EXIS HOME
EXIS Frivilligt arbejde i udlandet & sprogkurser
Sitemap  Dansk  English French 
Frivilligt arbejde i Togo

Forside » Frivilligt arbejde » Togo   
   
 

Frivilligt arbejde i Togo

  
  Frivilligt arbejde i Togo er en enestående mulighed for at opleve landet, kulturen og den lokale befolkning på nærmeste hold. Du kan vælge mellem flere forskellige slags socialt og humanitært arbejde, og selv bestemme hvor længe du vil være udsendt.
For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år, have et rimeligt kendskab til fransk og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig.
  TilmeldingsformularTilmeld dig HER.
 
Send siden til en ven
Send mail til en ven

  
  Læs beretninger fra tidligere deltagere: Frivillige fortæller   Du kan se alle de lande EXIS tilbyder frivilligt arbejde i: Frivilligt arbejde i udlandet
 
Introduktion Togo
Befolkning: 4.399.991 (2005 anslået)
Hovedstad: Lomé
Møntfod: CFAFranc
Styreform: Republik
Tid: UTC +0
 

Togo
   
 

Frivilligt arbejde i Togo

 
  Togo er på størrelse med Danmark og har cirka 6 millioner indbyggere. Landet strækker sig som en smal tange op fra Vestafrikas sydlige kyst, Guineabugten. Kyststrækningen med hovedstaden Lomé er 56 km lang. Landet grænser op til Benin, Ghana og Burkina Faso.

I 1600-tallet blev Togo kendt som 'Slavekysten”. I 1905 blev landet tysk koloni, senere kom det under britisk og fransk administration. I 1960 blev Togo selvstændigt.
Indtil 2006 var landet præget af uro, kupforsøg og undertrykkelse af demokratiske kræfter. I dag er der forholdsvist roligt og Togos regering forsøger at opbygge et offentligt system, der fungerer.

 
   

Volontør på børnehjem i Togo

 

 

 

Togo

 

 

 

 

Togo

 

 

 

 

Togo

 

 

 

 

Togo

 

 

 

 

Togo

 

 

 

 

Togo

 

 

 

Togo

 

 

 

 

 

 

 

Togo

 

 

 

 

Togo

 

 

 

 

Togo

 

 

 

 

Klima
Klimaet er tropisk med en gennemsnitstemperatur på 27 grader.
Mod nord er der én regntid om sommeren, mens der mod syd er to regntider; forår og efterår.
Landbruget er helt afhængigt af nedbøren, da det resten af året stort set ikke regner.

 
   
 

Befolkning
Hovedparten af befolkningen er beskæftiget med landbrug. De vigtigste afgrøder er sorghum, maniok, yams, majs, ris og bønner. Familierne i landsbyerne bor i lerklinede hytter uden vand og elektricitet. Dårlig hygiejne, ensidig kost og forurenet vand medfører en ringe sundhedstilstand og en høj børnedødelighed. Kun 40 procent af landbefolkningen har adgang til rent drikkevand. Over 60 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og 14 procent lider af akut fejlernæring. Der er ofte langt til sundhedsklinikker og lægehjælp. Mange familier har desuden ikke råd til at betale for hjælp fra det etablerede sundhedssystem.

En gennemsnitsindkomst i Togo er på cirka 2200 danske kroner årligt og på landet lever familierne næsten udelukkende af deres egne afgrøder.
Det officielle sprog er fransk. Hovedparten af befolkningen har imidlertid ikke lært fransk, men taler et af de cirka 40 forskellige lokale sprog.
Undervisningen i skolerne foregår på fransk og da børnene udelukkende taler det lokale sprog hjemme, skal de fra skolestart lære et fremmedsprog.
De fleste voksne i Togo har ikke gået i skole og mange har ikke råd til at sende deres børn i skole. Desuden har forældrene brug for børnenes arbejdskraft. Mange børn vokser derfor op uden en skolemæssig eller faglig uddannelse.

Blandt befolkningen er der både protestanter, katolikker og muslimer, men traditionel naturreligion er i høj grad en vigtig del af hverdagen for de fleste mennesker i Togo.

 
   
 

Programmet

De fleste projekter foregår i Atakpamé, Togos 5. største by med ca. 85.000 indbyggere, som ligger i Plateau regionen, langs landets nord-syd motorvej, 160 km nord for hovedstaden Lomé. Der er nogle få projekter i Sokodé og Kara, nord for Atakpamé.


 
   

Datoer og varighed
Programmet i starter hver mandag året rundt med ankomst i Lomé lufthavn søndagen før. Det forventes, at du lander mellem kl.8.00 og kl.19.00. Lander du efter kl. 19.00 vil der blive booket et værelse til dig på et hostel i Lomé, hvorfra du næste morgen fortsætter din tur til Atakpamé. Udgifter til en ekstra nat i Lomé(ca. 200 kr.) er ikke inkluderet i programprisen.

Kan du ikke finde en flyforbindelse med ankomst om søndagen, kan du stadig blive hentet i lufthavnen, men begynder først programmet den følgende mandag med briefingen. Hvis du ønsker at arbejde længere end 12 uger, kan du forlænge dit ophold, mens du er i landet.

Du skal være villig til at udføre alt forefaldende arbejde. Opgaver og arbejdstider skifter fra sted til sted.

 
   
 

Sprogkursus
Det officielle sprog i Togo er fransk og meget få indbyggere taler engelsk.
Er du nybegynder i fransk eller er dine franskkundskaber meget begrænsede følger du mod betaling 20 timers franskundervisning i 2 uger. Undervisningen foregår om eftermiddagen og vil begrænse dine arbejdstimer i de første 2 uger af dit ophold. Udover fransk taler befolkningen deres regionale eller lokale sprog. Alle frivillige følger 2 ugers gratis undervisning om eftermiddagen i det lokale sprog.

Har du et rimeligt godt kendskab til fransk, starter du arbejdet straks efter ankomst og følger kun undervisning i det lokale sprog.
Er du flydende i fransk, vil du måske blive bedt om at hjælpe med undervisningen i fransk og selv kun følge lokal sprogundervisning.

 
   
 

Kost og logi
Næsten alle arbejdssteder ligger i eller tæt ved Atakpamé, hvor vores samarbejdspartners kontor også ligger.

I de fleste tilfælde bliver deltagere indkvarteret ved en togolesisk familie. Du vil få dit eget værelse, men deler badeværelse og toilet. Kommer du til at arbejde på et børnehjem er indkvarteringen på hjemmet, hvor du i nogle tilfælde deler værelse med en anden frivillig.
Du får 3 måltider om dagen, 7 dage om ugen.

 
 
 
   
 

Frivilligt arbejde

 
   
 

1. Undervisning

Skolerne i Togo mangler lærere og klassekvotienterne er tit over 60 elever. Man assisterer lærerne og efter skoletid hjælper man børnene med hjemmearbejde og fritidsaktiviteter som for eksempel sport.

Frivillige, med et godt kendskab til fransk, kan undervise børn i alderen fra 6 til 12 år i matematik, geografi, mundtlig og skriftlig fransk. Deltagere med en højere sproglig uddannelse kan undervise elever i alderen 12 -23 år.

I sommerferien, fra 1. juni til 1. september, arrangerer vor samarbejdspartner et 4 ugers sommerophold for forældreløse børn og børn fra fattige familier. Her kan du være med til at beskæftige børnene.
Der er ligeledes skolerelaterede aktiviteter i juli og august, hvor du kan hjælpe med undervisningen.

 
   
 

2. Arbejde på hospitaler

Man kommer til at hjælpe ansatte på hospitaler i Atakpamé i deres daglige gøremål ved for eksempel at vaske patienterne og give dem mad.

Lægestuderende og sygeplejersker kan assistere læger og sygeplejersker og hjælpe på hospitalets apotek og laboratorium. Du skal medbringe dit uddannelsesbevis, oversat til fransk.

 
   
 

3. Arbejde i børnehaver

Forældrene i Atakamé afleverer deres børn i børnehaverne om morgenen før de tager på arbejde og henter dem om eftermiddagen. Da de fleste familier kun taler det lokale sprog er det i børnehaverne børnene for første gang stifter bekendtskab med fransk. Derfor er det de frivilliges opgave at lære børnene deres første ord, tal og bogstaver på fransk.
Andre opgaver er at lege og synge med børnene og hjælpe med andre kreative aktiviteter.

Undervisning er en af de vigtigste opgaver i børnehaverne. I Togo er undervisningsmateriale som (farve)blyanter, tusser, farve- og tegnebøger, spil etc. meget velkomne.

Du behøver ikke at være uddannet, men skal have et rimeligt kendskab til fransk, være tålmodig og aktiv.

 
   
 

4. Arbejde på børnehjem

Selvom AIDS ikke er lige så stor en trussel i Togo som i mange andre afrikanske lande, er der et stort antal børn som har mistet deres forældre.

På børnehjemmene i Atakpamé assisterer de frivillige personalet med alle de daglige opgaver.

Om morgenen går de ældre børn i skole og frivillige hjælper de små med at tage tøj på, spise morgenmad, lege etc. Om eftermiddagen, når de ældre børn kommer tilbage fra skolen, hjælper frivillige med lektier, leg og sport.

Udover disse opgaver assisterer man personalet med alle andre aktiviteter, rengøring og madlavning.

 
   
 

5. Skoler for døve

Præsten Tété Etiko oprettede i 2003 “Vivenda Deaf” skoler, fordi der ikke fandtes undervisning specielt til døve.
Der er omkring 20 børn i alderen 8 til 16 på skolerne. De er opdelt i to klasser efter deres alder. Her får de undervisning som i en almindelig folkeskole, da Vivenda skolen følger det officielle pensum for togolesiske skoler.

Frivillige får en bred vifte af opgaver. Dog vil hovedopgaverne være at bistå de to lærere med at forberede deres daglige undervisningstimer og støtte dem med aktiviteter for børnene. Normal arbejdstid er mandag - fredag fra 7.00 til 12.00.

Skolerne ligger i Sokodé, Togos anden største by og hovedstad i centralregionen og i Kara, landets tredje største by og hovedstad i Kara regionen.

 
   
 

6. Institut Médico-Psycho-Pédagogique (IMPP)
Institutterne blev grundlagt af kirker i Togo og ligger i Sokodé i det centrale Togo omkring 340 km nord for hovedstaden Lomé og i Kara, 410 km nord for Lomé, nær grænsen til Benin.

Institutternes formål er at yde faglig uddannelse til handicappede, børn og voksne og at give dem mulighed for at leve et så uafhængigt liv som muligt.
Der er omkring 20 mennesker opdelt i tre grupper, der bor på hvert institut. Her bliver de undervist i kunst og kunsthåndværk.

Udover faglig uddannelse modtager de handicappede også medicinsk behandling som fysioterapi eller anden behandling i forbindelse med deres specifikke handicap. Frivillige hjælper lærere og pædagoger med at forberede undervisningen og hjælper børn der får medicinsk behandling.

Normal arbejdstid er mandag til fredag fra 7.30 til 11.00 og fra 11.30 til 15.00. Du har fri onsdag eftermiddag og i weekender.

 
   
 

Generelle betingelser
Ved tilmelding bedes du prioritere dine foretrukne arbejdsområder. Vi kan dog ikke garantere for at, din første prioritet bliver respekteret. Hvis dit foretrukne projekt ikke er tilgængeligt, skal du være forberedt på at skifte arbejdsopgaver. Vor samarbejdspartner fordeler arbejdet mellem de frivillige og tager hensyn til dine ønsker og de aktuelle behov på arbejdsstederne.

 
   
 

Arbejdstider
Arbejdstiderne er afhængige af projektet og varierer fra 20 til 35 timer om ugen.

 
 
 
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Togo
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

 
   
 

Arbejdstider
Arbejdstiderne er afhængige af projektet og varierer fra 20 til 35 timer om ugen.

 
   
   
 

Programpriser

 
   
 

Programpris uden franskundervisning

Uger

Pris

Uger

Pris


3
7.357
8
9.409
4
7.730
9
9.782
  5 8.103 10 10.155
  6 8.476 11 10.714
  7 8.849 12 11.087

Programpris med 2 ugers franskundervisning

Uger

Pris

Uger

Pris


3
7.879
8
9.931
4
8.252
9
10.304
  5 8.625 10 10.677
  6 8.998 11 11.236
  7 9.371 12 11.609

 

 
   
 

Inkluderet i prisen

  • Afhentning i Lomé lufthavn og transport til Kpalimé, Sokodé eller Kara.
  • Indkvartering ved en omhyggeligt udvalgt værtsfamilie eller på arbejdspladsen med delt badeværelse og toilet.
  • 3 måltider dagligt, 7 dage om ugen.
  • Franskundervisning, 10 timer om ugen under arbejdsopholdet.
  • 2 ugers undervisning i lokalt sprog, 5 timer per uge under arbejdsholdet. Følger du ikke franskundervisning er der 10 timers undervisning i lokalt sprog.
  • Hjælp og vejledning af lokalt ansatte.
  • Håndbog på engelsk før afrejse.

Ikke inkluderet i prisen

  • Forsikring.
  • Rejseomkostninger.
  • Visaomkostninger (ca 450 kr).
  • Vaccinationsomkostninger.
  • Lommepenge.
 
     
 

Sommer program

I juli og august måned er det muligt at deltage i 3 sommerprojekter.
Der arbejdes 5 dage per uge i 15-20 timer, fra kl. 08.00 til kl.11.00. Eftermiddagene bruges på kulturelle aktiviteter fra kl. 15.00 til kl.17.00. Indkvarteringen er i et hus sammen med andre frivillige. Forvent kun togolesiske faciliteter, det vil sige toilet uden skyl, ingen varm vand og ingen vaskemaskiner. 3 måltider om dagen tilberedes sammen med ledelsen. Du kan vælge at deltage i et af følgende 3 projekter.

Fra den 8.7 til den 22.7.
1. Genplantning af skoven
Projektet har til formål at genoprette miljøet i og omkring byen Okama, ca. 18 km fra Atakpamé, hvor afskovningen ødelægger naturen. Der skal plantes et eller to ha. træer til genopretning af biodiversiteten, som er afgørende for menneskers og dyrs liv i det lokale økosystem. Andet formål er at øge lokalsamfundets miljøbevidsthed. Nationale og internationale frivillige arbejder sammen på projektet. Genplantningsområdet ligger langs vejen til byen Otadi, ca. 12 km fra Atakpamé, på bjergskråningerne i Akposso området. Her bor ca. 200 mennesker, som lever af landbrug, dyrker majs, kassava, kaffe, kakao, tomater og har været vant til at brænde skoven for at få adgang til mere landbrugsjord. Frivillige arbejder under ledelse af organisationens kontaktperson og lejrleder. Det forventes at deltagere har lyst til at bo i en lille landsby, elsker naturen og nyder at være udendørs.

Fra den 23.7 til den 12.8.
2. Legeplads til en børnehave

Atakpamé, ca. 100 km fra Kpalime, er en gammel by beliggende mellem Akposso bjergene og Mono lavlandet, omgivet af 7 bjerge med skønt udsigt. Det bjergrige klima har temperaturer der varierer mellem 19 og 35 grader. Programmets formål er at kreere muligheder for fritidsaktiviteter til børnehavebørn i Atakpamé.
Nationale og internationale frivillige bygger en rutsjebane, en karoussel, en gynge og sandkasse. Frivillige arbejder under ledelse af organisationens kontaktperson. Det forventes at frivillige har tilpasningsevner og kreative ideer til fritidsaktiviteter for børnene.

Fra den 6.8 til den 31.8
3. Sommerskole i Atakpamé

Skoledrenge og piger (6-16 år) undervises i matematik, engelsk, fransk og fysik, i en afslappet atmosfære. Formålet er at styrke deres faglige kundskaber. Den internationale og
interkulturelle udveksling kreerer solidaritet or giver børnene håb for fremtiden. Frivillige får vejledning af organisationens kontaktperson og nogle lærere. Der undervises i klasser med 15 til 25 elever, enten sammen med en anden frivillig eller med en lokal lærer. Der kræves grundlæggende franskkundskaber.

Skulle der ikke være nok deltagere til at gennemføre projekt 2 og 3, kommer deltagerne til at arbejde på projekt 1.

Prisen og betingelser er de samme som for et 3 ugers ophold resten af året: 7357 kr.
Det er gode muligheder for at afslutte opholdet med en uge ferie for at besøge landets seværdigheder. Pris.750 kr.

 
   
 

Inden du tager af sted

Det er en stor udfordring at bo og arbejde i et fattigt afrikansk land. Det kræver mod og tilpasningsevne. Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et nyt sprog etc.
Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente, klimaet, maden, stemningen - alt er anderledes.

I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk, social virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens. At deltage i arbejdsprogrammet kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til socialt arbejde. Samtidig giver det dig muligheden for at få unikke erfaringer og ikke at forglemme - en oplevelse for livet.

 
 
 
 

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende tilmeldingsskemaet til info@exis.dk. Derudover skal du sende os et “motivation letter” på fransk eller engelsk, hvori du præsenterer dig selv, og forklarer, hvorfor du gerne vil arbejde som frivillig.

Efter modtagelse af dit tilmeldingsskema, sender vi en bekræftelse, håndbog og faktura. Du modtager ligeledes et uforpligtende tilbud på en flyforbindelse fra Jysk Rejsebureau.

 
   
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Togo
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

 
    
 

Godt at vide om at være frivillig i Togo

  
    
 

Visum
Visakrav
Se www.togokonsulat.dk, hvor du kan downloade visumansøgningsskemaet.
Det tager 1 til 2 uger at få et 3 måneders visum. Følgende skal vedlægges visumansøgningen:
Gyldigt rejsepas.
2 pasfotos.
Gyldigt vaccinationskort. (For Togo er gul feber obligatorisk.)
En udfyldt ansøgning om visum på fransk, engelsk eller dansk, samt betaling for visum.
En frankeret og adresseret returkuvert for returnering per rekommanderet post.
Togos konsulat
Nyhavn 31 K
1051 København K
Tlf. 33 93 84 74 (11.00-15.00)
Forlængelse af visumperioden kan opnås ved at rejse ud af landet til for eksempel nabolandet Ghana, hvorefter man ved indrejse igen kan få et 3 måneders visum.

  
    
  Sikkerhed
Der har været roligt i landet siden præsidentvalget i 2005, men lommetyveri og biltyveri forekommer tit i Lomé, især langs stranden og på markedet. Det tilrådes at færdes flere sammen i dette område. Taxaer er generelt dårligt vedligeholdte og bør ikke deles med fremmede. Grænserne lukkes og genåbnes nogle gange uden varsel. Dit pas og dine rejsedokumenter kan blive kontrolleret af militæret og politiet. Vandet ved kysten har stærke strømninger, så vær meget påpasselig ved svømning.
  
    
  Valuta
Valutaen har en fast vekselkurs overfor euroen. 100 CFA franc = ca. 1,1 DKK
  
    
 

Bemærk
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service kan man ikke forvente europæiske standarder. Arbejdet er ikke som i Europa tilrettelagt efter ugeskemaer og lignende. For at få alt til at fungere optimalt kræves der en personlig indsats fra deltagernes side.

Yderlige oplysninger om landet
Se: www.iexplore.com eller http://www.lonelyplanet.com/togo

 
  Husk at læse vores betingelser og generelle oplysninger, her: Betingelser   
    
    



 

Frivilligt arbejde i udlandet

 

Sprogkurser

 
  Latinamerika
Bolivia
Costa Rica
Ecuador
Guatemala
Peru
Asien Cambodja
Indien
Nepal
Sri Lanka
Thailand
Vietnam
Afrika
Ghana
Kenya
Sydafrika
Tanzania
Togo
USA
Grand Canyon og Californien
  Europa
England
Frankrig
Italien
Spanien
Tyskland
Latinamerika
Bolivia
Costa Rica
Ecuador
Guatemala
Peru
 
  

      
 


Dansk | English | Francois | EXIS | Kontakt os | Sitemap | © 2007-2012 | Opdateret: 18-01-2012
Togo

Introduktion
Programmet
Startdatoer
Frivilligt arbejde
Programpriser
» Tilmelding Togo
Betalingsbetingelser
Generelle oplysninger
Feedback