Simons oplevelse på sprogskole i Nice, Frankrig
Artikel af Laila Mirzaei Pedersen
”De tre bedste måneder i mit liv”
“At rejse er at leve”.
Denne frase kan ikke kun H.C Andersen bekende sig til, men også 17-årige Simon fra Hammel.
Han har brugt 12 uger på en international sprogskole i Nice i Frankrig. Han fortæller, at han altid har haft et øre for sprog, og at han fik en forkærlighed for det franske sprog i folkeskolen. Når Simon tænker tilbage på de 12 uger i Nice, bliver stemningen helt idyllisk. Han var omringet af motiverende lærere, med frit rum til sjov under undervisningen men samtidig et sted, hvor der var fokus på læring.
Simon boede ved en værtsfamilie og hans værtsmor var en vigtig person, som blandt andet hjalp ham med at få kontakter i lokalområdet. Han fortæller, hvordan de hver aften sad om bordet og havde gode samtaler, også selvom Simon ikke altid forstod alle ord. Når det var tilfældet, skrev de ordene ned og snakkede om deres betydning.
Hver aften havde de aftalt, at der skulle skrives fem nye ord ned. Simon mener derfor også, at hans værtsmor var med til at gøre både selve oplevelsen og hans sprogkundskaber endnu bedre.
Fritid på sprogrejsen
Simon valgte EXIS ‘s intensive kursus med 26 lektioner om ugen. Men havde alligevel masser af tid til at være sammen med de andre studerende. Han fortæller, at han var sammen med dem næsten hver eneste dag, om det så var at gå en tur, eller tage på én af de mange hyggelige restauranter for at spise frokost i den gamle bydel.
De sidste uger af sit ophold, begyndte han også at gå til badminton sammen med de lokale. I weekenderne besøgte han andre byer i området omkring Nice, for at få udvidet sin horisont og nyde det franske landskab, der både inviterer til bjergvandring og lange gåture i naturen.
Simons indtryk af opholdet
Efter hjemkomsten vurderer Simon at hans selvstændighed er vokset betydeligt. Derudover fremhæver han alle de nye internationale venskaber han har fået på turen. Simon fortæller: ”Det bedste ved turen og kurset var, at mine forventninger til opholdet og læringen blev indfriet”. Han håber på, at hans fremtid kommer til at have noget af gøre med det franske sprog, da han er meget interesseret i sproghistorie og fransk.
Opholdslængden på de 12 uger passede perfekt til ham. Udover selve sprogkurset og dagligdagen i Nice, nåede han også både gå til sport og at have muligheden for at opleve turistiske seværdigheder; begge dele noget som gjorde, at han følte sig mere som en del af den franske kultur.
Hvis Simon skulle give to råd til fremtidige rejseglade studerende, skal det uden tvivl være:
- Altid have ja-hatten på.
- Prøv at være så åben som overhovedet muligt, så man kan få en hyggelig hverdag med de andre studerende.
Simon følte i slutning af hans ophold at Nice var blevet hans andet hjem. Han vil anbefale en lignende tur til andre, som går og overvejer at tage af sted, da det for ham var det hele værd.
Læs mere om EXIS’ franskkurser i Nice.
Herunder er flere billeder fra Simons sprogskoleophold i Nice: