Erfaringer med EXIS i Guatemala
Her kan du læse om tidligere deltageres erfaringer med EXIS i Guatemala
Opholdet i Guatemala gik over alt forventning! Jeg følte mig hjemme allerede efter 1. dag, de lokale er simpelthen så flinke og imødekommende.
Min værts-familie var mega søde og hjælpsomme, og samtidig var huset også ret stort og havde plads til i alt 6 studerende / frivillige, hvilket gjorde at jeg fik en masse nye danske såvel som internationale venner. Maden var perfekt hver gang, og min værts mor gjorde virkelig alt for at man skulle føle sig hjemme.
Skolen var fantastisk, min lærer var simpelthen så god og fleksibel. 1-1 undervisning er vejen frem, hvis man gerne vil forbedre sit spansk markant. Jeg havde 5 timer hver dag fra mandag til fredag, hvilket godt kunne gå hen og blive lidt tungt, men heldigvis var min lærer så frisk, at så snart jeg ikke kunne fokusere mere, så gik vi en tur rundt på skolen eller ude i byen og havde samtaler på spansk.
Jeg arbejdede som frivillig socialarbejder hos “Nuestros Ahijados”, som tager hånd om de fattigste familier, tilbyder undervisning til børnene, gratis læge, giver grøntsager og brød til familierne hver fredag, samt morgenmad og frokost til børnene mandag – fredag. Arbejdet som social arbejder bestod i, at jeg skulle rundt i de små byer omkring Antigua, sammen med en lokal, og snakke med familierne, høre dem hvordan det gik med børnene i hjemmet og i skolen, om der var nogen sygdomme osv. Selvom det var hårdt at se, hvor svært nogle familier havde det, så fik man sig hurtigt vænnet til det og samtidig fik jeg forbedret mit spanske ordforråd og samtale en hel del!
Alt igennem en perfekt rejse. Antigua er en smuk by som er omgivet af bjerge og vulkaner, atmosfæren er perfekt og afslappende, og så har byen en spændende historie. Der er dog sindssygt mange turister.
Jeg fik mig en masse lokale venner, så jeg skal helt sikkert tilbage der til!
– Martin
Hej Exis
Jeg har det rigtig godt her i Antigua, der er en skøn by, der klart kan anbefales til andre.
Der er også eminent gode forhold på sprogskolen – så det hele får 5 stjerner af mig.
Knus og kærlige tanker fra Ulla
able trip!
– Ulla
Tilbageblik på mit ophold i Antigua, Guatemala
Nu er jeg hjemvendt efter en fantastisk rejse. Vi ankom sent om natten i Guatemala City men vores transport stod klar med det samme så vi kom hurtigt hen til vores meget søde værtsfamilie. Vi boede hos Elvira og hendes barn og barnebarn. Det var en hyggelig husholdning med flere andre rejsende, primært fra Canada. Vi boede et stykke fra skolen, omkring 25 minutter, hvilket medførte at vi farede vild et par gange, heldigvis var alle, både folk fra skolen, hjemmet og folk fra gaden søde til at hjælpe ?
Selve undervisningen var helt super! Det gav helt vildt meget at snakke så meget spansk hver dag og min lærer var fantastisk. Alle på skolen var så flinke og stod klar med et ”Buenos Dias!” når vi mødte ind om morgenen! Der var aktiviteter efter skole hver dag, som man kunne vælge at deltage i, som besøg på chokolade ”fabrik”, tur til Lago Atitlan og meget mere. Vi var så glade for det, at vi valgte at blive en uge ekstra i Antigua– som nu er blevet en af mine absolut yndlings byer! Stemningen er så hyggelig og der er så meget liv! Det eneste vi kan sætte en finger på, er at det ikke altid var helt nemt at komme i kontakt med vores koordinator.
Wildlife Rescue Center var jeg også rigtig glad for. Det er ikke stedet hvor man har nærkontakt med dyrene. Det er et sted der målrettet arbejder på at kunne få dyrene ud i naturen igen. Det kræver minimal kontakt fra mennesker og ens opgaver består derfor primært af rengøring og fodring af de forskellige dyr. Man skal være klar på at svede og blive beskidt! Ikke desto mindre var det et meget lærerigt ophold og det er fedt at gøre en forskel. Arbejderne og koordinatoren var nogle af de flinkeste og mest hjælpsomme mennesker jeg har mødt – man kunne aldrig stille for mange spørgsmål (Selvom jeg forsøgte ihærdigt). De taler dog mest engelsk her så jeg mistede desværre det meste af mit spansk igen efter 5 uger i Wildlife Rescue Center.
Alt i alt har det været en fantastisk oplevelse som jeg ville anbefale til alle der går og overvejer et ophold i Guatemala. I må meget gerne oplyse min mail til andre der overvejer at tage af sted til Guatemala!
– Stine
Jeg besluttede at rejse til Antigua med EXIS i november 2011 og tog afsted i januar 2012. Inden min afrejse brugte jeg EXIS rigtig meget. De svarede hurtigt på mails og var altid parate til at hjælpe. Det er noget jeg virkelig har sat pris på, da det kan være en stor beslutning at rejse ud på egen hånd i så lang tid. Også i Antigua var der altid mulighed for at få hjælp.
Jeg startede med fire uger på sprogskolen. Stemningen på skolen var rigtig god, lærerne var meget imødekommende og de fire privattimer om dagen gjorde en stor forskel. Jeg fik hurtigt venner på skolen, som jeg deltog i aktiviteter sammen med om eftermiddagen. Skolen arrangerede aktiviteter hver eftermiddag og i weekenden kunne man vælge at tage med dem på tur til nogle af de mange attraktioner i Guatemala. Aktiviteterne bød på traditionel madlavning, frivilligt arbejde, fodboldkamp, udflugter (bl.a. til thermalske kilder og ølfabrik i Guatemala City) og meget mere. Det er vigtigt at vise interesse og deltage i de mange muligheder – på den måde lærer man hurtigt hinanden at kende.
Antigua er en virkelig smuk by og jeg var meget fascineret fra første dag. De små huse i flotte pastelfarver, gamle ruiner og de mange muligheder for café- og natteliv. Antigua er en meget behagelig by og pga. de mange sprogskoler er der mange unge mennesker.
Jeg var tre en halv måned i Antigua, hvor jeg boede hos en guatemalansk værtsfamilie. Jeg brugte ikke meget tid med familien, som også tog andre studerende ind. Dog var det rart at have en base og det var her jeg fik praktiseret det spanske. Derudover brugte jeg en del tid i en lokal vinbar, hvor jeg fik arbejde. Jeg arbejdede sammen med både lokale og andre studerende og vi havde det rigtig hyggeligt sammen.
Efter en måned på sprogskolen startede jeg som frivillig på skolen ’La Esperanza’ (håbet), hvor jeg fungerede som assistent/hjælpelærer i 4.b. Det var meget livsbekræftende at dele hverdagen med så glade børn, selvom de uden for skolen lever et hårdt liv.
Jeg fik rigtig meget ud af mit ophold, hvor jeg også fik rejst en del. Jeg har set det meste af Guatemala, snorklet i Belize, ligget på en sort strand i El Salvador og set ruiner i Honduras. Godt nok er mit spanske ikke flydende som jeg havde håbet på, men det gør ikke så meget, for jeg har haft et ideelt ophold og fået rigtig gode venner fra forskellige verdensdele.
Hvis man er åben og tager indtrykkene til sig kan det ikke andet end at blive en fantastisk og udbyttelsesrig oplevelse. Mit råd til alle jer, der overvejer det: Spring ud i det!
– Mette
Jeg har det så fint, og jeg er smadder glad for min familie, skolen, min lærer. Faktisk det hele!!! ?
– Trine
Fundalago, Los Humitos, Amatitlan
Jeg ankom til Los Humitos d. 26. maj. Isabel, fruen i huset, bød mig velkommen, og jeg fik straks tildelt mit værelse, der var temmelig stort med to senge og en kommode.
Savino, faderen i huset, arbejder i marken og derudover i en svømmehal. Isabel har taget kurser i medicin to eftermiddage om ugen og modtager derfor ofte personer i huset, der har brug for at blive helbredt.
Det er meget vigtigt at kunne lide børn for at leve her. Udover familiens to børn kommer der nemlig mange fætre kusiner og venner fra 1-16 år hver dag, og de tager megen energi. Derudover har familien køer, svin, ænder, haner, hunde og katte, så man skal helst også kunne lide dyr. Livet er meget simpelt. Der er ikke noget særligt i landsbyen, kun 2-3 småbutikker, og den nærmeste by (Amatitlan) ligger en time væk i bus. Familien er meget åben og lærer gerne fra sig af alt det, de ved. Jeg lærte at tartear, lave guatemaltesisk mad og at hækle. Der er også mulighed for, at følge mændene i marken, hvor der dyrkes kaffe, majs, bønner osv.
Efter at have talt med den lokale skoledirektør fik jeg ansvaret for at undervise i engelsk til tre skoleklasser hver dag fra 8 til 11.30. Det var et meget interessant arbejde, for jeg fik helt frie hænder til at tilrettelægge undervisningen, som jeg ville. Børnene var meget ivrige efter at lære, men eftersom klasserne er meget store (fra 38 til 54 børn mellem 6 og 13 år) er det engang imellem svært at fastholde alles opmærksomhed. Udover dette arbejde hjalp jeg engang imellem en kvinde fra Amatitlan (Doña María Pedro) med at undervise børnene i Los Humitos og andre landsbyer i at dyrke jorden.
Til de, der ønskede det, var der derudover kurser i håndarbejde og madlavning samt information omkring miljø og menneskerettigheder. Jeg er sikker på, at der også er mulighed for at give disse mennesker engelsk-undervisning. Man skal blot tale med skoledirektørerne.
Jeg havde virkelig svært ved at tilpasse mig den første uge, men da mit ophold var slut efter en måned, havde jeg ikke længere lyst til at vende tilbage til Antigua. Personligt gav oplevelsen mig meget, men især i forhold til at lære og forstå det guatemaltesiske liv udenfor Antigua. Jeg lærte mere på en måned i Los Humitos end på fem måneder i Antigua.
– Isabelle
Jag är så otroligt tacksam och glad för att jag gjorde resan. Jag har fått erfara livet i en främmande kultur, och jag har fått pröva mig själv. Man kan mer än man tror.
Karolina har förverkligat sin dröm om att arbeta som volontär utomlands. Fyra veckor undervisade hon i engelska i en liten byskola i 2000 meter över havet i bergen i Guatemala.
– Karolina, Sverige
Jeg har haft en rigtig god rejse, som levede helt op til mine forventninger. I har været meget hjælpsomme inden min rejse, og det rejseselskab jeg havde i Antigua, var jeg også godt tilfreds med! Projektet var nået hårdere end jeg lige havde regnet med, men en kæmpe oplevelse!
Jeg kunne sagtens finde på at booke min rejse ved jer igen, da jeg mener at I har mange gode projekter over hele verden!
Jeg vil klart anbefale jer til andre, men synes ærlig talt godt at I kan lave lidt mere reklame for jer selv, eller i hvert fald lave opslag på jeres hjemmeside, hvor folk der har rejst med jer, kan skrive!
I må meget gerne oplyse min mail adresse til andre der overvejer at rejse til samme land!
– Katrine
Ja så er jeg hjemme i Danmark igen. Opholdet har helt sikkert levet op til mine forventninger, hvis ikke mere. Spanskskolen var virkelig god, og man lærte bare rigtig meget på kort tid. Jeg synes virkelig, at det er effektivt at have en privatlærer på den måde. Værtsfamilien var også rigtig sød og vi fik god mad. Derudover følte jeg, at de passede lidt på os ved at give gode råd, samtidig med at man havde masser af frihed til at komme og gå efter ens planer.
ARCAS var også et rigtig fedt projekt og midtvejs i opholdet var vi ikke så mange voluntører der, så der var masser af arbejde, og man kunne virkelig mærke, at der var brug for en der, og at de satte pris på ens hjælp. Det gjorde de også meget ud af at fortælle os, hvilket jeg synes er vigtigt, når man nu bruger så meget tid og sine egne penge på at være der. Derudover var det rigtig fedt at møde så mange forskellige frivillige fra hele verden i alle aldre, og jeg har nu venner fra mange lande. Ja generelt er jeg bare rigtig glad for turen, og synes virkelig at jeres pris er meget fair.
Tak for en super tur
– Pernille
Jeg er ikke helt kommet hjem fra Guatemala endnu. Har 2 mdr. tilbage, til at rejse i.
Jeg valgte at tage en uge mere på skolen, så jeg har haft 4 uger i alt.
Det er en rigtig god skole, de er meget søde og hjælpsomme. Familien jeg boede ved var vildt søde, manden og datteren taler lidt engelsk. Men det var virkelig god mad, traditionelt mad, og så laver hun sin egen te. Virkelig et godt sted at bo. Koordinatoren har også været rigtig god til at hjælpe og svare på spørgsmål.
Så alt i alt har det været et rigtig godt ophold. Har ingen klager. Jeg vil helt sikkert huske familien bedst.
– Stine
Jeg arbejdede på et center for dårligt stillede børn – Centro de Bienestar Social – og var bl.a. med til at male en legesal. På stedet er der en børnehave, som forældrene betaler 3 quetzales (ca. 3 kroner) for om måneden. Børnene får tre måltider om dagen. En morgen, hvor jeg skulle i gang med arbejdet, var den lille dreng med arm i gips der ikke. De ansvarlige undrede sig over hans fravær. De forklarede, at moderen ikke havde villet lade hans bror på 4 år og søsteren på 2 år komme på centeret, og spurgte, om jeg ikke ville med hjem til familien, for at tale med moderen om det. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Vi gik igennem et dårligt kvarter, hvor der lå en mængde affald på gaden.
I huset fandt vi drengen og hans to små søskende, meget beskidte og kun halvt klædt på. Den mindste pige led a diarré. Moderen var der ikke. Vi gik ind i rummet. På gulvet af stampet ler lå der nogle gamle gryder og et par hårde majstortillas. Der var ingen møbler, kun to træsenge. Hvor der lå noget gammelt tøj, der tjente som madrasser.
Vi besluttede os til at klæde børnene på, og tage dem med hen på centeret. Det var en større opgave at finde noget rent tøj til dem. På vejen ud med de tre børn ved hånden, mødte vi naboen. Hun fortalte, at moderen ofte ikke kom hjem før kl. 10 om aftenen og at børnene var overladt til sig selv hele dagen uden at få noget at spise. Hver aften hørte hun børnene begynde at græde, når moderen kom hjem.”
– Frivillig, Chimaltenango en morgen på et center for enlige mødres børn
Ja nu är vi hemma från vår resa igen. Allt har fungerat jättebra och resan har levt upp till våra förväntningar. Allt från värdfamilj, skola och vårt volontärjobb på brandstationen har varit mycket bra så ni har gjort ett bra jobb! Enda minuset som kan förbättras är att för kommande volontärer på brandstationen i förväg informera att de är tvungna att ha vissa kläder och skor, så att de slipper köpa på plats. Vad jag förstod så var det Bomberos som inte hade sagt någonting till Mundo men nu när de är medvetna om att det finns en klädkod så borde det informeras i förväg.
– Johan fra Sverige, som arbejdede på brandstationen
Tak for en rigtig fin mulighed for at få udvidet min horisont. jeg havde et fascinerende ophold hos familien España i San Felipe.
– Jennifer
“I går startede jeg på mit frivillige arbejde på projektet “Nuestros Ahijados” lige udenfor Antigua, ca. tyve minutters gang fra Parque Central. Det ligger i en lille forstad til Antigua, San Felipe de Jesus. Jeg har fået en bunke unger at holde styr på nu, og det er ganske fantastisk!!! Hvert barn har en sponsor, der for 25 dollars om måneden sørger for, at de kan komme i skole. Barnet må så til gengæld sørge for ikke at droppe ud, for så mister de retten til at være på stedet, og til fortsat at have en sponsor. Og det er virkeligt fantastiske børn!
I går hjalp jeg lille Maria de Lourdes Peres Hernandez med at skriv fire sider med bogstavet “O”. Da vi endelige var færdige, følte hun sig enormt knyttet til mig, og hun sang “ovales ovales ovales” resten af eftermiddagen. Dagene er delt således op, at de starter klokken 14.00 med at komme på centeret, og klokken 14.15 skal de så begynde at lave deres lektier i en sal, der stadig er under ombygning. De sidder på plasticstole, ved borde, der er bygget af fire sten og en plade.
Selvom det godt kan være lidt svært at få dem til at begynde at lave deres lektier i starten, ender det som regel med at de får dem lavet tids nok til at komme ud at lege klokken 15.00. Efter et kvarters pause skal de så enten lave deres lektier igen, hvis de da har flere, eller også kan de gå til klasseværelserne (fra 1. til 7. kl.), hvor der er et par lærere der prøver at putte lidt kreativitet ind i deres undervisning. Det guatemalanske skolesystem er endnu meget med at kopiere og lære udenad, men det forsøger de altså at ændre på her.
I går lavede vi fx nogle dåser om til musikinstrumenter, overklistret med blomster, papir og tegninger. En anden volontør skulle holde op i går, og børnene stillede sig med deres interimistiske instrumenter og spillede for hende, mens de sang. Det var ganske rørende! Især fordi de er så glade hele tiden, smiler og ler, og kaster sig rundt i leg.
Men dog, hvis de ikke gider lege med de andre, kommer de over til os og lægger vores arme om sig. De hilser os altid med omfavnelser og kindkys, selvom vi kun har været der i to dage. Det er virkelig godt at de har dette sted at komme til, for i tre timer at glemme deres hårde hverdag. I dag kørte vi i en lille bitte bil uden bagsæde med 10 unger, Tina, jeg og vores ekskursionsfyr Jean-Pierre til nogle ruiner i Antigua. Her løb vi omkring i græsset, og pigerne satte blomster i mit hår, og flettede Tinas i en ret speciel frisure.
Bagefter tog vi hen til en legeplads, hvor de slappede af, mens vi gyngede dem, og svingede dem rundt på en eller anden dødsmaskine af en legeting. (Disse tingester, hvor du sidder i den, og nogle udenfor kører den rundt hurtigere og hurtigere, pyha jeg blev svimmel bare af at se på dem!) På et tidspunkt kom skopudserdrengene også derned, og flere af dem jeg kender fra Parque Central, så det var jo hyggeligt. Børnene er bare så imødekom-mende, velopdragne og søde, men det kan godt være udmattende at være sammen med dem i tre timer.
Men jeg tror kun det er de første dage. Klokken 16 er der en snack til børnene, og i disse dage er der kyllingesuppe, kiks og selvfølgelig den daglige vitaminpille, som jeg står for at uddele. Nogle af børnene snupper to, og blinker til mig, og det kan jeg jo ikke stå for, særligt ikke når det er sundt.
Kyllingesuppen er ikke videre lækker, der ligger store tæer i den, men den er stærk og sund og børnene sluger det hele.
Hjemme får de måske ikke nær så meget til daglig, og det er rart at se dem ligge i græsset bagefter og holde sig på maven, mens de ser op i skyerne og måske synger en sang. Jeg tror helt sikkert, jeg bliver glad for at arbejde på dette projekt, ”Nuestros Ahijados”.
– Joan, frivillig på børnehjem i Guatemala
– Johanna, Sverige
Hej, så er jeg kommet hjem igen, var en helt vildt flot oplevelse som jeg ikke angrer på for noget. Skulle bare ønske at tiden ikke havde gået så stærkt. Følte mig riktig tilpas i Antigua med dets gamle kolonihuse og avslappede livsstil. Var også et godt faglig oplegg med spansk undervisning i 1-1 format, som jeg tror at jeg specielt nød godt av. Gjorde det ihvertfall meget lett at lære sproget som jeg nu snakker meget godt.
Nu da jeg er kommet hjem har jeg også fået se man ved at have været i Udlandet i mindst 6 måneder for så at få ekstrapoeng på sin søgnad til videreuddannelse. Det kunne i måske også reklamere for fremtidige studenter, vil sikkert gøre det mere attraktivt at rejse i det hele taget.
– Søren
Jeg havde et fantastisk ophold i Guatemala, havde en fantastisk lærer, et fantastisk arbejde og en helt fantastisk familie. Jeg var rigtig ked af at skulle af sted, men jeg er sikker på at jeg vender tilbage! Jeg så nogle andre projekter end lige der hvor jeg arbejdede, og det fik mig til at ville komme tilbage.
Veronica-familien er en helt fantastisk familie, som jeg varmt kan anbefale til alle der vil til Antigua! Men jeg vil gerne komme tilbage når jeg er uddannet, for så føler jeg, at jeg kan gøre mere..
– Mia
Jeg har haft tre fantastiske måneder i Guatemala! Alt hvad I har stået for har været virkelig godt: Afhentningen i lufthavnen gik fint, jeg blev indlogeret hos den bedst tænkelige værtsfamilie og skolen var rigtig effektiv; jeg lærte hurtigt et rimeligt spansk. Projektet som jeg arbejdede på var ikke et af de projekter som Exis havde foreslået, jeg hørte om det fra andre danskere. Det var et rigtig godt projekt, hvor jeg underviste på en skole ti minutter uden for Antigua.
Tak for jeres mange svar, jeg har haft en stor stor oplevelse!!
– Amalie