Tilbage til projekt-oversigt
X
X

Erfaringer med EXIS i Ecuador

Her kan du læse om tidligere deltageres erfaringer med EXIS i Ecuador

Kære alle i EXIS

Nu har jeg haft min sidste dag på skolen, og begynder på mit frivillige arbejde i morgen, indtil nu har jeg kun haft positive oplevelser, fra skolen og min værtsfamilie, alle er utrolige søde at hjælpe hvis det er noget man har brug for. Ecuador er meget varierende smukt og spændende land, det er billigt at rejse, og spise, og maden er god. Jeg glæder mig til at fortsætte mit ophold her, det eneste problem er at tiden går alt for hurtigt. Kær hilsen til jer alle sammen i EXIS.
Eyglo/Ecuador

 

– Eyglo

Så er jeg kommet hjem fra mine 10 uger i Ecuador! Det har været en helt uforglemmelig oplevelse som virkelig har sat nogle aspekter i perspektiv.
Jeg havde 4 ugers sprogundervisning i Quito, 4 ugers frivilligt arbejde, 1 uges rejse på Galápagos og 1 uges “fri” rejse i Ecuador.

Sprogskolen i Quito er helt fantastisk. Selve skolen er utrolig flot, og lærerne er alle sammen rigtig engagerede og venlige. Ledelsen af skolen var også utrolig søde, og gjorde alt for at man skulle føle sig hjemme og tryg.

– Astrid

Jeg er hjemme i Danmark igen. Jeg havde en fantastisk tur!

 

Det var utrolig spændende at besøge et andet land med en anden kultur og mentalitet. Jeg ville ønske jeg havde tid til at blive længere. Måske vender jeg tilbage til Ecuador en dag. At være i junglen og besøge Galapagos var højdepunkterne på min rejse. Opholdet i Quito var OK, men jeg har aldrig været (og bliver det heller ikke) et bymenneske. Mødte nogle fantastiske mennesker i Quito som jeg er utrolig glad for at have mødt!

Jeg vil gerne takke EXIS for jeres hjælp, med at gøre denne rejse mulig.

Med venlig hilsen
Jonatan

– Jonathan

Nu har jeg været hjemme i DK i en uges tid nu, og jeg savner allerede Sydamerika! Jeg valgte at tage til Quito, Ecuador, da en ven anbefalede denne by.

Denne rejse har helt klart været et af de bedste valg, jeg har taget. Jeg har haft den fedeste tur og mødt de mest fantastiske mennesker, som jeg vil holde kontakten med og besøge dem (Det er jo én fordel ved at få internationale venner).

Quito er en af de smukkeste og mest fantastiske storbyer, jeg har set! Bare dét at være omgivet af høje bjerge, skønne udsigter, farverige bygninger, og ikke mindst den imødekommende, venlige befolkning. Min veninde og jeg skulle tage en bus fra en af hovedterminalerne, og vi kommer i snak med en ecuadoriansk kvinde, som ender med at hjælpe os. Køen til billetkontoret var enorm, og vi møder denne kvinde. Hun spørger om vi vil holde hendes plads, og hun er væk i 10 min. Da hun kommer tilbage til os, fortæller hun at hun har skaffet os billetter, fordi hun lige kendte nogen. Det sparede os i hvert fald lige to timer i køen!

Jeg var afsted i 4 uger, 3 af ugerne boede jeg hos en så sød værtsfamilie og den sidste uge boede jeg på skolen. Min værtsfamilie var simpelthen så søde og serverede den lækreste mad!

Min sidste uge, hvor jeg boede på skolen, var også rigtig god. Jeg valgte at bo på skolen den sidste uge, for at få mere af den sociale del.

På skolen havde jeg 4 ugers undervisning, og den var rigtig god. Der var en rigtig rar atmosfære mellem de studerende og lærerne. Undervisningen var lærerigt og fordi man ikke er mange, lærer man rigtig meget. Mine lærere var superflinke, og tog en på tur om fredagen til fx et marked. Lederen Patty er et af de sødeste mennesker jeg har mødt. Jeg havde en lidt skæv start på rejsen, da der var sket en misforståelse, som resulterede i, at der var ingen til at hente mig. Efter jeg havde ventet i nogle timer, gik jeg til informationen og forklarede min situation, og før jeg ved af det, har damen bag disken, lederen, Patty, i røret. Patty og hendes mand kom straks og hentede mig, undskyldte mange gange, og tog mig med hjem til dem. Jeg følte mig ikke utryg på nogen tider overhovedet, pga Patty og hendes mands gæstfrihed. De tog mig så til skole dagen efter, hvor min værtsfamilie så kom og hentede mig.

I weekenderne tog jeg altid til nogle steder. Det er det fedeste ved at vælge Ecuador: landet har alt! Hvis man vil have meget varme og bade, kan man rejse til kysten. Jeg og tre andre tog en weekendtur til Puerto Lopez, som ligger ved kysten, og det kan varmt anbefales. Vi badede, så hvaler, kæmpe skildpadder, dykkede etc. Weekenden efter tog vi Cotopaxi, som er en superflot vulkan, som også bare skal opleves. Derudover tog jeg til Otavalo med det store marked, og derefter til en lagune, hvor min veninde og jeg lånte mountainbikes. Vi havde den fedeste tur, hvor vi både havde lidt action, smuk natur og så de små landsbyer i området. Vi tog også til Mitad del Mundo, som er der hvor ækvator er. Der er det sjoveste museum med øvelser, som får en til at stå med åben mund.

Ud over rejserne, er der selvfølgelig også det sociale på skolen, som jeg syntes var vigtigt. Vi havde basketballkampe, gik ud og spiste (billig) frokost og gik i byen. Taxaerne i Ecuador er super billige i forhold til DK, så det var sikkert og nemt at komme rundt, specielt når vi tog ud om aftenen.

Jeg vil anbefale at inden man rejser til Sydamerika, at man lærer bare lidt basis-spansk, da der er nogen som ikke snakker andet end spansk, og det er noget af det fedeste ved at rejse til udlandet, at opleve det 100%.

Den sydamerikanske kultur var og er fantastisk! Musikken, stemningen, maden, alt, er skønt! Det er ikke sidste gang, jeg var i Ecuador.
Jeg planlægger allerede en tur til næste sommer 🙂

– Fie

erfaringer med EXIS i EcuadorFrivilligt arbejde på slumskole i Quito.

 

“20-årige Emil Hamann Mortensen fra Søborg var frivillig på en skole i et slumkvarter i Ecuador. Han ville forbedre sine spanskkundskaber og samle point til kvote 2 ansøgning, men opholdet endte med at gøre meget mere end det – det blev en oplevelse for livet!

Emil havde overvejet at blive frivillig i Sydamerika og besluttede sammen med vennen Matthias at kontakte EXIS…”

Læs hele artiklen om Emils tur til Ecuador, her: Frivillig i slumkvarter i Ecuador

Artiklen er fra en lokalavis i Emils hjemby.

Du kan læse om programmet i Ecuador, her.

– Emil

Så er jeg kommet hjem fra mine 2 fantastiske måneder i Ecuador. På de to måneder har jeg oplevet og lært utrolig mange ting.
Sprogskolen i Quito er en virkelig god skole med meget engagerede og dygtige lærere. Selvom jeg ikke nåede at tale flydende spansk føler jeg virkelig jeg lærte meget. De ansatte på skolen er generelt rigtig søde og meget hjælpsomme lige meget om det er spørgsmål om hvor man finder bussen til stranden, hvordan man får forklaret DHL hvor skolen ligger, eller man pludselig får brug for en læge lørdag morgen.
Lige i starten må jeg indrømme at jeg fandt Quito en smule overvældende; det er en stor by med tæt trafik og vi blev ret ofte fortalt hvor farlig byen var. Heldigvis oplevede jeg ikke nogen ubehagelige situationer og blev hverken bestjålet eller antastet. Det handler mest om at bruge sin sunde fornuft tror jeg. Efterhånden som tiden gik, blev jeg dog mere og mere glad for byen. Der er f.eks. mange dejlige parker hvor man kan nyde det gode vejr. Der er også rigtig mange hyggelige caféer samt et godt natteliv. I weekenderne er der masser af muligheder for ture, f.eks. stranden, det store marked i Otavalo, varme kilder og meget meget mere. Også her er skolen meget behjælpelig med at arrangere eller komme med gode råd.

 

Efter mit sprogophold var min plan at arbejde 4 uger i en landsby lidt uden for Quito. Der var dog lidt problemer, men her var skolen igen meget hjælpsom, og især fleksibel, og vi fandt sammen ud af en løsning som jeg var rigtig tilfreds med. Faktisk tror jeg det blev bedre end min oprindelige plan! Jeg endte med at være 2 uger i landsbyen. Derefter var jeg en uge i et socialt projekt for børn. Den sidste uge besluttede jeg at tage til Cusco i Peru, hvilket var en utrolig stor oplevelse.

– Matilde

TAK for en helt fantastisk tur. Min rejse til Ecuador (og Peru) var helt unik og en stor stor oplevelse for mig.

I oktober rejste jeg til Ecuador, hvor jeg i tre uger skulle på sprogskole og efterfølgende tre ugers rundrejse i Peru!

Det var første gang jeg skulle rejse alene og da dagen endelig kom, var jeg godt spændt, men også en smule nervøs. Var det nu det rigtige valg, at tage så langt væk, til et land hvor jeg ikke kunne sproget og så HELT alene? Men ingen vej tilbage og heldigvis for det da – dette blev halvandens måned fantastisk eventyr for mig.

Jeg blev mødt i lufthavnen af min værtsmor med et kæmpe knus og et stort velkommen til Quito. Fik en dejlig velkomst af min værtsfamilie, der var rigtig sød og meget gæstfrie. Jeg følte mig meget hurtigt som en del af familien.

Skolen er en lille hyggelig skole, der ligger meget centralt i Quito. I de første dage var der desværre ikke andre på mit niveau sprogmæssigt, hvilket resulterede i, at jeg kom i klasse med tre, der alle kunne noget spansk. Jeg fik en snak med skolen om dette og fik i stedet eneundervisning, hvilket var meget mere nyttigt for mig. Det var dog også hårdt, da man er meget mere på, på denne måde. Derfor var det fedt, da der i den tredje uge ankom en hollandsk fyr der var på samme niveau som mig og vi kunne komme i klasse sammen. Der er rigtig meget grammatik i skolen, så jeg vil anbefale at man hjemmefra lige får styr på betydningen af ”infinitivos”, ”adjetivos” osv. Må indrømme at de ord var gået i glemmebogen for mig, hvilket gjorde det en del sværere at lære. Derudover vil jeg også anbefale at man lærer en lille smule spansk inden man tager af sted, det ville have hjulpet mig rigtig meget. Det var en stor udfordring for mig, men også meget lærerigt.

På skolen mødte jeg rigtig mange folk fra mange forskellige lande og spredte aldersgrupper, men dette havde ingen betydning. Vi fik lynhurtigt et godt sammenhold og vi tilbragte eftermiddage, aftener og weekender sammen. Skolen er fra 8.30-12.30 i hverdagene, så der er rigelig med mulighed for at komme ud og se byen og i weekenderne andre steder af Ecuador. Da de tre uger var gået havde jeg absolut ikke lyst til at skulle derfra. Men nye eventyrer ventede og jeg måtte sige farvel til skolen, mine nye venner, familien og ikke mindst den dejlige by Quito..

Efter disse tre uger ”alene” kom min kammerat ned til mig og vi rejste tre uger rundt i Ecuador og Peru. Begge lande er helt fantastiske, med den smukkeste natur. Vi var i junglen, ved kysten, i bjergene, i ørkenen osv. så hvis du vil opleve lande der byder på alt dette, kan Ecuador og Peru varmt anbefales. Og en ting der ikke må glemmes er den gode mad og super flink lokalbefolkning. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har været i Sydamerika.

– Jenny

Ecuador eventyr

Nu vil jeg endelig skrive om mit ophold i Ecuador. Efter sådan fantastisk tur skulle jeg lige have tid til at fordøje oplevelserne. Jeg tog af sted i juli 07 med rigtig store overvejelser om det nu var det jeg ville, om det var Exis, der var godt for mig, og i dag fortryder jeg intet og det var mit livs bedste beslutning. Det blev meget mere/bedre end hvad jeg kunne forvente og jeg savner Ecuador rigtig meget. Skolen i Ecuador er en af de bedste og smukkeste skoler som ligger meget centralt. De har rigtig gode lærere (de overvejer også at lave skolen om til en universit) og alle er meget hjælpsomme. Første dag fik vi en lille rundtur og introduktion. Jeg tog et 4 ugers spansk begynder kursus, og vil helt klart anbefale at tage ”intensivt” alene timer. Det er meget effektivt og man lærer så hurtigt. Skolens elever kommer fra vidt forskellige steder i verden: Frankrig, England, Finland, USA, Canada, Tyskland osv.

Jeg mødte nogle søde mennesker og vi rejste blandt andet til Galápagos øerne. Galápagos øerne var en af grundende til jeg valgte Ecuador, og jeg kan kun sige: TAG TIL GALÀPAGOS! Selvom det er dyrt er det værd, og når man nu kommer helt til Ecuador må man bare se de fortryllede øer med det utrolige dyreliv. Det er en anden verden derovre, en man må opleve og nyde. Skolen var meget hjælpsom med at hjælpe med at arrangere rejser hvis man havde nogle ønsker, og de har forskellige udflugter/aktiviteter hver uge til billige priser. Der er meget at se og gøre i Ecuador, alt fra at bestige store snedækkede vulkaner på 6000 meters højde, til at bade i varme kilder omgivet af grønne bjerge, til at springe fra store vandfald eller at gå shop-amok i Otavalos berømte marked. Naturen er helt klart storslået og tager pusten væk fra en. Man kan altid finde nogle man kan rejse rundt med, og det er ikke farligt, hvis man bare passer på og lærer lidt om kulturen.

Quito er en smuk by der strækker sig fra syd til nord med den store vulkan Pichincha der rejser sig i vest. Jeg kan også anbefale at tage ”el teleferico” op til Pichincha. Der får man en flot udsigt over hele Quito. I den gamle del er der flotte kirker, gader og smukke gamle huse. I den nye del i nord finder man næsten alt hvad man har brug for hvor der er store Shopping centre. Man behøver ikke at tage meget med, men husk et par festtøj, for Quito har også et godt natteliv og hyggelige barer. Men byen er oppe på 2800 meters højde og det kan være koldere end man tror. Så en god varm jakke og varmt tøj kan man ikke undvære. Jeg boede hos en dejlig og sød familie og fik også lavet lidt frivilligt arbejde med små børn på et børnehjem. Børnene elsker at have nogen at lege med og har brug for omsorg. De bliver også glade for gaver. Jeg havde forskelligt legetøj og skoleting med mig. Blandt andet fra LEGO, som gerne donerer til fattige børn/lande. Børnene bliver rigtig glade for gaverne.

Jeg blev i Ecuador ca. 1,5 måned, og ville have forlænget opholdet hvis jeg havde flere penge, for Sydamerika er fantastisk og der er meget mere at se. Så tag ud! Mød, oplev, lær og liv. Det har været en uforglemmelig oplevelse for mig og jeg vil rigtig gerne tilbage til Sydamerika en dag.

– Siir

Vi startede med 2 ugers spansk i Quito, skolen var et rigtigt dejligt og centralt sted fra hvor vi boede, hvilket var super skønt. Derefter arbejdede vi på Sin Suluka i 4 uger. Sín Suluka var et spændende sted at være, der var helt små nyfødte spædbørn og voksne på 30 år. Så gruppen var rigtig bred hvilket gjorde det lidt svært at lave en aktivitet der kunne dække alles behov. Det var hårdt at se hvordan en hverdag kan være en kamp for at overleve. Men samtidigt er det en dejlig oplevelse at se den virkelig verden og hvor er de svage bare stærke hvis man kan sige det sådan? En anden ting der gjorde Sin Suluka til et svært sted at arbejde er at der er rigtig mange frivillige så eftersom vi ikke var så stærke med det spanske og andre er super dygtigt gjorde det svært at komme “ind” og føle at man virkelig gjorde en forskel. Måske man skulle undersøge hvor mange frivillige der var af gangen så der ikke var for mange og dermed ville flere af de fattige kunne få hjælp.

Derefter tog vi på Galapagos og arbejdede på Jatun Sacha. Det var SÅ stor en oplevelse. Det er enorm hårdt rent fysisk og sommetider kunne arbejdet føles lidt meningsløst, men det er det absolut ikke. Der er sket en kæmpe forskel siden Jatun Sacha kom til Galapagos og nu begynder de lokale så småt at åbne øjne og gøre det samme som vi gør på Jatun Sacha – Nemlig at genoprette naturen som den var oprindeligt! Det var et fantastisk sammenhold man får når en masse fra forskellige lande er samlet ude i en “jungle”:) En ting vi fik at vide vi skulle medbringe var myggenet til sengen og gummi støvler. Men ALLE senge på stationen har myggenet og der er MASSER af gummistøvler. Så det var lidt unødvendigt at bruge penge på.

Men vi savner vores tid i Ecuador og ikke mindst på Galapagos øerne. Det er absolut ikke sidste gang vi vil arbejde frivillige.

Tak for alt. Hvis I har spørgsmål så lad os vide.

– Nina

Kære EXIS

Jeg vil bare fortælle at jeg er kommet hjem fra Ecuador. Alt er gået rigtig godt og jeg har haft mange gode oplevelser og fået rigtig mange venner. Jeg kan anbefale jeres sprogskole. Der er en rar atmosfære og lærerne er dygtige. Mit arbejde var også meget interessant. Jeg arbejdede 2 steder først på cefoclac, som primært er for voksne synshandi-cappede og derefter på en skole for blinde børn, der hedder Mariana de Jesus.

Jeg fik gjort mig mange pædagogiske erfaringer og overvejelser. Endelig var der min værtsfamilie, som bare var alle tiders. Der blev også lidt tid til at rejse rundt. Ellers håber jeg du har det godt.

– Lena

Hei alle sammen, ville bare takke for super service og god hjelp da jeg skulle dra til Quito, Ecuador i oktober. Har vært et fantastisk opphold. Både skole, familie og frivillig arbeider i et fengsel har vært alle en uforglemmelig opplevelse. Tusenhjertelig takk for alt. God jul og godt nyttår til alle:)

– AinaNorge

”No comprendo”,”Más despacio, por favor”…
Dessa var de två mest användbara fraserna under min första vecka i Ecuador. Jag förstår inte, kan ni tala långsammare tack. Men även om det kändes lite jobbigt just då så var det desto roligare när jag efter ett par veckor upptäckte att jag faktiskt kunde föra en normal konversation, kanske inte grammatiskt korrekt, men den jag talade med förstod. En annan kul överraskning var att på den lilla ytan som Ecuador upptar kan man sola och bada vid kusten, pruta på indianska marknader, bestiga vulkaner, bada i varma källor, se diverse djur som man inte ens kan se på zoo här, rida bland bergen och mycket mycket mer. Allt detta hade jag inte kunnat förvänta mig.

Lilla jag i stora världen
Sydamerika har länge intresserat mig, särskilt eftersom jag läste spanska i två år på gymnasiet och vill lära mig mer. Jag visste egentligen inte så mycket om Ecuador när jag bestämde mig för att åka, men såg det som en utmaning och en chans att lära mig massor. Jag är 21 år, bosatt i Borås för tillfället, och nyligen hemkommen från min två månaders resa med EXIS till Ecuador. Efter gymnasiet åkte jag till London och jobbade i ungefär ett år. Därefter kände jag att det var dags att prova på något helt nytt och beslutade mig för att åka ensam till Sydamerika. Ett beslut som jag inte har ång¬rat en enda sekund. Nästa projekt är att läsa vidare på universitet.

Indianer och bananer
Ecuador av alla ställen? Det var den vanligaste kommentaren jag fick höra när jag berättade för vänner att jag skulle resa dit. Associationerna jag fick när jag tänkte på landet var inte så många; några gamla skolkunskaper om indianer, bananplantage och fattigdom dök upp i huvudet. Nu vet jag att det lilla landet vid Sydamerikas östkust är så mycket mer. Quito, huvudstaden, skulle egent¬ligen kunna vara beläget vart som helst i världen, där finns höghus, shopping¬center, stora biografer och mycket annat. På landsbygden finns gårdar och indi¬aner, i många byar lever folk vad vi här i västvärlden skulle kalla primitivt. På det hela taget kan man säga att ecuadorianer är mycket vänliga och hjälpsamma. I ett land med fattigdom finns självklart också kriminalitet, Ecuador anses dock som det säkraste landet i Sydamerika avseende brottslighet.

Utflykter till Stilla Havskusten, en tripp till djungeln, bestigning av berg eller vulkaner, marknader och annat är att rekommendera. Dessutom är det billigt att resa runt med buss och bo på vandrarhem, så den som åker till Ecuador behöver aldrig bli uttråkad. Det finns något för alla; äventyrslysten, shoppingglad, kul¬turintresserad, fågelskådare, historiestudent eller bara ”ta det lugnt och koppla av”, Ecuador är så varierat att jag är helt övertygad om att det finns något för dig. Klimatet är behagligt och ganska varierande. Om du befinner dig i Quito kan du vänta dig strålande solsken och runt 25 grader varmt på förmiddagen, men räkna med att det börjar ösregna helt oväntat fram emot eftermiddagen. På kvällen kan det bli kyligt och temperaturen ligger runt 8 grader. Du bör ha med både badkläder och en varm jacka.

Från ”No comprendo” till chévere
Resan började med fyra veckors spanskstudier på Academia Latinoamericano, en skola där du är max fyra elever i en grupp. Stude¬randet blir intensivt och det är svårt att undvika att lära sig då språket talas hela tiden runt omkring dig.

Att börja med att läsa språk på en skola var idealiskt, man träffade massor av nya människor som alla var i ungefär samma situation; ensamma i ett främ¬mande land, många med volontärarbeten som väntade. Boende i värdfamilj passade mig perfekt eftersom man då måste prata spanska hela tiden. Även om den första dagen var lite jobbig och jag i stort sett inte för¬stod någonting av vad de sa så lärde man sig snabbt att förstå och familjen hade stor förståelse och hjälpte till så mycket de kunde.

Jag framför 40 spansktalande ungar
De fyra sista veckorna tillbringade jag mina dagar på en katolsk flickskola där jag hjälpte till som engelsklärare. Jag valde denna form av volontärarbete efter¬som jag har funderingar på att i framtiden utbilda mig till lärare och ville göra någon form av socialt arbete. Men för den som hellre vistas i naturen, kanske vill hjälpa till med något projekt i regnskogen finns det sådana alternativ. Eller vill du vara med att bygga bostäder åt fattiga, leka med fattiga barn på barnhem så går det mesta att ordna. Mina fyra veckor på skolan var otroligt lyckade, eleverna som var mellan fem och tolv år var jättesnälla och visade stor uppskattning för det jag gjorde. För dem är det jättekul med ett avbrott från vardagen i skolan med ett nytt ansikte från ett annat land. Även om jag inte har någon lä-rarutbildning så tror jag att man kan komma väldigt långt med motivation, förståelse och kreativitet. Trots att jag inte kunde prata flytande spanska så gick det att göra sig förstådd med teckenspråk, gester, teckningar och annat. Jag visste inte riktigt vad som väntade mig på skolan och hade nog inte kunnat föreställa mig själv framför ett 40-tal elever som i stort sett bara pratar spanska. Men det var helt klart en utmaning som jag tyckte om.

Tankar i efterhand
När jag satt på Landvetters flygplats på väg till Quito kändes det ganska overk¬ligt. Jag satt och försökte skriva ner vad jag hade för förväntningar med resan. Allt jag kunde komma på som jag ville lära mig, sprida till andra eller få ut själv skrev jag ner. När jag sedan på hemvägen funderade på hur mycket jag egent¬ligen fått ut av resan kom jag fram till att allt var högt över förväntningarna. Under mina två månader reste jag runt i Ecuador på helgerna och jag har sett de flesta stora platser, men fortfarande finns det massor av saker kvar att se och göra i landet. Jag har också lärt mig mycket om Ecuador och har fått mer förstå¬else för andra människor.

Helt klart är att jag har fått minnen för livet. Jag kommer nog aldrig att glömma hur eleverna som jag undervisade i engelska hade övat in tacktal till mig på min sista skoldag som gjorde att jag fick tårar i ögonen.

Tips till dig som funderar på att resa
Om du bestämt dig för att resa, tänk dig in i situationen. Hur kommer det att se ut? Hur ska jag agera? Det blir ju självklart aldrig som man föreställer sig saker, men det kan vara bra att ha funderat litegrann.

Var inte rädd för att resa ensam. Det är lättare att träffa nya människor när du reser ensam även om det kan kännas tryggare att ha med någon hemifrån.

Våga! Visst kan man bli lite orolig och tänka på alla hemska saker som kan hända. Men jag tror att av de allra flesta resor får man ut något positivt och ibland måste man ju våga chansa trots att man inte riktigt vet vad som väntar

– Jenny, Sverige

Jeg har jo været her i Ecuador i næsten 3 måneder nu. Skolen her er virkelig god, og jeg har lært rigtig meget på de 4 uger, jeg var der. Før jeg kom, kunne jeg ikke et ord spansk, og nu kan jeg fint klare mig:) Jeg kender andre der har gået på andre skoler, og de har lært meget mindre end mig på samme tid, så jeg synes, at skolen er rigtig god.

På mit arbejde faldt jeg hurtigt til (jeg arbejder med gadebørn). Arbejdstiden er 9-13. Den første dag var lidt skræmmende: Jeg kom ind på centret, som er ret fattigt, og jeg blev mødt af nogle store høje sorte mænd (22 år), der bare stod og kiggede på mig – følte mig virkelig lille og meget dårlig til spansk. Men de viste mig rundt (centret består af et rum med bordfodbold og et tv + en bænk, og et andet rum hvor der er lektie-hjælp). Der er børn i alderen 3-15 år – det er dem der får hjælp til lektierne, eller også lærer vi dem farverne, tallene eller lærer dem at læse og regne. Så er der unge (mest fyre) i alderen 16-24 år – de kommer bare på centret og hænger ud. Der har været nogle problemer med nogle af de store fyre, så centret har været lukket et kort stykke tid, men de er vist blevet løst.

I starten brød jeg mig ikke om de store, for de er meget nærgående, og at jeg er lyshåret hjælper bestemt ikke. Men efter den første uge fik jeg sat mig i respekt, så hvis de gør ubehagelige tilnærmelser, så får de hug (altså jeg skælder ud). Så nu har jeg et godt forhold til dem, og vi snakker fint sammen.
De små børn (dem mellem 3 og 15) er herlige. Jeg har selvfølgelig nogle ynglinge, og jeg kommer til at savne dem rigtig meget. De er alle så ligetil og i starten, hvor jeg ikke kunne snakke så meget med dem, tog de mig til sig alligevel lige med det sammen. Jeg får knus og glade smil hver dag. Der er ikke noget bedre, end når der kommer en lille flok hen, som alle vil give/have knus – de er så søde! Man lærer hurtigt, hvad de forskellige har brug for – og jeg sidder hver dag og laver regnestykker til dem, eller læser diktat for dem.

Hvis kommende frivillige har lyst til at donere til hjemmet, så er der mest brug for papir/hæfter, tegne/malebøger og puslespil (børnene elsker puslespil! Men de må helst ikke være for svære, for det er mest de helt små, der bruger dem).

Jeg elsker at komme på centret, og jeg kan varmt anbefale det. Jeg arbejder på “La Marin” og kender nogle der arbejder på “Terminal Terreste”, det er samme projekt, men “Terminal Terreste” er ikke et nært så godt sted (har også været der på besøg). Dem på “Terminal Terreste” har følt sig over-flødige, fordi de børn der kommer på centret ikke har særlig meget brug for det, og de frivillige har heller ikke så godt et forhold indbyrdes. På “La Marin”, hvor jeg arbejder, er der langt flere børn, der har brug for værestedet, og os frivillige har et bedre forhold til hinanden. Men det er også noget, som vi har sagt til skolen, sådan at de kan overveje hvorvidt de skal bruge “Terminal Terreste”.

Min familie har også været helt fantastisk, og de har taget mig til sig med det samme. Som de siger, er jeg jo en del af familien. Det er virkelig rart, for man er jo langt væk hjemmefra.

Jeg har kun varme ting at sige om mit ophold, og ecuadorianere er et varmt folkefærd (selvom der jo selvfølgelig også altid er skiderikker – men det er der jo i alle lande). Landet/naturen er så flot, og mine venner hernede og jeg har været på mange ture hver weekend. Og jeg kan med glæde anbefale andre at tage hertil.

– Anne

Mit ophold har været helt fantastisk dejligt og ikke mindst spændende. Galapagos var selvfølgelig det bedste af de 2 ting, ingen tvivl om det. Quito i sig selv er ikke en by efter mit hoved, men selvfølgelig altid en oplevelse. Galapagos til gengæld var alle tiders, så berigende at møde alle de flinke mennesker og nye venner fra arbejdet. Dog vil jeg mene at arbejdet i sig selv, ikke har sååååå meget igen med bevaring og naturbeskyttelse – vi brugte megen tid på at bekæmpe brombær, luge ukrudt og plante pebre og tomater. Til gengæld var personalet utrolig søde og vil bestemt gerne ud at rejse med jeres organisation igen, næste gang bliver det Costa Rica tror jeg.

– Sarahsom var frivillig på Galápagos

Jeg tog til Quito i håb om at lære spansk. Jeg besluttede derfor at tage 12 uger på sprogskolen og for at sige det lige ud: Det har været intet som forventet. Sprogskolen var intet mindre end fremragende. Aldrig har jeg haft så intens undervisning og lært så hurtigt. (Selvom jeg havde spansk 3 år i gymnasiet startede jeg stadigvæk på niveau: “Verber i nutid” da næsten alt var glemt).

 

Det er dog helt surrealistisk at tænke på hvor meget jeg lærte på 12 uger. Jeg sluttede på et niveau efter 12 uger hvor jeg kan forstå spansk “flydende”.

Dvs. jeg forstår den normale ecuadorianer fyldt ud hvis han ikke bruger alt for meget slang. Det var meget positivt overraskende.

Familien jeg boede hos kunne ikke være bedre. Udover at være min familie var min far f.eks. min bedste ven. Vi ville tage i byen sammen og han ville hjælpe med hvilket som helst problem jeg havde.

Da der går omkring 50 på skolen og mere end halvdelen normalt er friske unge mennesker som har lyst til at lære kultur, rejse, og feste er man aldrig alene.

Derudover er der “Gringo-diskoteker” med flere rejsende end lokale. Så hvis nogle skulle have lyst til at øve deres norske, svenske, hollandske osv. er der også rig chance for det.

Hvis jeg skulle nævne de negative ting om mit ophold ville det være: 1) En smule omkring maden. Der er masser af billig frugt og det er rigtig lækker, og de har en masse lokale delikatesser. Men de har også rigtig meget ris, og ingen sovs dertil. Man vænner sig dog hurtigt til det og man kan jo altid selv supplere.

Den anden ting er selve klimaet. Det er dejlig varmt når solen skinner men når den er væk og det regner så er det koldt. Stranden med 24/7 solskin er dog altid kun 5-10 timer væk i bus så der bestemmer man også selv.

– Peter

Jeg har haft et pragtfuldt ophold og har været meget tilfreds med det hele.
Har haft en dejlig værtsfamilie – søde, hjælpsomme, opmærksomme, og gode til at engagere én i samtaler passende til det niveau man var nået til i sprogskolen. For ikke at tale om at maden var en oplevelse i sig selv. Meget velsmagende.
Afhentning og indkvartering forløb problemfrit og de bragte mig endda også til lufthavnen i forbindelse med min afrejse.

Skolen har et godt fagligt niveau, med kompetente lærere og hjælpsomt og kærligt personale. Synes selv jeg har lært meget på mine 4 ugers undervisning, og kan bestemt anbefale andre at tage afsted, selvom man ikke har haft spansk forinden. Man lærer hurtigt, hvis man da ellers er indstillet på at lære og bruge sit spanske. Ecuador er et godt sted at lære sproget, da der efter min opfattelse tales lidt langsommere end i f.eks. Spanien, og desuden er accenten meget lettere forståelig.

Det frivillige arbejde på Galápagos var en kæmpe oplevelse, som jeg har nydt meget. Jeg kunne rigtig godt lide livet på stationen, og de muligheder som bød sig til for at komme på ture m.m. i weekenderne. Personalet var venligt og imødekommende, og atmosfæren på stedet god. Mht. arbejdet – nuvel, det kræver måske ikke den store tankevirksomhed, og ja man bruger meget machete, men jeg synes det var rigtig dejligt at få lov at lave noget fysisk arbejde. Desuden er der mulighed for at arbejde med personlige projekter, efter aftale med koordinatoren, så hvis man har specifikke ønsker til bestemte arbejdsområder, kan de til en vis udstrækning imødekommes. Eksempler herpå var observation af fugle, eksperimenter med såningsprocedurer, fremstilling og opsætning af rottefælder m.m. Dejligt, dejligt, dejligt ophold, som jeg altid vil huske.

Hvis jeg skal sige noget dårligt, så må det være koordinationen af de informationsmøder om det frivillige arbejde, som foregik på skolen. Her blev alle typer af arbejde gennemgået på samme møde, og der var derfor en masse information om psykologi m.m. som var relevant for de der skulle arbejde med gadebørn o.l. Af i alt 2-2½ times møde var måske 5 minutter relevant for Galápagos frivillige, og der var en del forvirring omkring, hvorvidt vi skulle skrive CV/ansøgning og underskrive en kontrakt, som vi tydeligvis ikke kunne efterleve, da det blandt andet indeholdt ugentlige møder med skolens koordinator under arbejdet. Det løste sig nu uden større problemer, og var ingen større ulejlighed for mig, men hvis jeg skal nævne noget dårligt, må det som sagt være det.

Tak for en god tur. Jeg rejser gerne med jer igen, hvis jeg en dag får mulighed for det, og jeg har allerede anbefalet jer til venner og bekendte.

– Casper

Turen til Ecuador var helt fantastisk.

Ved værtsfamilien var alt helt fint. Der var rent, pænt og maden var god. Mine to rejsekammerater og jeg fik det anordnet sådan, at vi boede ved samme værtsfamilie. Det var bare en super ordning.

Vi gik i skole i to uger og i den tid var både lærere, kontoransatte og chefen meget søde, hjælpsomme og tålmodige. Vi havde to lærere: Mabel og Yolanda. Begge var meget kompetente. Vi bestilte ekstra eftermiddagsundervisning også, og der var læreren meget sød og dygtig. Det var i øvrigt intet problem at få ekstra undervisning. Kontoret og Patty hjalp os, så vi kunne starte samme eftermiddag med ekstratimerne. Det var rigtig fint. Kort sagt er jeg meget overrasket over, hvor hjælpsomme de var på skolen, når man tænker på, at der hver mandag starter nye elever med præcis de samme spørgsmål som dem fra ugen før. Man følte at der altid var tid til en.

Arbejdet på værestedet for de hjemløse var så om så. Med Nina, Kristian og jeg var vi 9 frivillige og jeg syntes ret ofte, at der var alt for lidt at lave. Jeg følte mig tit unyttig, og at jeg lige så godt kunne være et andet sted. Nina derimod syntes det var rigtig godt, så det afhænger selvfølgelig af øjnenen der ser.

Vi fik givet mange knus, spillet fodbold, spillet meget UNO, leget med LEGO og holdt meget i hånd med de mindste, så på den måde har det været dejligt at kunne dele ud af ens “overskud”. Udover det at lege med de små, var det at hjælpe med lektierne også tilfredsstillende. Overordnet set har det været en god oplevelse at arbejde på La Marin, men hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg vælge et projekt med knap så mange frivillige. Det skal lige tilføjes at de andre frivillige fra hhv. Tyskland, Schweiz og Holland var søde og forstående, det samme var lederen Mario og hans fastansatte.

Kontakten med jer, EXIS, har været imponerende god, og jeg har været vildt overrasket og glad for jeres hurtige og venlige svar. Det har været meget let at få arrangeret turen til Ecuador med jeres hjælp.

Jysk Rejsebureau, og min rejseagent Janni Brodersen, har ligeledes været rigtig god. Der var problemer med min E-ticket i Ecuador, da jeg skulle forlade landet. Jeg ringede til Janni B. fra lufthavnen I Ecuador og hun klarede hurtigt problemet.

Tusind tak for en 100% god oplevelse med jer. Jeg vil varmt anbefale jer til andre rejse-klare.

– Laura

Jeg kom hjem for ca. to uger siden. Det var en helt vidunderlig tur, som helt bestemt overgik alle forventninger!

Jeg kan kun anbefale det til alle andre, som ønsker at rejse med jer!

– Anne Sofie

Hej

Jeg er nu kommet hjem efter en helt fantastisk måned i Ecuador ( 20.marts- 21.april ) 🙂

Jeg boede hos 2 værtsfamilier, 3 uger i Quito og 1 uge i Shuar samfundet i junglen.

At flytte ind i en fremmed familie, var nok den største oplevelse. Begge steder blev jeg mødt med stor varme og mit forhold til familierne blev rigtig tæt, (måske pga. min alder, jeg er 51 år) og at jeg brugte meget tid i familierne. Jeg blev inviteret med til alt i familien (f.eks. påskefrokost og traditioner i den forbindelse) og det var en stor oplevelse at dele med dem på godt og ondt. I kraft af min erfaring som sygehjælper og terapeut, benyttede de sig af at få rådgivning omkring sundhed/sygdom og det var jo dejligt at de havde den tillid til mig 🙂 På den måde tror jeg det er godt at både helt unge og os ældre får mulighed for at rejse ud 🙂
Jeg havde det også rigtig fint med de andre studerende på skolen. Her mærkes aldersforskellen ikke, selv om vi kun var 2 på min alder.

Skoleopholdet var super godt, med dygtige arrangerede lærer og ledelse, men 2 ugers undervisning er slet ikke nok til at kunne tale spansk. Jeg har aldrig før lært så meget grammatik, i alle mine skoleår her hjemme, men det hjælper ikke meget at kunne stille spørgsmål, når man ikke forstår en brik af svaret! Derfor ville jeg ønske, at jeg havde taget mere skoleundervisning.

Mit første arbejdssted blev helt anderledes end jeg havde forventet. Gadebørn i Quito`s park.
Det viste sig, at alle børnene gik i skole om formiddagen og havde familier de tog hjem til efter frokost. De var glade og sunde og ville kun lege med hinanden. Det er selvfølgelig positivt, men det betød at jeg kun havde kontakt med dem ca. 1 1/2 time på en hel uge, hvor jeg spillede de spil med dem, jeg selv havde med fra DK. Resten af tiden, 6-7 timer om dagen lavede jeg køkken, rengøring og havearbejde.
Det var bestemt ikke det jeg havde forestillet mig. Men lederen og køkkenpigen på stedet var rigtig søde.

Herefter var jeg en uge i junglen, Shuar samfundet og det blev absolut højdepunktet. Jeg boede hos den mest fantastiske, kærlige familie, som lærte mig om deres livssyn, viden indenfor naturmedicin som interesserer mig meget , deres kultur og familiemønstre. Jeg deltog i deres hverdag og de holdt en lille fest for mig inden jeg rejste igen.

Det var virkelig HÅRDT at rejse derfra. De vil altid være i mit hjerte 🙂
Jeg har rejst meget siden jeg var helt ung, men denne her tur har bestemt været det mest betydningsfulde på mange måder. Alt i alt en fantastisk oplevelse, som vil få betydning for mig både personligt og i mit arbejde fremover.

Tak for alt, i gør det rigtig godt.

– Janne