 |  |  |  |
|
Forside »
Frivilligt arbejde »
Frivilligt arbejde i Thailand | | |
| | | | |
| |
Frivilligt arbejde i Thailand | | |
| |
Frivilligt arbejde i Thailand er en enestående mulighed for at opleve landet, kulturen og den lokale befolkningen på nærmeste hold. For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig. | |
Tilmeld dig HER. |
| | Send siden til en ven

|
| | |
| |
Læs beretninger fra tidligere deltagere: Frivillige fortæller | | |
| | | Introduktion Thailand | | Befolkning: | 63 mio. | | Hovedstad: | Bangkok | | Møntfod: | 1 baht = 100 satang = 0.17 kr. | | Styreform: | Konstitutionelt monarki, parlamentarisk demokrati | | Tid: | Dansk tid plus 6 timer | | Nabolande: | Burma, Laos, Cambodja, Thailandbugten og Malaysia |
|
| |

















|
| | | |
| |
Frivilligt arbejde i Thailand | |
| |
Kongeriget Thailand (tidligere Siam) er et af de mest interessante lande i Asien, såvel kulturelt som geografisk. Hvert år besøger mere end 12 millioner mennesker Thailand. Landet er en charmerende blanding af nyt og gammelt, af traditionel og moderne levevis.
Thailand strækker sig fra nord til syd over 16 breddegrader/1869 km, og har et af de mest forskelligartede klimaer i Sydøstasien. Landet er opdelt i fire geografiske regioner: Det bjergrige nord, den frugtbare region midt i landet, den nordøstlige region, der udgøres af det ufrugtbare Korat Plateau og den sydlige region, der domineres af regnskov og smukke tropiske strande. Thailands østkyst er omgivet af Thailandbugten og den vestlige kystlinje af Andamanhavet med hundredvis af øer ud for begge kyster. De mest populære øer er Phuket, Phi Phi, Krabi, Koh Chhang, og Koh Samet.
| |
| | | |
| |
Klimaet
Klimaet er tropisk med høje temperaturer og høj luftfugtighed. Det er præget af monsunen, der i juni måned bringer regnsæsonen med sig. Der er tre forskellige årstider – den varme årstid fra marts til maj, den våde fra juni til september og den ”kølige” fra oktober til slutningen af februar. Året rundt er der en gennemsnitstemperatur på omkring 33 grader. Fra november til slutningen af februar er luftfugtigheden lavere og varmen lettes af en kølende brise fra nordøst.
| |
| | | |
| |
Befolkningen
Thailand er en etnisk smeltedigel af folkeslag fra hele Sydøstasien. Af landets godt 60 mio. indbyggere er omtrent tre fjerdedele thailændere. Den andenstørste gruppe indbyggere udgøres af kinesere, laoter og khmerer, mens malajer, burmesere, indere og vietnamesere udgør en mindre del af befolkningen. Trods den forskelligartede befolkningssammensætning er der en stor følelse af kulturel og social samhørighed.
| |
| | | |
| |
Religion
Religionen præger i høj grad landets kultur. Ca. 95 % praktiserer Theraveda-buddhismen, mens den resterende del er muslimer, kristne eller hinduer. Buddhismen spiller en central rolle i thailændernes dagligliv, og templet er rammen for det sociale og religiøse liv i hver by. I de ca. 30.000 templer lever ca. 300.000 munke. Alle thailandske mænd skal have været munke i mindst en uge, før de bliver gift og stifter familie. Også vesteuropæere kan blive munke for at lære og praktisere buddhismen.
| |
| | | |
| |
Sproget
Hovedsproget er thai og tales i de centrale dele af landet. Thai er et ”tonesprog”, hvilket betyder, at et ord kan have 5 forskellige betydninger, alt efter hvor trykket ligger. I modsætning til det alment brugte thai er engelsk handels- og uddannelsessproget, især i Bangkok.
| |
| | | |
| |
Programmet
Der er programstart den 1. og 3. mandag hver måned. Opholdet starter med en uges sprog- og kulturundervisning for at få indblik i de lokale skikke, thailændernes levevis og udflugter. Derudover vil du lære nogle ord på thai, der vil være nyttige for dig under dit arbejdsophold. Det forventes, at du ankommer søndagen inden kursusstart. Efter afhentning i Suvarnabhum lufthavn i Bangkok køres du til indkvarteringen i de frivilliges hus i Ayuthaya.
Ankommer du tidligere koster hver ekstra overnatning inkl. kost 20 EURO. Vor samarbejdspartners hovedkontor ligger en times kørsel nord for Bangkoks lufthavn i Ayuthaya. | |
| | | |
| |
Arbejdssteder
Arbejdsstederne ligger i Bangkok og de nærliggende provinser Nakhon Nayok, Prachinburi, Pathumthani, Ayuthaya og Angthong. Eller i Chiang Mai og Nong Khai ca. 10 timers kørsel fra Bangkok. Rejsen dertil foregår i tog eller med bus og koster ca. 30 EURO.
| |
| | | |
| |
Sprog- og kulturundervisning
Du bliver orienteret om emner som kultur, skikke og sikkerhed. Du får lært dine første ord på thai, så du kan hilse på den rigtige måde og får en rundvisning i Ayuthaya, Thailands gamle hovedstad, med besøg i Wat Phra Ram, Wat Phanong Choeng og andre seværdigheder. Frokosten indtages på en lokal restaurant. Ugen bruges til at forberede arbejdsopholdet.
| |
| | | |
| |
Arbejdsområder | |
| | | |
| |
Ayuthaya eller Bangkokområdet
- Child development centers
- Primary schools
- Secondary schools
- Buddhisttempler
Chiang Mai og Nong Khai område
- Child development centers
- Primary schools
- Welfare school
| |
| | | |
| |
Frivilligt arbejde i Bangkok
| |
| | | |
| |
Child Development Centers
Child Development Centers ligger i fattige industriområder. Her kommer børn i alderen fra 2 til 6 år. Forældrene bringer deres børn om morgenen og henter dem igen efter arbejdstid. Deltagerne hjælper til med alle former for undervisning, sport, leg, sang, formning, dans etc. Det forventes at de frivillige er aktive og selv planlægger aktiviteter. Arbejdstiden er fra kl. 8 til 12, hvorefter man kan fortsætte arbejdet på den nærliggende folkeskole.
| |
| | | |
| |
Primary schools
Primary schools har børn i alderen fra 5 til 12 år med 10 til 40 elever i klassen afhængig af skolens størrelse og kvalitet. Lærerne hjælper med at planlægge undervisningen. Det drejer sig hovedsageligt om begynderengelsk med fokus på udtale.
| |
| | | |
| |
Secondary schools
Secondary schools ligger i de større byer og har elever fra 12 til 19 år. Det er store skoler med 1000 til 4000 elever. Engelsk er på alle skolerne første fremmedsprog, nogle skoler tilbyder også undervisning i fransk, tysk og italiensk. Har du et godt niveau i et af disse sprog bliver du sandsynligvis bedt om at undervise heri. Nogle skoler har op til 10 engelsklærere, hvoraf mange kun har et begrænset kendskab til sproget, så der er et stort behov for konversationstimer. Du kommer til at arbejde 4 til 5 timer hver dag, mandag-fredag.
| |
| | | |
| |
Buddhisttempler
Der er ca. 30.000 templer i Thailand, hvor munke lever og studerer religion. Alle disse templer modtager donationer til vedligeholdelse af bygninger og omgivelser. Munkene er engagerede i social velgørenhed, men har også i århundreder stået for undervisning af børn i Thailand. Du kommer til at hjælpe med engelskundervisning på ”primary- and secondary schools” niveau fra mandag fredag. Du vil dog ikke undervise munke. Børnehjem i Thailand er organiserede som skoler og en del af børnene på tempelskolerne er forældreløse eller kommer fra fattige familier.
| |
| | | |
| |
Frivilligt arbejde i Chiang Mai og Nong Khai
| |
| | | |
| |
Chiang Mai, også kaldet ”Nordens Rose”, er den gamle hovedstad i kongedømmet LannaThai og Thailands andenstørste by med mere end 1 million indbyggere. Afstanden til Bangkok er ca. 800 km. Nong Khai med ca. 10.000 indbyggere er en af de få grænseovergange mellem Thailand og Laos beliggende i den nordøstlige del af Thailand 615 km fra Bangkok.
| |
| |
Child development centers
Child development centres ligger i Mongkham og Pongyang, ca. en times kørsel fra Chiang Mai. De fleste børn kommer fra fattige familier og er fra 3 til 6 år. Mindst en af lærerne taler lidt engelsk. Deltagernes opgaver er at assistere lærerne med alt forefaldende arbejde, aktivere og underholde børnene. Der gives engelskundervisning på basisniveau igennem sang og tale. Arbejdstiden er 5 til 6 timer om dagen, mandag – fredag. Det er en god ide at tage noget undervisningsmateriale med, billedbøger, legetøj, ordbøger med billeder etc. Indkvarteringen er ved en værtsfamilie, ca. 1 km fra arbejdsstedet. Husk at medbringe håndklæde, solcreme, insektspray og soveunderlag.
| |
| | | |
| |
Undervisning i primary school
Ban Pongyangnai Primary school ligger i en lille landsby ca. 40 km nord for Chiang Mai. Der er 10 km til Mae Rim, den nærmeste by. På skolen er der er ca. 200 børn i alderen 3 til 15 år. Deltagernes opgaver er at undervise i engelsk på konversationsniveau og hjælpe med sportsundervisning. Lærerne vil også gerne øve sig og forbedre deres begrænsede kendskab til engelsk. Du arbejder mandag - fredag 4 til 5 timer per dag. Også her er undervisningsmaterialer meget velkomne. I weekenden kan man tage til Chiang Mai, Sankamphheng, Mae Sa Valley, Doi Pui Na tional Park eller til omkringliggende landsbyer. I Chiang Mai er der banker, internetcafeer og forretninger. Indkvarteringen er ved en værtsfamilie, ca. 2 km fra arbejdsstedet. Du får dit eget værelse med ventilator. Husk at medbringe håndklæder, sengetøj og et soveunderlag. Arbejdsopgaverne på primary school i Nong Khai er de samme som i Chiang Mai området.
| |
| | | |
| |
Welfare school i Nongkhai
Skolen ligger i Nongkhai provinsen, tæt ved grænsen til Laos og Thai Lao Friendship Bridge over Mekongfloden, der forbinder Nong Khai med Vientiane in Laos. På skolen er der forældreløse eller børn af fattige familier. De bor på skolen og får mad, tøj og andre nødvendigheder. Der er mulighed for at arbejde i børnehaven i nærheden, hvor de små fra 3 til 6 år tilbringer dagen eller i de andre klasser med elever fra 7 til 15 år.
Indkvarteringen er i et hus i byen Nongkhai, tæt ved Mekongfloden, et fredeligt og behageligt område. For at komme på arbejde skal du tage den lokale bus ”Songthyo”. Det koster ca. 1 EURO om dagen.
| |
| | | |
| |
Generelt om undervisning
Skoleferierne er fra marts til midten af maj og fra midten af september til november. I disse perioder arrangerer den lokale koordinator sommerskole i et privat hjem eller i et klasselokale i en kommuneskole. Børnene får undervisning og snacks. Deltagerne underviser 3 timer om dagen på sommerskolerne.
| |
| | | |
| |
Transport til Chiang Mai eller Nong Khai området
Deltagere som vælger at arbejde i Chiang Mai eller Nong Khai områderne rejser efter forberedelsesugen med enten bus eller tog og bliver afhentet ved ankomst. Rejsen med toget tager 10 timer og en enkeltbillet koster ca. 20 EURO. Med Thai Air varer rejsen ca. 1 time og koster ca. 50 EURO.
| |
| | | |
| |

Tilmelding Thailand Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER. | |
| | | |
| |
Inden du tager af sted
Det er en stor udfordring at bo og arbejde i et fattigt land. Det kræver mod og tilpasningsdygtighed. Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et nyt sprog etc. Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente, klimaet, maden, stemningen - alt er anderledes. I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk, social virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens. At deltage i arbejdsprogrammet kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til socialt arbejde. Samtidig giver det dig mulighed for at få unikke erfaringer og ikke at forglemme - en oplevelse for livet. | |
| | | |
| |
Bemærk
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, kan man ikke forvente europæiske standarder. Arbejdet er ikke som i Europa tilrettelagt efter ugeskemaer og lignende.
For at få alt til at fungere optimalt kræves en personlig indsats fra deltagernes side. | |
| | | |
| |
Priser i danske kroner, inklusiv introduktionsugen
| Uger | Pris | | | 4 | 8.797 | 5 | 9.319 | 6 | 9.841 | 7 | 10.363 | 8 | 10.886 | 9 | 11.356 | 10 | 11.826 | 11 | 12.296 | 12 | 12.766 |
|
| |
| | | |
| |
Inkluderet i prisen
- Afhentning og transport fra Bangkok lufthavn til hovedkontoret i Ayuthaya.
- Introduktionsugen med indføring i thailandsk sprog og kultur, ophold i en landsby, udflugter.
- Kost og logi (mandag-fredag) under hele opholdet og adgang til køkken.
- Hjælp og vejledning af koordinatoren under hele opholdet. Der refunderes ikke for mistede måltider, hvis du i fritiden rejser fra indkvarteringsstedet.
- Håndbog før afrejse.
- Hjælp og vejledning af koordinatoren under hele opholdet.
| |
| | | |
| |
Ikke inkluderet i prisen
- Visumgebyr.
- Forsikring.
- Rejse tur/retur Thailand.
- Udgifter til tøjvask, souvenirs, tempel og museumsbesøg, telefon, internet mm.
- Transport til og fra arbejdssted, ca. 1 EURO per dag.
- Transportudgifter under arbejdsophold. (ca. 20 kroner om dagen)
- Transport til Chiang Mai eller Nongkhai i tog eller bus, ca. 20 EURO.
| |
| | | |
| | | |
| |
Kort sommerophold fra 24. juni til 23. juli eller kort vinterophold fra 4. til 31. januar | |
| | | |
| |
Du bliver hentet i Bangkoks lufthavn og kørt til indkvarteringen på hovedkontoret i Ayuthaya. | |
| |
Orientering, sprog og kultur
De første 3 dage er der sprog- og kulturundervisning afvekslende med udflugter i Ayathaya, hvorefter det frivillige arbejde begynder på lokale skoler.
| |
| | | |
| |
Kost og logi 3 måltider mandag-fredag under hele opholdet. Indkvartering i enten hostel eller ved værtsfamilie.
| |
| |
Udflugter
Der er afsat 2 dage med overnatning til besøg af Bangkok og efterfølgende en 3 dages udflugt til Kanchanaburi ca. 128 km vest for Bangkok til bl.a. Erawan vandfaldet, museer og broen over River Kwai.
Der er inkluderet udflugter til Paraya, Jomtien Beach, Koh Lan og besøg af templer.
| |
| | | |
| |
Pris sommerprogram Sommerprogrampris: 9.811 Dkr. Programændringer kan forekomme.
| |
| | | |
| |

Tilmelding Thailand Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER. | |
| | | |
| |
Inden du tager af sted
Det er en stor udfordring at bo og arbejde i et land som Thailand. Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold. Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente, klimaet, maden, stemningen - alt er anderledes. I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk, social virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens. At deltage i arbejdsprogrammet kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til socialt arbejde. Samtidig giver det dig muligheden for at få unikke erfaringer og ikke at forglemme - en oplevelse for livet.
| |
| | | |
| |
Visum
Der kræves ikke visum for at besøge Thailand. Ved ankomst modtager du et transitvisum til 30 dages ophold. Et ophold i op til 60 dage kræver et turistvisum, som kan søges fra Danmark. Visum kan tidligst ansøges 90 dage før indrejse i Thailand. Har du planlagt at opholde dig mere end 60 dage i landet, skal du inden afrejse til Thailand kontakte den thailandske ambassade og søge et ”Non immigrant Visum”. Du modtager efter tilmelding et ”invitationsbrev” fra EXIS, som skal vedlægges visumansøgningen. Visaregler har tendens at ændre sig regelmæssigt, og EXIS anbefaler derfor at se på følgende hjemmeside for opdaterede ansøgningsformularer: klik Du kan også rejse ind i landet og få et 30 dages turistvisum i Bangkok lufthavn, hvorefter du inden udløbsperioden tager på udflugt over grænsen til fx Cambodja, Laos, eller Malaysia. Ved indrejsen får du på ny et 30 dages visum. Det er kun muligt at forlænge visumperioden på denne måde to gange og være 90 dage i landet. | |
| | | |
| | Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende os et tilmeldingsskema og e-maile et motivationsbrev på engelsk, hvor du kort præsenterer dig selv og skriver lidt om hvorfor du gerne vil arbejde frivilligt. | |
| | | |
| |
Husk at læse vores betingelser og generelle oplysninger, her: Betingelser | |
| | | |
| | | |