Erfaringer med EXIS i Togo

Arbejdet på børnehjemmet var helt fantastisk, de gav mig valget allerede fra start af om jeg havde lyst til at komme meget tidligt om morgenen og hjælpe børnene med at gøre klar til skole, eller om jeg hellere ville komme ved en 8-9 tiden og hjælpe til med lidt ærinder, have noget kort fransk undervisning og ellers hygge med de børn der nu var hjemme og medarbejderne på børnehjemmet. om eftermiddagen kom de alle hjem fra skole, og her tilbragte jeg godt og vel 5-6 timer med alle børnene. Jeg blev taget vildt godt imod, alle var meget åbne og sjove og vi spillede både fodbold, kort, lavede papirfly, dansede og sang og jeg blev introduceret til en masse lokal mad at spise.

Min familie var bare super rare. Jeg fortalte dem om morgenen, hvorvidt jeg kom hjem til frokost og aftensmad eller ej hvis jeg nu havde andre planer, og så tilpassede de sig meget gerne til mine planer hvilket var fantastisk. Ejeren af børnehjemmet tog mig med i min anden uge til en skole oppe i højlandet ved byen Kpalimé, hvor vi uddelte doneret tøj, bøger og legetøj til en fattig skole. det var en utrolig oplevelse også at se hvor glade børnene blev for 5 år gammelt, brugt tøj. Jeg blev enormt overrasket over, hvor religiøst hele projektet var. Både børnene i Togo og børnene på børnehjemmet kunne ikke forstå hvordan jeg ikke troede på gud… hvilket skræmte mig en smule, da de virkede enormt underkastede og hengivne, hvilket er en større diskussion hvorvidt børn skal undervises i kristendom men det mener jeg jo altså personligt ikke… så det overraskede mig meget, at de ville lære mig at bede til gud, og hvordan jeg kunne komme i paradis.

Alt i alt har det været en fantastisk tur, og jeg er faktisk lidt ked af at jeg ikke valgte at tage 8 uger mere! Men jeg har fået venner i Togo, jeg har lært mine egne reaktionsmønstre at kende i ukendte situationer, og så har børnene lært mig at lykken ikke kommer af penge men af de tætte bånd man knytter gennem hele livet!

Det var, som beskrevet i håndbogen (godt materiale) under punktet
“Important Factors to Succesful intercultural Adjustment” en stærk, stor og omfangsrig oplevelse. Nogle punkter som jeg tog meget i anvendelse TOLERANCE, TILPASNING, og ÅBENHED.
Alt er anderledes. Togo er et ret fattigt og forsømt land og det bærer folk, natur, veje, bygninger og nationale seværdigheder præg af. Der var valgkamp til præsident posten, medens jeg var dernede og korruption, magt, og tavshed/ frygt er mere eller mindre synlig.
Jeg havde dog 6 oplevelsesrige uger. Desværre skulle mit franske have været bedre, så jeg talte mest engelsk, som min koordinator, host father og lægen på centret samt enkelte andre kunne.
Min koordinator var / er en meget behagelig og hjælpsom person, og han var god til fransk undervisning. Jeg følte mig meget tryg ved ham.
Hans eneste “svaghed” var (som nok alle togoleser og afrikaner har) at komme til aftalt tid. Det må man vænne sig meget til.
Min host father som er præst var lidt af en udfordring. Han havde ikke før haft volontør og jeg har anbefalet at han ikke får volontør igen.
Koordinatoren og jeg talte om at skifte til et andet sted, men dels lå det tæt ved mit “arbejde” og dels fik vi os talt til rette.
M.h.t. mit arbejdssted Bon Secours, var jeg meget glad for. Alle var hjælpsomme, søde og imødekommende. Dog var sproget til tider en barriere i.f.t. en del af personalet, patienterne, samt udførsel af mit arbejde. Men det gik.
Deres daglige sprog er deres eget Ewe.
Jeg fik også arrangeret en 3 dagstur Nord på til Sokode og Kara sammen med min koordinator, hans kone, deres 2årige søn og lægen, som tilbød at lægge bil til. Jeg betalte alle omkostningerne, da det var mit ønske ikke at tage af sted alene. God, og berigende tur på mange måder.
En stor oplevelse var også at besøge mit sponsorbarn. Hun havde været så spændt, at hun ved vores ankomsten var helt stiv af spænding.
Da jeg havde været der ca.½ time græd hun. Det var meget bevægende.
Dejligt at se hendes hverdag med skole, landsby, familie og pligter, og se at det nytter.
Jeg er i gang med at forsøge at finde midler etc. til børnehjem, skoler for døve, og Bon Secours jeg har besøgt og mødt dernede, som i den grad trænger til støtte.
Men alt i alt et lærerigt og berigende ophold.

We learned a lot, met very nice people, saw a very interesting but poor country and most of all had a very good feeling about our project.
Now we are very much encouraged to continuing our efforts in the field of volunteering and as we have a lot of contacts and ideas of what would be needed in the future, we’re confident this will be possible.
The cooperation with the local coordinator was excellent and we were welcomed very warmly in our host family.
We had a few difficult experiences as well, such as illness or long and (in our western eyes) sometimes irrelevant discussions with local people here, to get something done, even if we wanted to give something to them, but in the end, everything turned out the way we imagined it (or at l east almost everything)..
Overall a very nice, unforgettable experience.
Thanks