EXIS HOME
EXIS Sprog- kultur- og arbejdsophold
Sitemap   Dansk   Engelsk   Fransk
Sydafrika
Introduktion
Programmerne
» Humanitært arbejde
Indkvartering & kost
Programpris
Startdatoer
» Tilmelding Sydafrika
Generelle oplysninger
Betalingsbetingelser
Referencer/Rejsebreve
A til Z

Forside » Referencer » Referencer Sydafrika    
       
  Sydafrika    
       
 

Stine fortæller...

Alpha school er en skole for børn fra ca. 5-18 år med autisme. Skolen ligger i Woodstock. Skolen har ca. 9 klasser hvor børnene er fordelt efter alder og færdigheder dvs. hvor kraftig deres autisme diagnose er. Den yngste klasse er observationsklasse, hvor børnene komme fra de er 3-5 år, når de har vist tegn på autisme. Her øver man almindelige færdigheder som at spise, tage tøj på, lege, gå på toilettet med mere. Ting som vil gøre deres hverdag lettere.

Selv op i de ældste klasser vil det for nogles vedkommende være de samme ting men arbejder med. Det skulle gerne udvikle sig til, at de som 18 årige vil være klar til at komme ud og arbejde på en fabrik eller lignende. Desværre er der også nogle, som ender på gaden da forældrene ikke har råd til at have dem hjemme.

Man kan som frivillig vælge at følge en eller flere klasser i en periode, så det er muligt at opleve forskellige klasser dvs. forskellige aldre, børn, kompetencer og ikke mindst forskellige lærere og deres undervisnings-metoder.

På skolen arbejder en "cranium therapist", en talepædagog og en fysio-terapeut med den sproglige og motoriske aspekter af udviklingen, og udvikler planer sammen med læreren. Det er som frivillig muligt at følge med og kigge dem lidt over skulderen i deres arbejde med børnene. En skoledag indeholder som regel følgende med børnene: aktivere dem, hjælpe dem med maden, toiletbesøg, udeleg mm. Der arrangeres også udflugter med børnene. For eksempel ridning, legeland, koncerter mm. Der tales som regel engelsk mellem lærerne. Mellem børn og lærere foregår det på engelsk og forskellige afrikanske sprog. Da mange af de autistiske børn ikke har tale foregår meget også på tegn og kropssprog. Det er derfor intet problem at kommunikere. Man bliver som frivillig taget godt imod på Alpha School af lærere og leder. Hvis man er engageret og har god forståelse for børnene vil man hurtigt kunne få tildelt ansvar og blive taget med til arrangementer udenfor skolen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

» Top

 
 

Camilla fortæller....

Jeg elskede mit ophold i Cape Town. Jeg er ikke sikker på hvad mine forventninger var, så jeg kan ikke sige at oplevelsen levede op til mine forventninger. Hele turen indeholdte ting som overraskede mig, chokerede mig og glædede mig. Jeg endte med at arbejde på 'Kiddies College' hvor jeg faldt rigtig godt i spænd med personalet. Det var er én stor familie og de tog imod mig med åbne arme og fik mig til at føle at jeg var en del af deres fælles. Jeg endte også op med at holde af min værtsmor. Hun er en speciel dame vis personlighed jeg højst sandsynlig aldrig vil glemme. At tage til Cape Town og kaste mig ud i noget så ukendt, er det bedste valg jeg nogensinde har taget. Jeg vil dog sige at alt ikke var perfekt, men igen - hvis man forventer dét kan man kun blive skuffet. Sådan vil det være i enhver situation. Tak for muligheden.
 
I må meget gerne give min mail til alle dem som vil til Sydafrika. Det ville glæde mig hvis jeg kunne hjælpe nogen til at beslutte sig eller forberede sig til en af de fedeste oplevelser i deres liv.

 
 

» Top

 
 

Martin fortæller.....

Opholdet i Cape Town var fra første sekund fantastisk, udviklende, anderledes og selvudviklende.
Jeg arbejde to forskellige steder, foodbank og kiddies college. Begge steder var folk meget imødekommende, og gode til at tage imod en som ny.
Jeg endte med i den sidste halvdel af mit ophold, kun at arbejde ved kiddies. Mest fordi det var en del mere spændende, iforhold til foodbank hvor
hverdagen godt kunne blive lidt triviel. 
Kiddies var et fabelagtigt sted, og jeg vil tro alle der bare kan lide børn lidt - vil elske det. Det gjorde jeg i hvert fald, og kan varmt anbefale det til andre.
Min værtsmor Muriel, var nok udover kiddies college, med til at gøre mit ophold så godt som det var. Muriel er en varm person der tager sig godt af sine ''students'', og utroligt behjælpelig med hvad det end måtte være. Fra første dag, gjorde hun alt i sin magt for at jeg skulle føle mig hjemme, og man kan vel næppe give hende en større kompliment, end at det var hvad jeg gjorde. 
Det eneste negative jeg har at sige om programmet i cape town, er introforløbets udformning. Programmet virkede noget tyndt og ustruktureret. 
Jeg var noget i tvivl om koordinatorens egentlige rolle, eftersom det eneste hun rigtigt foretog sig, var at uddele en folder med samme info man allerede havde fået hjemmefra, og så ellers bringe en ind til cape town og sætte en af. Her fik man udpeget togstationen, og kunne så selv finde hjem. Ikke at man ikke fandt hjem, men man stod lidt tilbage med følelsen af at man blot, var noget der skulle overstås. 
Men for at runde af, vil jeg sige at hele rejsen har været den største oplevelse i mit liv hidtil, og at forløbet igennem exis har levet op til mine forventninger.
Jeg har allerede, og vil gøre det igen anbefale exis varmt til mine venner. 
kh.

 
 
» Top
 
 

Louise fortæller...

Hej i Danmark!
Saa er jeg kommet til Sydafrika, og her er laekkert! Jeg bor ved en rigtig soed pige i en forstad til Cape Town, i et dejligt kvarter.

Jeg er begyndt at gaa paa sprogskolen, for at laere engelsk... Det er ikke den bedste undervisning, jeg laerer vist mere bare af at snakke med sydafrikanerne. Men jeg har moedt tre tyske piger paa skolen, som jeg har snakket en del med, saa det er udmaerket.

Igaar var jeg i teatret og paa restaurant med pigen jeg bor ved og nogle af hendes venner. Det var hyggeligt, og hun er heldigvis kun omkring 30 aar, saa vi har det sjovt sammen.

Idag har vi vaeret paa et transplantation museum paa et hospital med skolen, hvor verdens foerste hjertetransplantation blev udfoert. Det var faktisk ganske interessant og laererigt.

Imorgen skal vi til stranden hele dagen - det bliver laekkert, det har vaeret rigtig varmt idag. De foerste par dage var det dog ikke saa varmt, men det skulle blive varmere nu her, hvor sommeren naermer sig...!
Ha det godt.

Og mere fra Louise...

Hej - så er der mail fra Sydafrika igen...

Jeg arbejder fortsat på børnehospitalet, dog ikke hver dag. Der er ikke så meget for mig at lave, og tiden går ofte meget langsomt, når jeg er der...
Men der er også gode øjeblikke, f.eks. er der en lille dreng (ca 2 år, hans mor kunne ikke huske, hvornår han blev født!), som jeg er særlig glad for. I de første par uger, jeg var der, smilede han aldrig, og han sagde aldrig noget. Men eftersom jeg har lært ham bedre at kende, kan jeg nogen gange få ham til at smile, og det er jo bare herligt! Jeg overvejer at tage ham med hjem til Danmark..!

I sidste uge var jeg ved Cape Point, hvor det siges at Atlanterhavet og det Indiske Ocean mødes, og Kap det Gode Håb, hvor hollænderne vist først kom til, da de sejlede til SA. Det er et utroligt smukt område, og jeg brugte flere timer på at gå rundt der, sammen med to fra sprogskolen - og jeg fik taget en ordentlig masse billeder! Derudover så vi en pingvinkoloni, dem er der i øvrigt mange af hernede. Det er nogle sjove, små nogen, de afrikanske pingviner!

Torsdag blev Cathy, som jeg bor ved, indlagt på hospitalet, hun har en medfødt lungesygdom, og bliver som regel indlagt en eller to gange om året, siger hun. Så jeg passede hus og katte alene i tre dage, hun kom hjem i går eftermiddags, hvilket var rart, selvom det ikke var helt dårligt at have eget hus i Cape Town!

I weekenden var jeg til koncert med Art Garfunkel, udendoers. Alle kom to timer før koncerten skulle starte for at have picnic, hvilket er meget traditionelt for sydafrikanerne. Det var rigtig hyggeligt, alle sad med kiks og vin og ventede på musikken. Og Art var ganske glimrende; han spillede alle de gode gamle Simon&Garfunkel-sange, bl.a. Mrs Robinson, Cecilia og til slut Sound of Silence. Det var helt perfekt... Ha det rigtig godt.

 
 
» Top
   


Dansk | Engelsk | Fransk | EXIS | Kontakt os | Sitemap | © 2007-2009 | Opdateret: 27-02-2010