Christina – Frivillig på hospital i Kenya
Rejseoplevelse i Kenya
Jeg arbejdede tre uger på hospitalet st. Mary’s, hvor jeg fik oplevet flere ting. Jeg læser til sygeplejerske og ville derfor gerne opleve sundhedsvæsenet i Kenya.
Jeg har altid tænkt, at jeg i Danmark gerne vil arbejde på en børneafdeling, så selvfølgelig valgte jeg børneafdelingen, når jeg kunne komme til det. På børneafdelingen er der fire sygeplejerske ansat, som skal dække hele døgnet, dette gør, at der ikke er mange ressourcer til at passe på børnene. Disse fire sygeplejersker er rigtig søde, og de er meget imødekommende og vil gerne lære en lidt swahili og høre om Danmark.
På børneafdelingen er der generelt plads til ca. 41 børn, men kommer der flere, kommer der bare flere senge ind på stuerne. Alle børnene var indlagt med deres mødre, derved kunne der til tider være lidt mange på stuerne, hvor der generelt var plads til 5-13 senge.
Børnene fejlede alt fra halsbetændelse til mangel på ernæring. Mødrene stod for meget pleje af deres børn, derfor var sygeplejersken der kun til at give medicin, evt. skifte en forbinding, notere at patienterne var udskrevet og sørge for at patienterne blev indlagt. Dette gjorde, at jeg faktisk lærte mest af lægen, som kom hver dag og gik stuegang, han var god til at forklare og lære mig om de ting, som jeg ikke kendte til i forvejen. Hvis man ikke er i sundhedsvæsenet, så vil han også kunne forklare, så man forstår det. Han var også sød og tage mig med op i klinikken, hvor de besluttede om patienterne skulle indlægges eller ej. Der kommer helt sindssygt mange patienter til klinikken, så lægerne har travlt og venteværelset er altid fyldt, og det skal gå stærkt med at tilse patienterne.
Noget af det der gjorde størst indtryk på mig på børneafdelingen var, at nogen havde svært ved at betale for at komme på hospitalet. I Kenya skal man betale for at komme på hospitalet, st. Mary’s er det billigste hospital i Nairobi og omegn, men stadig kan flere have svært ved at betale regningen. Jeg oplevede et tilfælde, hvor en lille pige havde været indlagt i to uger og ikke havde fået det bedre, vi ville gerne overflytte pigen til et større hospital, men moren / familien havde ikke råd. Denne lille pige fik sit hospitalsophold betalt af læger uden grænser, men de vil ikke betale til et større hospital. Dette gjorde at læge og sygeplejerske blev enige om, at de ville prøve at samle ind til overflytningen. Det fascinerede mig, hvordan andre som ikke havde meget gav til at redde denne lille pige. Der blev nok penge til en overflytning, men man hører ikke, hvordan det går videre med patienten.
Jeg var super glad for afdelingen, lærte ikke meget fagligt, men alligevel føler jeg, at jeg har fået en masse med i min kliniske rygsæk. Selvom jeg var de fleste dage på børneafdelingen, så prøvede jeg også operationsgangen og fødegangen, begge steder var også helt vildt spændende. På operationsgangen fik jeg lov til at hjælpe til ved en lille operation. De var rigtig søde der også, og man fik lov til at se meget og opleve meget, hvis jeg havde været der flere dage, så havde jeg måske også set større operationer og måske også assisteret til disse. På fødegangen er det vildt at se de små børn, der må du hjælpe, når børnene er født. Det er hårdt her at se, hvordan personalet taler til de fødende kvinder, men det mener de, at der skal til.
I mine weekender var jeg ude og opleve flere ting. Jeg brugte nogle dage på børnehjemmet, hvor andre arbejder, det var helt fantastisk at se, hvordan børn, der har så lidt, er så glade. De er glade og elsker virkelig at få besøg. Det er også tydeligt, at når de får besøg, så er der nogen, som har et særligt fokus / interesse på en lille gruppe børn, en fokus / interesse, som de måske ellers ikke oplever. Børnene er rigtig glade for ens kamera, det at give sit kamera ud til en flok børn, som man ikke kender og ikke altid behandler tingene lige godt, kan godt være lidt grænseoverskridende, men det giver nogle rigtig gode billeder.
Derudover var jeg inde i Nairobi og besøge Masai markedet, et marked, hvor man kan købe alverdens souvenirs, det er vigtigt her, at man godt kan prutte om prisen og være hård og holde ved det, som man gerne vil give. Hvis man ikke er til at købe souvenirs, så er det også fantastisk bare at se markedet, som er større end hvad man lige tror først.
En søndag besøgte jeg sammen med en anden frivillig Karen Blixens hus og et giraf center. Karen Blixens hus var sjovt at se, og det er helt klart noget, jeg mener, at man skal se som dansker. Med i billetprisen er en guide, som fortæller lidt om huset og selve Karen Blixen. På giraf centeret kan man få lov til at fodre giraffer, det er en meget sjov oplevelse. Dette er ca. en halvdagstur.
Den sidste lørdag jeg havde tog vi syv frivillige ud til Mount Longonot, en uddød vulkan. Det var en af de dage, hvor det var virkelig varmt. Det var hårdt og varmt at gå op, men det var også vildt flot og virkelig turen værd. Det er muligt at gå rundt om krateret. Det er en heldagstur, hvor det er vigtigt at have rigeligt med vand og mad med.
Jeg valgte i min sidste uge af mit ophold at være på safari. Det var en vildt god oplevelse, jeg var ikke af sted med nogen, som jeg kendte, men fik alligevel en god oplevelse. Jeg var heldig at se en masse dyr, her skal man dog være lidt opmærksom på sæsonen.
Selve byen Nairobi virker til at starte med meget kaotisk og der er mange mennesker alle steder, hvordan skal man nogensinde finde ud af deres bus system og i det hele taget finde rundt. Men man lærer det, og efter lidt tid føler man sig mere tryg ved at bevæge sig rundt. Dog skal man selvfølgelig stadig være opmærksom på, at der er stor forskel på rig og fattig i Kenya, så der er også flere som prøver at stjæle. Trafikken er lidt sindssyg, men man lærer, at hvis man skal frem, så må man bruge busserne.
Cecilia er rigtig sød og vil gøre rigtig meget for at hjælpe en. Hvis hun ikke lige er hjemme, så vil der næsten altid være en anden hjemme til at hjælpe en, hvis man har brug for det. Man skal ikke være bange for at stille spørgsmål.
