Tilbage til projekt-oversigt

Bliv frivillig i Marokko

Spændende frivilligt arbejde i Marokko blandt berberne i Atlas-bjergene. 

Frivilligt arbejde i Marokko

EXIS arrangerer frivilligt arbejde i Marokko, i en landsby beliggende i ”Glædens dal” i hjertet af Atlasbjergene.

Bemærk: Programmet er åbent for individuelle deltagere i juli og august måned, mens grupper på 4 (eller flere deltagere) kan ankomme hver mandag, året rundt.

Arbejdet arrangeres i samarbejde med en lokal NGO, hvisformål er at bidrage til landsbyens udvikling igennem uddannelsesprojekter til børn og unge, udvikling af bæredygtigt landbrug og etablering af international solidaritet mellem landsbyboerne og resten af verden.

At arbejde som frivillig i Marokko er en enestående måde at udvikle sig selv og opleve kulturen og befolkningen på nærmeste hold. For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som udlandsfrivillig. Du må være forberedt på lidt af hvert, forvente det uventede og være fleksibel og positiv. Det er ikke et ferieophold, men kan derimod blive en unik oplevelse, der vil give dig mulighed for at lære, at få nye venner og for at gøre en forskel med dit frivillige arbejde.

Marokko ligger i Nordvestafrika og det officielle sprog er arabisk, men i Atlasbjergene, som strækker sig over 1000 km. bor Berber-folket, som har formået at bevare deres eget unikke sprog og kultur. Et ophold i denne landsby i Atlasbjergene er en rejse tilbage i tiden.

Vil du opleve en gammel kultur og et meget anderledes land, kan du være med til at hjælpe befolkningen i den lille landsby med at komme videre i udviklingen. Du behøver ikke at have nogen særlige kvalifikationer. Alle som har lyst til at hjælpe befolkningen og landsbyen kan være med. Deltagerne indkvarteres ved lokale Berber værtsfamilier. Minimum deltagelse er 2 uger,.

 

Kost og logi i Marokko

Du bliver indkvarteret ved en Berber værtsfamilier, hvor du oplever en enestående mulighed for at deltage i deres hverdag og traditionelle levevis! Du kan måske lære at væve et tæppe, være med til at tilberede Tagine eller couscous, tatovere med henna. Hvis du er heldig kommer du til at opleve en traditionel Berber bryllup eller en fest til at fejre en barnefødsel.
Disse værtsfamilier har alle modtaget frivillige før og er glad for at dele deres daglige liv og traditioner. Husene er som regel udstyret med toilet, bruser, soveværelser, stue og køkken.

Du får 3 måltider om dagen under hele dit arbejdsophold. Befolkningen taler fransk, nogle få forstår engelsk.

Morgenmaden består af te eller kaffe, brød, oliven olie, marmelade, etc. Frokost er et varmt måltid med for eksempel tajine, salat, grøntsager, kød, pasta, linser etc.
Om eftermiddagen serveres der te eller kaffe, brød, kager. Aftensmaden er tit couscous, tagine, grøntsager eller ris. Det forventes at du deltager i rengøring af huset og forberedelse af måltider.

 

Programmet i Marokko

Der er ankomst til programmet i Marokko hver mandag, for grupper med 4+ deltagelser (individuelle frivillige kan kun deltagere i juli og august måned).
Du bliver hentet i Marrakechs lufthavn af en lokal medarbejder, som sørger for din transport til landsbyen. Afstanden er 260 kilometer og rejsen over bjergvejene tager cirka fem timer. Efter aftensmaden bliver du præsenteret for projekterne, får en ugeplan og bliver indkvarteret ved din værtsfamilie.

Frivilligt arbejde i Marokko med EXIS

Det frivillige arbejde i Marokko
Der er forskellige projekter på uddannelses- og sundhedsområdet skal bringe fremskridt og forbedre befolkningens aktuelle og fremtidige livskvalitet. Der er mange typer opgaver og du kan enten vælge at deltage i forskellige slags arbejde, eller vælge at koncentrere dig om et enkelt område, hvis du foretrækker dette. Konkret vil det sige, at man f.eks. kan hjælpe med at:

  • Undervise i fransk eller engelsk
  • Bekæmpe analfabetisme og nedbringe skolefrafald
  • Forbedre landbefolkningens sanitære forhold
  • Fremme miljøbeskyttelse
  • Sprede bevidsthed om den kulturelle, arkitektoniske og historiske marokkanske arv
  • Fremme berbisk kultur og kunst
  • Hjælpe med økologisk landbrug

 

Eksempler på arbejdsområder

Herunder er en række eksempler på forskellige typer arbejdsopgaver som frivillige typisk kan deltage i. Husk, at du i Marokko ikke behøver vælge én slags arbejde, men i stedet kan bidrage til flere forskellige projekter. Hvis du foretrækker at koncentrere dig om ét bestemt projekt, kan du notere dette på tilmeldingsskemaet.

Sociokulturelt Centrum

I 2016 har frivillige arbejdet sammen med befolkningen på et i sociokulturelt center. Bygningen står næsten færdig.
Nu mangler der borde, stole, computere, bøger, etc.
Centret bidrager med uddannelsesmæssige, kulturelle, fritids- og skoleferie aktiviteter.

Målet er at støtte børnene ved at give dem selvtillid, sørge for at de ikke opgiver skolegangen.
Centrets opgave er også at undervise voksne og unge som ikke går i skole.

Centrets funktion er således både: Uddannelsessted til unge, læse- og skrivekurser til voksne, lektiehjælp, udstillingssted for kvindernes håndværk (smykker, tæpper, mode og broderier), at arrangere sociale og uddannelsesaktiviteter, som sport, kultur og leg. Arbejdet på bygningen kan på grund af vejrforholdene, som kan være vanskelige i de marokkanske Atlasbjerge, kun udføres fra maj til midt i september.

Undervisning

90 % af børnene i 6 til 12 års alder følger går i folkeskolen. Men desværre opgiver drenge og piger i alder 13 til 16 videreundervisning. Det skyldes i de fleste tilfælde afstanden til skolen i en anden by med videregående uddannelse. Derudover har forældrene behov for hjælp i hjemmet eller i markene. Kun 3 af landsbyens teenagere har en læreplads (2 mekaniker og 1 tømrer.) Der er behov for frivillige året rundt. Som frivillig hjælper du med:

  • Fransk undervisning til børn
  • Engelsk undervisning
  • Arrangere pædagogiske udflugter til børn
  • Musik og sang undervisning
  • Arrangere sportsaktiviteter
  • Arrangere kreative workshops

Miljøprojekt

HeFrivilligt arbejde i Marokko – miljøarbejder kan opgaverne være:

  • Arrangere oplysningskampagner om miljøbeskyttelse.
  • Arrangere affaldsindsamlingskampagner, der involverer børnene i de omkringliggende landsbyer.
  • Hjælpe lokale medarbejdere med at finde måder til at begrænse affaldets påvirkning på byen og miljøet.
  • Opbygge en struktur til affaldsbehandling.

Alle frivillige kan afhængig af sæsonen også blive spurgt om at:

  • Hjælpe landsbyboere i marken (slå græs, plante frø, pløje).
  • Hjælpe med vedligeholdelse af befolkningens traditionelle vandingssystemer i markerne.
  • Hjælpe med høsten (juli og august) og transportere kornet til tærskningsområderne.

Bekæmpelse af fattigdom

Fattigdommen i dalen er 20 % højere end i resten af landet. I landsbyen beskæftiger befolkningen sig med landbrug og husdyravl, lidt turisme og handel. Landsbrugsarbejde er ikke mekaniseret og for at pløje markerne bruger man det traditionelle udstyr: æsler og muldyr. Høsten sker manuelt. Meget få beboere har et fast job eller månedlige indkomster. Deres indtægter er afhængige af afgrøderne eller salg af dyr. Mange unge kvinder vil dog gerne finde lønnet arbejde.

Fremstilling og salg af traditionelle tæpper kan være et stort aktiv i udviklingen af ​​økonomien i landsbyen. I næsten alle hjem står det en væv, hvor kvinder arbejder på især om vinteren.

Kvinderne arbejder i marken når nødvendigt, men vil gerne have hjælp med fremstilling og salg af deres traditionel håndvævede tæpper, som ville være et stort aktiv i udviklingen af landsbyens ​​økonomi. En anden mulighed er at markedsføre deres honning og andre biavlsprodukter.

Din fritid

Om aftenen kan du mødes med andre frivillige, men det forventes at du er hjemme senest kl. 23.00 for at undgå, at familien bliver bekymret.

Weekenderne kan bruges på trekking i de omkringliggende bjerge. En medarbejder af værtsorganisationen tager sig af logistikken (telt, materiale osv.) Bemærk at der skal betales for telte og udstyr direkte til den lokale organisation.

Du kan også organisere dagsture eller en picnic i skoven, men husk at du skal være tilbage i landsbyen sidst på eftermiddagen.

I weekenden bliver der tit afholdt fodboldkampe med de unge i landsbyen. Om søndagen kan du besøge markedspladsen – et populært mødested for landsbyboere i dalen, som kommer for at købe ind og udveksle nyheder.

Programpriser Marokko

UgerPris
2kr. 5.671,-
3kr. 6.208,-
4kr. 6.745,-
5kr. 7.282,-
6kr. 7.820,-
7kr. 8.352,-
8kr. 8.894,-
9kr. 9.431,-
10kr. 9.968,-
11kr. 10.505,-
12kr. 11.042,-

Detaljer
Kontakt venligst [email protected] for oplysninger om priser på længerevarige ophold.

Ønsker du at opdage mere af landet kan du afslutte dit arbejdsophold med en 9 dages trekkingtur fra Marrakech. Denne trekking tur giver dig endnu mere indsigt i Marokkos utrolige historie og kultur. Turen inkluderer 8 overnatninger. Kørsel igennem Tizi N’tichka passet til Tinghir, en tur på kamelryg ved solnedgangen, besøg af filmstudie, safran området, etc. Kontakt EXIS for detaljer og priser.

Inkluderet i prisen

Arbejdsophold i Marokko

Indkvartering ved en værtsfamilie med 3 daglige måltider under hele arbejdsopholdet

24/7 hjælp og vejledning af en engelsktalende koordinator under hele opholdet

Håndbog før afrejse

10 liter drikkevand per uge

Deltagerbevis

Følgende er i ikke inkluderet i ovenstående prise

Følgende er i ikke inkluderet i ovenstående priser:

  • Flybillet tur/retur

  • Rejseforsikring (EXIS sender gerne et tilbud på en police, som passer til dit ophold)

  • Evt. afbestillingsforsikring ((EXIS sender gerne et tilbud)

  • Lommepenge

Om Marokko

Klima
Det regnes mest om vinteren og i lidt om foråret. Sommeren er tørt. Sneen falder normalt fra oktober til slutningen af april, men den globale opvarmning har reduceret snefaldet i de seneste år. I 70 ‘ ene, kunne landsbyen få sne i op til to meter. I dag, højst 50 cm. Temperaturerne er fra minus 15 om vinteren til 40 om sommeren.

Sproget
Efter uafhængigheden fra kolonimagterne førte alle Maghreb-landene en “arabiseringsproces”. Kolonisproget fransk blev det dominerende sprog i landet. Under denne politik blev det berbiske sprog undertrykt.

Om landsbyen
Landsbyen er omringet af de imponerende Atlasbjerge. Der bor omkring 15.000 mennesker i Aït Bouguemez dalen, som dækker et område på 30 km. Den højeste bjergtop er ”Jebel M’Goun” på 4068 meter er et meget populær udflugtssted blandt trekking-turister. Landsbyen har førhen været meget isoleret. Vejen til byen blev først anlagt i begyndelsen af det nye årtusinde. Indtil da var dalen blokeret af sne i halvdelen af året, da al transport foregik på muldyr. Landsbyen fik først en skole for 30 år siden. Isolationen har medført en møjsommelig livsform og har fremmet et bemærkelsesværdigt fællesskab blandt dalens landsbyer og beboere.
De forbedrede transportmuligheder har medbragt betydelige forbedringer i befolkningens hverdagsliv. Nu bliver maden tilberedt på gas og er der offentlig transport og en ambulance i området.

Fritid
Om aftenen har frivillige fri til at mødes, men det forventes at du er hjemme ved 23.00 tiden for at undgå, at familien bliver bekymret. Weekenderne kan bruges på trekking i de omkringliggende bjerge. Koordinatoren hjælper med logistikken (telt, materiale osv.) Bemærk at der skal betales for telte og udstyr direkte til den lokale organisation.
Du kan også organisere dagsture eller en picnic i skoven, men husk at du skal vil være tilbage i landsbyen sidst om eftermiddagen. I weekenderne bliver der tit afholdt fodboldkampe med de unge i landsbyen.

Om søndagen kan du besøge en markedsplads, et populært mødested for landsbyboere i dalen, som kommer for at købe ind og udveksle nyheder.

Inden du tager af sted

At deltage i frivilligt arbejde kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til socialt arbejde. Det er følelsesmæssigt krævende at arbejde med dårligt stillede mennesker, men det giver samtidig mulighed for at udføre et meningsfuldt arbejde, få unikke erfaringer og ikke at forglemme – en oplevelse for livet.

Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et andet sprog etc. Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente. Klimaet, maden, stemningen – alt er anderledes. Det er en stor udfordring og kræver gode tilpasningsevner at bo og arbejde i Marokko.

I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk social virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens. Forvent ikke, at der ligger et færdigt program til dig, når du begynder på arbejdet. Har du bestemt dig for at arbejde med børn, er det godt, at du selv har en idé om, hvordan man beskæftiger børn – håndarbejde, sport, leg eller hvad du ellers kan finde på. Brug din fantasi og vær kreativ.

Frivillig i Marokko får henna-tatovering

Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, kan man ikke forvente europæiske standarder. For at få alt til at fungere optimalt kræves der en personlig indsats fra deltagernes side.

Klar til at tage af sted?

Reservér en plads på et af projekterne i Marokko