Emil – Frivillig i slumkvarter i Ecuador
20-årige Emil Hamann Mortensen fra Søborg var frivillig på en skole i et slumkvarter i Ecuador. Han ville forbedre sine spanskkundskaber og samle point til kvote 2 ansøgning, men opholdet endte med at gøre meget mere end det – det blev en oplevelse for livet!
Emil havde overvejet at blive frivillig i Sydamerika og besluttede sammen med vennen Matthias at kontakte EXIS, en dansk virksomhed med 30 års erfaring i at arrangere frivilligt arbejde i udlandet. De læste om forskellige sydamerikanske lande og arbejdssteder på www.exis.dk og valgte at tage med EXIS til Ecuadors hovedstad Quito for at arbejde på en skole i et slumkvarter. Arbejdsopholdet startede med et 4 ugers spanskkursus – perfekt for Emil, der senere vil tage en spanskrelateret uddannelse på universitetet.
En kontrastfuld by
Efter en lang flyvetur bliver Emil og Matthias hentet i lufthavnen af deres værtsfamilie og får først et helt andet indtryk af byen end forventet. Quito virker velstående og udviklet. Værtsfamiliens hjem ligger i et pænt middelklassekvarter. Men allerede næste dag, da de går på opdagelse i byen, ser de bagsiden af byen: ”Vi ser tiggere på gaden, herreløse hunde i vejkanten og indianerfamilier uden sko”. Mandag formiddag starter de på sprogskolen med elever fra hele verden, hvor de hurtigt får en masse venner. De er glade for den intensive spanskundervisning, lærer rigtig meget og føler sig godt forberedte til deres frivillige arbejde.
En fantastisk modtagelse
På skolen i slumkvarteret får Emil og Matthias en fantastisk modtagelse: ”Den første dag, bliver vi nærmest ”overfaldet” af 30 børn, der alle vil kramme og hilse på os. Børnene er fascinerede af Matthias og mig, fordi vi er meget højere end de fleste ecuadorianere og kan give dem svingture. Lærerne er også glade for at se os og jeg kan mærke på dem, at de sætter pris på ekstra arbejdskraft”. Skolen er fattig og meget lille, med en ”skolegård” på 2 meter, så der er ikke meget plads at lege på. Børnene, der er mellem 5 og 13 år, er opdelt i to grupper efter alder og Emil og Matthias hjælper med undervisningen i begge grupper. De underviser de ældste i engelsk og hjælper med lektierne og arrangerer kreative aktiviteter for de mindre. Emil: ”Det er en fed følelse at undervise og hjælpe med lektierne, især når jeg fornemmer, at jeg lærer fra mig og de forstår det! De brænder virkelig for at lære engelsk. Mange ting gøres anderledes i Ecuador end herhjemme. Hver måned fejrer skolen alle de børn, der har fødselsdag i den måned. Det er rigtig hyggeligt med kage, leg og dans!”.
Tydelige forskelle fra danske børn
”Børnene i slumkvarteret lever under fattige vilkår, men klarer det virkelig flot”. Emil kommer til at holde meget af alle børnene, men enkelte går lige i hjertet: ”For eksempel Chamilé, en lille pige med meget livsglæde og rigtig god humor! Og Anaí – en utroligt begavet pige! Hun brækker hånden og kan ikke bevæge den i en måned. Forældrene har ikke råd til at gå på hospitalet, men hun klager aldrig og leger glad videre med de andre børn. Der er nogle helt tydelige forskelle fra danske børn. Jeg tror det har noget at gøre med de fattige vilkår. De ecuadorianske børn beklager sig ikke meget og der skal mere end en skramme til før de græder. De er lidt mere hårdføre – i hvert fald børnene fra slumkvarterene”.
Venner fra hele verden
Weekenderne bruger Emil og Matthias på at koble af og rejse rundt. De tager til kysten og ligger på stranden, prøver River Rafting og bor på hostels i smukke naturomgivelser med vandfald og eksotiske dyr. ”Vi rejser altid sammen med en gruppe fra sprogskolen – det er sjovere og mere sikkert. Blandt vores nye venner er nogle tyskere, som vi skal mødes med til ”Bierfest” i Tyskland næste år. Derudover mødte vi folk fra Schweiz, Frankrig, England, Belgien og andre lande. Den værtsfamilie vi boede hos har to voksne sønner, som vi gik i byen med. Det er fedt at have så mange venner og bekendte rundt omkring i verden, som vi kan kontakte når vi er ude at rejse”. Emil og Matthias realiserer også et stort ønske: ” Vi aftalte fra starten, at vi skal ind og se en fodboldkamp på stadion. Vi står i kø i omkring to timer for at købe billetter til landskampen Ecuador – Bolivia. Men det er ventetiden værd! Stadion er helt fyldt, og der er en helt fantastisk stemning, ikke mindst i gaderne efter kampen, da Ecuador har vundet!”.
Gjorde en forskel for børnene
”Jeg føler helt sikkert, at jeg gjorde en forskel for børnene. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at de skulle have det godt og for at lære dem noget engelsk som de kan bruge i fremtiden. Jeg føler, at jeg har kunnet hjælpe børnene og give dem en god oplevelse. I fritiden brugte jeg mange timer på at flette og samle et volleyball-net til børnene, som erstatning til den snor de havde hængt op.
Vores afskedsdag med kage og festDet var rart at lave noget, jeg vidste de kunne bruge og ville blive glade for”. Det var svært da Emil skulle tage afsked. ”Skolen holdt en fest for os og alle børnene sagde et par lykønskende ord til os. Jeg blev meget rørt. Især da jeg fik overrakt et tørklæde børnene havde købt og et kort de alle havde skrevet og tegnet specielt til mig”. Det var en dejlig, men også lidt sørgmodig dag.
