Anny fortæller......
Det var, som beskrevet i håndbogen (godt materiale) under punktet "Important Factors to Succesful intercultural Adjustment" en stærk, stor og omfangsrig oplevelse. Nogle punkter som jeg tog meget i anvendelse TOLERANCE, TILPASNING, og ÅBENHED. Alt er anderledes. Togo er et ret fattigt og forsømt land og det bærer folk, natur, veje, bygninger og nationale seværdigheder præg af. Der var valgkamp til præsident posten, medens jeg var dernede og korruption, magt, og tavshed/ frygt er mere eller mindre synlig. Jeg havde dog 6 oplevelsesrige uger. Desværre skulle mit franske have været bedre, så jeg talte mest engelsk, som min koordinator, host father og lægen på centret samt enkelte andre kunne. Min koordinator var / er en meget behagelig og hjælpsom person, og han var god til fransk undervisning. Jeg følte mig meget tryg ved ham. Hans eneste "svaghed" var (som nok alle togoleser og afrikaner har) at komme til aftalt tid. Det må man vænne sig meget til. Min host father som er præst var lidt af en udfordring. Han havde ikke før haft volontør og jeg har anbefalet at han ikke får volontør igen. Koordinatoren og jeg talte om at skifte til et andet sted, men dels lå det tæt ved mit "arbejde" og dels fik vi os talt til rette. M.h.t. mit arbejdssted Bon Secours, var jeg meget glad for. Alle var hjælpsomme, søde og imødekommende. Dog var sproget til tider en barriere i.f.t. en del af personalet, patienterne, samt udførsel af mit arbejde. Men det gik. Deres daglige sprog er deres eget Ewe. Jeg fik også arrangeret en 3 dagstur Nord på til Sokode og Kara sammen med min koordinator, hans kone, deres 2årige søn og lægen, som tilbød at lægge bil til. Jeg betalte alle omkostningerne, da det var mit ønske ikke at tage af sted alene. God, og berigende tur på mange måder. En stor oplevelse var også at besøge mit sponsorbarn. Hun havde været så spændt, at hun ved vores ankomsten var helt stiv af spænding. Da jeg havde været der ca.½ time græd hun. Det var meget bevægende. Dejligt at se hendes hverdag med skole, landsby, familie og pligter, og se at det nytter. Jeg er i gang med at forsøge at finde midler etc. til børnehjem, skoler for døve, og Bon Secours jeg har besøgt og mødt dernede, som i den grad trænger til støtte. Men alt i alt et lærerigt og berigende ophold.
|