Bliv frivillig i Senegal
Republikken Senegal ligger i det vestlige Afrika med en 530 km. lang kyststrækning ud til Atlanterhavet.
Frivilligt arbejde i Senegal
EXIS arrangerer frivilligt arbejde i Senegal. Frivilligt arbejde er en enestående mulighed for at opleve det vestafrikanske land, dets kultur og den lokale befolkning på nærmeste hold. For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig under forhold, der er meget forskellige fra, hvad du kender hjemmefra.
Programstart
Programmet starter hver mandag, med ankomst i Dakar lufthavn dagen før. Her bliver du bliver hentet af en medarbejder, som står med et skilt med dit navn på i hånden. De første par dage følger du et introduktionsforløb, som hjælper dig med at falde til, forberede dig på arbejdet og undgå de værste kulturchok. Her får du også lært noget om den senegalesiske livsstil og skikke og kommer på udflugter i byen.
EXIS projekter i Senegal
Herunder kan du læse om de projekter, som EXIS tilbyder i Senegal. Du har mulighed for at deltage som frivillig eller som praktikant i forbindelse med uddannelse.
Kost og logi
Kvindelige frivillige bliver indkvarteret privat hos en senegalesisk familie, mens mandlige frivillige indkvarteres i en lejlighed tæt på koordinatorens hjem. Det forventes, at du holder dit værelse rent, og at du hjælper til med f.eks. at rydde bordet efter måltider. Du får 3 måltider om dagen.
Undervisning af børn og/eller voksne
Frivillige kan undervise i en folkeskole i Pikine, som ligger i Dakar-regionen. Her kan du undervise elever i børnehavealderen (2 til 5 år) eller folkeskole-alderen (6 til 14 år). Engelsk er et obligatorisk fag i folkeskolen. Derudover arrangerer skolen forskellige andre former for undervisning, som f.eks.:
- Hjælpe byens tidligere folkeskoleelever, som er kommet på gymnasium med ekstra undervisning i matematik, naturvidenskab eller engelsk
- Undervise fattige børn (11 til 16 år), som ikke følger undervisning i folkeskolen
Afhængigt af dine færdigheder kan du også blive spurgt om at undervise skolelærere. Har du lidt kendskab til fransk, kan du også hjælpe til på læse- og skrivekurser for mødre og unge piger i nabolaget.
Du vil få hjælp fra undervisningspersonalet med opgaverne, men kan også være med til at uddanne personalet. Har du erfaring, er du velkommen til at hjælpe og give inspiration til forbedring af undervisningen. Har du lyst, må du gerne organisere fritidsaktiviteter. Skolen lukker fra 20. december til den 20. januar og 15 dage i marts måned. Er du i landet i denne periode, kan du enten rejse rundt i landet eller undervise kvinderne.
Skolerne lukker fra den 20. december til den 8. januar.
I Ramadanperioden er der kun undervisning om formiddagen. Frivillige kan i denne periode hjælpe med at uddele mad til børnene på den nærliggende koranskole.
Frivillig med sundhed i Senegal
Frivillige kan også arbejde på sundhedscentre, hospitaler og klinikker. Det er ikke nødvendigt at være uddannet indenfor sundhedspleje, men opgaverne er naturligvis afhængig af din erfaring, evner og kvalifikationer.
Afhængigt af dine kvalifikationer, kan du:
- Assistere sygeplejersker
- Hjælpe til med forefaldende opgaver, herunder rengøring
- Være med til konsultationer på skoler, både i området og i fjernere egne
- Deltage i oplysningskampagner om HIV
- Assistere et hold læger eller sygeplejersker, som besøger børnehjem og børnehaver
Afhængigt af dit uddannelsesniveau og erfaring, kan du også få ”hands on”-opgaver og måske endda undervise personalet.
Udviklingsprojekter i Senegal
Hvis du har specifikke ekspertiser, som f.es. kundskab til ”fundraising”, er du velkommen til at skrive til [email protected] og spørge ,om din viden kan bruges til:
- Udvikling af hjemmesider og brug af sociale medier.
- Udvikling og projektplanlægning
- Hjælpe skolen med at blive mere miljøbevist og ”grøn”
- Oprettelsen af landbrugsområder og undervisning i jordbrug.
En tidligere frivillig startede et ambitiøst projekt indenfor alternativ energi. Hun arrangerede fundraising og søgte sponsorer til installering af sol paneler på skolens tag. panelerne skaffer ikke kun gratis elektricitet til skolen, men også adgang til internettet. Frivillige med et godt kendskab til IT kan undervise i computerfærdigheder til elever, forældre, lærere og ledere af lokale foreningen.
Enhver ny idé, til at opbygge et nyt udviklingsprojekt i samarbejde med den lokale koordinator, er velkommen.
Praktikplads i Senegal
De fleste af de ovenstående projekter og arbejdssteder vil meget gerne modtage praktikanter. Skriv til os på [email protected] for at høre om mulighederne.
Priser: Frivilligt arbejde i Senegal
Uger | Pris |
2 | kr. 6.298,- |
3 | kr. 7.018,- |
4 | kr. 7.737,- |
5 | kr. 8.457,- |
6 | kr. 9.177,- |
7 | kr. 9.897,- |
8 | kr. 10.617,- |
9 | kr. 11.337,- |
10 | kr. 12.057,- |
11 | kr. 12.777,- |
12 | kr. 13.947,- |
Detaljer
Kontakt venligst [email protected] for oplysninger om priser på længerevarige ophold.
Inkluderet i prisen
Arbejdsophold i Senegal
Introduktionsdage og udflugter
Kost (3 måltider om dagen) og logi under hele opholdet
Daglig transport til arbejdsstedet, skulle det ikke være i gåafstand
Håndbog om Senegal, ved modtagelse af tilmeldingsskemaet
Lokal koordinator, som står til rådighed 24/7
Deltagerbevis
Følgende er ikke inkluderet i programprisen:
- Flybilletter tur/retur
- Forsikring (EXIS sender gerne et tilbud på en police, som passer til dit ophold)
- Vaccinationer
- Personlige udgifter, såsom drikkevarer osv.
- Telefon- og internetforbrug
- Tøjvask
Om Senegal
Republikken Senegal ligger i det vestlige Afrika med en 530 km. lang kyststrækning ud til Atlanterhavet.
Dakar, Senegals hektiske hovedstad, har lidt mere end 1 million indbyggere og byder både på gode fiskerestauranter, vidunderlige strande, arkitektonisk interessante bygninger, markedspladser og muligheder for at opleve senegalesisk musik. De Kapverdiske øer, som er et meget populær turistmål, ligger omkring 800 km fra Dakar.
Klimaet i Senegal
Dakar har et varmt klima med en kort regntid og en langvarig tørkeperiode. Regntiden i Dakar varer fra juli til oktober, de resterende otte måneder er det tørt. Vintertemperaturerne spænder fra 18-26° C i januar.
Om sommeren ligger temperaturerne omkring de 31° C. Langs kysten, hvor Dakar også ligger, er det dog køligere end inde i landet, takket være blæsten fra havet.
Fastlandsklimaet er mere tempereret på grund af den højere beliggenhed. I bjergområderne ved Arusha, Kilimanjaro og Mara regionerne falder temperaturen ind imellem til under 15 grader om natten i juni og juli måned. Der er to regnsæsoner: en lang, vedvarende periode fra midt i marts til maj og en kortere i november til december, hvor det sædvanligvis ’kun’ regner et par timer om dagen.
Befolkningen i Senegal
Størstedelen af landets befolkning bor i det vestlige område, der er mindre tørt end det indre del af landet, som hovedsageligt beboes af nomade-folk. Der er 6 nationalparker i Senegal, foruden 30 mindre naturparker. Senegal er et sikkert land at færdes i og besøges hvert år af mange rejsende.
Sproget i Senegal
Fransk er Senegals officielle sprog, men mere end 90 % af befolkningen taler også Wolof. Andre etniske sprog er, Pulaar, Diola eller Mandingo.
EXIS i Senegal
Det frivillige arbejde foregår i Senegals hovedstad, Dakar.
Inden du tager af sted
Det er en stor udfordring at bo og arbejde i et fattigt land. Det kræver mod og tilpasningsevne. Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et nyt sprog etc. Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente, klimaet, maden, stemningen – alt er anderledes.
I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk, social virkelighed og få oplevelser og er faringer, der er meget forskellige fra turistens. Forvent ikke, at der ligger et færdigt program til dig, når du begynder på arbejdet.
Har du bestemt dig for at arbejde med børn, er det godt, at du selv har en idé om, hvordan man beskæftiger børn – håndarbejde, sport, leg, eller hvad du ellers kan finde på. Brug din fantasi, og vær kreativ. Det er vigtigt at forstå, at børnenes vilkår på børnehjem i fattige lande er meget anderledes end i Europa.
Inspiration
Hvis du skal arbejde med undervisning, kan du få gode råd og inspiration fra denne hjemmeside, som er lavet af tre tidligere EXIS-deltagere: http://frivilligunderviser.dk/
Klar til at tage af sted?
Reservér en plads på et af projekterne i Senegal