Erfaringer med EXIS i Ecuador

Siir fortæller...

Ecuador eventyr

Nu vil jeg endelig skrive om mit ophold i Ecuador. Efter sådan fantastisk tur skulle jeg lige have tid til at fordøje oplevelserne. Jeg tog af sted i juli 07 med rigtig store overvejelser om det nu var det jeg ville, om det var Exis, der var godt for mig, og i dag fortryder jeg intet og det var mit livs bedste beslutning. Det blev meget mere/bedre end hvad jeg kunne forvente og jeg savner Ecuador rigtig meget. Skolen i Ecuador er en af de bedste og smukkeste skoler som ligger meget centralt. De har rigtig gode lærere (de overvejer også at lave skolen om til en universit) og alle er meget hjælpsomme. Første dag fik vi en lille rundtur og introduktion. Jeg tog et 4 ugers spansk begynder kursus, og vil helt klart anbefale at tage ”intensivt” alene timer. Det er meget effektivt og man lærer så hurtigt. Skolens elever kommer fra vidt forskellige steder i verden: Frankrig, England, Finland, USA, Canada, Tyskland osv.

Jeg mødte nogle søde mennesker og vi rejste blandt andet til Galápagos øerne. Galápagos øerne var en af grundende til jeg valgte Ecuador, og jeg kan kun sige: TAG TIL GALÀPAGOS! Selvom det er dyrt er det værd, og når man nu kommer helt til Ecuador må man bare se de fortryllede øer med det utrolige dyreliv. Det er en anden verden derovre, en man må opleve og nyde. Skolen var meget hjælpsom med at hjælpe med at arrangere rejser hvis man havde nogle ønsker, og de har forskellige udflugter/aktiviteter hver uge til billige priser. Der er meget at se og gøre i Ecuador, alt fra at bestige store snedækkede vulkaner på 6000 meters højde, til at bade i varme kilder omgivet af grønne bjerge, til at springe fra store vandfald eller at gå shop-amok i Otavalos berømte marked. Naturen er helt klart storslået og tager pusten væk fra en. Man kan altid finde nogle man kan rejse rundt med, og det er ikke farligt, hvis man bare passer på og lærer lidt om kulturen.

Quito er en smuk by der strækker sig fra syd til nord med den store vulkan Pichincha der rejser sig i vest. Jeg kan også anbefale at tage ”el teleferico” op til Pichincha. Der får man en flot udsigt over hele Quito. I den gamle del er der flotte kirker, gader og smukke gamle huse. I den nye del i nord finder man næsten alt hvad man har brug for hvor der er store Shopping centre. Man behøver ikke at tage meget med, men husk et par festtøj, for Quito har også et godt natteliv og hyggelige barer. Men byen er oppe på 2800 meters højde og det kan være koldere end man tror. Så en god varm jakke og varmt tøj kan man ikke undvære. Jeg boede hos en dejlig og sød familie og fik også lavet lidt frivilligt arbejde med små børn på et børnehjem. Børnene elsker at have nogen at lege med og har brug for omsorg. De bliver også glade for gaver. Jeg havde forskelligt legetøj og skoleting med mig. Blandt andet fra LEGO, som gerne donerer til fattige børn/lande. Børnene bliver rigtig glade for gaverne.

Jeg blev i Ecuador ca. 1,5 måned, og ville have forlænget opholdet hvis jeg havde flere penge, for Sydamerika er fantastisk og der er meget mere at se. Så tag ud! Mød, oplev, lær og liv. Det har været en uforglemmelig oplevelse for mig og jeg vil rigtig gerne tilbage til Sydamerika en dag.

Nina fortæller

Vi startede med 2 ugers spansk i Quito, skolen var et rigtigt dejligt og centralt sted fra hvor vi boede, hvilket var super skønt. Derefter arbejdede vi på Sin Suluka i 4 uger. Sín Suluka var et spændende sted at være, der var helt små nyfødte spædbørn og voksne på 30 år. Så gruppen var rigtig bred hvilket gjorde det lidt svært at lave en aktivitet der kunne dække alles behov. Det var hårdt at se hvordan en hverdag kan være en kamp for at overleve. Men samtidigt er det en dejlig oplevelse at se den virkelig verden og hvor er de svage bare stærke hvis man kan sige det sådan? En anden ting der gjorde Sin Suluka til et svært sted at arbejde er at der er rigtig mange frivillige så eftersom vi ikke var så stærke med det spanske og andre er super dygtigt gjorde det svært at komme "ind" og føle at man virkelig gjorde en forskel. Måske man skulle undersøge hvor mange frivillige der var af gangen så der ikke var for mange og dermed ville flere af de fattige kunne få hjælp.
Derefter tog vi på Galapagos og arbejdede på Jatun Sacha. Det var SÅ stor en oplevelse. Det er enorm hårdt rent fysisk og sommetider kunne arbejdet føles lidt meningsløst, men det er det absolut ikke. Der er sket en kæmpe forskel siden Jatun Sacha kom til Galapagos og nu begynder de lokale så småt at åbne øjne og gøre det samme som vi gør på Jatun Sacha - Nemlig at genoprette naturen som den var oprindeligt! Det var et fantastisk sammenhold man får når en masse fra forskellige lande er samlet ude i en "jungle":) En ting vi fik at vide vi skulle medbringe var myggenet til sengen og gummi støvler. Men ALLE senge på stationen har myggenet og der er MASSER af gummistøvler. Så det var lidt unødvendigt at bruge penge på.
Men vi savner vores tid i Ecuador og ikke mindst på Galapagos øerne. Det er absolut ikke sidste gang vi vil arbejde frivillige.

Tak for alt. Hvis I har spørgsmål så lad os vide.

Lena fortæller...

Kære EXIS

eg vil bare fortælle dig, at jeg er kommet hjem fra Ecuador. Det gjorde jeg den 6 februar. Alt er gået rigtig godt og jeg har haft mange gode oplevelser og fået rigtig mange venner. Jeg kan anbefale jeres sprogskole. Der er en rar atmosfære og lærerne er dygtige. Mit arbejde var også meget interessant. Jeg arbejdede 2 steder først på cefoclac, som primært er for voksne synshandi-cappede og derefter på en skole for blinde børn, der hedder Mariana de Jesus.

Jeg fik gjort mig mange pædagogiske erfaringer og overvejelser. Endelig var der min værtsfamilie, som bare var alle tiders. Der blev også lidt tid til at rejse rundt. Ellers håber jeg du har det godt.

Aina fra Norge fortæller...

Hei alle sammen, ville bare takke for super service og god hjelp da jeg skulle dra til Quito, Ecuador i oktober. Har vært et fantastisk opphold. Både skole, familie og frivillig arbeider i et fengsel har vært alle en uforglemmelig opplevelse. Tusenhjertelig takk for alt. God jul og godt nyttår til alle:)

Jenny fra Sverige fortæller...

”No comprendo”,”Más despacio, por favor”…
Dessa var de två mest användbara fraserna under min första vecka i Ecuador. Jag förstår inte, kan ni tala långsammare tack. Men även om det kändes lite jobbigt just då så var det desto roligare när jag efter ett par veckor upptäckte att jag faktiskt kunde föra en normal konversation, kanske inte grammatiskt korrekt, men den jag talade med förstod. En annan kul överraskning var att på den lilla ytan som Ecuador upptar kan man sola och bada vid kusten, pruta på indianska marknader, bestiga vulkaner, bada i varma källor, se diverse djur som man inte ens kan se på zoo här, rida bland bergen och mycket mycket mer. Allt detta hade jag inte kunnat förvänta mig.

Lilla jag i stora världen
Sydamerika har länge intresserat mig, särskilt eftersom jag läste spanska i två år på gymnasiet och vill lära mig mer. Jag visste egentligen inte så mycket om Ecuador när jag bestämde mig för att åka, men såg det som en utmaning och en chans att lära mig massor. Jag är 21 år, bosatt i Borås för tillfället, och nyligen hemkommen från min två månaders resa med EXIS till Ecuador. Efter gymnasiet åkte jag till London och jobbade i ungefär ett år. Därefter kände jag att det var dags att prova på något helt nytt och beslutade mig för att åka ensam till Sydamerika. Ett beslut som jag inte har ång¬rat en enda sekund. Nästa projekt är att läsa vidare på universitet.

Indianer och bananer
Ecuador av alla ställen? Det var den vanligaste kommentaren jag fick höra när jag berättade för vänner att jag skulle resa dit. Associationerna jag fick när jag tänkte på landet var inte så många; några gamla skolkunskaper om indianer, bananplantage och fattigdom dök upp i huvudet. Nu vet jag att det lilla landet vid Sydamerikas östkust är så mycket mer. Quito, huvudstaden, skulle egent¬ligen kunna vara beläget vart som helst i världen, där finns höghus, shopping¬center, stora biografer och mycket annat. På landsbygden finns gårdar och indi¬aner, i många byar lever folk vad vi här i västvärlden skulle kalla primitivt. På det hela taget kan man säga att ecuadorianer är mycket vänliga och hjälpsamma. I ett land med fattigdom finns självklart också kriminalitet, Ecuador anses dock som det säkraste landet i Sydamerika avseende brottslighet.

Utflykter till Stilla Havskusten, en tripp till djungeln, bestigning av berg eller vulkaner, marknader och annat är att rekommendera. Dessutom är det billigt att resa runt med buss och bo på vandrarhem, så den som åker till Ecuador behöver aldrig bli uttråkad. Det finns något för alla; äventyrslysten, shoppingglad, kul¬turintresserad, fågelskådare, historiestudent eller bara ”ta det lugnt och koppla av”, Ecuador är så varierat att jag är helt övertygad om att det finns något för dig. Klimatet är behagligt och ganska varierande. Om du befinner dig i Quito kan du vänta dig strålande solsken och runt 25 grader varmt på förmiddagen, men räkna med att det börjar ösregna helt oväntat fram emot eftermiddagen. På kvällen kan det bli kyligt och temperaturen ligger runt 8 grader. Du bör ha med både badkläder och en varm jacka.

Från ”No comprendo” till chévere
Resan började med fyra veckors spanskstudier på Academia Latinoamericano, en skola där du är max fyra elever i en grupp. Stude¬randet blir intensivt och det är svårt att undvika att lära sig då språket talas hela tiden runt omkring dig.

Att börja med att läsa språk på en skola var idealiskt, man träffade massor av nya människor som alla var i ungefär samma situation; ensamma i ett främ¬mande land, många med volontärarbeten som väntade. Boende i värdfamilj passade mig perfekt eftersom man då måste prata spanska hela tiden. Även om den första dagen var lite jobbig och jag i stort sett inte för¬stod någonting av vad de sa så lärde man sig snabbt att förstå och familjen hade stor förståelse och hjälpte till så mycket de kunde.

Jag framför 40 spansktalande ungar
De fyra sista veckorna tillbringade jag mina dagar på en katolsk flickskola där jag hjälpte till som engelsklärare. Jag valde denna form av volontärarbete efter¬som jag har funderingar på att i framtiden utbilda mig till lärare och ville göra någon form av socialt arbete. Men för den som hellre vistas i naturen, kanske vill hjälpa till med något projekt i regnskogen finns det sådana alternativ. Eller vill du vara med att bygga bostäder åt fattiga, leka med fattiga barn på barnhem så går det mesta att ordna. Mina fyra veckor på skolan var otroligt lyckade, eleverna som var mellan fem och tolv år var jättesnälla och visade stor uppskattning för det jag gjorde. För dem är det jättekul med ett avbrott från vardagen i skolan med ett nytt ansikte från ett annat land. Även om jag inte har någon lä-rarutbildning så tror jag att man kan komma väldigt långt med motivation, förståelse och kreativitet. Trots att jag inte kunde prata flytande spanska så gick det att göra sig förstådd med teckenspråk, gester, teckningar och annat. Jag visste inte riktigt vad som väntade mig på skolan och hade nog inte kunnat föreställa mig själv framför ett 40-tal elever som i stort sett bara pratar spanska. Men det var helt klart en utmaning som jag tyckte om.

Tankar i efterhand
När jag satt på Landvetters flygplats på väg till Quito kändes det ganska overk¬ligt. Jag satt och försökte skriva ner vad jag hade för förväntningar med resan. Allt jag kunde komma på som jag ville lära mig, sprida till andra eller få ut själv skrev jag ner. När jag sedan på hemvägen funderade på hur mycket jag egent¬ligen fått ut av resan kom jag fram till att allt var högt över förväntningarna. Under mina två månader reste jag runt i Ecuador på helgerna och jag har sett de flesta stora platser, men fortfarande finns det massor av saker kvar att se och göra i landet. Jag har också lärt mig mycket om Ecuador och har fått mer förstå¬else för andra människor.

Helt klart är att jag har fått minnen för livet. Jag kommer nog aldrig att glömma hur eleverna som jag undervisade i engelska hade övat in tacktal till mig på min sista skoldag som gjorde att jag fick tårar i ögonen.

Tips till dig som funderar på att resa
Om du bestämt dig för att resa, tänk dig in i situationen. Hur kommer det att se ut? Hur ska jag agera? Det blir ju självklart aldrig som man föreställer sig saker, men det kan vara bra att ha funderat litegrann.

Var inte rädd för att resa ensam. Det är lättare att träffa nya människor när du reser ensam även om det kan kännas tryggare att ha med någon hemifrån.

Våga! Visst kan man bli lite orolig och tänka på alla hemska saker som kan hända. Men jag tror att av de allra flesta resor får man ut något positivt och ibland måste man ju våga chansa trots att man inte riktigt vet vad som väntar

Anne fortæller...

Jeg har jo været her i Ecuador i næsten 3 måneder nu. Skolen her er virkelig god, og jeg har lært rigtig meget på de 4 uger, jeg var der. Før jeg kom, kunne jeg ikke et ord spansk, og nu kan jeg fint klare mig:) Jeg kender andre der har gået på andre skoler, og de har lært meget mindre end mig på samme tid, så jeg synes, at skolen er rigtig god.

På mit arbejde faldt jeg hurtigt til (jeg arbejder med gadebørn). Arbejdstiden er 9-13. Den første dag var lidt skræmmende: Jeg kom ind på centret, som er ret fattigt, og jeg blev mødt af nogle store høje sorte mænd (22 år), der bare stod og kiggede på mig - følte mig virkelig lille og meget dårlig til spansk. Men de viste mig rundt (centret består af et rum med bordfodbold og et tv + en bænk, og et andet rum hvor der er lektie-hjælp). Der er børn i alderen 3-15 år - det er dem der får hjælp til lektierne, eller også lærer vi dem farverne, tallene eller lærer dem at læse og regne. Så er der unge (mest fyre) i alderen 16-24 år - de kommer bare på centret og hænger ud. Der har været nogle problemer med nogle af de store fyre, så centret har været lukket et kort stykke tid, men de er vist blevet løst.

I starten brød jeg mig ikke om de store, for de er meget nærgående, og at jeg er lyshåret hjælper bestemt ikke. Men efter den første uge fik jeg sat mig i respekt, så hvis de gør ubehagelige tilnærmelser, så får de hug (altså jeg skælder ud). Så nu har jeg et godt forhold til dem, og vi snakker fint sammen.
De små børn (dem mellem 3 og 15) er herlige. Jeg har selvfølgelig nogle ynglinge, og jeg kommer til at savne dem rigtig meget. De er alle så ligetil og i starten, hvor jeg ikke kunne snakke så meget med dem, tog de mig til sig alligevel lige med det sammen. Jeg får knus og glade smil hver dag. Der er ikke noget bedre, end når der kommer en lille flok hen, som alle vil give/have knus - de er så søde! Man lærer hurtigt, hvad de forskellige har brug for - og jeg sidder hver dag og laver regnestykker til dem, eller læser diktat for dem.

Hvis kommende frivillige har lyst til at donere til hjemmet, så er der mest brug for papir/hæfter, tegne/malebøger og puslespil (børnene elsker puslespil! Men de må helst ikke være for svære, for det er mest de helt små, der bruger dem).

Jeg elsker at komme på centret, og jeg kan varmt anbefale det. Jeg arbejder på "La Marin" og kender nogle der arbejder på "Terminal Terreste", det er samme projekt, men "Terminal Terreste" er ikke et nært så godt sted (har også været der på besøg). Dem på "Terminal Terreste" har følt sig over-flødige, fordi de børn der kommer på centret ikke har særlig meget brug for det, og de frivillige har heller ikke så godt et forhold indbyrdes. På "La Marin", hvor jeg arbejder, er der langt flere børn, der har brug for værestedet, og os frivillige har et bedre forhold til hinanden. Men det er også noget, som vi har sagt til skolen, sådan at de kan overveje hvorvidt de skal bruge "Terminal Terreste".

Min familie har også været helt fantastisk, og de har taget mig til sig med det samme. Som de siger, er jeg jo en del af familien. Det er virkelig rart, for man er jo langt væk hjemmefra.

Jeg har kun varme ting at sige om mit ophold, og ecuadorianere er et varmt folkefærd (selvom der jo selvfølgelig også altid er skiderikker - men det er der jo i alle lande). Landet/naturen er så flot, og mine venner hernede og jeg har været på mange ture hver weekend. Og jeg kan med glæde anbefale andre at tage hertil.

Sarah, som arbejdede på Galapagos fortæller:

Mit ophold har været helt fantastisk dejligt og ikke mindst spændende. Galapagos var selvfølgelig det bedste af de 2 ting, ingen tvivl om det. Quito i sig selv er ikke en by efter mit hoved, men selvfølgelig altid en oplevelse. Galapagos til gengæld var alle tiders, så berigende at møde alle de flinke mennesker og nye venner fra arbejdet. Dog vil jeg mene at arbejdet i sig selv, ikke har sååååå meget igen med bevaring og naturbeskyttelse - vi brugte megen tid på at bekæmpe brombær, luge ukrudt og plante pebre og tomater. Til gengæld var personalet utrolig søde og vil bestemt gerne ud at rejse med jeres organisation igen, næste gang bliver det Costa Rica tror jeg.

Peter

Jeg tog til Quito i håb om at lære spansk. Jeg besluttede derfor at tage 12 uger på sprogskolen og for at sige det lige ud: Det har været intet som forventet. Sprogskolen var intet mindre end fremragende. Aldrig har jeg haft så intens undervisning og lært så hurtigt. (Selvom jeg havde spansk 3 år i gymnasiet startede jeg stadigvæk på niveau: "Verber i nutid" da næsten alt var glemt).
Det er dog helt surrealistisk at tænke på hvor meget jeg lærte på 12 uger. Jeg sluttede på et niveau efter 12 uger hvor jeg kan forstå spansk "flydende".
Dvs. jeg forstår den normale ecuadorianer fyldt ud hvis han ikke bruger alt for meget slang. Det var meget positivt overraskende.
Familien jeg boede hos kunne ikke være bedre. Udover at være min familie var min far f.eks. min bedste ven. Vi ville tage i byen sammen og han ville hjælpe med hvilket som helst problem jeg havde.
Da der går omkring 50 på skolen og mere end halvdelen normalt er friske unge mennesker som har lyst til at lære kultur, rejse, og feste er man aldrig alene.
Derudover er der "Gringo-diskoteker" med flere rejsende end lokale. Så hvis nogle skulle have lyst til at øve deres norske, svenske, hollandske osv. er der også rig chance for det.
Hvis jeg skulle nævne de negative ting om mit ophold ville det være: 1) En smule omkring maden. Der er masser af billig frugt og det er rigtig lækker, og de har en masse lokale delikatesser. Men de har også rigtig meget ris, og ingen sovs dertil. Man vænner sig dog hurtigt til det og man kan jo altid selv supplere.
Den anden ting er selve klimaet. Det er dejlig varmt når solen skinner men når den er væk og det regner så er det koldt. Stranden med 24/7 solskin er dog altid kun 5-10 timer væk i bus så der bestemmer man også selv.

Casper

Jeg har haft et pragtfuldt ophold og har været meget tilfreds med det hele.
Har haft en dejlig værtsfamilie - søde, hjælpsomme, opmærksomme, og gode til at engagere én i samtaler passende til det niveau man var nået til i sprogskolen. For ikke at tale om at maden var en oplevelse i sig selv. Meget velsmagende.
Afhentning og indkvartering forløb problemfrit og de bragte mig endda også til lufthavnen i forbindelse med min afrejse.

Skolen har et godt fagligt niveau, med kompetente lærere og hjælpsomt og kærligt personale. Synes selv jeg har lært meget på mine 4 ugers undervisning, og kan bestemt anbefale andre at tage afsted, selvom man ikke har haft spansk forinden. Man lærer hurtigt, hvis man da ellers er indstillet på at lære og bruge sit spanske. Ecuador er et godt sted at lære sproget, da der efter min opfattelse tales lidt langsommere end i f.eks. Spanien, og desuden er accenten meget lettere forståelig.

Det frivillige arbejde på Galápagos var en kæmpe oplevelse, som jeg har nydt meget. Jeg kunne rigtig godt lide livet på stationen, og de muligheder som bød sig til for at komme på ture m.m. i weekenderne. Personalet var venligt og imødekommende, og atmosfæren på stedet god. Mht. arbejdet - nuvel, det kræver måske ikke den store tankevirksomhed, og ja man bruger meget machete, men jeg synes det var rigtig dejligt at få lov at lave noget fysisk arbejde. Desuden er der mulighed for at arbejde med personlige projekter, efter aftale med koordinatoren, så hvis man har specifikke ønsker til bestemte arbejdsområder, kan de til en vis udstrækning imødekommes. Eksempler herpå var observation af fugle, eksperimenter med såningsprocedurer, fremstilling og opsætning af rottefælder m.m. Dejligt, dejligt, dejligt ophold, som jeg altid vil huske.

Hvis jeg skal sige noget dårligt, så må det være koordinationen af de informationsmøder om det frivillige arbejde, som foregik på skolen. Her blev alle typer af arbejde gennemgået på samme møde, og der var derfor en masse information om psykologi m.m. som var relevant for de der skulle arbejde med gadebørn o.l. Af i alt 2-2½ times møde var måske 5 minutter relevant for Galápagos frivillige, og der var en del forvirring omkring, hvorvidt vi skulle skrive CV/ansøgning og underskrive en kontrakt, som vi tydeligvis ikke kunne efterleve, da det blandt andet indeholdt ugentlige møder med skolens koordinator under arbejdet. Det løste sig nu uden større problemer, og var ingen større ulejlighed for mig, men hvis jeg skal nævne noget dårligt, må det som sagt være det.

Tak for en god tur. Jeg rejser gerne med jer igen, hvis jeg en dag får mulighed for det, og jeg har allerede anbefalet jer til venner og bekendte.

Laura

Turen til Ecuador var helt fantastisk.
Ved værtsfamilien var alt helt fint. Der var rent, pænt og maden var god. Mine to rejsekammerater og jeg fik det anordnet sådan, at vi boede ved samme værtsfamilie. Det var bare en super ordning.
Vi gik i skole i to uger og i den tid var både lærere, kontoransatte og chefen meget søde, hjælpsomme og tålmodige. Vi havde to lærere: Mabel og Yolanda. Begge var meget kompetente. Vi bestilte ekstra eftermiddagsundervisning også, og der var læreren meget sød og dygtig. Det var i øvrigt intet problem at få ekstra undervisning. Kontoret og Patty hjalp os, så vi kunne starte samme eftermiddag med ekstratimerne. Det var rigtig fint. Kort sagt er jeg meget overrasket over, hvor hjælpsomme de var på skolen, når man tænker på, at der hver mandag starter nye elever med præcis de samme spørgsmål som dem fra ugen før. Man følte at der altid var tid til en.

Arbejdet på værestedet for de hjemløse var så om så. Med Nina, Kristian og jeg var vi 9 frivillige og jeg syntes ret ofte, at der var alt for lidt at lave. Jeg følte mig tit unyttig, og at jeg lige så godt kunne være et andet sted.
Nina derimod syntes det var rigtig godt, så det afhænger selvfølgelig af øjnenen der ser.
Vi fik givet mange knus, spillet fodbold, spillet meget UNO, leget med LEGO og holdt meget i hånd med de mindste, så på den måde har det været dejligt at kunne dele ud af ens "overskud". Udover det at lege med de små, var det at hjælpe med lektierne også tilfredsstillende. Overordnet set har det været en god oplevelse at arbejde på La Marin, men hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg vælge et projekt med knap så mange frivillige. Det skal lige tilføjes at de andre frivillige fra hhv. Tyskland, Schweiz og Holland var søde og forstående, det samme var lederen Mario og hans fastansatte.

Kontakten med jer, EXIS, har været imponerende god, og jeg har været vildt overrasket og glad for jeres hurtige og venlige svar. Det har været meget let at få arrangeret turen til Ecuador med jeres hjælp.

Jysk Rejsebureau, og min rejseagent Janni Brodersen, har ligeledes været rigtig god. Der var problemer med min E-ticket i Ecuador, da jeg skulle forlade landet. Jeg ringede til Janni B. fra lufthavnen I Ecuador og hun klarede hurtigt problemet.
Tusind tak for en 100% god oplevelse med jer. Jeg vil varmt anbefale jer til andre rejse-klare.

Anne Sofie fortæller.......

Jeg kom hjem for ca. to uger siden. Det var en helt vidunderlig tur, som helt bestemt overgik alle forventninger! 
Jeg kan kun anbefale det til alle andre, som ønsker at rejse med jer!