser, jeg ønskede at få igen.
Jeg havde et ønske om at arbejde på et hospital, da det er noget helt andet, end hvad jeg er vant til, og jeg ville prøve af, om det kunne være noget for mig. Desuden havde jeg en forestilling om, at det ville være et sted, hvor man kunne få en direkte indsigt i forholdene på godt og ondt, og hvor jeg havde mulighed for, på nært hold, at bidrage med noget.

Arbejdet og dagligdagen
Jeg boede i et frivillig-hus i et af de lokale kvarterer i Arusha i det nordlige Tanzania. Her levede vi sammen flere frivillige fra forskellige lande, der arbejde på forskellige projekter i og omkring Arusha. De andre frivillige var gode til at sætte mig ind i tilværelsen, da jeg ankom, og give nogle tips fra sig, så det var let at falde til. Der var desuden nogle lokale ’guider’ tilknyttet, som sørgede for at give en introduktion til de nyankomne og så ellers stå til rådighed, hvis der måtte opstå nogle udfordringer undervejs, som man skulle have hjælp til.

Hospitalet i Tanzania, hvor Emil var frivillig.

I takt med at folk tog hjem og nye kom til, var der god mulighed for at få nye bekendtskaber. I starten var jeg lidt skeptisk over for, om det nu bare ville blive en isoleret tilværelse, hvor man tilbragte det meste tid sammen med de andre frivillige og ikke kom ind på de lokale. Men ret hurtigt vænner man sig til, hvordan tingene foregår dernede, så man rigtigt kan opleve den tanzaniske kultur, hvis man er åben for det – herunder gå på et af de mange markeder, drikke en øl eller poa (bananvin) på en af de lokale barer, tage en tur ud i den flotte omkringliggende natur og meget mere.

Med hensyn til arbejdet tilbragte jeg min tid på et af de lokale hospitaler, hvor jeg var tilknyttet en række forskellige afdelinger. Der var også andre frivillige på hospitalet, som man kunne dele oplevelserne med. Man behøvede ikke at være sundhedsfagligt uddannet for at se, at tingene var ret anderledes, end det vi kender fra Danmark, men så meget desto mere var der, i min optik, endnu mere, jeg kunne bidrage med og tage ved lære af kontrasterne. De lokale, som arbejdede der, var meget flinke til at tage imod mig og sætte mig ind i arbejdet. Der var selvfølgelig begrænsninger for, hvad jeg kunne lave, da jeg ikke er sundhedsfagligt uddannet, og i starten skulle jeg også lige ses an.

Emil, på vej mod toppen af Afrikas højeste bjerg: Kilimanjaro.

Jeg vil ikke komme så meget mere ind på arbejdet som sådan, da jeg ikke kan garantere, at det vil være sådan for andre, men i min tid på hospitalet var jeg bl.a. med til at gå stuegang, pleje patienters sår, tage dem til røntgenfotografering, hente medicin og andre hospitalsartikler, rede senge, assistere ved fødsler, observere og assistere under operationer og meget mere. Min erfaring er, at man kommer længst med at være vedholdende, have gåpåmod og tage tingene med oprejst pande. Jo mere initiativ man viser, og jo mere man tilbyder at hjælpe med, jo mere får man også lov til at lave, og som tiden gik, fik jeg lov til at lave mere og blev en del af den daglige drift. De lokale er meget flinke og har et ønske om at lære fra sig (og desuden høre, hvordan tingene er, hvor man selv kommer fra), men de forventer også, at man viser interesse og har lyst til at tage ved lære.

Det var en meget stor oplevelse for mig at få lov at arbejde på hospitalet, og jeg har kunnet tage en masse ting med mig – både sundhedsfagligt, kulturelt og personligt – plus at jeg har lært en masse rare mennesker at kende.

Oplev Tanzania
Foruden det frivillige arbejde havde jeg også mulighed for at rejse lidt rundt og opleve andre dele af Tanzania, der har rigtigt meget at byde på.
Lige fra safari til mange flotte nationalparker (hvor man kan opleve ’The Big Five’), bestige Kilimanjaro (og alt hvad der dertil hører af anstrengelser, træthed og glæde) til Zanzibars og afslapning på en af de mange bountystrande eller lokale oplevelser i Stonetown.
Tre ting som jeg havde fornøjelsen af at prøve og kun kan anbefale. Min tid i Tanzania som frivillig har været en oplevelse for livet!

Læs om EXIS’ Tanzania-program: frivilligt arbejde i Tanzania

Emil, Tanzania

Jeg havde et utroligt godt ophold i Tanzania, hvor jeg for det første mødte en masse spændende og søde mennesker og blev stillet spændende udfordringer, som jeg ikke tror jeg kunne have fået andre steder. De tre uger jeg havde på mødrehjemmet har gjort stort indtryk på mig, og har udviklet mig både fagligt, men også menneskeligt. Det har ligeledes været med til at vække interessen for arbejdet med de helt små børn i mig. At arbejde på et børnehjem eller et mødrehjem i Tanzania er hårdt såvel som herligt, barskt såvel som brilliant og både utroligt godt og utroligt givende. Mødet med den tanzanianske kultur er ligeledes spændende og smuk, men på den anden side også barsk og brutal. For mig har opholdet i Tanzania og arbejdet med børnene på mødrehjemmet været en kæmpe stor oplevelse, som jeg uden tvivl vil anbefale til alle, der er interesseret i at lave frivilligt arbejde.

Astrid Mathilde, Tanzania
Hannah fortæller:

Jeg er faldet rigtig godt til her i Tanzania, og jeg nyder hvert et øjeblik!
Folkene i huset er alle søde og åbne, og man lærer hurtigt hinanden at kende på en hel speciel måde, da man bor sammen og deler de oplevelser og indtryk man får ind i løbet af turen!

Jeg er så glad for det sted jeg arbejder! Børnene er fantastisk søde og jeg nyder at undervise dem og lege med dem. De har så meget livsglæde og giver mange smil og kram!

Så jeg nyder at være her, og synes at tiden går alt for stærkt!

Hannah, Tanzania

Cecilie fortæller:

Det var en helt igennem fantastisk tur. Ville ønske at jeg kunne være blevet i længere tid end tre uger. Skal helt sikkert tilbage i den nærmeste fremtid.
Den første dag var hård. Mange nye indtryk, anderledes levestandard m.v. Men efter et par dage havde man vænnet sig til at leve på den måde. Ingen lys på toilettet den første uge, manglende elektricitet, samme mad m.v. Men man endte faktisk med at holde af de små mangler.

Det der har gjort størst indtryk på mig er børnene. Tænk at være så glad og taknemmelig får ingenting. De brokkede sig aldrig…Ingen brok over sult, dumme bedsteforældre, hullet tøj m.v. De var bare glade og nød livet. De satte pris på, hvad de havde. At give dem kærlighed, var den største hjælp man kunne yde på børnehjemmet.
Nogle gang havde de ikke nok mad, og vi frivillige kunne ikke lade være med at gå ned og købe flere ris til dem. Bare tanken om at de ikke ville få mad i et døgn, gjorde ondt.

I weekenden tog jeg bl.a. på safari, hvilket var fantastisk. Det var som at træde ind i filmen, Løvernes Konge. Pumpa, Simba, og alle de andre var til stede:-)

Vi besøgte også en Maasai Village, hvor vi tilbragte det meste af dagen. Vi fik slagtet en ged, drukket blod direkte fra mavesækken, blev brandmærket osv. Det var en af vores bedste dage. Et samfund så fjernt fra det danske.

Vi tog også på en 25 km hike på Mount Meru, hvor vi så vandfaldet. Så smukt…!!!

Alt i alt en oplevelse for livet.

Har virkelig lært at sætte pris på det jeg har herhjemme.

Cecilie, Tanzania

Amalie skriver hjem:

Hej! Jeg har det rigtig godt! Nyder at være her. Mit arbejde på kvindecentret går rigtig godt, og børnene er bare super skønne! Har allerede oplevet så meget sidste måned, så er spændt på hvad denne måned byder på. Er super glad for at jeg valgte at rejse med jer! – i må meget gerne give mine kontaktinformationer videre, hvis kommende deltagere skulle have nogle spørgsmål og gode råd.

Amalie, Tanzania
Nima, frivillig på hospital i Tanzania, skriver:

Jeg er hjemvendt fra en fantastisk rejse til Tanzania. Jeg er hjemme med en bagage fuldt med oplevelser, jeg aldrig havde regnet med at jeg ville få. Arbejdet på hospitalet levede op til mine forventninger på både godt og ondt – jeg kunne godt mærke, at det til sidst blev ret trivielt, i og med jeg ingen relevant uddannelse havde. Alligevel fik jeg lov til at have fingrene nede i rigtig mange ting, som man overhovedet ikke får lov til her i Danmark.
Huset for frivillige var et fantastisk sted at være. Jeg lærte en masse nye og dejlige mennesker at kende, og sammenholdet i huset var et af turens højdepunkter

Nima, Tanzania

Caroline, frivillig med menneskerettigheder i Tanzania, skriver:

Tanzaniansk lovgivning og dansk lovgivning er to vidt forskellige ting, og selvom Tanzania til dels har ratificeret menneskerettighedskonventionerne, bliver de langt fra alle sammen overholdt i praksis. Det erfarede jeg, da jeg for et år siden tog et semester i et af Arushas slumkvarterer i Tanzania. IMG_4130

De første 2 måneder arbejdede jeg på Arusha Women Legal Aid and Human Rights Center, hvor jeg primært deltog i opbygningen af et fælles netværk med andre NGO’er og statslige organer i og uden for Tanzania. Derudover var jeg med til at arrangere workshops med det formål at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd.

Desværre var tilslutningen til dette projekt ikke særlig stor – hverken fra de frivillige eller de lokale. Det var frustrerende at opleve med sine egne øjne, hvordan grundlæggende rettigheder blev overtrådt hver dag uden man havde de nødvendige ressourcer til for alvor at ændre herpå, og jeg bestemte mig for at skifte projekt den sidste måned af mit ophold.

Jeg begyndte at arbejde som frivillig på Camp Moses, som er både skole og hjem for børn, som i fare for at ende på gaden. Det er en række forskellige forhold, der sætter børnene i fare for at ende som gadebørn: Nogle er forældreløse, andre har forældre der er, eller har været afhængige af stoffer, nogle arbejder som prostituerede og andre er simpelthen for fattige til at forsørge dem.

erfaringer_med_EXIS_i_Tanzania

Efterhånden var jeg blevet bevidst om, at jeg ikke var kommet til Tanzania for at redde verden, men på Camp Moses havde jeg en følelse af, at jeg kunne gøre en forskel nu og her: Vi underviste børnene i engelsk og matematik, tog dem med på ture og lavede en urtehave med henblik på, at de på sigt kunne forsyne sig med deres egne grøntsager. Men det, der gjorde den allerstørste forskel, var når vi satte os ned og legede med dem, eller løftede dem op holdt dem tæt ind til os. Pyt med, at der ikke altid var mad og tøj nok til alle, når bare vi var der til at få dem til at grine og tørre deres tårer væk, når de græd – helt basale ting, som vi bare tager forgivet herhjemme, fordi de fleste af os er vokset op med kærlighed fra vores forældre, siden vi blev født.

De 3 måneder I Tanzania har i den grad ændret mit livssyn. Her et år senere tænker jeg tilbage på alle mine oplevelser, og jeg føler mig meget heldig og taknemlig for, at jeg har haft muligheden for at opleve en helt anden del af verdenen, som alt for mange er ubevidste om findes, eller som de kun kender til via nyhederne.

Caroline, Tanzania

Anna beretter:

Hej!

I må hellere end gerne oplyse min mail-adresse, jeg vil gerne dele ud af min fantastiske oplevelser og erfaringer.

Men jeg har haft den mest fantastiske tur. Der er sket så meget, og man får nye indtryk hele tiden.

Det var en kæmpe oplevelse at komme til Tanzania på både godt og ondt, men kan slet ikke sætte sig ind i hvordan det er dernede, det sætter mærke på sjælen.

Det er bare en kæmpe oplevelse, og Arusha er en fantastisk by, alle menneskene er venlige og vil hellere end gerne hilse. Desuden var jeg også på 5 dages safari hvilket var helt unikt, foruden dette var der Zanzibar det er jo et paradis, og sidenhen var der nogle endagsture til forskellige steder f.eks. vandfaldet ved Mt. Meru, Vandfaldet ved Kilimanjaro, Snake Park m.m. Alt var super godt.

Jeg synes tiden gik alt for hurtigt dernede, men der er jo fordi der sker noget hele tiden, og at alt sammen er så spændende. At opleve den tanzanianske befolkning er bare en fornøjelse, de er venlige og rare mennesker og børnene er jo bare alt for søde, kan man bare sidde med dem ovenpå sig, så er de lykkelige, det skal lige siges, at der kan sidde mange børn på samme tid oven på en, mens man har et par stykker holdende i hænderne, og sidenhen måske også lige et par stykker der ordner ens hår. Ja omsorg og leg så er børnene glade. Jeg var også med i et projekt dernede på det børnehjem jeg var på den sidste stykke tid, hvor to andre piger og jeg, malede klasseværelset, et andet lille rum, som de også vil benytte til et klasseværelse, da de har to lærer, dette fik vi hjælp til fra 3 andre frivillige. Desuden købte vi en tavle og nogle lærebøger til dem, så de kunne få forbedret undervisningen.

Jeg boede i huset for frivillige, hvilket var et virkelig godt sted, men følte sig hjemme og det var helt sikkert. Her boede der mange frivillige, og jeg har fået nogle fantastiske nye venner – forhåbentlig nogle venner for livet!

Men alt i alt det har været en kæmpe oplevelse, noget jeg aldrig vil glemme, og det er bestemt ikke sidste gang jeg vil til Tanzania – man bliver helt forelsket i landet.

Med Venlig Hilsen

Anna, Tanzania

Marie skriver om sin tur til Tanzania:

Så er jeg hjemme i Danmark igen. Flyveturen gik fint, selvom det var på et hængende hår at jeg nåede flyet i Istanbul.

Jeg savner Tanzania SÅ meget. Jeg savner det hele; vejret, naturen, de frivillige, de lokale og mest af alt; alle børnene. Det var så sørgeligt at skulle forlade børnehjemmet, det var snart ikke til at holde ud!

Jeg føler virkelig at jeg har lært en masse mens jeg var af sted. Det har været så udfordrende og spændende, og det har været en oplevelse for livet.

De to måneder jeg nu har tilbragt i Tanzania, har været de bedste måneder i mit liv, og det er helt sikkert, at jeg skal tilbage til Tanzania igen!

Marie har skrevet blog under sit ophold i Tanzania – læs med her

Marie, Tanzania

Laura & Helene skriver:

Vi er kommet rigtig godt herned, og er utroligt glade for alle de hjælpende hænder i house of Volunteers, de andre frivillige og især arbejdet på børnehjemmet. Vi kan tydeligt se, at vi gør en forskel, og det er dejligt.:-) Vi er blevet taget rigtig godt imod, og har på intet tidspunkt følt os utilpas eller usikre ved alle de nye situationer. Det er bare super! 🙂

Laura og Helene, Tanzania

Cecilie fortæller:

“Den ottende uge er startet. De støvede fødder er smækket op på sofabordet efter endnu en arbejdsdag. Solen bager stadig og fluerne sværmer om en og invaderer ens kaffekop. Dagen har været som mange andre og stadig synes der en forskel for hver dag man møder op på børnehjemmet. Det kan være de mindste ting, som hvem man taler og leger med, hvordan undervisningen foregår og hvilke rækker af indtryk som stadig fylder en efter godt og vel otte uger i samme by.
Selvom man nogle gange befinder sig i den samme trummerum dukker der altid ting op som gør dagen anderledes og udfordrende.” […]

“I søndags drog Mette og Gitte til Kenya for at starte deres tre ugers adventure på egen hånd. Det har været os fire siden starten, så det har været noget at skulle vende sig til, at man ikke havde dem på værelset ved siden af. Siden jeg kom her er alle undtagen Frederikke taget hjem eller så er der kommet nye til. Det er lidt tumult, men samtidig møder man nye og spændende mennesker hele tiden. De gamle savner man dog idet der ikke er et sted som Afrika, som binder folk sammen. Bare det at det ikke at os fire som følges til børnehjemmet nu føles lidt tomt. Men Frede og jeg råhygger nu stadigvæk. Det alt for fedt det vi har sammen.” Læs resten af Cecilies blog, her: Silles Tanzania

– Forfatter

Marie fortæller:

Ja, så er jeg hjemme i Danmark igen, efter en lang men ganske god flytur.
Jeg har været helt fantastisk glad for mit ophold i Tanzania og har haft en hel unik oplevelse som jeg aldrig vil glemme. Det er også helt sikkert at jeg skal tilbage til Afrika, det er der ingen tvivl om. Jeg har været utrolig glad for at rejse med Jer, og har altid følt mig i trygge hænder. Amani (som var min koordinator i Arusha) har været en uovertruffen støtte og en blevet en rigtig god ven.
Tanzania er jo ikke det mest usikre land i Afrika, men jeg har da været nervøs for at skulle rejse derned alene, men den nervøsitet forsvandt hurtigt da jeg først kom der ned og mødte alle de dejlige mennesker. Tanzanianere er ualmindelige gæstfrie og venlige mennesker, de har ikke meget og alligevel villige til at give os mzungoer alt hvad de har.
Jeg arbejdede i en pre-school i min tid i Tanzania, og blev meget knyttet til alle børnene. Jeg har en følelse af at jeg virkelig gjorde en forskel for dem, ikke blot i i forholdet til at lære dem engelsk of matematik, men også i forholdet til at få dem til at føle sig godt tilpas i skolen og lære dem at dele legetøj og andre ting. Jeg savner dem allerede, og er meget trist over at jeg nok aldrig kommer til at se dem igen, men jeg har givet dem alt hvad jeg kunne på de 3 mdr og jeg håber at de tager det med sig resten af deres liv.
I må også endelig give min mail videre til folk der er på vej ud og rejse, jeg skal med glæde hjælpe dem alt det jeg kan.

Marie, Tanzania

Gitte fortæller om sin udveksling på hospital i Tanzania:

Uddrag: […]I den kliniske praksis arbejdede jeg på hospitalet St. Elisabeth i Arusha, hvor jeg deltog i den daglige behandling og pleje af patienterne. Det meste af tiden på afdelingen fulgtes jeg med oversygeplejersken, som havde ansvaret for at tingene blev gjort som de skulle. Desuden havde jeg rig mulighed for at komme ind og se forskellige operationer, samt komme på barselsgangen, sygehus apoteket og tuberkulose klinik. Dialogen med diverse læger og sygeplejersker omkring hvordan tingene gøres i Tanzania og i Danmark har også sat nogle tanker i gang. På Hiv og aids projektet var det meget min medstuderende og jeg som kom på banen og her var det os der styrede showet.[…]

[…]Sprogbarrieren i forhold til patienterne var stor, da jeg kun kunne ganske lidt swahili, og der ikke var ret mange af patienterne, som kunne tale engelsk. Men så var det godt, at jeg størstedelen af tiden var sammen med oversygeplejersken, som observerede min sygepleje, da han så kunne være min tolk. Jeg har en særlig oplevelse som jeg husker, hvor jeg skulle følge en masai pige til nogle undersøgelser. Pigen og hendes mor kunne hverken forstå engelsk eller swahili. De talte kun masai, så selv det lokale personale havde store problemer med at forklare, hvad der skulle ske. Men jeg prøvede på bedste vis, at forklare gennem kropssprog. Det har været en stor udfordring, men på den måde er jeg også blevet bevidst om, hvor vigtigt vores nonverbale kommunikation er.[…]

[…]Vi er blevet taget rigtig godt imod, men det er altid forvirrende at starte på et nyt sted, og det gør det ikke nemmere da afrikanerne har accent, hvilket gør dem lidt svære at forstå og de store kultur forskelle. Synes at alt personalet har været flinke til at vise mig rundt og så godt som de kan lære fra sig og dele ud af deres viden. De har været meget interesseret i at vide, hvordan sundhedssystemet fungere i Danmark og jeg mener også at jeg har påvirket dem lidt med den viden vi har. Gæstfriheden har været stor og en af operationssygeplejerskerne har endda inviteret os til konfirmation ved hendes søn, så det har været en stor oplevelse at få med[…]

[…]Mit råd er at spare op (også selvom du er på SU) og rejs. Min rejse har været en oplevelse for livet og jeg vil aldrig være den foruden. Selvom jeg har brugt mange penge, har det været det hele værd og det jeg har oplevet i Tanzania ville jeg aldrig kunne opleve på en almindelig ferie rejse. Pak tasken og rejs 🙂 du vil få nogle uforglemmelige oplevelser.

Gitte, Tanzania

Maiken fortæller om sin tur til Tanzania:

Jeg har nu været hjemme i lidt over en uge, og har stadig ikke helt slugt mit ophold endnu! MEN en ting er helt sikkert, jeg savner det allerede frygteligt meget!
Det har været den bedste tur nogensinde… Jeg er SÅ glad for jeg gjorde det! Det hele har simpelthen bare været SÅ godt! Jeg kan KUN anbefale at rejse til Tanzania, og rejse gennem jer! Jeg vil gerne sige tusinde tak for alt jeres hjælp… EXIS fungerer bare 😉
Tanzania gjorde et stort indtryk på mig… Jeg skal helt klart tilbage til Arusha igen! Det er der slet igen tvivl om! Vil gøre alt for at komme tilbage hurtigst muligt til Arusha, for det er en fantastisk by!
IGEN tusinde tak for alt jeres gode hjælp!!

Maiken har sammen med en veninde skrevet en blog om deres ophold i Tanzania her: Maiken og Michelle i Arusha

Maiken, Tanzania

Nanna skriver:

Hej EXIS.

Jeg har været hjemme i Danmark i efterhånden en måned nu, hvilket betyder, at jeg efterhånden som tiden går, har fået bearbejdet mit ophold i Afrika.
Det har for mig været rigtig svært at komme hjem til Danmark efter næsten to hele måneder i Tanzania, ikke mindst pga. den kæmpe omvæltning der findes, men også fordi de fantastiske børn, har sat spor så dybt i en, med deres endnu mere fantastiske personlighed.
Min tur fra Danmark til Afrika gik rigtig godt, og jeg blev som aftalt hentet i lufthavnen til tiden, hvorefter jeg blev kørt til Arusha hvor jeg skulle bo i huset for frivillige. Huset for frivillige havde en positiv virkning på mig, og jeg bliver virkelig nødt til at rose boligforholdende i “lejligheden”, idet jeg havde frygtet mig noget meget meget værre. Så stor ros til huset for frivillige, hvor man uden tvivl føler sig godt tilpas og ikke mindst, hjemme.
Jeg havde valgt at arbejde på børnehjem – først arbejdede jeg på et børnehjem kaldt Living Water Children Centre, hvilket gav mig et fuldstændig chokerende indtryk af Afrika, fattigdom og hvor meget de rent faktisk har brug for hjælp! Jeg blev hurtigt forbundet til de forskellige børn, og tilsidst får man et så tæt sammenhold til nogle af dem, at man nærmest ryster indvendig ved tanken om, at man igen på et tidspunkt skal forlade dem.
Efter Living Water Children Centre, kom jeg over på et mødrehjem der hedder Faraja Centre, hvor jeg for det meste arbejde inde ved klassen kaldt “baby class”. Min fornemmelse var, at dette sted stadig som det andet sted, havde brug for hjælp, men ikke i den grad som Living Water Children Centre havde. Med det vil jeg fortælle, at graden af fattigdommen dernede godt kan svinge, men uden tvivl har stort set alle brug for hjælp, og de tager imod hjælpen med kyshånd, så man virkelig føler sig værdsat.
Jeg bliver også nødt til at rose både vores koordinatorer, vagter og ikke mindst kokke i huset. De behandler en godt, man føler sig velkommen og de er ikke blege for at tage med på udflugter eller i byen eller lign.

Jeg har været rigtig glad for min rejse til Afrika, og jeg ville uden tvivl slet ikke være foruden. Den har givet mig en masse med i bagagen, gjort at jeg har fået afprøvet grænser og ikke mindst gjort mig stærkere som person. Uden tvivl, vender jeg tilbage til Afrika, Tanzania, når pengene og tiden igen er der. Og det bliver uden tvivl med jer, EXIS.

De kærligste hilsner

Nanna, Tanzania

Carina skriver:

Hej EXIS.
Christina og jeg har det rigtig godt. Vi elsker at være her, og skolen vi har arbejdet på var fantastisk. Vi oplever en masse spændende ting. Safari, Masaai Village, Hot Springs og Waterfalls.

Mvh Christina og Carina

Carina, Tanzania

Melissa fortæller:

Ja nu har vi efterhånden være hjemme små to uger nu. Det har været en vanvittig god tur.
Vores arbejde på børnehjemmet var fantastisk – det børnehjem vi var på var meget fattigt og det var mere en skole. Børnene kom ved ca ni tiden og så begyndte skolen klokken halv ti til halv tolv hvor der så var en halv times pause og derefter endnu en times undervisning. Ca klokken et var der frokost, hvorefter størstedelen af børnene tog hjem til deres “familier”. Jeg mener der var ca tolv børn der sov og boede på børnehjemme, alle de andre børn havde en form for familie at komme hjem til, hvad enten det var en mor, far eller tante. Lige pt er der ved at blive bygget sovesale så de børn der kommer langt væk fra har mulighed for at sove der, så de ikke skal gå det lange stykke hver dag. Alle de tal og klokkeslet jeg har skrev skal selvfølgelig tages med forbehold, da det er i Afrika 😉
Lejlighederne i Tanzanite var fine og området var også ganske udemærket.
Det var bare lige kort om det hele.

Melissa, Tanzania

Mette skriver:

Nu har jeg været hjemme på dansk jord i 3 uger og jeg er ved at have bearbejdet hele mit ophold. Det har godt nok været svært at komme hjem for det har jo været helt fantastisk dernede.
Jeg blev jo hentet i lufthavnen til tiden og det gjorde virkelig at det første indtryk var positivt. Der var nogle andre der havde ventet i lufthavnen i en times tid inden de blev hentet, hvilket for mit vedkommende ville have skabt vild panik, så jeg var rigtig glad for at jeg blev hentet som jeg gjorde. Vi kørte hjem til huset for de frivillige og jeg må sige at jeg var positiv overrasket. Jeg havde forestillet mig en lejlighed med nogle værelser, hvor vi sov sammen, men dette her var jo meget mere og meget bedre end det. Jeg synes virkelig at det var gode boligforhold vi havde.

Jeg synes også det var organiseret godt med at blive introduceret til Arusha. Jeg havde introdag rundt i byen om lørdagen og selvom det var svært at skabe sig et billede af det hele var det godt at komme ud at se byen. Om mandagen var jeg på intro på hospitalet og det var godt med en introdag inden man startede helt.
Arbejdet på hospitalet var dog minimalt. Det var svært at komme til at arbejde med noget, da det meste af dagen bestod af stuegang, men da jeg ligesom var på sygepleje teamet havde jeg mulighed for at bevæge mig lidt væk fra stuegangen og lave lidt sygeplejeopgaver 🙂 Jeg synes dog det har været super lærerigt, at se hvordan de arbejder dernede og hvorledes de kører deres sygepleje. Jeg ville slet ikke have været det foruden.

I forhold til koordinator, så var de super søde og også synlige i huset når der var noget. Det kan jeg bestemt ikke sætte en finger på. Faktisk var alle omkring de frivillige super søde og hjælpsomme, vagterne og pigerne i huset. Jeg var simpelthen så glad for at de var der – især i den uge hvor jeg var der alene 🙂
Alt i alt må jeg jo sige at det har været en forrygende tur, hvor jeg har fået afprøvet mine egne grænser og erfaret, hvem jeg selv er. Jeg har lært super meget om en anden kultur og må indrømme at det ikke er sidste gang jeg tager dertil.

Til sidst vil jeg da godt lige slutte af med en lille tak til dig Marion. Du har simpelthen været en engel igennem hele forløbet. Havde det ikke været for dig og din venlighed var jeg nok ikke kommet af sted til at starte med (eller for den sags skyld hjem). Du har mine varmeste anbefalinger og er velkommen til at give min mail videre til andre frivillige, der skal afsted. Tusind tak for en oplevelse jeg aldrig glemmer.

Mette, Tanzania

Abdulasis & Sohail fortæller:

Vi haft et godt ophold. Medarbejderne har været rigtig gode til at vise os rundt og generelt tilbringe tid med os, især Charles. Vores arbejdsopgaver var faktisk meget spændende. Projektet vi arbejdede på i samarbejde med FIGHTING AIDS gik ud på at skabe awareness omkring HIV/AIDS. Det var alt lige fra primary schools til centre for HIV positive folk. Hovedsageligt var vores arbejdsdage centreret omkring skolerne, hvor vi fik 30-45 min. pr. klasse til at holde oplæg om sygdommen samt mulighed for interaktion med børnene i form af spørgsmål og svar. Dem vi arbejdede sammen med fra Fighting Aids har også været rigtig flinke, og det kan varmt anbefales at arbejde for dem, især Robert som er stifteren af denne NGO.

Abdulasis & Sohail, Tanzania

Martha fra England skriver:

From February until May I have been volunteering in Arusha, Tanzania. Before I went there I was treated very well by EXIS and got the information and help I needed.
In Tanzania I was very happy to work at Yakini Primary School in Kisongo, and the local coordinator was very flexible to let me work at the school instead of the orphanage, which I thought I wanted to work at before I left Denmark
I was satisfied with the house I lived in, and it was nice to have the contact to other volunteers. The workers in the house were very friendly and open to me. The organization was very flexible, and I appreciated that I could make breaks from the work to make trips and then come back to work.
Asante sana.

Martha, Tanzania