Bliv frivillig i Thailand
Kongeriget Thailand er et af de mest interessante lande i Asien, såvel kulturelt som geografisk. Landet er en charmerende blanding af nyt og gammelt, af traditionel og moderne levevis.
Frivilligt arbejde i Thailand
Frivilligt arbejde i Thailand er en enestående mulighed for at opleve landet, kulturen og den lokale befolkningen på nærmeste hold. For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig.
Programstart
Der er ankomst hver 1. og 3. søndag i måneden året rundt, hvor du bliver hentet fra Suvarnabhumi lufthavn i Bangkok og køres til Ayuthaya, hvor programmet foregår. Ankommer du tidligere, eller vil du blive lidt længere i lejligheden efter endt arbejdsophold, koster hver ekstra overnatning 20 EURO.
Din første dag i Thailand
Efter ankomst får du en dag med orientering, hvor du bla. får lært dine første ord på thai, så du kan hilse på den rigtige måde, få vist vej til bank, internetcafé, restaurant, bus, togstation osv.
Der vil også være en lille rundvisning i Ayuthaya, Thailands gamle hovedstad. Hovedformålet med denne introduktionsdag er at give dig et overblik over byen og et indblik i den lokale kultur, hvor du skal arbejde.
Vores projekter i Thailand
Herunder kan du læse om de forskellige muligheder inden for frivilligt arbejde i Thailand. De konkrete opgaver som frivillig er afhængige af deltagernes evner, ønsker og forudsætninger.
Bemærk, at for arbejde med undervisning, gælder det at der er skoleferie fra marts til midten af maj og fra midten af september til november. I disse perioder arrangerer den lokale koordinator ferieskole i et privat hjem eller i et klasselokale i en kommuneskole. I disse perioder underviser deltagerne typiske ca. 3 timer om dagen.
Kost og logi
Du bor i Ayuthaya, Thailands gamle hovedstad, ikke så langt fra Bangkok.
Din indkvartering ligger ca. 1 km fra centrum, hvorfra der er bus- og togforbindelser.
I lejlighederne er der aircondition, toiletter og brusere med varmt vand, gratis trådløs internetadgang, køleskab, mikrobølgeovn og en brødrister.
Der er helpension på arbejdsdage og adgang til køkken på fridage.
Child Development Centers
Child Development Centers ligger i fattige industriområder. Her kommer børn i alderen fra 2 til 6 år. Forældrene bringer deres børn om morgenen og henter dem igen efter arbejdstid.
Deltagerne hjælper til med alle former for undervisning, sport, leg, sang, formning, dans osv.
Det forventes, at de frivillige er aktive og selv planlægger aktiviteter. Arbejdstiden er fra kl. 8 til 12, hvorefter man kan fortsætte arbejdet på den nærliggende folkeskole. Mindst én lærer på arbejdsstedet taler lidt engelsk.
Praktikophold kan også arrangeres.
Primary Schools
Primary schools har børn i alderen fra 5 til 12 år med 10 til 40 elever i klassen, afhængig af skolens størrelse og kvalitet. Lærerne hjælper med at planlægge undervisningen. Det drejer sig hovedsageligt om begynderengelsk med fokus på udtale.
Praktikophold kan også arrangeres.
Secondary Schools
Secondary schools ligger i de større byer og har elever fra 12 til 19 år. Det er store skoler med 1000 til 4000 elever.
Engelsk er på alle skolerne første fremmedsprog. Nogle skoler tilbyder også undervisning i fransk, tysk og italiensk. Har du et godt niveau i et af disse sprog, bliver du sandsynligvis bedt om at undervise heri.
Nogle skoler har op til 10 engelsklærere, hvoraf mange kun har et begrænset kendskab til sproget, så der er et stort behov for konversationstimer. Du kommer til at arbejde 4 til 5 timer hver dag mandag-fredag.
Praktikophold kan også arrangeres.
Buddhisttempler
Der er ca. 30.000 templer i Thailand, hvor munke lever og studerer religion.
Alle disse templer modtager donationer til vedligeholdelse af bygninger og omgivelser. Munkene er engagerede i social velgørenhed, men har også i århundreder stået for undervisning af børn i Thailand. Du kommer til at hjælpe med engelskundervisning på ”primary- and secondary schools” niveau fra mandag til fredag. Du vil dog ikke undervise munke.
Børnehjem i Thailand er organiserede som skoler, og en del af børnene på tempelskolerne er forældreløse eller kommer fra fattige familier.
SOSU-praktik i ældreplejen
SOSU studerende kan komme i praktik i Thailand indenfor ældreområdet, f.eks. hjemmeplejen, plejeboliger og lignende. EXIS har siden 2008 sendt SOSU-studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner i praktik i Thailand, typisk på ophold af én måneds varighed. Hvis din vejleder ikke kender til os endnu, er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan tage en snak om mulighederne for udlandspraktik for SOSU’er.
Praktik
De fleste af de nævnte projekter og arbejdssteder kan modtage praktikanter. Send en e-mail til [email protected], hvor du forklarer dine ønsker og fortæller hvilke krav, din studievejleder stiller. Så vil EXIS finde ud af, hvor du bedst vil kunne passe ind.
Priser Thailand: Frivilligt socialt arbejde
Uger | Pris |
4 | kr. 9.946,- |
5 | kr. 10.761,- |
6 | kr. 11.587,- |
7 | kr. 12.408,- |
8 | kr. 13.218,- |
9 | kr. 14.049,- |
10 | kr. 14.869,- |
11 | kr. 15.690,- |
12 | kr. 16.511,- |
Priser Thailand: Praktikophold
Uger | Pris |
4 | kr. 11.736,- |
5 | kr. 13.004,- |
6 | kr. 14.273,- |
7 | kr. 15.541,- |
8 | kr. 16.809,- |
9 | kr. 18.077,- |
10 | kr. 19.345,- |
11 | kr. 20.614,- |
12 | kr. 21.882,- |
Detaljer
Kontakt venligst [email protected] for oplysninger om priser på længerevarige ophold.
Inkluderet i prisen
Frivilligt arbejde i Thailand
Indkvartering under hele opholdet – helpension på arbejdsdage, adgang til køkken på fridage
Hjælp og vejledning af koordinatoren under hele opholdet. Ved praktikophold: hjælp og vejledning af koordinator, tolk, transportomkostninger til arbejdspladser i landsbyer
Håndbog før afrejse
Introduktionsdage med indføring i thailandsk sprog og kultur, udflugter
Følgende er ikke inkluderet i programprisen:
- Flybilletter
- Rejseforsikring (EXIS sender gerne et tilbud på en rejseforsikring, som passer til dit ophold)
- Udgifter til visum
- Udgifter til tøjvask, souvenirs, tempel og museumsbesøg, telefon, internet mm.
- Evt. transport til og fra arbejdssted, ca. 1 EURO per dag
Om Thailand
Kongeriget Thailand (tidligere Siam) er et af de mest interessante lande i Asien kulturelt såvel som geografisk. Hvert år besøger mere end 12 millioner mennesker i Thailand. Landet er en charmerende blanding af nyt og gammelt, af traditionel og moderne levevis.
Thailand strækker sig fra nord til syd over 16 breddegrader (1.869 km.) og har et af de mest forskelligartede klimaer i Sydøstasien.
Landet er opdelt i fire geografiske regioner: Det bjergrige nord, den frugtbare region midt i landet, den nordøstlige region, der udgøres af det ufrugtbare Korat Plateau og den sydlige region, der domineres af regnskov og smukke tropiske strande. Thailands østkyst er omgivet af Thailandbugten og den vestlige kystlinje af Andamanhavet med hundredvis af øer ud for begge kyster. De mest populære øer er Phuket, Phi Phi, Krabi, Koh Chhang, og Koh Samet.
Klimaet i Thailand
Klimaet er tropisk med høje temperaturer og høj luftfugtighed. Det er præget af monsunen, der i juni måned bringer regnsæsonen med sig. Der er tre forskellige årstider – den varme årstid fra marts til maj, den våde fra juni til september og den ”kølige” fra oktober til slutningen af februar. Året rundt er der en gennemsnitstemperatur på omkring 33 grader. Fra november til slutningen af februar er luftfugtigheden lavere og varmen lettes af en kølende brise fra nordøst.
Religion i Thailand
Religionen præger i høj grad landets kultur. Ca. 95 % praktiserer Theraveda-buddhismen, mens den resterende del er muslimer, kristne eller hinduer. Buddhismen spiller en central rolle i thailændernes dagligliv, og templet er rammen for det sociale og religiøse liv i hver by. I de ca. 30.000 templer lever ca. 300.000 munke. Alle thailandske mænd skal have været munke i mindst en uge, før de bliver gift og stifter familie. Også vesteuropæere kan blive munke for at lære og praktisere buddhismen
Befolkningen
Thailand er en etnisk smeltedigel af folkeslag fra hele Sydøstasien. Af landets godt 60 mio. indbyggere er omtrent 3/4 thailændere. Den andenstørste gruppe indbyggere udgøres af kinesere, laoter og khmerer, mens malajer, burmesere, indere og vietnamesere udgør en mindre del af befolkningen. Trods den forskelligartede befolkningssammensætning er der en stor følelse af kulturel og social samhørighed.
Sproget i Thailand
Hovedsproget er thai og tales i de centrale dele af landet. Thai er et ”tonesprog”, hvilket betyder, at et ord kan have 5 forskellige betydninger, alt efter hvor trykket ligger. I modsætning til det alment brugte thai er engelsk handels- og uddannelsessproget, især i Bangkok.
EXIS i Thailand
Vores projekter ligger i Ayuthaya, Thailands gamle hovedstad, ikke så langt fra Bangkok.
Inden du tager af sted
Det er en stor udfordring at bo og arbejde i et fattigt land. Det kræver mod og tilpasningsdygtighed. Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et nyt sprog osv.. Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente, klimaet, maden, stemningen – alt er anderledes. I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk social virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens.
At deltage i arbejdsprogrammet kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til socialt arbejde. Samtidig giver det dig mulighed for at få unikke erfaringer og ikke at forglemme – en oplevelse for livet.
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, kan man ikke forvente europæiske standarder. Arbejdet er ikke, som i Europa, tilrettelagt efter ugeskemaer og lignende.
For at få alt til at fungere optimalt kræves en personlig indsats fra deltagernes side.
Klar til at tage af sted?
Reservér en plads på et af projekterne i Thailand