Bliv frivillig i Indien
Indien grænser op til Pakistan, Kina, Tibet, Nepal, Bhutan, Burma og Bangladesh. Her mødes det gamle og det nye Asien.
Frivilligt arbejde i Indien
EXIS arrangerer, i samarbejde med lokale partnere, frivilligt arbejde i Indien, både i Nordindien (Delhi, Dharamsala, Palampur) og i Sydindien (Bangalore). Frivilligt arbejde i Indien er en enestående mulighed for at opleve landet, kulturen og den lokale befolkning på nærmeste hold. For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig. Mange af arbejdspladserne egner sig også til praktikophold.
”Lige meget, hvad du gør, vil det være ubetydeligt. Men det er vigtigt, at du gør det.”
– Mahatma Gandhi.
Programmet i Nordindien
Programmerne i Nordindien begynder med en uges intro-program i Delhi, som dels giver en behagelig opstart og dels klæder dig godt på til det efterfølgende frivillige arbejde.
Ankomst om søndagen, hvor du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit indkvarteringssted.
Om mandagen, vil du blive informeret om ugens program og aktiviteter, såsom lektioner i Hindi, historie, kultur, religion og traditioner afvekslet med ekskursioner til steder som for eksempel Jama Masjid, den største moske i Indien, Rajghat, hvor Mahatma Gandhi blev kremeret i 1948, og til byens farverige markedsteder.
Programstart
Ankomstdatoer 2023
Delhi:
8/1, 15/1, 5/2, 19/2, 5/3, 19/3, 2/4, 16/4, 30/4, 14/5, 4/6, 18/6, 2/7, 16/7, 6/8, 20/8, 3/9, 17/9, 1/10, 15/10, 5/11, 19/11, 3/12 og 17/12.
Palampur/Dharamsala:
5/3, 19/3, 2/4, 16/4, 30/4, 14/5, 4/6, 18/6, 2/7, 16/7, 6/8, 20/8, 3/9, 17/9, 1/10 og 15/10.
Intro-uge i Nordindien
Ser ud som følgende (vejledende):
Dag 1: Velkommen til Indien, introduktion til programmet, sikkerhed, kultur og historie. Efter orienteringen får du en introduktion til dit arbejdssted. Aftensmad spises sammen med koordinatorer og andre deltagere.
Dag 2: Rundvisning i Akshardham, det største hinduistiske tempel i verden, Birla Templet, Indien Gate og præsidentens hus. Frokost er på en indisk restaurant.
Dag 3: I dagtimerne: Hindi sprogundervisning i de mest anvendte ord og udtryk. Du lærer bogstaver og ord til at byde velkommen, hilse, korte udtryk, samt lære om vigtige praktiske ord, som vil hjælpe dig på dit arbejdssted. Om aftenen kan du på egen hånd tage i byen.
Dag 4: Hindi sprogundervisningen fortsætter. Deltagerne får også mulighed for at se en Bollywood film.
Dag 5: Sidste udflugt i Delhi. En udflugt til Qutab Minar monumentet, Humayuns gravsted og Lotus templet. Frokost på en god indisk restaurant.
Dag 6: Mulighed for weekendtur til Agra, eller udforske byen på egen hånd.
Adgangsbilletter til museer er ikke inkluderet. Efter intro-ugen begynder du på dit frivillige arbejde på det projekt du har valgt. Hvis du har skal arbejde i Palampur/Dharamsala bliver du også afhentet fra Gaggal Airport i Dharamsala.
Kost og logi i Delhi
Under intro-ugen indkvarteres deltagerne i et af de tre huse for frivillige. Husene ligger i nærheden af hinanden i en tryg og sikker bydel i det sydlige Delhi, som er kendt for sine gode markedspladser. Deltagerne indkvarteres i dobbelt- eller flersengsværelse. Der er aircondition om natten. Morgen- og aftensmad mandag til lørdag er inkluderet. Deltagere der skal være frivillige i Delhi bliver boende i indkvarteringen under hele opholdet, mens deltagere der skal være frivillige i Palampur flytter videre dertil efter intro-ugen. Der er wifi-forbindelse i begge huse.
Kost og logi i Palampur
Frivillige i Palampur indkvarteres i et hus for frivillige i det landlige område af Arla, ca. 6 km fra Palampur byen. Der er plads til 20 frivillige. Du får 3 vegetariske måltider om dagen, fra mandag fredag, tilberedt af kokken i huset. Det er hovedsageligt indiske retter. I huset er et stort spise-og læseområde, internetforbindelse og vestlige toiletter. På tagterrassen kan frivillige dyrke yoga om morgenen.
Området i – og omkring – Palampur er meget sikkert, og frivillige foretrækker generelt at gå til deres arbejdspladser. Du kan besøge de smukke te-haver, templer og Tashi Jong klostret, som ligger i Palampur. Fritiden og weekender kan bruges på udflugter. Den lokale koordinator hjælper gerne med forslag såsom Manali, eller et par dages trekkingtur i Himalaya bjerge. Nogle deltagere tager til et sted kaldet Bir, hvor der bl.a. er mulighed for paraglidning.
Kombination af arbejde i Delhi og Palampur
Ønsker du at kombinere et ophold i Delhi med et ophold i Palampur, skal du starte med Delhi. Rejsen mellem de to steder er ikke inkluderet i priserne. Du kan enten rejse med bus eller fly. Koordinatoren hjælper med at booke rejsen og sørger for afhentning ved ankomst i Palampur.
Projekterne i Nordindien
Efter introduktionsprogrammet starter dit frivillige arbejde på det projekt, du har valgt.
Herunder kan du læse om projekterne i Delhi, Dharamsala og Palampur.
Projekt med gadebørn i Delhi
Tusindvis af børn i Indien lever på gaden, og lokale hjælpeorganisationer mangler både midler og personale. Deltagerne på dette projekt vil arbejde på væresteder for gadebørn i New Delhi. Arbejdet består fortrinsvis af at undervise i engelsk og andre fag, yde omsorg og arrangere forskellige aktiviteter for og med gadebørnene. De konkrete arbejdsopgaver varierer fra sted til sted og er naturligvis også afhængige af den frivilliges erfaring og interesser.
Derudover, vil du muligvis skulle deltage i rengøringen, give børnene mad, hjælpe dem med deres personlige hygiejne og give en hjælpende hånd med andre opgaver, der skal løses. Arbejdstiderne er daglig 5-6 timer om dagen, 5 dage om ugen.
Opgaverne kan være:
- At hjælpe med uformel undervisning og undervise i basale engelskkundskaber og andre fag som matematik, geografi etc.
- At undervise i hygiejne og gode manerer
- At hjælpe personalet med alle mulige opgaver
- For at komme til arbejdsstedet, skal du bruge offentlig transport som bus, rickshaw eller metro.
Kvindefrigørelsesprojekt i Delhi
På forskellige undervisnings- og træningscentre for kvinder, gives der rådgivning, sprogkurser, uddannelsestræning og arrangeres indkomstdannende aktiviteter til dårligt stillede kvinder. En af de vigtigste opgaver for frivillige er at undervise i engelsk. Engelsk er det andet mest talte sprog i Indien og et must for at forbedre kvindernes kompetencer og selvtillid og i sidste ende for at kunne få et godt job. I nogle centre kan kvinderne også følge uddannelser inden for kosmetologi, håndarbejde og IT. Hvis du har evner og erfaring inden indenfor disse fag, kan du undervise kvinderne i dem. Du kommer til at arbejde 4-5 timer om dagen, 5 dage om ugen. (mandag-fredag). Du skal bruge offentlig transport, enten bus, rickshaw eller metro for at komme på arbejde.
Undervisning i Delhi
I Delhi arbejder frivillige på kommunale skoler eller skoler oprettet af NGO’er, hvor børn fra slumområder og fra fattige familier undervises. Det er meget vigtigt at kunne improvisere og være kreativ. Selv en erfaren lærer kan føle sig udfordret på disse skoler, men resultaterne er fantastiske.
Det er ikke nødvendigt at have erfaring eller indgående kendskab til grammatik og ordforråd. Det er værdifuldt for børnene bare at høre engelsk udtalt. Du kommer til at arbejde 5 timer om dagen, 5 dage om ugen.
Dine opgaver kan være:
- At undervise engelsk, og måske andre fag
- At involvere børnene i andre aktiviteter som kunst eller håndværk
- At lære børnene gode manerer og hygiejne
- Uanset hvilken slags aktiviteter, du organiserer, om det er spil, forelæsninger, sange eller historier, foregår det på engelsk, hvilket betyder øvelse. De fleste børn har kun basale engelskkundskaber, så det er nyttigt at lære dem om ting i deres dagligdag, såsom kropsdele, dyrenavne, farver, modsætninger etc.. Arbejdspladsen ligger omkring 30 minutter med offentlig transport fra indkvarteringen.
Arbejde med handicappede børn i Delhi
Dette projekt har 3 centre for handicappede og autistiske børn, hvor frivillige kan hjælpe til.
- Specialundervisning med særligt fokus på barnets udvikling, afhængig af individuelle behov.
- Udvikling af specielle faglige færdigheder for unge med handicap, hvor der udover erhvervsuddannelse tilbydes tale- og ergoterapi, fritidsaktiviteter som dans, musik osv. De erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter omfatter f.eks. bagning, fremstilling af papirposer og konvolutter, undervisning i keramik, syning, fremstilling af stearinlys, bogbinding, computertræning m.m.
- Specialskole dedikeret til autistiske børn. Her tilbydes hjælp til børn med autistiske lidelser. Her er også en ergoterapeutisk klinik, som tilbyder multi-sensorisk terapi.
Frivillige kan hjælpe personalet på centrene med de daglige opgaver, hjælpe med at forbedre effektiviteten af personalet og undervise eleverne i specialiserede færdigheder.
Praktik på hospital i Delhi
Et praktikophold giver værdifulde erfaringer for medicin- eller sygeplejestuderende. Du vil få indblik i teknikker, arbejdsgange og arbejdskultur i et land, der er meget forskelligt fra Danmark. Praktikken foregår på et stort, veludstyret hospital i det sydlige Delhi med gode faciliteter og infrastruktur. Praktikanter kommer til at arbejde sammen med en læge/sygeplejerske, hovedsageligt med observation og med mindre praktiske opgaver (afhængigt af erfaring og kvalifikationer, naturligvis).
Afdelinger hvor praktikanter kan arbejde er:
- Akutmodtagelse
- Sygestuer
- Laboratorium
- Blodbank
- Apotek
- Radiologi
- Operationsstuer
- Dialyse enheder
- Intensivbehandling
- Almen medicin
- Ortopædi
- Sygepleje
- Obstetrik og Gynækologi
- Fysioterapi
Deltagere skal angive 3-4 afdelinger som de gerne vil arbejde på. Afhængig af opholdets varighed, kommer du til at arbejde på rotationsbasis. Arbejdstiden er normalt fra 9.00 til 17.00, mandag-fredag, men vagterne kan variere, afhængig af lægernes, afdelingens og dine egne ønsker. Din tålmodighed og fleksibilitet med hensyn til tidsplaner bliver højt værdsat. Hospitalet tillader ikke deltagere uden erfaring, uddannelse og certificeringer aktivt at deltage i medicinske procedurer, de ikke er i stand til at gennemføre. De fleste praktikanter vil udelukkende observere og hjælpe med mindre opgaver.
Børnehave i Palampur
Du kan vælge at arbejde med børnepasning i børnehaver i Palampur/Dharamsala-området. Disse arbejdssteder mangler personale, så frivillige er meget velkomne.
Børnene er typisk i alderen 2 til 4 år.
Dine opgaver kan være at:
- Lege med børn og give opmærksomhed
- Undervise i engelsk alfabet og matematik
- Dekorere børnehaven for at gøre den mere indbydende
- Lave pædagogisk legetøj
- Hjælpe personalet med diverse arbejdsopgave
De fleste børnehaver ligger i gåafstand fra indkvarteringen
Undervisning i Palampur
På skoler i Palampur kan du undervise i engelsk, matematik, IT m.m. Du hjælper lærerne med undervisningen. Hvis du er god til sport, kunst eller musik, kan du også undervise i disse fag. Eleverne er fra 5 til 15 år. Arbejdet foregår mandag – fredag, ca. 5 timer om dagen. De fleste skoler i Palampur ligger i gåafstand fra indkvarteringen, men enkelte steder skal du ud på en mindre bustur. Pas på skoleferieperioderne (fra slutningen af juli til midt august, et par dage i oktober og fra midten af december til midten af januar).
Specialskole i Palampur
På specialskolen for psykisk udviklingshæmmede børn i Palampur, spiller frivillige en vigtig rolle ved at give børn opmærksomhed, kærlighed og omsorg. Skolen drives af en NGO og har ca. 35 mentalt udfordrede børn i alderen 4 til 18 år.
Det at frivillige vælger at tilbringe tid med de psykisk udviklingshæmmede børn, motiverer det lokale samfund til at sende deres børn til denne skole, så dit arbejde har i den grad en langvarig effekt. Denne arbejdsplads er særdeles velegnet som praktikplads for studerende på ergo- og fysioterapiuddannelserne.
Dine opgaver kan være:
- At undervise i grundlæggende kundskaber og vigtige livskompetencer
- At hjælpe personalet med forskellige opgaver.
Du arbejder 4-5 timer om dagen, 5 dage om ugen. Det tager ca. 20 minutter med bussen fra indkvarteringen til arbejdsstedet. Skolen holder lukket fra midt i juli til august og fra den sidste uge i december til midten af januar.
Hospital i Palampur – Praktik
At være medicinsk eller sygeplejerpraktikant er en meget god måde at få indblik i det indiske sundhedsvæsen.
Du kommer til at observere og hjælpe med daglige opgaver og med behandlingen af patienter. Fordelingen af hands-on opgaver er afhængig af dit uddannelsesniveau, erfaring og evner.
Praktikanterne arbejder sammen med et erfarent medicinsk personale under deres daglige opgaver. Opgaver er afhængige af uddannelsesniveau og erfaring.
Arbejdstiderne er omkring 5 timer om dagen, 5 dage om ugen. Nogle klinikker og hospitaler er på gåafstand fra din indkvartering, ved andre må du benytte dig af offentlig transport.
Fysioterapi i Palampur – Praktik
Dette projekt egner sig til fysioterapistuderende, som ønsker at få værdifulde erfaringer og færdigheder, som del af deres uddannelse. Deltagere arbejder omkring 5 timer om dagen, 5 dage om ugen, dog afhængigt af det konkrete antal patienter. Fysioterapipraktikanter kan arbejde på klinikker eller med fysisk handicappede børn. I klinikkerne arbejder praktikanter for det meste med patienter med rygsmerter, lumbal spondylitis, cervikal spondylitis, knæsmerter og forskellige degenerative sygdomme. Der kan også være tale om hjemmebesøg hos patienter. Det tager ca. 20 minutter med bussen fra indkvarteringen til arbejdsstedet.
Tandlæge-praktik i Palampur
Praktikanter placeres på tandklinikker og arbejder med professionelle tandlæger. Programmet er meget egnet til tandlægestuderende, som søger værdifuld erhvervserfaring. Mens første og andet år studerende assisterer i grundlæggende opgaver og følger lægen, får studerende med mere erfaring typisk flere hands-on opgaver såsom ekstraktioner, fyldninger, afhængigt af deres færdighedsniveau. Projektets varighed er 2 uger.
Praktik i Nordindien
De fleste af de nævnte projekter og arbejdssteder kan modtage praktikanter. Send en e-mail til [email protected], hvor du forklarer dine ønsker og fortæller hvilke krav, din studievejleder stiller. Så vil EXIS finde ud af, hvor du bedst vil kunne passe ind.
Sommerprogram: Delhi/Palampur/udflugter
Dette er et 3 ugers sommerprogram med bestemte startdatoer, som inkluderer frivilligt arbejde i både Delhi og Palampur, samt en række udflugter i Indien.
Uge 1: Frivilligt arbejde med gadebørn i Delhi (du underviser og leger med børnene), samt aftenudflugt til Swaminarayan Akshardham-templet. Indkvartering i huset for frivillige.
Uge 2: Frivilligt arbejde på et børnecenter i Palampur. I din fritid kan du besøge klostre, te-plantager og, markedspladser. Der undervises i yoga og arrangeres en udflugt til tibetansk kloster i Dharamsala
Uge 3: Udflugter. Trekkingtur i Himalaya (2 dage/1 nat). Indkvartering er i telt. Tur til Amritsar med udflugt til Jallianwala Bagh og det gyldne tempel. Fra Amritsar til Delhi i tog. Tur til Taj Mahal, Jaipur og Ambert Fort. Opholdet slutter i Delhi..
Spørg [email protected] efter en detaljeret beskrivelse af dette 3 ugers program.
Ankomstdatoer 2023: 4. og 18. juni, 2. og 16. juli, 6. og 20. august 2023. Ankomst i Delhi lufthavn.
Golden Triangle Experience project
Har du kun begrænset tid, kan du vælge at deltage i et 2 ugers ophold med mange udflugter og 3 dage frivilligt arbejde med børn i Delhi, samt 3 dages arbejde på et elefanthjem i Agra.
Programmet starter hver søndag, året rundt med ankomst i Delhi. Indkvarteringen i Delhi er i huse for frivillige, på hotels i Agra og Jaipur og på Wildlife SOS elefanthjemmet.
Alt transport, afhentning, udflugterne og arbejdet bliver arrangeret. Nogle dage er alle 3 måltider inkluderet, andre dage skal du selv sørge for mad. Alle de vigtige seværdigheder, som Taj Mahal. India Gate, Qutab Minar, Lotus tempel, City Palace, Monkey tempel, Hawa Mahal, City Palace etc. er på udflugts-programmet.
I Delhi arbejder du på tilflugtssteder for gadebørn eller på dagplejecentre. På elefanthjemmet yder du et bidrag til elefanternes. Opgaverne kan være at hjælpe med tilberedning af mad, rengøring, gåture, bade elefanterne etc.
Adgangsbilletterne til museer er ikke inkluderet i prisen.
Frivilligt arbejde i Sydindien
Programmer i Sydindien finder sted udenfor Bangalore by eller endnu længere sydpå i Karnataka, Tamil Nadu eller Andhra Pradesh. Deltagerne bliver afhentet i lufthavnen i Bangalore og kørt til et hostel, hvor man bor de første par dage, mens intro-perioden finder sted. Afhængig af opholdslængde i Sydindien følger du 1 til 3 dages orientering og forberedelser. I arbejdsperioden afhænger indkvarteringen af hvilket arbejdssted, du vælger. Der er helpension inkluderet under hele opholdet, med mindre andet direkte fremgår.
Ankomsdatoer i Bangalore
Hver søndag, året rundt.
Undervisning i Sydindien
I Sydindien kan du vælge at undervise på internater, rehabiliteringscentre eller på private skoler for forældreløse børn eller gadebørn. På de fleste skoler drejer det sig om en fuldtidsbeskæftigelse.
Man hjælper de små med alle forekommende opgaver, underviser, leger og lever under samme tag. Der er en fridag om ugen. Børnene i disse skoler er socialt eller økonomisk dårligt stillede. De er mellem 6 og 16 år.
Som frivillig vil du komme til at assistere engelsklæreren, hjælpe til i de kreative fag eller arrangere aktiviteter for børnene efter skole. Så snart du mener at kunne arbejde selvstændigt, vil du få lov til selv at overtage klassen.
I Sydindien har skolerne lukket i starten af december. Marts og april måned er eksamenstid. Der er sommerferie i maj.
Børnehjem i Sydindien
Tusindvis af børn i Indien lever på børnehjem, og de lokale hjælpeorganisationer mangler både midler og personale.
Deltagernes opgaver vil fortrinsvis være at undervise i engelsk.
De øvrige opgaver varierer fra hjem til hjem og er naturligvis også afhængige af den frivilliges erfaring og interesser, fx undervisning i kunst, musik, dans, sport og andre fritidsaktiviteter.
Derudover vil du muligvis skulle deltage i rengøringen, give børnene mad, hjælpe dem med deres personlige hygiejne og give en hjælpende hånd med andre opgaver, der skal løses på et børnehjem.
HIV/AIDS-projekter i Sydindien
I Sydindien ligger flere hjem for HIV/AIDS-patienter under ledelse af lokale NGO’er. Hjemmene har køkkenhaver og værksteder, hvor beboerne fremstiller produkter af læder, som sælges på markedet. Frivillige bor og arbejder på hjemmet. Det forventes, at du hjælper til med alle arbejdsopgaver og bliver en del af fællesskabet. Du skal helst have en medicinsk baggrund og erfaring med HIV/AIDS. Der er ingen faste arbejdstider, men regn med cirka 8 timer om dagen. Minimumsophold: 3 måneder.
Arbejde med handicappede i Sydindien
Det frivillige arbejde foregår på hjem for fysisk eller psykisk handicappede, hvor beboerne er fra 5 år og opefter. Som frivillig kan dine opgaver fx bestå i hjælp med påklædning, spisning, fysisk genoptræning eller basal engelskundervisning. Du kan også hjælpe med vedligeholdelse af bygningen og haven, madlavning, servering, rengøring, holde beboerne med selskab og hjælpe med undervisningen.
Har du kreative evner, er du meget velkommen til at arrangere aktiviteter for beboerne. Med omsorg og en struktureret hverdag forsøger man at skabe et normalt liv for beboerne på hjemmet med plads til arbejde, fritid, venskab og familie.
Hjem for HIV-smittede børn og ofre for børneprostitution
Børnene er meget sårbare, og på hjemmet gives rådgivning, undervisning og psykiatrisk pleje til børnene. Det er en fordel, hvis du er uddannet inden for medicin eller sygepleje. Du arbejder og bor på hjemmet, bliver en del af arbejdsgruppen og hjælper med forskellige opgaver, hvor der er behov for det. Det vigtigste er at skabe en tryg hverdag for børnene, hvor de kan føle, at de lever så normalt et liv som muligt. Hjemmet modtager udelukkende kvindelige frivillige.
Hjem for svagtseende og blinde
På dette hjem bor blinde og svagtseende børn og teenagere. På hjemmet, som også fungerer som et værested, tilbydes undervisning, arbejde, fritidsaktiviteter, støtte og omsorg.
Frivillige er indkvarteret på hjemmet og har ikke bestemte arbejdstider. Du læser højt for børnene, hjælper med undervisning, giver dem moralsk støtte og stimulerer dem i deres uddannelse. Hjemmets ledelse rådgiver løbende de frivillige i deres arbejde.
Arbejde på plejehjem i Sydindien
Arbejde på plejehjem kan arrangeres i Bangalore eller i Tirunelveli, i det sydlige Indien. Det er ikke så udbredt at bo på et plejehjem i Indien, hvor de fleste ældre bor hos slægtninge. På disse hjem bor ældre, som ikke kan bo hos deres familier på grund af uheldige omstændigheder.
De frivillige forventes at hjælpe med daglige opgaver, pleje, sygepleje, gymnastik, havearbejde, madlavning og hjælp med spisning, samt morgen- og aftengåture. Arbejdsstedet egner sig særlig til SOSU-studerende, som skal i praktik.
Miljøprojekter i Sydindien
Frivillige beskæftiger sig med forsøg og forskning i bæredygtig udvikling gennem økologisk landbrug. Der er også et træningsprogram i alternativ traditionel medicin.
Arbejdet dækker forskellige landbrugsaktiviteter såsom såning, vanding, lugning, beskæring, høst samt mejeribrug.
Inkluderet er også voksenuddannelsesprogrammer, feltbesøg, forskning og dokumentationsarbejde.
Det forventes, at frivillige deltager aktivt i træningsprogrammerne. Arbejdet er udfordrende, og de frivillige får mange muligheder for at sætte sig ind i udviklingen af landområderne.
Under træningsprogrammerne vil det være muligt at møde NGO medarbejdere fra mange steder i Indien.
Børnehjem i Mysore
I Mysore, en by 146 km sydvest for Bangalore ved Chamundi bjergene, er der et børnehjem med ca. 50 børn, som alle modtager undervisning på hjemmet.
Området er fattigt, uden moderne faciliteter og hvad værre er, ingen skoler. Befolkningens levestandard er meget ringe i dette skovområde.
Børnehjemmets ledelse arrangerer også udviklingsprogrammer til modernisering af lokalområdet, samt uddannelse af befolkningen. Frivillige får indkvartering og 3 måltider om dagen på hjemmet.
Du skal kunne tage ansvar for børnene, hjælpe med deres lektier, undervise dem i engelsk, hjælpe til i køkkenet og måske i den nyligt anlagte køkkenhave. Du er også velkommen til at arrangere fritidsaktiviteter til børnene. Minimum arbejdsophold er 4 uger.
Praktik i Sydindien
De fleste af de nævnte projekter og arbejdssteder kan modtage praktikanter. Send en e-mail til [email protected], hvor du forklarer dine ønsker og fortæller hvilke krav, din studievejleder stiller. Så vil EXIS finde ud af, hvor du bedst vil kunne passe ind.
Frivilligt arbejde i Nordindien – Delhi/Palampur
Uger (inkl. intro-uge i Delhi) |
Socialt arbejde | Hospital/klinik |
3 | kr. 9.435,- | kr. 10.541,- |
4 | kr. 9.995,- | kr. 11.727,- |
5 | kr. 10.555,- | kr. 12.912,- |
6 | kr. 11.115,- | kr. 14.098,- |
7 | kr. 11.675,- | kr. 15.284,- |
8 | kr. 12.235,- | kr. 16.470,- |
Sommerprogram
Antal uger |
Pris |
3 | kr. 13.119,- |
Golden Triangle ExperienceAntal uger |
Pris |
2 | kr. 10.877,- |
Frivilligt arbejde i Sydindien – Bangalore
Uger | Pris |
3 | kr. 9.220,- |
4 | kr. 9.945,- |
5 | kr. 10.670,- |
6 | kr. 11.395,- |
7 | kr. 12.120,- |
8 | kr. 12.845,- |
9 | kr. 13.570,- |
10 | kr. 14.295,- |
11 | kr. 15.020,- |
12 | kr. 15.745,- |
24 | kr. 23.720,- |
48 | kr. 41.120,- |
Detaljer
Kontakt venligst [email protected] for oplysninger om priser på længerevarige ophold.
Inkluderet i prisen
Frivilligt arbejde i Indien
Kost og logi under hele programmet (2-3 måltider dagligt, afhængigt af området).
Hjælp og vejledning af lokalt ansatte under hele opholdet
Håndbog før afrejse
Intro-periode
Transport til indkvarteringssted
Donation til projektet (udbetales kvartalsvist)
Følgende er ikke inkluderet i ovenstående priser:
- Flybilletter
- Rejseforsikring
- Visum
- Returrejse til lufthavnen
- Daglig transport mellem indkvartering og arbejdssted (ca. 20 kroner om dagen).
- Transport fra Delhi til Palampur, hvis dit frivillige arbejde foregår dér.
Landet
Indien er på størrelse med Europa og er, med sine mere end 1 milliard indbyggere, et af verdens tættest befolkede lande. Det grænser op til Pakistan, Kina, Tibet, Nepal, Bhutan, Burma og Bangladesh. I Indien mødes det gamle og det nye Asien. Iværksættertrang og energi gennemstrømmer de store byer samtidig med, at oldtidens kultur fortsat er helt tydelig i gadebilledet. Det er mødet med ufattelig rigdom side om side med en ekstrem fattigdom i storbyernes slum, hundreder af etniske grupper, sprog, religioner og guder. Et konstant kaos, der både charmerer og frastøder, og hvor det eneste, der kan forventes, er det uventede.
Klimaet
Størstedelen af Indien ligger i den tropiske klimazone. Mod nord strækker landet sig op i det subtropiske bælte. Indien har på grund af sin størrelse og geografiske placering store klimaforskelle.
Sproget
De officielle sprog i Indien er Hindi og engelsk, men der tales også mindst 30 andre forskellige sprog.
Befolkningen
Den indiske befolkning består af et utal af kulturer og etniske grupper. Der findes flere end 1000 forskellige sprog og dialekter, hvoraf 18 sprog er officielt anerkendte. Blandt dem er hindi det mest udbredte. Engelsk anvendes i vid udstrækning som administrativt sprog. 80 procent af befolkningen i Indien er hinduer, men der er også store grupper af sikher, buddhister og muslimer. Langt den største del af befolkningen lever stadig på landet.
EXIS i Indien
Delhi (Nordindien)
Indiens hovedstad, med omkring 13 mio. indbyggere, er en kombination af gammelt og nyt og spreder sig over et kolossalt område.
Byen er opdelt i den gamle del, Old Delhi, som er den sydende del med basarer og et mylder af mennesker, og New Delhi, der er Indiens svar på en moderne hovedstad med grønne boulevarder, store kontorområder, parlamentet osv..
Palampur (Nordindien)
Palampur ligger i staten Himachal Pradesh, hvor den tibetanske eksilregering har sit hovedsæde. Byen er omgivet af te-haver og pinjeskove og har sit navn fra det lokale ord ”pulum”, som betyder masser af vand.
De mange vandløb flyder fra bjergene til lavlandet fra Palampur. Kombinationen af grønne områder og vand giver Palampur sit karakteristiske udseende. Palampur er et malerisk sted med sletter på den ene side og de majestætiske snedækkede bjerge på den anden side af byen. Der er gode muligheder for trekking.
Der er et landbrugs- og et veterinæruniversitet. Det betyder, at der er en forholdsvis høj uddannelsesstandard og niveauet af engelsktalende i byen er højt.
Byen ligger 40 km fra Dharamsala (hjemsted for Dalai Lama).
Bangalore (Sydindien)
Hvis du vil opleve Sydindien, kan du være frivillig i staterne Karnataka (sydvest), Tamil Nadu (syd) eller Andhra Pradesh (sydøst). Bangalore, som ligger i den sydlige del af Indien, har fået tilnavnet ”Garden City” på grund af de mange parker, søer og lange alleer i den centrale del af byen. Det er Indiens mest progressive by. Byen er centrum for flere vigtige industrier og naturvidenskabelig forskning.
Her finder man fast food-restauranter, yuppie-barer og trendy natklubber. Husene er en blanding af pæne nye bygninger og gamle forfaldne rønner, og der er ikke mange steder i Bangalore, hvor man ikke straks får øje på forfald, skidt, skrammel og kaos. Side om side med moderne virksomheder og unge IT-studerende har byen med over seks millioner indbyggere også store slumkvarterer med fattige beboere.
Inden du tager af sted
At deltage i frivilligt arbejde kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til at udføre socialt arbejde.
Det er følelsesmæssigt krævende at arbejde med dårligt stillede mennesker, men det giver samtidig mulighed for at udføre et meningsfuldt arbejde, få unikke erfaringer og – ikke at forglemme – en oplevelse for livet.
Det er en stor udfordring og kræver gode tilpasningsevne at bo og arbejde i Indien.
Især i starten, kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et andet sprog osv.. Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente. Klimaet, maden, stemningen – alt er anderledes.
I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk social virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens.
I nogle lande arbejder personalet endda på frivillig basis. Vi vil gerne gøre alle særligt opmærksom på, at mangel på personale og/eller mangel på personalets uddannelse kan være årsag til at disciplinen opretholdes på gammeldags facon, d.v.s. med fysisk afstraffelse. Som frivillig kan du være med til at vise personalet at der findes andre positive metoder til at opretholde disciplinen.
Forvent ikke, at der ligger et færdigt program til dig, når du begynder på arbejdet. Har du fx bestemt dig for at arbejde med børn, om det er på børnehjem eller i børnehaver, er det godt, at du selv har en idé om, hvordan man beskæftiger børn – med håndarbejde, sport, leg etc. Brug din fantasi, og vær kreativ.
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, kan man ikke forvente europæiske standarder. Arbejdet er ikke, som i Europa, tilrettelagt efter ugeskemaer og lignende. For at få alt til at fungere optimalt, kræves der en personlig indsats fra deltagernes side.
Bemærk
Det er ikke tilladt at drikke alkohol på arbejdsstederne. Mulighed for ændring af arbejdssted efter ankomst kan ikke garanteres.
Visum
Der kræves visum, som skal søges enten elektronisk eller ved den indiske ambassade i Danmark, inden du tager af sted. Du modtager detaljerede oplysninger om visumproceduren i vores håndbog efter tilmelding.
Klar til at tage af sted?
Reservér en plads på et af projekterne i Indien