Lines oplevelse som frivillig på børnehjem i Tanzania
– Artikel af Laila Mirzaei Pedersen
”Det har givet mig langt mere end hvad jeg havde håbet på”
Da Line fra Viborg begav sig ud på en rejse til Tanzania, hvor hun skulle være frivillig på et børnehjem, viste det sig, at det blev en af hendes livs bedste oplevelser: en tur fyldt med positive oplevelser, livsbekræftende episoder og spændende udfordringer.
Selvom Line havde planlagt at være frivillig i to måneder, blev hun så glad for opholdet, at hun valgte at forlænge det undervejs og var i stedet i Tanzania i næsten tre måneder.
I starten oplevede Line et kæmpe kulturchok, da hverdagen og forholdene i Tanzania, slet ikke lignede hvad hun kendte fra Danmark.
Selv noget så simpelt som, at vejene er helt anderledes, kan pludselig virke som en uoverstigelig udfordring. Men efter nogle dage blev det nye blot til en del af hverdagen.
Under opholdet boede Line i et hus for frivillige, sammen med andre deltagere fra hele verden, hvilket førte til nye venskaber og et stærkt fællesskab.
Frivillig på børnehjem
Line arbejdede på tre forskellige børnehjem, hvor hun lærte børnene bogstaver, underviste og læste højt for dem.
Hun lærte også nogle fraser på swahili, både af børnene selv, af børnehjemmets ”Mama” og en af EXIS’ koordinatorer, hvilket var meget praktisk, især i forhold til at kommunikere også med de mindste børn på børnehjemmene.
”Mama” gjorde i det hele taget et kæmpe stort indtryk på Line og inspirerede hende, med positive tilgang, på trods af, at ”Mama” selv havde oplevet mange udfordringer i sit liv.


Line beskriver folkefærdet i Tanzania som venligt og nogle af de bedste mennesker, hun har mødt. Dette har også gjort at Lines tur som frivillig har påvirket hendes liv utrolig meget. Efter hjemkomsten til Danmark, valgte hun at starte på pædagoguddannelsen og håber at hun i fremtiden kan komme tilbage til Tanzania og hjælpe dem, der har brug for det.
Indsamling
I Tanzania oprettede Line og en anden dansk frivillig en indsamling, hvor de indsamlede 15.000 kr. fra venner og familie i Danmark. De valgte at tildele pengene til to af børnehjemmene, hvor pengene gik til mad, medicin, hygiejneprodukter, reparation af vandtårne, sko og en operation til et barn, der havde brug for det.
Selvom pengene ikke kan redde alle, mener Line, at de havde gjort en forskel i de børns liv, der havde fået hjælp, og hun håber, at hjælpen vil sprede sig lidt i hele samfundet.
Fritid
Selvom Line var frivillig på børnehjemmet fra morgen til eftermiddag i hverdagene, var der også meget fritid.
Fritiden kan enten bruges på at slappe af i frivillighuset, nyde den omkringliggende by eller tage ud og opleve seværdigheder.
Som eksempler nævner Line, at man kan tage på tur til Maasai-markederne, slappe af på café og om en tur, hvor hun og en anden dansk frivillig tog på en Road trip med nogle lokale venner de havde fået og besøgte både kalkgrotter, hovedstaden Dar es Salaam og øen Zanzibar.
Et hårdt farvel
Inden Line tog hjem, holdt hun en farvel-fest for børnehjemmet, hvor der blev serveret lokal mad. Hun valgte også at blive fadder til et barn, sammen med sin veninde i Danmark for at hjælpe med at holde barnet i en privatskole. Hun opfordrer andre til at gøre det samme og siger, at selv de mindste ting kan gøre en kæmpe forskel.
To råd til andre, der kunne tænke sig at være frivillige er:
- Tag springet! Vær åbensindet og fokuser på at hjælpe dem omkring dig, i stedet for at fokusere på at redde hele verden.
- Mere lavpraktisk: at anskaffe sig en powerbank, så man kan oplade telefon og elektronik på farten 😊.
Line ser tilbage på opholdet som en oplevelse, der har sat hendes egen tilværelse i perspektiv – og som vil blive husket resten af livet.
Faktisk har Line allerede bestilt en billet til Tanzania igen til sommer, fordi hun savner landet og børnene så meget.
Du kan læse mere om EXIS’ program med frivilligt arbejde i Tanzania, på: www.exis.dk/frivilligt-arbejde-udlandet/tanzania/
