Bliv frivillig i Vietnam
Vietnam er et land med storslået natur; her finder du frodige bjergområder, dale med roligt flydende floder, maleriske søer, mere end 3.400 km vidunderlig sandstrand og talrige øer. Mulighederne for frivilligt arbejde i Vietnam er mange – og muligheden for virkelig at gøre en forskel er stor.
Frivilligt arbejde i Vietnam
EXIS arrangerer frivilligt arbejde i Vietnam i samarbejde med en af de få anerkendte NGO’er i landet. At arbejde som frivillig i Vietnam er en enestående måde at udvikle sig selv, samtidig med at man oplever kulturen og befolkningen på nærmeste hold. For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig.
Du må være forberedt på lidt af hvert, forvente det uventede og være fleksibel og positiv. Dette er ikke en charterferie. Det kan derimod blive en unik oplevelse, der vil give dig mulighed for at lære, få nye venner og gøre en forskel med dit frivillige arbejde. Praktikophold kan også arrangeres.
Som frivillig i Vietnam skal du være i god fysisk form og være indstillet på at hjælpe, hvor der er brug for det. Arbejdet kræver fleksibilitet, initiativ, modenhed og gå-på-mod. De lokale medarbejdere hjælper, men du skal også selv kunne planlægge og tilrettelægge. En lokal koordinator står til rådighed under hele dit ophold.
Derudover har vores partner etableret en ”Volunteer Club”, som består af unge vietnamesiske frivillige, der regelmæssigt kommer til gæstehuset for at tilbringe tid sammen med de internationale frivillige og hjælpe dem med at tilpasse sig det vietnamesiske liv. Hvis der ikke er nogen engelsktalende på projektet, tager en vietnamesisk frivillig fra “Volunteer Club” med dig på arbejde, og fungerer som tolk og kommunikationsforbindelse.
Arbejdssteder og programstart
EXIS arrangerer frivilligt arbejde i både Nordvietnam (Hanoi) og Sydvietnam (Ho Chi Minh City). Der er programstart hver onsdag (ankomst og afhentning i lufthavnen om tirsdagen).
Vær opmærksom på, at arbejdspladserne har lukket under det kinesiske nytår, som typisk finder sted i januar eller februar.
Kost og Logi
Deltagere indkvarteres i huse for frivillige, med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af dit arbejdssted. Du kommer til at dele værelse og badeværelse med andre internationale frivillige.
De fleste arbejdssteder ligger tæt ved indkvarteringen, så du kan gå på arbejde eller låne en cykel. Til nogle af projekterne er der 45 til 60 minutters buskørsel, og i så fald vil du få udleveret busbilletter. Du får tre måltider dagligt, oftest ris, grøntsager og/eller kød. Er du vegetar kan det være, at du selv skal stå for noget af madlavningen.
Projekterne i Hanoi, Nordvietnam
Herunder finder du beskrivelser af samtlige arbejdssteder for frivilligt arbejde i Nordvietnam, sorteret efter kategori. De fleste arbejdspladser egner sig også til praktikophold.
- Undervisning
- Sociale institutioner
- Børnehospital
- Udviklingsprojekter i lokalsamfundet
Husk venligst at ikke alle de beskrevne projekter er tilgængelige på alle tidspunkter. Frivilliges opgaver kan også være forskellige fra de beskrevne. Denne præsentation er et eksempel, der hjælper dig med at prioritere arbejdsområder. Den endelige placering foretages af vor partner i Vietnam, alt efter projektets behov og dine ønsker og evner. Du får detaljerede oplysninger om dit arbejdssted før afrejse.
Undervisning
Der er mulighed for at undervise i enten engelsk eller fransk på forskellige skoler – fra folkeskoler og ungdomsuddannelser til erhvervsuddannelser eller universiteter. Frivillige forventes generelt at hjælpe med følgende:
- Forbedre lytte/tale færdigheder
- Arrangere leg og andre aktiviteter i klasseværelserne
- Assistere klassens lærer
Arbejdstiden er typisk omkring 20 timer om ugen. Frivillige arbejder altid sammen med en lokal lærer. I juni og juli er der ingen undervisningsmuligheder. Hvis du ønsker at undervise i en erhvervsskole, et gymnasium eller på universitetet, så skal du være mindst 21 eller 25 år, afhængig af arbejdsstedet. Der er også særlige arbejdspladser, hvor du kan undervise i engelsk eller fransk til forældreløse børn eller gadebørn.
Nghia Tan Primary School
Nghia Tan Primary School er en af mange folkeskoler i udkanten af Hanoi, ca. 8 km fra centrum.
Engelsk og fransk er valgfag. Alle er klar over, hvor vigtigt gode sprogkundskaber er, men regeringen mangler penge til at ansætte lærere.
Skolen har omkring 1800 børn fra 6 – 11 år. Engelskundervisningen starter i 3. klasse. Nogle starter fransk i første klasse. Lærere og børn havde dårlige muligheder for at møde og snakke med udlændinge, indtil vores partner begyndte at sende frivillige.
Det forventes, at du hjælper med følgende:
- Forbedre børnenes lytte- og taleevner
- Arrangere aktiviteter i klasseværelset
- Assistere klassens lærer
Frivillige arbejder normalt omkring 20 timer om ugen.
Gode engelsk- og/eller franskkundskaber er en forudsætning.
Pascal Secondary School
Denne privatskole ligger på landet i Dong Anh distriktet. Der er ca. 150 elever i alderen 11 til 15 år. Der er 4 engelsklærere.
Børnene har lidt kendskab til engelsk, men er dårlige til at udtale sproget, fordi der ikke er meget kontakt med engelsktalende.
Pascal skolen ligger i et forstadsområde med begrænset adgang til moderne og kvalificerede undervisningsmuligheder. Skolen tager hensyn til alle studerende, især dem fra dårligt stillede miljøer.
Som frivillig her forventes du at have gode engelskkundskaber, være mindst 20 år gammel og helst kunne stå til rådighed i minimum 4 uger.
Hanoi High School for Gifted students
Universitetet i Hanoi har oprettet specielle kurser til ca. 700 dygtige elever. Kursusforløbet omfatter fag som naturvidenskab, IT, matematik og engelsk. Nogle af disse elever bliver senere fremmedsprogslærere. At sikre disse elever gode engelskkundskaber vil være afgørende for den internationale udvikling af Vietnam.
Opgaverne er som på folkeskolen og gymnasier, men her har vi kun behov for uddannede lærere, helst med engelsk som modersmål.
Vocational College of High Technology
Skolen ligger i Tu Liem distriktet, ca. 15 km fra Hanoi centrum. Omkring 1000 elever, i alderen 18 til 21, følger højt kvalificerede erhvervsuddannelser, såsom edb-programmering og reparation, metalarbejde og økonomi. Eleverne har kun få muligheder for at lære fremmedsprog eller tale engelsk med udlændinge. Derfor er frivillige med en universitetsuddannelse velkomne til at forbedre elevernes kommunikationsfærdigheder. Opgaver er som beskrevet ovenfor.
Tan Dan Primary School
Tan Dan Primary School er en offentlig skole, beliggende i Viet Tri city, som er omkring 80 km fra Hanoi. Der er ca. 700 elever i alderen 6 til 10 og 4 engelsk lærere. Børnene har lidt kendskab til engelsk, men har svært at udtale sproget. Da børnene og lærerne næsten aldrig møder udlændinge, mangler de ofte praktisk erfaring med kommunkation på engelsk. Internationale frivillige er derfor meget velkomne og værdsatte her.
Du forventes at tale godt engelsk, være mindst 18 år gammel og helst have mulighed for at arbejde i 12 uger. Du kommer til at undervise ca. 20 timer om ugen, enten selvstændigt eller sammen med en engelsklærer. I juni, juli og august måned er skolen lukket, men frivillige kan i denne periode i stedet undervise på ”Den Engelske Klub” i nærheden.
Vælger du at arbejde på denne skole, vil du sandsynligvis også få undervisningstimer på Hung Vuong high school. Indkvarteringen er i et kollegieværelse, hvor du også vil få mad. Er du vegetar, skal du måske selv tilberede nogle af dine måltider.
Hung Vuong high school for gifted students
Denne offentlige skole for særligt dygtige elever ligger i Viet Tri city, 80 km nord for Hanoi. Der er ca. 1400 elever i alderen 15-18. Eleverne er meget glade for frivillige, fordi de er anderledes end de normale lærere, de er tit tættere på deres egen alder – og så giver de dem ikke lektier for!
De er alle meget motiverede til at lære engelsk, og de fleste af dem er virkelig snakkesalige, så det kan være svært at få 50 teenageres til at falde til ro.
Du bør være god til engelsk, mindst 20 år gammel og helst stå til rådighed i 6 måneder. Indkvarteringen er i et gæsteværelse på skolen. Du får vietnamesisk mad. Er du vegetar, skal du måske en gang i mellem selv tilberede måltider.
Phu Thuong Primary School
Phu Thuong Primary School er en af de mange offentlige folkeskoler i Hanoi. Der er omkring 1200 børn i alderen 6 til 11. De begynder at lære engelsk og fransk fra 6-årsalderen. Der er 40 lærere, to til engelsk og to til Fransk. Engelsklærerene står i overfyldte klasser med helt op til 40-50 elever. Fransklærerne har ca. 30 elever pr. klasse.
Phú Thuong skolen ligger i det centrale Hanoi tæt på ”West Lake”. Der er mange hyggelige caféer, butikker og muligheder for gåture. Du kommer til at bo og spise i lejligheden for frivillige sammen med andre deltagere. Du skal naturligvis have gode engelsk- eller franskkundskaber. Minimumophold er 4 uger.
Hanoi University of Natural Resources and Environment
Hanois Universitet for Natur og Miljø er førende i regionen. Det ligger i Tu Liem kvarteret, i Cau Dien bydelen, ca.8 km fra centrum. Det betyder, at du får en 30 minutters bustur fra din indkvartering i lejligheden for frivillige. Der undervises i basal kommunikation på engelsk, for at de studerende skal kunne mødekomme den store efterspørgsel i samfundet og på eksportmarkedet, som kræver gode engelskkundskaber. Eleverne har normalt få chancer for at lære fremmedsprog eller møde udlændinge for at øve sig. Det forventes, at du har gode engelskkundskaber, er mindst 20 år gammel og kan arbejde i minimum 4 uger.
Undervisning i Nordvest Vietnam
Lao Cai gymnasium ligger i centrum af byen Lao Cai, i det nordvestlige Vietnam, tæt ved grænsen til Kina. Eleverne på denne skole bliver fremtidens lærere og fagfolk, så det er vigtigt, at de får gode engelskkundskaber. Der er 30 klasser med én lokal engelsklærer til mellem 25 og 40 elever.
Din opgave som frivillig bliver at stimulere eleverne til at udvikle deres tale- og lyttefærdigheder. Undervisning i Vietnam er meget traditionel med en passiv tilgang til indlæring. Det vil sige, at læreren står foran klassen og taler.
Systemet hjælper ikke eleverne til at få øvet at tale sproget. Derudover har engelsklæreren tit en dårlig udtale, så studerende har næsten ingen mulighed for at høre korrekt engelsk.
Frivillige er velkomne til at bruge ordlege og i øvrigt bruge deres fantasi for at lave undervisningen sjovere. Indkvartering er på skolens campus. Efter ankomst i Hanois lufthavn afhentning bliver du indkvarteret i lejligheden for frivillige og følger en orientering. Efter introduktionsdagene rejser du enten med tog (8 timer) eller bus (4 timer) til Nord Vietnam. Transportomkostningerne er ca. 150 kr. hver vej.
Dich Vong Secondary School
Dich Vong gymnasium ligger i Hanois Cau Giay distrikt, ca. 8 km fra den gamle bydel. Det er en offentlig skole med omkring 1500 studerende i alderen 11 til 15 år og 7 engelsklærere. Dich Vong skolen tilbyder et venligt og inspirerende undervisningsmiljø til eleverne fra de omkringliggende dårligt stillede områder. Eleverne har få chancer til at møde udlændinge og øve deres engelsk. Frivillige skal være gode til engelsk, minimum 18 år gamle og kunne arbejde i minimum 2 uger. Der tager kun 15 til 20 minutter at komme til skolen fra lejligheden for frivillige.
Young Skill Up
Young Skill-up er et undervisningsprogram, hvor frivillige underviser i forskellige faglige områder. Målgruppen er unge vietnamesere mellem 15 og 22 år, som har begrænset adgang til faglige undervisningstilbud.
Formen er uformel, f.eks. interaktive workshops eller lignende og sigter, som navnet antyder, på at opgradere de lokale unges kompetencer indenfor forskellige fagområder, såsom:
- Kunst (sang, maleri, dans, kunsthåndværk, arkitektur, osv.)
- fysisk træning (yoga, meditation, osv.)
- Selvudviklingsfærdigheder (kritisk tænkning, mødeledelse, debat, interkulturel indlæring, osv.)
- kontorarbejde (præsentation, e-mail kursus, Word og Excel, CV-skrivning, designværktøjer osv.)
- samfundsvidenskabelig viden (klimaforandringer, globale udfordringer, kultur, historie, osv.)
- personlige færdigheder (tegnsprog, offentlige taler, fotografering, lave videoer, massageterapi osv.)
Du kan deltage i dette projekt i 1 eller 2 uger. Arbejdet består af at arrangere og afholde workshops for mellem 5 og 30 deltagere. Selve undervisningen foregår primært om aftenen, efter skolernes lukketid. Dagtimerne bruges derfor til at forberede workshops. Du vil naturligvis få hjælp og rådgivning af vores lokale koordinator, som også står for at rekruttere deltagere. Frivillige er i kontakt med koordinatoren før ankomst i Vietnam for at afstemme forventninger og fastlægge undervisningen. For at deltage skal du have et godt kendskab til engelsk, samt naturligvis have viden/færdigheder/erfaringer indenfor det eller de emner, du ønsker at undervise i. Hvis du gerne vil være frivillig i mere end 2 uger, er du velkommen til at supplere med et andet arbejdssted.
Sociale institutioner
Der er flere projekter i og omkring Hanoi, hvor frivillige kan arbejde med psykisk- eller fysisk handicappede, dårligt stillede- eller forældreløse børn.
Opgaver kan være at hjælpe personalet i deres daglige arbejde med børnene, f.eks. med rehabilitering, organisering af sports- eller fritidsaktiviteter eller ved at undervise engelsk til personale og børn.
Hope Centre
Denne NGO i Hanoi tager sig af psykisk handicappede børn. Der er 11 lærere og en børnelæge tilknyttet. Hope centrets målsætning er at skabe muligheder og uddannelse for børn med psykiske problemer og at sørge for, at de føler sig som en del af lokalsamfundet. Børnene lider af udviklingsforstyrrelser såsom Downs Syndrom, autisme eller spastiske lidelser.
Centret tilbyder undervisning, fysiske øvelser som terapi, yoga og kreative fag. Der er 50 børn fordelt over tre klasser. Centret ligger i et travlt område med mange butikker. Indkvartering er i et gæstehus med delte værelser, der ligger ca. en time fra centret. Du skal være glad for at arbejde med handicappede børn og have initiativ. Minimum arbejdsperiode er 4 uger. På arbejdsdage kan man vælge at spise frokost sammen med personalet på centret – men husk i så fald at informere kokken i huset dagen i forvejen.
Morning Star Center
Morning Star Centre er et non-profit dagplejecenter for handicappede børn med enten Downs syndrom, autisme eller spastiske lidelser. Centret blev grundlagt af ”Association of Handicapped Children of Vietnam”. Staben af lærere, køkkenpersonale og læger danner en engageret gruppe mennesker, der arbejder mange timer for en lille løn. Her tilbydes diagnose, pleje, klinisk behandling og undervisning i håndværksfag til børn. Centret underviser også forældrene, så de bliver bedre i stand til at passe og uddanne deres handicappede børn.
Som noget nyt tilbydes der nu også nogle erhvervsuddannelse til teenagere på skolen uden for centret. Målet er at børnene får selvstændighed og selvtillid. En lille kaffebar er blevet åbnet ved indgangen til centret, hvor nogle børn hjælper til og får erfaring med kunder.
Eksempler på frivilliges opgaver:
- Assistere personalet
- Lege med børnene og uddanne dem gennem spil, musik eller tegning
- Hjælpe med fundraising
- Indsamle nyttige oplysninger og dokumenter fra forskellige kilder
Der arbejdes ca. 8 timer om dagen fra kl. 8 til 16 mandag til fredag. Der foretrækkes frivillige med en medicinsk baggrund eller erfaring med handicappede, men alle er velkomne, fordi der er masser at lave, og børnene elsker at møde udlændinge.
Vietnam Friendship Village
Dette projekt i Ha Tay provinsen, 15 km fra Hanoi, blev startet i 1993 for at behandle børn af krigsveteraner, der lider under eftervirkningerne af Agent Orange. De får mad, gratis medicin og behandling. Nogle af børnene bor her i flere år, går i skole og får en eller anden form for jobtræning.
Et 100% økologisk køkkenhaveprojekt startede i 2004 og forsyner nu projektet med ca. 60% af dets grøntsager. Målet er at dække hele det lokale behov.
Det forventes, at du hjælper med følgende:
- Arbejde i køkkenhaven
- Arrangere aktiviteter for børnene
- Køkkenarbejde og madlavning
- Undervise i engelsk
- Assistere lærerne i klasser med specialundervisning
- Hjælpe med fundraising og anden kommunikation
Du arbejder ca. 20 timer om ugen. Erfaring med landbrug eller terapi for børn ønskes, men er ikke et krav.
Thanh Xuan Peace Village
Fredsbyen ”Thanh Xuan Peace Village” blev etableret i 1991 og giver husly og uddannelse til mere end 100 børn og unge fra 2 til 22 år, som lider under følgevirkninger af “Agent Orange”.
Det fungerer som hospital, børnehjem, børnehave og grundskole. Formålet er at passe og pleje børnene og hjælpe dem med at blive integreret i samfundet. De bliver undervist i 4 klasser, hvor de får grundkurser samt praktisk træning, som er ledet af en medarbejderstab på ca. 50.
Fredsbyen er afhængig af private donationer. Børnene får venner ligesom raske børn og kan som regel reagere på lærere og familiemedlemmer. Centret har to stuer til fysioterapi, et bassin til vandterapi, en legeplads, en fælles spisesal, klasseværelser, computerrum og sundhedsklinik. Thanh Xuan Peace Village ligger i udkanten af Hanoi.
Dine opgaver kan være:
- Arrangere aktiviteter som tegning, sang og håndværk for børnene
- Deltage i daglige gøremål, herunder husarbejde og passe handicappede børn
- Hjælpe med fundraising
Der arbejdes fra kl. 8-16 mandag til fredag. Der foretrækkes frivillige med en medicinsk baggrund eller erfaring med handicappede, men alle er velkomne, fordi der er masser at lave, og børnene elsker at møde udlændinge.
Phuc Tue Center
Dette dagplejecenter, i den nordvestlige del af Hanoi for psykisk og fysisk handicappede børn, har ca. 70 børn og unge i alderen 2 til 22 år. Deres handicap som autisme, Downs syndrom og hjernebetændels er opstået som følgevirkningerne af ”Agent Orange”. Centrets formål er at passe og pleje disse børn og bidrage til deres integration i samfundet. Der er 12 lærere. Børnene er inddelt i 4 klasser. Uddannelsesprogrammer omfatter fysisk træning, terapi, yoga, maling og poesi.
Frivillige med erfaring i handicappleje eller medicinstuderende er meget velkomne. Men der er også brug for frivillige med kreative evner eller lyst til at hjælpe i haven. Minimum arbejdsperiode er 2 uger.
Opgaverne kan være:
- Arrangere aktiviteter som tegning, sang, sport og håndværk for børnene
- Hjælpe børnene med spisning af frokost
- Hjælpe med fundraising
Thuy An Centre
Dette center var i starten kun tilgængeligt for handicappede børn af veteraner fra Vietnam-krigen. Nu accepteres alle handicappede børn. Der er omkring 150 børn i alderen 0 til 18 samt 50 medarbejdere. Børnenes handicap er enten psykisk og/eller fysisk, og centret hjælper dem med rehabilitering, uddannelse, praktikpladser og pleje. Børnene deltager i kulturelle programmer og sport. Formålet er at integrere børnene i samfundet, hvis det er muligt. Et økologisk landbrugsprojekt er planlagt.
Dine opgaver kan være:
- Arrangere aktiviteter som tegning, sang, sport og håndværk for børnene
- Deltage i daglige gøremål, herunder husarbejde og passe handicappede børn
- Undervise i engelsk til de ansatte og børnene
Arbejdstiden er fra kl. 8.30 til 16.00. Indkvartering er på centret, i delte værelser. Frokost og aftensmad serveres på arbejdsstedet. Morgenmaden skal man selv købe og refunderes af vores partnerorganisation.
NGO-arbejde
Vores samarbejdspartner støtter 9 forskellige NGO’er i Hanoi inden for følgende arbejdsområder:
- Fattigdomsbekæmpelse
- Folkesundhed
- Bæredygtig sundheds udvikling
- Bæredygtig sundheds- og landbrugsudvikling
Opgaverne varierer fra projekt til projekt, men alle frivillige bør være gode til teamwork, have et godt kendskab til engelsk, computerfærdigheder, være fleksible og have tilpasningsevne.
Fattigdomsbekæmpelse
Denne NGO har til formål at forbedre befolkningens levevilkår, især i afsidesliggende områder, hvor etniske mindretalsgrupper er bosat. Dens vigtigste opgave er at foretage forskning og iværksætte udviklingsprojekter. NGO’en stimulerer også det nationale og internationale samarbejde igennem kurser, reach-out aktiviteter og udveksling af oplysninger. Der arrangeres blandt andet kurser for personalet, lokale NGO-ansatte og lokale modparter. Forskningen dækker områder som social- og miljøforskning, politisk økologi og ændringer i landbrugsprodukter. Projekternes formål er at udvikle bæredygtigt landbrug og ligestilling mellem køn.
Deltagerne skal have tilpasningsevne, en universitetsgrad i miljø eller antropologi eller praktisk erfaring. Din ansøgning skal indeholde et CV og motivationsbrev. Det forventes, at du står min. 8 uger til rådighed.
Dine opgaver kan være:
- At hjælpe med udarbejdelsen og redigering af rapporter, kommunikations- og uddannelsesmateriale til forskning og konceptudvikling
- At hjælpe med at gennemføre og overvåge projektaktiviteter og rapportering
- At hjælpe med at opbygge stærke arbejdsrelationer mellem NGO’en og internationale organisationer
- Styrke de ansattes engelskkundskaberne
Dine specifikke opgaver er afhængige af dine forventninger og NGO’ens behov og bliver drøftet efter ankomst.
Folkesundhed
Denne NGO arbejder for at forbedre befolkningens sundhed og livskvalitet. Der forskes i socio-medicin og folkesundhedsudvikling og fremlægges dokumentation for forslag til myndighederne. Der skabes også projekter til forbedring af sundhed og velvære i risikogrupper bland befolkningen. Partnerskab med regeringer, fonde, NGO’er og virksomheder etableres for at fremskynde projekternes implementering. Der er særligt fokus på:
- Køn, seksualitet og hiv-forebyggelse
- Reproduktion
- Ernæring
- Forebyggelse af smitsomme sygdomme herunder fugleinfluenza
- Sundhedspolitik
- Rygning og alkoholmisbrug
- Miljø og sundhed
- Alderdom
NGO’en tager en social-medicinsk tilgang i sin forskning, vel vidende at sociale faktorer spiller en vigtig rolle i éns helbred. Undersøgelserne fokuserer på lavindkomst familier, børn, unge, kvinder, sexarbejdere, stofmisbrugere, homoseksuelle, ældre, indvandrere og etniske minoriteter. Der tilbydes kurser i folkesundhed, social udvikling til lokale fagfolk, organisationer, og der samarbejdes ofte med vietnamesiske universiteter og undervisningsinstitutioner. Du skal være god til at tilpasse dig, have en universitets-grad i folkesundhed, relaterede fag eller have praktisk erfaring. Det forventes, at du står min. 8 uger til rådighed. Dine opgaver kan være:
- At hjælpe med udarbejdelsen og redigering af rapporter, kommunikations- og uddannelsesmateriale til forskning og konceptudvikling
- At hjælpe med implementering og overvågning af projektaktiviteter og rapportering
- At hjælpe med at udvikle stærke relationer med internationale organisationer
- At styrke de ansattes engelskkundskaber
De frivilliges specifikke opgaver er afhængige af deres forventninger og NGO’ens behov og bliver drøftet efter ankomst.
Bæredygtig sundhedsudvikling
Denne NGO har kun et lille team af medarbejdere, som arbejder for at forbedre sundheden, især i økonomisk dårligt stillede områder med etniske mindretal. Der er særligt fokus på reproduktiv sundhed, handicap, forebyggelse og rehabilitering, primære og forebyggende sundhedsydelser. Særlig hiv-forbyggelse og reproduktiv sundhed i almindelighed er meget vigtigt i et land, hvor 50 % af befolkningen er under 30 år. Frivillige skal være i stand til at arbejde i grupper, have edb-færdigheder og have enten en relevant uddannelse eller praktisk erfaring. Minimum ophold er 6 måneder. Dine opgaver kan være:
- Deltage i program- og projektudvikling, diskussioner, forskning
- Redigere dokumenter
- Fundraising
- Hjælpe med at udvikle relationerne mellem NGO’er og internationale organisationer
- Hjælpe medarbejdere og undervise engelsk 4 timer om ugen
Indkvartering er i et gæstehus, hvor der også serveres mad. Frokosten bliver for det meste arrangeret af NGO’en.
Bæredygtig landbrugsudvikling
Denne NGO yder hjælp til landmænd i landdistrikter og handicappede mennesker via to webportaler. Landmænd, der bliver frataget deres jord til fordel for industrien modtager kompensation, men deres rettigheder ignoreres. NGO’en informerer dem om deres rettigheder, nye teknologier, omskolingsmuligheder og giver juridisk bistand. Projektet er baseret i Hanoi, men fokuserer på fattige lokalsamfund i landdistrikterne.
Det er nødvendigt med:
- En bachelor uddannelse indenfor PR, markedsføring, jura, medier, kommunikation, internationale relationer, samfundsvidenskab eller lignende
- Erfaring med arbejde for udviklingsprojekter eller NGO’er
- Kommunikationsfærdigheder
- Evner til at arbejde i et multikulturelt miljø og til at arbejde både selvstændigt og som en del af et team
Du hjælper med at udarbejde og redigere rapporter, kommunikations- og uddannelsesmateriale til forskning og konceptudvikling med implementering og overvågning af projektaktiviteter og med at udvikle stærke relationer med internationale organisationer. Dine specifikke opgaver er afhængige af dine forventninger og NGO’ens behov og bliver drøftet efter ankomst. Minimum ophold er 8 uger.
Praktik
De fleste af de nævnte projekter og arbejdssteder kan modtage praktikanter. Send en e-mail til [email protected], hvor du forklarer dine ønsker og fortæller hvilke krav, din studievejleder stiller. Så vil EXIS finde ud af, hvor du bedst vil kunne passe ind.
Projekterne i Ho Chi Minh City, Sydvietnam
Herunder finder du beskrivelser af de forskellige muligheder for frivilligt arbejde i Sydvietnam.
Alle arbejdssteder ligger i selve Ho Chi Minh City eller i nærheden af byen. Der er følgende muligheder for frivilligt arbejde i Sydvietnam:
- Engelskundervisning
- Humane Job Training School
- Sportsundervisning
- Arbejde med handicappede børn
- Tam Duc børnehjem
- District 8 Shelter børnehjem
- Fysioterapi center
- Hospitalspraktik
- Animal Rescue Center
De fleste arbejdspladser er også egnet til praktikophold. Husk venligst, at ikke alle de beskrevne projekter er tilgængelige på alle tidspunkter. Frivilliges opgaver kan også være forskellige fra de beskrevne. Denne præsentation er et eksempel, der hjælper dig med at prioritere arbejdsområder. Den endelige placering foretages af vor partner i Vietnam alt efter projektets behov og dine ønsker og evner. Du får detaljerede oplysninger om dit arbejdssted før afrejse.
Engelskundervisning
Du har mulighed for at undervise i engelsk på børnehjem, krisecentre, folkeskoler og gymnasier. Mange skoler mangler lærere med tilstrækkelige engelskkundskaber til at udvikle elevernes engelsk ud over de grundlæggende skrive- og talefærdigheder.
Du kan bidrage med at forbedre elevernes ordforråd og udtale, hjælpe lærerne med at organisere lege og andre aktiviteter. Arbejdstimerne varierer, men er gennemsnitligt tre til seks timer om dagen. På de fleste skoler behøver du ikke at være uddannet lærer.
På folkeskolerne er der elever fra fattige familier, hvor forældrene ikke har råd til at betale for børnenes uddannelse. På de vietnamesiske ”samfunds” skoler, har lærerne tit manglende engelskkundskaber.
Du er velkommen til at undervise andre fag som kunst, kultur og dans, sport.
Humane Job Training School
Arbejdsgivere i Vietnam efterspørger i stigende grad arbejdstagere med gode engelskekundskaber.
Denne skole prøver netop at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ved at tilbyde kurser til mere end 2000 studerende i Ho Chi Minh.
Frivillige kan hjælpe med at øve og forbedre elevernes selvtillid. Samtidig kan skolelærere, med støtte fra de internationale frivillige, forbedre deres færdigheder og lære mere om kulturen og sproget, de underviser i.
Du skal regne med ca. 20 timers arbejde per uge.
Der er altid en lokal lærer, der arbejder sammen med frivillige.
Sportsundervisning
Vil du ikke bruge al din tid på engelskundervisning, kan du også undervise i sport på skoler eller børnehjem. Du vil få mulighed for at hjælpe og udvikle børnenes kendskab til “udenlandske sportsgrene” og undervise dem i fitness, sundhed og velvære ud over de faste undervisningstimer. Du planlægger selv undervisningen og sportsprogrammet.
Børnene er meget begejstrede og villige til at lære, men det er vigtigt at være godt forberedt, hvis du skal præsentere børn for nye sportsgrene. Fodbold er meget populær i Vietnam, men mange frivillige har været glade for at lære børnene andre sportsgrene fra deres hjemland som baseball, lacrosse, basketball, cricket og rugby. Har du lyst til det, skal du forberede undervisningen og bringe de nødvendige materialer og udstyr, da man sandsynligvis ikke kan købe det i lokale butikker. Du behøver ikke at have erfaring, men det er vigtigt at vide, at du også skal undervise i andre fag i løbet af dagen, som f.eks. engelsk, matematik, geografi og historie.
Ky Quang center for handicappede børn
De fleste handicappede børn kommer fra fattige hjem og er totalt underprivilegerede. Det drejer sig om ofre for ”agent orange”. Det vil sige, at du skal forvente at arbejde med børn med fysiske og psykiske handicap.
Frivillige er gerne tålmodige, fordomsfrie, kreative og aktive i dette arbejdsmiljø. Har du en medicinsk uddannelse eller erfaring med handicappede, kan du hjælpe sygeplejerskerne med grundlæggende fysioterapi. Men de fleste frivillige forventes at arbejde med børnepasning i stuen, hvor der er mest behov for hjælp. Når du arbejder med det lokale personale, hjælper du dem med rehabiliteringsøvelser og terapeutiske behandlinger. Personalet vil vejlede og hjælpe dig med at forstå hvert enkelt barns behov. Personalet er altid villigt til at lære nye terapi-teknikker, så hvis du har en terapiuddannelse, kan du måske inspirere personalet. Gruppeaktiviteter med børn som sang, tegning eller spil har altid en positiv indvirkning. Du arbejder 20 timer om ugen. Der tilbydes frokost og mulighed for et hvil på arbejdsstedet. Ho Chi Minh er en meget stor by. Det tager ca. 2 timer at komme til og fra arbejds-stedet med bussen. Forvent derfor ikke mere end 4 – 5 times arbejde om dagen, også på grund af børnenes middagshvil.
Tam Duc børnehjem
Dette sted giver omsorg, uddannelse og hjælp til forældreløse børn i Ho Chi Minh. Deres alder varierer, men der er tit mere end 60 børn. De er fra 5 til 6 år gamle – nogle dog kun få måneder gamle. De fleste børn er forældreløse eller blev forladt. Livet på Tam Duc er udfordrende både for børnene og de ansatte på grund af børnenes forskellige behov. Frivillige hjælper med at tilbringe tid og leger med børnene. Også hjælp med de daglige rutiner hører til opgaverne. Børnene er vant til at møde mennesker udefra, der ønsker at bidrage ved at tilbringe tid sammen dem. De lever under meget basale betingelser.
Frivillige hjælper med følgende opgaver:
- Børnepasning
- Lege med små børn
- Hjælpe med at spise frokost
- Hjælpe personalet med alt arbejde, som rengøring, tøjvask, skifte ble, madlavning,
- Lære personalet og børnene lidt engelsk.
Arbejdstiderne er fra 8.30 til 16.30, med en frokostpause fra 11 til 14.30.
Shelter 8 for gadebørn
Dette er et børnehjem for drenge i et af de fattigste kvarterer af Ho Chi Minh City. Alle drengene har boet på gaden, enten fordi deres forældre er døde og, ingen andre pårørende kan tage sig af dem, eller fordi deres forældre blev skilt og forlod dem. Børnehjemmet giver dem husly, mad og uddannelse på lokale skoler. Hjemmet har et par ansatte, der skiftes til at bo natten over. Ledelsen forsøger at kreere et sundt og trygt miljø samt at skabe en åben og venlig atmosfære.
Der gøres også en indsats for at genforene børn med deres familie, hvis muligt. Børnene er forpligtede til gå i skole eller følge faglige uddannelser. Der arrangeres mange aktiviteter som svømmeture, fodbold kampe, skovture, udveksling med andre skoler og kurser i hiphop dans, tegning og sang. Der er 21 drenge på hjemmet, 1 leder, 2 pædagoger og 1 kok.
Du får aleneansvar for den engelske klasse med hjælp fra en vietnamesisk frivillig til oversættelse. Du vil blive bedt om at lave et undervisningsplan ved hjælp af undervisningsmateriale, så de næste frivillige kan følge med i udviklingen. Selvom de fleste drenge har haft engelsk før, er det usandsynligt, at de taler og forstår meget engelsk. Du er velkommen til at hjælpe med at arrangere andre aktiviteter. Drengene plejer at dyrke sport en gang om ugen. Du arbejder omkring 5 timer om ugen på centret og bruger resten af tiden på andre projekter og skoler, der har brug for din hjælp.
Ho Chi Minh fysioterapi center
Det officielle navn for centret er ”Center of Orthopedics & Rehabilitation for Disabled Children”, men der behandles også voksne. Der er tre arbejdsområder:
Rehabilitering af børn i alderen 5 til 15 med spastisk lammelse, medfødte motoriske handicaps etc.
Uddannelse og kurser i rehabilitering for lokalt medicinsk personale, studerende og familie af handicappede børn
Forskning i medfødte motoriske handicaps og behandlinger, fysioterapi og pasning af handicappede børn
Centret fungerer som et hospital med forskellige afdelinger til forskellige behandlinger, men der er også en børnehave for handicappede børn, hvor de kan få fysio-, ergo- og taleterapi.
Dine opgaver kan være:
- At hjælpe personalet med rehabiliteringsøvelser og terapi
- At lege med børnene og underholdende/uddanne dem igennem spil, musik og kunst
- At være føl for kirurger (kun for medicinstuderende)
- At male og restaurere
- At arbejde i terapistuer med børn og voksne (afhængigt af dine færdigheder)
Der arbejdes typisk fra 8.30 til 11. og fra 14. til 16.30.
Dette arbejdssted er især relevant for praktiksøgende.
Hospitalspraktik – Ho Chi Minh City
Sygeplejerskestuderende, som søger en praktikplads kan få arbejde på et hospital eller klinik i Ho Chi Minh. Du skal dog have gennemført mindst ét års studieforløb. Du kan vælge behandlingsområder som neurologi, pædiatri, ortopædi, urologi osv.
Afhængig af din erfaring og studieforløb, kan du forvente opgaver som:
- Arbejde direkte med patienter
- Forberede kirurgisk udstyr
- Køre patienter til operationsstuen
- Observere daglige operationer
- Udvikle uddannelse/kursusmateriale med det lokale hold
- Deltage i ugentlige personalemøder
Arbejdstimerne vil sandsynligvis være mellem 8.30 og 16.30. Et dagligt arbejdsskema bliver udarbejdet sammen med din vejleder efter ankomst. Transport til arbejdspladserne er afhængig af trafikforholdene, men tager typisk ca. 1 time.
Formålet med praktikpladserne er at give uddannede og studerende en chance for at opleve en ny kultur og arbejdsmiljø og at få forståelse for forskellene mellem medicinske systemer. Det forventes, at du er engageret, og at du bliver et aktivt medlem af holdet -uanset dit niveau eller ekspertise. Som praktikant følger du en læge og/eller sygeplejerske, der vil hjælpe dig med de forskellige opgaver og aktiviteter.
Animal Rescue Care Center
Centret tager sig af mange truede vilde arter, der er konfiskerede efter ulovlig handel eller jagt. Når dyrene er kommet sig, bliver de sat tilbage til naturen. Det andet formål med centret er at oplyse offentligheden om beskyttelse af vilde dyr. Besøgende får forklaret, hvad de kan gøre for at beskytte den biologiske mangfoldighed.
Der er mere end 400 dyr i centret, som er afhængig af sponsorer og frivillige. Du skal være motiveret, i god form og i stand til at tilpasse dig lokale situationer. Arbejdet varierer hele tiden, og der er ikke sådan noget som en “typisk” dag. Men der er visse daglige opgaver, der vil være dit ansvarsområde:
- At hjælpe ansatte med rengøring af bur
- At vande planter og at holde haven
- At male bure og ydervægge
- At pudse vinduer i reptilhuset
- At plante buske og blomstre, grave huller, fjerne grene osv.
De fleste frivillige har med følgende dyr at gøre: Reptiler, kinesiske grønne vand agamer, bengalske varaner, aber, pangoliner, oddere, bjørne og store katte. Du hjælper med fodringen, men har ingen direkte kontakt med farlige dyr. Arbejde i weekenden er valgfrit. Du spiser frokost på en restaurant i nærheden.
Praktik
De fleste af de nævnte projekter og arbejdssteder kan modtage praktikanter. Send en e-mail til [email protected] hvor du forklarer dine ønsker og fortæller hvilke krav, din studievejleder stiller. Så vil EXIS finde ud af, hvor du bedst vil kunne passe ind.
Priser for frivilligt arbejde i Vietnam
De fleste projekter i Vietnam har disse priser – se herunder for de projekter hvor priserne er anderledes.
Standardpriser – Vietnam
Uger | Pris |
2 | 7.216 |
3 | 7.991 |
4 | 8.766 |
5 | 9.541 |
6 | 10.316 |
7 | 11.091 |
8 | 11.866 |
9 | 12.641 |
10 | 13.416 |
11 | 14.191 |
12 | 14.966 |
Priser Animal Rescue Center
Uger | Pris |
2 | kr. 8.685 |
3 | kr. 10.885 |
4 | kr. 13.758 |
5 | kr. 15.958 |
6 | kr. 18.159 |
7 | kr. 20.360 |
8 | kr. 22.560 |
9 | kr. 24.761 |
10 | kr. 26.962 |
11 | kr. 29.162 |
12 | kr. 31.363 |
Priser hospitalspraktik
Uger | Pris |
2 | 8.224 |
3 | 9.503 |
4 | 10.781 |
5 | 12.060 |
6 | 13.339 |
7 | 14.618 |
8 | 15.896 |
9 | 17.175 |
10 | 18.454 |
11 | 19.733 |
12 | 21.011 |
Detaljer
Kontakt venligst [email protected] for oplysninger om priser på længerevarige ophold.
Inkluderet i prisen
Frivilligt arbejde i Vietnam
Indkvartering i flermandssoveværelse med delt badeværelse (med mindre andet er nævnt i teksten) med tre måltider om dagen under hele programperioden
Hjælp og vejledning af lokalt ansatte under hele opholdet
En donation af 250 USD per uge til Animal rescue center og en donation af 50 USD per uge til børnehospitalet
Internet (adgang kan dog begrænses af strømsvigt eller stor efterspørgsel)
Håndbog før afrejse
1 til 5 dages introforløb (afhængig af opholdets varighed)
Følgende er ikke inkluderet programprisen:
- Flybilletter
- Rejseforsikring (EXIS sender gerne et tilbud på en police, som passer til dit ophold)
- Udgifter til visum
- Vaccinationer
- Transport til lufthavnen efter programmet
- Personlige udgifter, lommepenge
Tet-festival
Tet-festivallen er en af årets største begivenheder. Din arbejdsplads og alt andet offentligt lukker under Tet festivalen, men kost og logi i forsættes. Tet varer officielt 3-4 dage, men landet fester i et par uger.
Om Vietnam
Vietnam er et land med storslået natur; frodige bjergområder, dale med roligt flydende floder, maleriske søer, mere end 3.400 km vidunderlig sandstrand og talrige øer. Vietnam har igennem dets 4.000 års historie lidt under krige og fremmede herskere mere end næsten hvilket som helst andet land. Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at Vietnam af mange mennesker stadig forbindes med krig.
I dag er det unge vietnamesiske samfund villigt til at lægge den seneste krig og dens konsekvenser bag sig. Arrene på både mennesker og natur er dog synlige overalt. Millionvis af vietnamesere lider under eftervirkningerne af ”Agent Orange” – øgenavnet for det ukrudtsmiddel den amerikanske hær brugte til at fjerne træernes blade under krigen. Agent Orange forårsager genfejl og er forsat ansvarligt for fysiske og psykiske skader. Der er omkring 8 millioner Agent Orange-ofre i Vietnam. Man kan kun beundre mange vietnameseres holdning til den mørke fortid: ”Hvad der er sket, er sket”, siger de.
Sproget i Vietnam
Det officielle sprog i Vietnam er vietnamesisk.
Religion
Buddhisme, Taoisme and Konfucianisme har udøvet en kraftig indflydelse på det sociale og kulturelle liv i Vietnam. Omkring 86 % af befolkningen betegner sig som buddhister – selv for de der ikke praktiserende, er religion en del af dagligdagen. Derudover er der ca. 2 millioner katolikker og omkring 3 millioner medlemmer af sekterne hoa-hao og cao-dai.
EXIS i Vietnam
Vores projekter ligger i Hanoi i Nordvietnam og i Ho Chi Minh City i Sydvietnam.
Klimaet i Vietnam
Vietnam strækker sig over to klimazoner. I nord er der subtropisk klima, som opdeles i to årstider: vinteren, som begynder i november og ender i april og sommeren, som går fra maj til oktober. I syd er klimaet tropisk og opdeles i tre årstider: den kølige tid fra november til januar, den varme tid fra februar til april/maj og regntiden fra maj/juni til oktober.
Befolkningen i Vietnam
Etniske vietnamesere – også kaldet ”Viet” eller ”Kinh” – udgør 88 % af befolkningen. Forskellige mindretal lever hovedsagligt i højlandet og inkluderer Hmong, Dao, Tay, Thay og Nung-folkene. Det vietnamesiske samfund er meget ungt. Omkring 44 % af befolkningen er under 15 år gammel, mens gennemsnitalderen er 25.
Inden du tager af sted
Det er en stor udfordring at bo og arbejde i et fattigt land. Det kræver mod og tilpasningsevne. Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et nyt sprog osv. Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente, klimaet, maden, stemningen – alt er anderledes. I forbindelse med dit frivillig arbejde i Vietnam vil du dagligt blive konfronteret med en barsk, social virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens.
Forvent ikke, at der ligger et færdigt program til dig, når du begynder på arbejdet. Har du bestemt dig for at arbejde med børn, er det godt, at du selv har en idé om, hvordan man beskæftiger børn – håndarbejde, sport, leg, eller hvad du ellers kan finde på. Brug din fantasi, og vær kreativ. Det er vigtigt at forstå, at børnenes vilkår på børnehjem i fattige lande er meget anderledes end i Europa. De basale behov som mad, tøj og et tag over hoved opfyldes, men personalet er enten ikke uddannet eller har ikke tid til flere opgaver.
I nogle lande arbejder personalet endda på frivilligt basis. Vi vil gerne gøre alle særligt opmærksom på, at mangel på personale og/eller mangel på personalets uddannelse kan være årsag til at disciplinen opretholdes på gammeldags facon, dvs. med fysisk afstraffelse. Som frivillig kan du være med til at vise personalet andre positive metoder at arbejde med børn på.
Vietnam er generelt et ufarligt land. Dog er der en stigning i gadekriminalitet, der følger det stigende antal turister. Især i Ho Chi Minh City er det ikke en god ide at bære dyre smykker, og du skal helst holde dine lommepenge tæt ind til kroppen. Vi anbefaler også, at du bruger taxa og ikke cykler om natten. Taxaer har tællere og er billige. Tag et kort med, så du kan vise chaufføren, hvor du vil hen. værdigenstande skal altid efterlades i et pengeskab. Tag fotokopier af dit pas, kreditkort numre og flybilletter og hold styr på eventuelle ubrugte rejsechecks.
Klar til at tage af sted?
Reservér en plads på et af projekterne i Vietnam