Tilbage til projekt-oversigt

Erfaringer med EXIS i Vietnam

Her kan du læse om tidligere deltageres erfaringer med EXIS i Vietnam.

Jeg havde et skønt ophold. Det var en super måde at komme bedre ind i kulturen ved at arbejde og bo i Hanoi i en periode. Jeg lærte meget og blev udfordret meget, og mødte en masse søde og åbne børn og voksne.
Det var dog også hårdt at se hvor få ressourcer der var, og lærernes udannelses niveau og arbejdsforhold. Hanoi var også en sjov og spændende by at bo i.

– Emma

Jeg er bestemt kommet godt på plads her i Hanoi. Da jeg havde fri torsdag og fredag har jeg denne weekend været i Phong Nha og besøgt nogle af verdens største grotter. Stor oplevelse!

De første dage her i huset og på skolen var udfordrende og hårde. Mange indtryk, mange nye ting at tage stilling til, mange mønstre at passe ind i. Og selvom det stadig er nyt og udfordrende er det mest af alt spændende og udbytterigt. Det bliver bedre og bedre på skolen, jeg har fået lidt sideprojekter og jeg nyder arbejdet meget! Huset og beboerne er lige, som det skal være og Hanoi viser sig fra sin bedste side, trods gråvejr og vinter.

Organisationen overrasker mig gang på gang, da de er umådelig velorganiseret, visionære og kreative. Skønt!

Altså en udelukkende positiv tilbagemeldning herfra, selvom jeg ligger med en god gang forkølelse i overkøjen ?

Senere skriver Anna igen:

Jeg er stadig i Hanoi (jeg forlængede det en uge), men mit arbejdsophold slutter nemlig i dag. Jeg har bestemt haft en fantastisk oplevelse, og har været rigtig glad for skolen, jeg har været på.

Alt i alt har undervisningen været ganske udbytterig, og jeg er kommet godt i kontakt med vietnameserne gennem skolen, jeg har været på – og det var jo sådan set også et af mine formål med sådan et ophold, at komme til at møde en anden kultur, så det er bestemt blevet opfyldt. Arbejdet med eleverne har også været sjovt, selvom det til tider er hårdt. Man bliver dog rigtig glad, når de engagerer sig og gør en stor indsats for at deltage i undervisningen. Jeg har også haft en enkelt klasse, som har ekstra mange engelsktimer, og de har klart været de mest interessante at undervise, da det har været lettere at arbejde med sprog og tale med dem.

Derudover har jeg virkelig nydt at bo i huset i Hanoi. Det har været fyldt med rare, interessante mennesker, og det er fantastisk at møde en masse mennesker, som også er ude for at få nogle nye oplevelser. Man keder sig bestemt ikke, så at bo her i huset har været en stor del af fornøjelsen.

Og så har Vietnam ikke mindst været et dejligt land at besøge ?

I skal være velkommen til at give min mail-adresse videre, hvis nogen overvejer at tage til Vietnam.

Med venlig hilsen
Anna

Anne, frivillig i Vietnam

Hej EXIS.

Det var en utrolig god oplevelse at arbejde frivilligt, og vi ærgrede os begge to over vi ikke havde valgt at gøre det i længere tid. Alle menneskerne var super imødekommende og altid smilende.
Har ikke svaret før nu, da vi brugte de to efterfølgende måneder på at rejse rundt i Sydøstasien.
Men var en super fed oplevelse, så vil helt sikkert anbefale det til alle, der ønsker at komme ud og se noget anderledes end Danmark.

Jeppe og Patrick

As I embarked on my final flight home from Vietnam, I thought of the wonderful journey I have had and how it has changed my life in ways unimaginable.
When hearing the word ‘Vietnam’ some people will think of war and poverty, yet a country this beautiful and welcoming resembles no such conditions, with stunning coastlines, spectacular country sides, striking mountains and incredibly warm welcoming people willing to share their outstanding culture. Vietnam is a country of beauty and excitement.
As my journey began I noticed the intense rain that had begun and the storm, this was the time of the wet season in Vietnam, July. The streets were experiencing heavy flooding and traffic with lightning thunder striking from above. However, the scent of the air was pleasant; a faint mixture of sweat and sour flavours and spices blending with the immense humidity of the air.
The volunteering house was a good accommodation for all the volunteers and had an amazing set of staffs working there. The volunteers residing at the house were of many different nationalities and were of great influence and encouragement as they all had amazing personalities.

The food in Vietnam is simply amazing as nothing goes to waste and everything looks exciting. The traditional Vietnamese dish is Pho which is a delicious bowl of rice noodle soup combined with meat and herbs.
Having great sets of students made my job as a teaching volunteer much easier at the school, even though the primary school children were the toughest to teach it was certainly the best part of the day.

Vietnam has a lot to offer and welcomes anyone who is willing to have a great journey and to share and cherish those amazing memories with the world.

Arman, Danmark

Jeg har det rigtig godt og er faldet godt til og det hele. Arbejdet er fedt, lærerigt, sjovt og interessant og det samme er de andre frivillige som jeg bor med. Jeg kunne ikke være mere tilfreds ?

Amalie

Vi er kommet godt til Vietnam og er blevet indkvarteret i et af frivillighusene. De første par dage blev brugt på at lære området at kende og lære lidt vietnamesisk. Folkene fra Volunteers for Peace er rigtig søde og vi får en god behandling.

Det går fint på arbejdet. Vi har fået til opgave at evaluere på nogle forskellige projekter, der retter sig mod børn med et handicap.
Hanoi er en fantastisk by med masser af muligheder. Vi nyder både det kulturelle, shopping og maden.

Marie og Anne

Jeg er netop vendt hjem fra min rejse, som fortsatte i andre dele af Asien. Jeg havde et fantastisk ophold i Vietnam med EXIS, og I skal være velkomne til at give min mail-adresse til andre potentielle deltagere.
Vores arbejde på børnehjemmet bestod hovedsageligt i at lege med børnene og made dem to gange dagligt. Både børnene og personalet på børnehjemmet var nogle utrolig glade, rare og imødekommende mennesker, der gjorde arbejdet til en fornøjelse.

Vi boede i et peace-house sammen med ca. 14 andre, som vi hyggede os meget sammen med. Selve forholdene i huset var ikke helt i top, men taget i betragtning af, at vi var i Vietnam, var de ok. Selskabet var til gengæld helt fantastisk, og vi havde nogle sjove og gode weekend-ture med de andre unge fra huset.

Sommetider følte vi, at vi godt kunne have brugt en eftermiddag fri fra arbejde, da vi arbejdede hver dag, to gange dagligt (det var dog ikke noget problem at få fri, hvis vi bad om det).

Hvis jeg skal komme med en lille kritik, så havde vi regnet med et større udbytte fra “intro-dagene”. Selve undervisningen i sprog og kultur var sløset og ikke særlig indholdsrig.

Ellers har jeg kun godt at sige om opholdet, som levede helt og aldeles op til mine forventninger ?

Mette, frivillig på børnehjem i Vietnam

Først og fremmest, tak for samarbejdet og muligheden for at komme afsted med jer. Det var en utrolig god tur til Vietnam, der sent vil blive glemt, hvis det da nogensinde skulle ske – jeg tvivler stærkt på det! Jeg er kun lige kommet hjem fra rejsen og derfor svarer jeg først nu. Jeg beklager ventetiden. I må gerne oplyse min mailadresse til andre, der overvejer at tage afsted. Selvom materialet I sendte på forhånd var godt at bruge som vejledning, så tror jeg dog, at den bedste måde at forberede sig på er at snakke med nogen, som allerede har prøvet det selv. Jeg har endnu ikke fået sorteret billederne, men jeg kan sende nogle, når det engang er gjort, hvis det stadig har interesse.

Læs også denne avis-artikel om Davids oplevelser med EXIS i Vietnam

David, frivillig på børnehjem i Vietnam

Jeg valgte at forlænge mit ophold, fordi jeg simpelthen elsker at være her. Det har været en helt igennem fantastisk oplevelse.
Hanoi, og Vietnam generelt, er nok det sted hvor jeg har haft sværest ved at finde mig til rette af alle de steder jeg har været. Det var nok tale om lidt af et kultur chok i starten – primært i forbindelse med mit arbejde, og den måde det foregik på. Men hvad der startede ud som lidt af en udfordring, endte med at blive en fantastisk givende og lærerig oplevelse. Jeg var så glad for mit arbejde, og havde virkelig indflydelse på de aktiviteter vi lavede med børnene, og hvordan de skal behandles. Jeg boede sammen med nogle fantastiske piger, og har fået venner for livet. Og jeg er faldet håbløst for Hanoi, som er dejlig og charmerende, men også til tider hektisk og voldsom. Jeg elsker byen for alt hvad den er. Så derfor valgte jeg at blive lidt længere:)

Karoline