EXIS HOME
EXIS Sprog- kultur- og arbejdsophold
Sitemap   Dansk   Engelsk   Fransk
Bolivia
Introduktion
Sprogprogram Bolivia
» Kursusstart
» Priser sprogprogrammet
Sprog og Arbejde
» Frivilligt arbejde
» Priser sprog & arbejde
Tilmeldingsformular
Generelle oplysninger
Betalingsbetingelser
Referencer
A til Z

Forside » Latin Amerika » Bolivia    
       
  Bolivia    
       
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Bolivia
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

   
       
 
Introduktion Bolivia
Befolkning: 30% Quechua indianere, ca. 25% mestizer, 30% Aymará indianere,
ca. 15% europæere
Indbyggerantal: 8.35 mio
Største byer: La Paz (2.4 mio indbyggere) og Sucre (130.000 indbyggere)
Styreform: Republik parlamentarisk demokrati
Tid: Dansk tid minus 5 timer
Areal: 1.098.580 km2 (Danmark ca. 45.000 km2)
Nabolande: Peru, Paraguay, Argentina, Brasilien, Chile
Møntfod: 1 BOB = 0.694282 DKK
 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

 

 

 

 

Sucre

 

 

Sucre

 

 

Sucre

 

 

Sucre

 

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

Bolivia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     
 

Introduktion
Sprog- og arbejdsprogrammet kombinerer spanskundervisning og ulønnet, frivilligt arbejde i sociale institutioner eller nationalparker.
Det frivillige arbejde er en enestående mulighed for at opleve landet, kulturen og den lokale befolkning på nærmeste hold. For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig.

Du kan naturligvis også vælge udelukkende at deltage i den intensive sprogundervisning.

 
     
 

Landet
Bolivia er beliggende midt i Andesbjergene med grænser til Peru, Paraguay, Argentina, Brasilien og Chile. Det er det højest beliggende og mest isolerede land i Sydamerika og har stadig områder, der er forholdsvist uberørte af den vestlige livsstil. På grund af landets størrelse - det dobbelte af Spanien - har Bolivia næsten ethvert tænkeligt klima og terræn lige  fra  snedækkede tinder på over 6.000 meter til subtropisk lavland og fugtige regnskove i det bolivianske Amazonebassin.

I 1880 blev Bolivia efter Stillehavskrigen med Chile afskåret fra havet. Titicaca-søen, den højest beliggende sejlbare indlandssø i verden, kompenserer dog for denne mangel med krystalblåt vand, sivbåde og øer med pre-colombianske ruiner.

 
     
 

Religion
Selv om 95 % af den bolivianske befolkning føler sig som del af den romersk-katolske kirke, har over halvdelen af befolkningen bibeholdt de traditionelle indianske trosretninger og værdisæt.
Besøgende møder et venligt og fascinerende folk, hvis levevis er fyldt af modstridende doktriner, ritualer og overtro.
I Bolivia findes nogle af kontinentets bedste muligheder for at se det sydamerikanske dyreliv, fx jaguar, lama, myresluger, chinchilla, kondor og den sjældne brillebjørn.

 
     
 

Sucre
I 1987 blev Sucre udnævnt til "Patrimonio Cultural de la Humanidad" af UNESCO.

Byen kaldes også ”Den Hvide By” på grund af dens utallige koloniale bygninger, der alle er malet hvide og med skinnende røde tegltage. Det er en forholdsvis lille by med ca. 130.000 indbyggere. Byen ligger omgivet af lave bjerge i en af Andelsbjergenes dale.
Sucre er en af Bolivias vigtigste universitetsbyer og et kendt center for undervisning og progressiv tankegang.

Sucre og de nærliggende landsbyer har en stor indiansk befolkning, der har bibeholdt deres skikke og farverige beklædning. Lokale såvel som turister tiltrækkes af de mange markeder, hvor mad, tekstiler og andre produkter sælges efter lange forhandlinger om prisen.

Med de lave priser på indenrigsfly er Sucre en god base for at opleve andre dele af Bolivia.

 
 
 
     
 

Sprogprogram
Skolen
Den ligger i hjertet af Sucre, kun få blokke fra byens centrum, i et smukt toetagers hus bygget i kolonistil. Der er 7 klasselokaler, køkken, tv-stue, to terrasser, en indendørs patio og en lille swimming pool.

På skolen er der plads til 40 studerende ad gangen, hvoraf ca. halvdelen er fra Europa, mens den anden halvdel er fra Nordamerika.
Alle lærere er omhyggeligt udvalgt i kraft af deres kvalifikationer og erfaring inden for undervisning i spansk som fremmedsprog. Nogle af dem har Ph.d. eller mastergrad i spansk og litteratur, historie eller latinamerikanske kultur. De deltager hvert år i specialkurser for at vedligeholde og udbygge deres kundskaber.

De studerende undervises 4 timer om dagen mellem kl. 8 og 12.50. Hver lektion er på 60 minutter. Det maksimale antal studerende per klasse er 4 og der er i gennemsnit 2 studerende i hver klasse.

Skolen i Bolivia er en af tre internationalt anerkendte skoler, som alle arbejder under samme ledelse. De to andre skoler ligger i henholdsvis Ecuador og Peru. Du kan til enhver tid skifte fra det ene land til det andet. Efter endt kursusophold i et af de tre lande kan du vælge et frivilligt arbejdsophold i enten Bolivia, Ecuador eller Peru.

Kontakt venligst info@exis.dk for oplysninger om arbejdsprogrammerne i Ecuador og Peru.

 
     
 

De første dage
Du bliver ved ankomst afhentet i lufthavnen og kørt til din værtsfamilie. Den første kursusdag følger din værtsfamilie dig hen til skolen, hvor du bliver budt velkommen og får information om skolen, opholdet ved en værtsfamilie, byen og den bolivianske kultur. Desuden vil du blive vist rundt i byen.

Den første mandag er der ikke almindelig spanskundervisning. Efter en niveautest og en samtale med skolens undervisningsansvarlige placeres du i en klasse, der svarer til dit niveau i spansk og sprogopholdet kan begynde.

 
     
 

Aktiviteter
Organiserede aktiviteter eller ture tilbydes 2-3 gange om ugen. Skolen organiserer både mindre ture i Sucre og ekskursioner til steder udenfor byen. Turene ud af byen koster 10-25 US dollars per person og inkluderer sædvanligvis transport med bus, mad osv.

På skolen tilbydes desuden aktiviteter som fx små foredrag, turistinformation, fester, madlavningskurser, kortspil, videoer på spansk etc.
Bemærk: Du vil muligvis skulle betale et mindre beløb til busbilletter, adgang til museer, dansetimer etc.

 
     
 

Kursusstart
Der er kursusstart hver mandag året rundt med ankomst til værtsfamilien søndag. Skolen er lukket fra den 17. december til første uge i januar.
Der undervises ikke på følgende datoer:

  • 1. maj: Den Internationale Arbejderdag
  • 24.-26. maj: Festligheder i forbindelse med Bolivias uafhængighedsdag
  • 8. september: Virgen de Guadalupe.
 
     
 

Værtsfamilierne
Under sprogkurset bliver du indkvarteret ved en boliviansk værtsfamilie. Familierne tilhører den bolivianske middelklasse, men man skal ikke forvente en levestandard, der kan sammenlignes med en europæisk middelklassefamilie.

Du får dit eget værelse, med mindre andet ønskes. Du skal normalt dele badeværelse med andre i familien. Værtsfamilierne bor i kvarterer, der normalt ikke ligger længere end 20 til 30 minutters gang fra skolen, og de fleste bor indenfor en afstand af 5 til 15 minutter.

 
     
 

Priser for sprogkurser

Uger
Pris

2
4.160
3
6.045
4
7.930
5
9.815
6

11.700

7

13.585

 
8
15.470
 
9
17.355
 
10
19.240
 
11

21.125

12

23.010

Kontakt venligst info@exis.dk for oplysninger om pris på længere sprogkursusophold.

 
     
 

Inkluderet i prisen

  • Afhentning i lufthavn.
  • Intensiv sprogundervisning med højt uddannede, kompetente og meget motiverede lærere.
  • Indkvartering i enkeltværelse ved en omhyggeligt udvalgt boliviansk værtsfamilie med halvpension (morgenmad og frokost) samt tøjvask 1 gang ugentligt.
  • Bøger og undervisningsmaterialer.
  • Test og ugentlige evalueringer.
  • Diplom og niveaubedømmelse ved afsluttet kursus.
  • Længere ekskursioner og specielle aktiviteter til kostpris.
  • Postafsendelse, bagageopbevaring, opbevaring af værdigenstande og e-mail service.
 
     
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Bolivia
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER

 
 

 

 
 

Sprog- og arbejdsprogram
I lighed med EXIS’ programmer i Costa Rica, Guatemala, Peru og Ecuador er der også i Bolivia mulighed for at kombinere sprogopholdet med forskellige former for frivilligt, ulønnet arbejde. Du kan bl.a. vælge at arbejde på hospitaler, plejehjem, børnehjem, med handicappede eller i nationalparker. Arbejdet organiseres i samarbejde med sprogskolen og lokale bolivianske organisationer og institutioner.

Det kombinerede sprog- og arbejdsprogram består af minimum 2 ugers sprogundervisning som beskrevet ovenfor efterfulgt af frivilligt arbejde af en varighed på 4-24 ugers varighed. For nybegyndere kræves minimum 4 ugers indledende spanskkursus. Under sprogkurset vil du af skolens koordinator blive introduceret nærmere til de forskellige muligheder, der er for at arbejde som frivillig.

For at deltage i sprog- og arbejdsprogrammet skal du være udadvendt og selvstændig, være fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig. Arbejdet kræver fleksibilitet, initiativ, modenhed og gå-på-mod.

 
     
  Eksempler på frivilligt arbejde
I det nedenstående finder du eksempler på placeringssteder for det frivillige arbejde. Bemærk venligst, at beskrivelsen er vejledende, da indholdet af det frivillige arbejde afhænger af den enkelte institutions behov og dine erfaringer og kvalifikationer.
 
     
 

Kvindefængslet San Roque
Frivillige hjælper mødrene og deres mindre børn, som bor sammen i kvindefængslet ”San Roque” i Sucre. De ældre børn besøger deres mødre i weekender. Der er behov for kreative frivillige, der kan undervise i engelsk og hjælpe med håndarbejde, tegne, synge og underholde børnene.

 
     
 

Børnehave for fattige børn
En vuggestue og børnehave til ca. 30 børn i alderen 1-6 år, hvor børnene fra mandag til fredag, får morgenmad og frokost. Her kommer børn, hvis mødre er prostituerede, voldsramte eller fattige. Hjemmet har stor betydning for børnene, som ellers ville være overladt til sig selv hele dagen. De frivillige assisterer pædagogerne med alle aktiviteter, lærer de ældste af børnene alfabetet, lærer dem at tælle, kende navne på farver, hjælper med tegning, maling, klipning, sang, dans og leg. Hjemmet mangler spil, farvebøger, (farve) blyanter og andet undervisningsmateriale, men også pulvermælk, børnetøj, sko, sæbe, shampoo etc. På grund af sommerferie er der lukket fra midt i december til midt i februar.

 
     
 

Center med efterskoleaktiviteter
Dette center tilbyder ekstra undervisning til børn i alderen 4 til 15 år. Det ligger i et fattigt forstadskvarter til Sucre. De ældste børn kan få rådgivning om mulighederne for videreuddannelse. Derudover tilbydes fritidsaktiviteter, oplæring i et håndværk, lægehjælp og madordninger.
Børnene kommer fra indianske familier, som er flyttet til hovedstaden i håb om at få bedre vilkår. De fleste familier overlever ved at sælge grøntsager på markedspladser i området. Hjemmet modtager ca. 40 børn om formiddagen og 90 til 150 om eftermiddagen. Frivillige kan undervise i fag som matematik, engelsk, historie, kemi, geografi, alt afhængig af spanskkundskaber, men også hjælpe til med daglige opgaver som opvask, madlavning, maling af hjemmet etc. På grund af sommerferie er der lukket fra midt i december til midt i februar.

 
     
 

Kulturcenter
Centrets formål er at udvikle børns læsefærdigheder, gøre biblioteker mere tilgængelige og forsyne sygehuse, fængsler og fattige nabolag med bøger, arrangere bogmesser og andre begivenheder. Centret har et område, hvor børn introduceres til læsning og møder hinanden på tværs af klasseskel. Biblioteker er åbent både for elever og professionelle. Tekniske workshops er fællesarealer, for unge der gerne vil lære et håndværk.
Opgaver til frivillige i de forskellige projekter kan være:

  • workshops i kunsthåndværk eller miljøbevidsthed for børn fra 4 til 14 år.
  • arbejde i biblioteket.
  • lektiehjælp for elever fra 7 til 18 år, især i matematik, samfundsfag, naturfag og sprog.
  • designe plakater og brochurer, skrive nyhedsbreve.
  • hjælpe med fx møbelproduktion.
  • hjælpe i kantinen.
 
     
 

Børnehave 1
Denne børnehave ligger ca. 10 minutter fra byens centrum. Her undervises ca. 320 børn i alderen 4 til 5 år fra fattige indianske familier, som bor i byens udkant. De 8 lærere forbereder børnene til folkeskolen. Børnehaven fungerer som et trygt sted for disse udsatte børn. Der er stort behov for frivillige til at assistere lærerne. Hjemmet mangler (farve) blyanter, billedbøger, hefter og andet undervisningsmateriale. Frivillige arbejder fra 8 til 12.

 
     
 

Børnehave 2
Denne offentlige børnehave og skole ligger 10 minutters gang fra den internationale sprogskole. De fleste af børnene er af indiansk afstamning og kommer fra fattige familier, som bor lige uden for Sucre. Der er ca. 170 børn i alderen 4 - 5 år fordelt over 3 førsteklasser og 2 andenklasser. Der er kun 6 lærere ansat på hjemmet. Et 4 ugers arbejdsophold er minimum.
Opgaverne er stort set det samme som hos børnehave 1, og lignende gaver er selvfølgelig altid velkomne.

 
     
 

Børnehave for handicappede børn
Dette er den eneste børnehave i Sucre, der accepterer handicappede børn. De frivilliges opgaver er at assistere personalet og underholde børnene.

 
     
 

Psykiatrisk hospital for voksne
hospitalet er der plads til 400 patienter, som passes af et team af læger, sygeplejersker, assistenter, psykologer, fysioterapeuter og bolivianske medicinstuderende. Hospitalet er rent og velorganiseret. De frivilliges opgaver består hovedsageligt af at tale med patienterne, at hjælpe med øvelser, sportsaktiviteter og personlig pleje etc. På hospitalet er der en afdeling for ældre patienter, som bl.a. behøver hjælp med rullestolen, avislæsning og spisning.

 
     
 

Hospital for handicappede børn
Hospitalet og hjemmet drives af præster, der især beskæftiger sig med handicappede børn. På hjemmet bor der 170 børn mellem 1 og 17 år. De er alle fattige børn fra landområderne, som ikke kan få lov til at bo på almindelige børnehjem på grund af deres handicaps.

Frivillige kan hjælpe børnene med deres fysiske øvelser, lege med dem, spille fodbold og tage på udflugter. Der blev anskaffet to heste til fysioterapi og frivillige som kan ride er meget velkomne. Derudover er der behov for hjælp med lektier og andre aktiviteter på hjemmet. På hospitalet foretrækkes det, at den frivillige mindst kan blive i 3 måneder. Arbejdstiden ligger enten om formiddagen eller eftermiddagen.

 
     
 

Adoptionscenter
Børnehjemmet huser børn mellem 0 og 6 år, som venter på at blive adopteret. Det er meget velrenommeret og drives hovedsageligt af nonner. Hjemmet ligger tæt på centrum, ca. 10 min. i bus fra skolen. Den frivilliges arbejde vil bestå i at være sammen med børnene, spille og lege med dem, give dem mad og beskæftige dem med forskellige kreative aktiviteter. Det er meget vigtigt, at du er glad for børn, energisk og klar til at give børnene den kærlighed, de ikke får fra deres familie. Du vil muligvis blive bedt om også at arbejde i weekenden.

 
     
 

Vuggestue, børnehave og dagcenter
Dette center ligger i et landområde meget tæt ved Sucre. Det er et værested for ca. 25 børn under seks år. Centrets budget er for lavt til at dække de basale behov, såsom vedligeholdelse, infrastruktur, redskaber til legepladsen, mm. Børnene kommer fra indianske familier, som er flyttet til hovedstaden i håb om at få bedre vilkår. Mødrene fremstiller souvenirs, som sælges på markederne og fædrene arbejder som daglejere i byen eller er emigreret til Argentina for at søge arbejde. Centret er åbent mandag - fredag fra 7:30 til 15:30. Børnene får 2 måltider samt en snack om eftermiddagen. Tre indianske kvinder fra landsbyen passer børnene, giver dem mad og underholder dem. De får en mindre belønning fra regeringen for deres arbejde.

Frivillige hjælper de ansatte, laver forefaldende arbejde og aktiviteter for børnene.

 
     
 

Hogar Mallorca
Misk’I Wasi, “et godt hjem” på Quechua, blev stiftet i 2005. Hjemmet, som nu kaldes for Hogar Mallorca, er et tilflugtssted for gadebørn i alderen 6 til 17 år, som modtager børn og unge, uanset årsagen til deres situation. Her bor ca. 65 drenge, som får sund mad en seng og mulighed for at komme i skole. De fleste børn tjener penge ved at hjælpe på autoværksteder, pudse sko eller sælge aviser og brød på gaden. Hjemmet betaler undervisningsmaterialet, men de skal selv købe og betale deres tandpasta, tandbørste, shampoo og w.c.papir for at lære lidt om penges værdi. Derudover skal de selv holde deres sovesale pæn og ren, så de lærer at tage ansvar for sig selv og andre. Hjemmets indtægter kommer fra donationer og et bageri “Delicious Bread”, hvor drengene efter tur står for salg og markedsføring.

Som frivillige kan du hjælpe drengene med lektier og personlig hygiejne. Du kan også undervise dem i musik, sport (fodbold, basketball etc.) hjælpe til i bageriet og sælge brød. Hogar Mallorca er tæt ved sprogskolen og de frivilliges indkvartering.

 
     
 

Jungle Nationalpark
Non profit organisation, som tager sig af vilde dyr, der har været i fangenskab og forbereder dem til klare sig i deres naturlige omgivelser. Regeringen har oprettet Machia Nationalpark, der er på 36 hektar. Den ligger i nærheden af byen Villa Tunari, 4 timers kørsel fra Cochabamba på vejen til Santa Cruz. Parken er et beskyttet område, hvor frivillige fra hele verden tager sig af dyrene.

Arbejdsopgaverne består i at passe dyrene og give dem mad, hjælpe med at bygge huse til de frivillige, lave bure til dyrene, konstruere stier, fremstille og opsætte skilte i parken mm. I nationalparken er der i øjeblikket ét hus til de frivillige, som er udstyret med de mest nødvendige ting. Der er et fælles badeværelse (kun med koldt vand, eftersom klimaet er meget varmt) og et køkken, hvor man kan tilberede sine måltider. Der er en lille landsby nær parken, hvor man kan købe grøntsager, frugt, vand mm. 

For at arbejde som frivillig i nationalparken skal du kunne sætte pris på en simpel levevis og være glad for at arbejde sammen med frivillige fra mange forskellige lande.

 
     
 

Oplev Junglen
Ved Beni flodens bredder i Bolivias Amazone jungle ligger Madidi Nationalparken, som er bedst kendt for at være et af de steder i verden med den største artsrigdom.
Her bor 235 Tacana indianere, der med støtte fra internationale Ngo’er har bygget et Eco-Lodge 15 minutters gang fra landsbyen.
Lodget, som ejes og drives af de lokale landsbyfamilier består af 7 hytter, der ligger spredt i regnskoven. Alle med elektricitet i aftentimerne, eget toilet, brusebad og en lille terrasse. Derudover er der en lille restaurant og et traditionelt rundt hus, der rummer en butik, hvor der sælges lokalt kunsthåndværk, en bar og en udstilling om tacana indianernes kultur, deres oprindelige jagteknikker og viden om økologi og planter til fremstilling af naturmedicin.

Som frivillig kan du bl.a. undervise voksne såvel som børn i engelsk, et vigtigt redskab for befolkningens kommunikation med turisterne, hjælpe til med at fremstille sukkerrørssaft fra sukkerrør, vedligeholde stier, registrere fugle-, dyr- og plantearter. Har du særlige forudsætninger, vil du efter aftale med ledelsen kunne tilrettelægge dine arbejdsopgaver.
Du besøger familier i deres huse lavet af palmeblade og bambus, deltager i deres hverdagsliv, lærer at fiske, gå på jagt og lave mad på indiansk traditionel måde.

Indbyggerne har i de sidste år uddannet sig som kokke, kunsthåndværkere og guider med bl.a. trekkingture gennem junglen.
Når der er turister, vil du blive indkvarteret på Eco Lodge’et og spise de mere internationale måltider med kødretter, der serveres for turisterne. Er der ingen turister, kommer du til at bo enten i en 8 personers sovesal med fælles bad og toilet eller hos en værtsfamilie i landsbyen med enkeltværelse og delt badeværelse. Familien serverer 3 måltider om dagen med tropisk frugt som bananer, ananas, papaya etc., frisk fisk, stegte bananer, mandioca eller yucca, majs eller ris og meget lidt kød.
San Miguel-området er fugtigt og varmt. Dog kan der om vinteren i juni og juli måned være kolde vinde fra syd, når den arktiske vind Surazo blæser. Der er to sæsoner, regnsæson fra december til april og tørsæson fra maj til november.

I landsbyen er der ikke elektricitet eller telefon- og internetforbindelse. Under sprogkursusopholdet i Sucre, modtager du en orientering og koordinatoren arrangerer din rejse. Flybilletten fra La Paz til Rurrenabaque tur/retur er inkluderet i programprisen. Et medlem af samfundet kommer og henter dig i Rurrenabaque, hvorfra man sejler 40 minutter op ad floden til landsbyen.

 
     
 

Da der er begrænsede pladser på hvert projekt, træffes den endelige beslutning om placeringssted i Bolivia i samråd med koordinatoren. På grund af ”sommerferie” fra sidst i december til begyndelsen af februar er alle undervisningsrelaterede arbejdssteder ikke tilgængelige for frivillige i denne periode.
Da programprisen inkluderer et sponsorbeløb på 60 US dollars, er alle deltagere i frivilligt arbejde personlige sponsorer for den institution eller det projekt, de vælger at arbejde for.

 
     
  Indkvartering
Under det frivillige arbejde i Sucre kan deltagerne vælge at bo hos en værtsfamilie eller i dobbeltværelse i en 3-værelses lejlighed med delt badeværelse, køkken, opholdsstue og spisestue. Lejligheden har kabel-tv, en lille smuk patio og en stor blomsterhave.

Priserne er eksklusiv mad og rengøring. Sengetøj og håndklæder skiftes en gang om ugen. Det er ikke tilladt at holde fester, nyde alkohol eller at have gæster, der overnatter. Der gives ingen refundering ved afbrydelse af planlagt ophold. Vælger du at arbejde i nationalparken, bliver indkvarteringen arrangeret af parkens ledelse. Mad er ikke inkluderet i prisen.
 
     
 

Priseksempler for sprogkurser og frivilligt arbejde

Kontakt venligst info@exis.dk for oplysninger om pris på andre kombinationer af sprogkursus og arbejdsophold.

Spanskundervisning og socialt arbejde med privat indkvartering og halvpension, enkeltværelse.
Uger
Uger Uger ialt  
Sprogkursus
Arbejde
Ialt
Pris

2
4
6
9.910
2
8
10
13.212
4
4
8
12.737
4
8
12
16.039
6
4
10
15.565
6
8
14
18.867
       
Spanskundervisning med privat indkvartering og socialt arbejde med indkvartering i lejlighed, dobbeltværelse.
Uger Uger Uger ialt  
Sprogkursus
Arbejde
Ialt
Pris

2
4
6
8.428
2
8
10
10.248
4
4
8
11.255
4
8
12
13.075
6
4
10
14.083
6
8
14
15.903
 
Spanskundervisning med privat indkvartering og arbejde i Nationalparken.
Uger Uger Uger ialt  
Sprogkursus
Arbejde
Ialt
Pris

2
4
6
8.883
2
8
10
11.158
4
4
8
11.710
4
8
12
13.985
6
4
10
14.538
6
8
14
16.813
 
Spanskundervisning med privat indkvartering og arbejde i San Miguel del Bala.
Uger Uger Uger ialt  
Sprogkursus
Arbejde
Ialt
Pris

2
4
6
9.858
2
8
10
13.108
4
4
8
12.685
4
8
12
15.935
6
4
10
15.513
6
8
14
18.763

Skulle du ønske at forlænge arbejdsopholdet efter ankomst, kan man betale ekstra kost og logi direkte til skolen.
Har du fulgt spanskundervisningen i Peru eller Ecuador og skal du derefter udelukkende arbejde som frivillig i Bolivia, skal du regne med udgifter til indkvartering og et gebyr på ca. 700 kr. til dækning af jobformidling og det individuelle sponsorbeløb til arbejdspladsen. 

 
     
 

Inkluderet i priserne

  • Afhentning i lufthavn.
  • Intensiv sprogundervisning med højt uddannede, kompetente og meget motiverede lærere.
  • Indkvartering ved omhyggeligt udvalgt boliviansk værtsfamilie med halvpension og tøjvask eller i lejlighed eller nationalpark.
  • Bøger og undervisningsmaterialer.
  • Test og ugentlige evalueringer.
  • Diplom og niveaubedømmelse ved afsluttet kursus.
  • Længere ekskursioner og specielle aktiviteter til kostpris.
  • Postafsendelse, bagageopbevaring, opbevaring af værdigenstande og e-mail service.
  • Flybilletten t/r La Paz - Rurrenabaque
  • Jobformidling samt forberedelsestimer til det frivillige arbejde.
  • Personligt sponsorbeløb på 60 US dollars.
 
     
 

Tilmelding

Tilmeldingsformular

Tilmelding Bolivia
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER

Du tilmelder dig ved at maile følgende til info@exis.org

  • Tilmeldingsskema, hvor du angiver, hvor længe du ønsker at følge spanskundervisning, dine foretrukne arbejdsområder, hvor mange uger, du ønsker at arbejde, og hvilken indkvartering, du foretrækker under det frivillige arbejde.
  • Et brev på spansk eller engelsk, hvori du forklarer, hvorfor du ønsker at arbejde som frivillig.
 
 
   
  Generelle oplysninger    
       
  Visum
Ved ankomst i La Paz lufthavn modtager du et turistvisum til 3 måneders ophold. Påtænker du at blive i Bolivia i mere end tre måneder, vil visum kunne forlænges i landet.
   
       
 

Rejseudgifter
Rejseudgifter er ikke inkluderet i prisen. 
Ønsker du at modtage et uforpligtende tilbud på flybillet til Sucre, kan du kontakte Jysk Rejsebureaus konsulenter på følgende telefonnumre: Århus: 86 18 24 88 Aalborg 98 12 33 36 Kbh. 33 11 16 16 Odense 63 12 12 16 og Oslo + 47 22 20 24 88, eller sende en mail til jgs@jysk-rejsebureau.dk. Jysk rejsebureau har 25 års erfaring i flyrejser, ungdoms- og studenterbilletter.

Da det kun i få tilfælde er muligt at få en flyforbindelse med skift i La Paz til Sucre uden overnatning, anbefales det at lade skolen sørge for flyforbindelse fra La Paz til Sucre.
Såfremt billetten bookes gennem skolen, gives der 10 % rabat, og der arrangeres:

  • Afhentning i lufthavnen i La Paz.
  • Booking af hotel.
  • Booking af fly til Sucre med afgang næste dag.
    24 timers mobiltelefonservice af engelsktalende person i tilfælde af flyforsinkelser etc.
  • Ved ankomst i La Paz lufthavn står en engelsk talende person med et skilt med dit navn på. Denne person tager dig med til flyselskabets skranke for at hente din forudbestilte og betalte billet til Sucre. Samme person henter dig næste dag på hotellet og sørger for transport til lufthavnen.

    Bestiller En enkeltbillet fra La Paz eller Santa Cruz til Sucre via skolen, koster billetten inklusiv hotelovernatning med morgenmad ca. 230 US dollars, ca. 1500kr.
    Lander du ved 6-tiden om morgenen i La Paz, kan du nå en videre forbindelse samme dag. Billetten fra La Paz til Sucre uden overnatning på hotel koster ca. 100 US dollars.

©2010 EXIS Juli

   
       

Vaccinationer
Bemærk, at du skal begynde med vaccinationerne ca. 10 dage før din afrejse. Kontakt din egenlæge eller se på www.vaccination.dk.

www.rejse-vaccinationer.dk.
www.rejsemedicin.dk hvis du bor i Jylland.
www.rejsedoktor.dk for andre byer.

       
       
  Arbejdstilladelse
Tilmelder du dig arbejdsprogrammet, modtager du yderligere oplysninger om visaregler i håndbogen.
   
       
       
  Deltagelse
Det forventes, at kursusdeltageren regelmæssigt følger det kursus, han eller hun har tilmeldt sig. Udeblivelse fra undervisning, arrangementer og arbejdsophold berettiger ikke til refundering.
   
       
       
  Nationale helligdage
Undervisningen bortfalder på nationale helligdage.
   
       
       
  Reklamation
Eventuelle reklamationer under kursus- og arbejdsophold skal straks gøres gældende over for skolens ansvarlige ledelse.
   
       
       
  Forsikringsforhold
Kursusdeltagere er ikke forsikrede gennem EXIS. Det tilrådes derfor, at man selv tegner de nødvendige forsikringer. Forsikringsvilkår tilsendes gerne.
Yderligere oplysninger om forsikring, prisberegning eller police tegning kan hentes ved at klikke på: www.europaeiske.dk/
   
       
       
 

Afbestillingsforsikring
Det tilrådes at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker det beløb, der kan kræves betalt. Afbestillingsforsikringen dækker bl.a. ved egen og nærmeste families sygdom.
Klik her: www.europaeiske.dk/

   
       
       
  Ansvar
EXIS optræder som agent for de nævnte skoler og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som skolerne måtte have foretaget efter at informationsmaterialet blev trykt.
   
       
       
  Trykfejl
Der tages forbehold for trykfejl.
   
       
       
  Bemærk
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, kan man ikke forvente europæiske standarder. Efter tilmelding modtager du en håndbog med tips, gode råd og yderligere oplysninger. For at få alt til at fungere optimalt kræves der en personlig indsats fra deltagernes side.
   
       
 
   
       
Betalingsbetingelser
       
       
 

Tilmelding - depositum
Ved tilmelding opkræves et depositum på kr. 1.650. Restbeløbet indbetales 6 uger før kursusstart. Ved tilmelding senere end 6 uger før kursusstart opkræves det fulde beløb.
Efter modtagelse af dit tilmeldingsskema reserverer vi plads og sender dig en bekræftelse, håndbogen samt faktura. Senere i forløbet vil du modtage detaljerede oplysninger om arbejdssted og indkvartering.

   
       
       
 

Annullering
Annulleres tilmelding inden modtagelse af oplysninger om værtsfamilie, refunderes depositum og evt. restbeløb fratrukket kr. 825. Annulleres tilmelding efter modtagelse af værtsfamilies adresse, refunderes depositum ikke, medens restbeløbet refunderes minus 25%. Efter påbegyndt ophold vil tilbagebetaling ikke finde sted.

   
       
       
 

Rejseudgifter
Alle priser er eksklusiv rejseudgifter. Mail til info@exis.dk for et uforpligtende tilbud på flybillet.

   
       
       
 

Priser
Alle priser er opgivet i danske kroner.

   
       
       
 

Prisændringer
EXIS forbeholder sig ret til prisændringer, såfremt ændrede valutakurser eller andre omstændigheder, der ligger uden for vor kontrol, berettiger hertil.

   
       


Dansk | Engelsk | Fransk | EXIS | Kontakt os | Sitemap | © 2007-2009 | Opdateret: 27-02-2010