EXIS HOME
EXIS Sprog- kultur- og arbejdsophold
Sitemap   Dansk   Engelsk   Fransk
Vietnam
Introduktion
Sprog- og kulturprogram
» Frivilligt arbejde
» Logi
» Startdato
» Programpriser
Tilmelding Vietnam
Generelle oplysninger
Betalingsbetingelser

Forside » Asien » Vietnam    
       
  Vietnam    
       
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Vietnam
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

   
       
 
Introduction Vietnam
Befolkning: 87,4 mio. (2007)
Hovedstad: Hanoi
Møntfod: Vietnamesiske dong. 10,000.00 VND = 3,2 DKK
Styreform: Republik
Tid: Dansk tid + 7
Nabolande: Kina, Laos, Cambodja
 

 

 

Vietnam

 

 

Vietnam

 

 

Vietnam

 

 

Vietnam

 

 

Vietnam

 

 

Vietnam

 

 

Vietnam agent orange

 

 

Vietnam Agent Orange

 

 

Vietnam Friendship Village

 

 

Vietnam

 

 

Vietnam

 

 

Vietnam Dong

 

 

Vietnam National Economic University in Hanoi

 

 

Vietnam street children

 

 

Vietnam orphanage

 

 

Vietnam disabled children

 

 

Vietnam Temple Den Hung

 

 

Vietnam NGOs

 

 

Vietnam

 

 

Vietnam

 

Vietnam

 

Vietnam

     
 

EXIS arrangerer frivilligt arbejde af 1 til 52 ugers varighed i samarbejde med lokale Ngo’er. Frivilligt arbejde er en enestående mulighed for at opleve landet, kulturen og den lokale befolkning på nærmeste hold. For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig.

 
     
 

Landet
Vietnam strækker sig langs den østlige kyst af den indokinesiske halvø ud til Tonkinbugten og det sydkinesiske hav. Klimaet er tropisk og vegetationen er præget af regnskov.

Den nordligste del af landet er den mest bjergrige og rigt på stenkul, brunkul, kul, jern, mangan, bauxit og titanium. De vigtigste industrier findes indenfor minedrift, fødevarer og tekstiler.

Fældningen af træer til privat brug og byggeri bidrager til afskovningen, men den vigtigste årsag - især i nord - skyldes Vietnam-krigen, hvor USA anvendte kemiske afløvningsmidler, bl.a. det såkaldte «Agent Orange».

 
     
 

Befolkningen
Vietnameserne udgør ca. 90 % af befolkningen. Montagnarderne, der består af flere østasiatiske etniske grupper som tho, hoa, thai, khmer, muong og nung samt kinesiske efterkommere udgør den resterende del af befolkningen. Størstedelen er beskæftiget i landbruget, med ris som det vigtigste produkt.

 
     
 

Religion
Overvejende buddhistisk og traditionelle religioner. Der findes omkring 2 millioner katolikker og omkring 3 millioner medlemmer af sekterne hoa-hao og cao-dai.

 
     
 

Klima
Vietnam strækker sig over to klimazoner. I nord hersker der subtropisk klima, som opdeles i to årstider: vinteren, som begynder i november og ender i april og sommeren, som går fra maj til oktober. I syd hersker der tropisk klima, som opdeles i tre årstider: den kølige tid fra november til januar, den varme tid fra februar til april/maj og regntiden fra maj/juni til oktober.

 
     
 

Programmet
EXIS samarbejder med en af de få officielt anerkendte frivillige organisationer i Vietnam, der arrangerer frivilligt arbejde eller praktikpladser i og omkring Hanoi, Vietnams hovedstad i nord og i Ho-Chi-Minh-City, tidligere Saigon, i syd.
Dit ophold starter med en orientering, som består af sprogundervisning, foredrag om kultur, religion, politik og praktisk vejledning. Der er inkluderet en guidet tur gennem byen.

Vor samarbejdspartner og en gruppe unge vietnamesere fra “Vietnamese Volunteer Club” vil besvare alle dine spørgsmål og vise dig byens natteliv.
Varigheden og indholdet af orienteringen afhænger af længden af dit arbejdsophold.

Hvis du arbejder mindre end 4 uger, får du 1 eller 2 dages orientering. Bliver du mere end 4 uger, strækker orienteringen sig over 3 til 4 dage. Frivillige, som tilmelder sig et arbejdsophold på mere end 12 uger, får 5 dages orientering.

 
     
 

Frivilligt arbejde
Efter orienteringen begynder du på dit frivillige arbejde i samarbejde med lokalbefolkningen. Som frivillig skal du være i god fysisk form og være indstillet på at hjælpe, hvor der er brug for det.

Arbejdet kræver fleksibilitet, initiativ, modenhed og gå-på-mod. De lokale medarbejdere giver hjælp og støtte, men du skal også selv kunne planlægge og tilrettelægge.

Hvis der ikke er nogen engelsktalende på projektet, tager en vietnamesisk frivillig fra "Volunteer Club" med dig på arbejde og fungerer som tolk og kommunikationsforbindelse.

 
     
 

Arbejdspladser

 
 

Hermed en beskrivelse af nogle arbejdssteder i Hanoi.

 
 

Morning Star Centre
Morning Star Centre er et non-profit dagplejecenter for handicappede børn. Centret blev grundlagt af ”Association of Handicapped Children of Vietnam”. Staben af lærere, køkkenpersonale og læger danner en engageret gruppe mennesker, der arbejder mange timer for en lille løn.

Her tilbydes diagnose, pleje og klinisk behandling, og undervisning i håndværksfag til børn i Hanoi og omegn. Centret underviser også forældrene, så de bliver bedre i stand til at passe og uddanne deres handicappede børn.

Eksempler på frivilliges opgaver:

  • Assistere plejerne med rehabiliteringsøvelser og terapi.
  • Lege med børnene og uddanne dem gennem spil, musik eller tegning.
  • Hjælpe med fundraising.
  • Lære medarbejderne engelsk.

Der arbejdes ca. 8 timer om dagen.

 
     
 

Thanh Xuan Peace Village
Der er ca. 8 millioner ofre for ”Agent Orange”, kodenavnet for det plantedræbende middel dioxin, som blev sprøjtet ud fra amerikanske fly for at rydde fjendtlige skovområder under Vietnam-krigen. Ofre for Agent Orange lider af mange eftervirkninger. Børn bliver født uden øjne, lemmer og organer eller med skader, der gør dem dybt evnesvage eller autistiske.

Fredsbyen ”Thanh Xuan Peace Village” blev etableret i 1991 og giver husly og uddannelse til mere end 100 børn og unge fra 2 til 22 år. Den består af hospital, børnehjem, børnehave og grundskole. Formålet er at passe og pleje børnene og hjælpe dem med at blive integreret i samfundet. De bliver undervist i 4 klasser, hvor de får grundkurser samt praktisk træning, ledet af en medarbejderstab på ca. 38.

Fredsbyen er afhængig af private donationer.

Frivilliges opgaver kan være:

  • Arrangere aktiviteter for børnene.
  • Deltage i daglige gøremål, herunder husarbejde.
  • Hjælp med rehabiliteringsøvelser.
  • Undervise i engelsk.
  • Hjælpe med fundraising.

Der arbejdes ca. 8 timer om dagen.

 
     
 

Vietnam Friendship Village
Dette projekt i Ha Tay provinsen, 15km fra Hanoi, blev startet i 1993 for at behandle børn og krigsveteraner, der lider af eftervirkninger af Agent Orange. De får mad, gratis medicin og behandling. Nogle af børnene bor her i flere år, går i skole og får en eller anden form for jobtræning.

Et 100 % organisk køkkenhaveprojekt startede i 2004 og forsyner nu byen med ca. 60 % af dens grøntsager. Målet er at dække hele det lokale behov.

Det forventes at frivillige hjælper med følgende:

  • Arbejde på farmen.
  • Arrangere aktiviteter for børnene.
  • Køkkenarbejde og madlavning.
  • Undervise i engelsk.
  • Deltage i praktisk jobtræning.
  • Hjælpe med fundraising og anden kommunikation.
  • De frivillige arbejder normalt ca. 20 timer om ugen.

Erfaring med landbrug eller terapi for børn ønskes, men er ikke et krav.

 
     
 

4. Hanoi Children’s Palace
”Children’s Palace” i Hanoi centrum blev etableret for at udvikle børns sociale og faglige evner.

Frivilliges opgaver:

  • Undervise i engelsk, især forbedring af udtale

  • Arrangere aktiviteter i klasseværelser

  • Assistere klassens lærer

  • Forbedre børnenes lytte- og tale evner

Arbejdstiden for frivillige er ca. 20 timer per uge. I sommerperioden undervises der om dagen. Fra september til maj, når børnene går i skolen undervises der om aftenen fra 17.00 til 21.00 eller i weekender.
Frivillige arbejder altid sammen med en lokal lærer.

Den ideelle frivillige kan lide at arbejde med børn, er moden, kreativ og fuld af initiativ.

 
     
 

Nghia Tan Primary School
Nghia Tan Primary School er en af mange kommuneskoler i udkanten af Hanoi, ca. 10 km fra centrum. Engelsk og fransk er valgfag. Alle er klar over, hvor vigtigt gode sprogkundskaber er, men regeringen mangler penge til at ansætte lærere. Skolen har omkring 1800 børn fra 6 – 11 år.

Engelskundervisningen starter i 3. klasse. Nogle starter fransk i første klasse. Lærere og børn havde kun ringe mulighed for at møde og snakke med fremmede indtil vores partner begyndte at sende frivillige.

Det forventes at frivillige hjælper med følgende:

  • Forbedre børnenes udtale.
  • Arrangere aktiviteter i klasseværelset.
  • Assistere klassens lærer.
  • Forbedre børnenes lytte- og taleevner.
  • Frivillige arbejder normalt omkring 20 timer om ugen. Skolen er lukket i juni og juli.
  • Frivillige arbejder altid sammen med en lokal lærer.

Gode engelsk- og/eller franskkundskaber er en forudsætning.

 
     
 

Reach
Reach er et karrierefremmende træningsprogram i Hanoi City for unge, der søger arbejde i den nye økonomi. Reach’s målgrupper er unge som er gået ud af skolen, arbejdsløse, hjemløse tilflyttere eller folk i genhusningsprojekter. Elever kommer fra den fattigste del af befolkningen. Programmet startede i Hanoi i april 2004. Nu er 5 kurser fuldført med succes og 80 % af deltagerne har nu fast arbejde med løn.

Elever har lærere og professionelle fra industrien som mentors. De får selvtillid samt tro på deres evner til at gøre en forskel. Undervisningen er målrettet efter de studerendes behov og er som regel interaktiv.
Det kræves at frivillige kan påtage sig de fleste af følgende opgaver:

  • Støtte Reach trænere i relevante fag.
  • Deltage i forbedring af træningsprogrammer.
  • Kontakte og danne netværk med firmaer og organisationer, der støtter Reach.
  • Hjælpe med event management.
  • Hjælpe med forskning og spørgeskemaer.
  • Hjælpe med at redigere dokumenter og materiale.
    Arbejdstiden er ca. 20 timer om ugen.


    Du skal være mindst 22 år og tale godt engelsk. Øvrige kvalifikationer er en universitetsgrad og/eller erfaring med beslægtede områder (IT, Salg og Marketing, Servicefag).
 
     
 

National Economic University
National Economic University i Hanoi er et af de største universiteter i Vietnam med tusindvis af økonomi studerende. Engelsk har topprioritet, og universitetet ønsker at engagere flere udlændinge i engelskundervisning.

Frivilliges opgaver:

  • Forbedre elevernes udtale.
  • Hjælpe lokale lærere med at forbedre lytte/tale færdigheder.
  • Assistere i de studerendes ”English Club”.

Arbejdstiden er ca. 20 timer om ugen. Universitetet er lukket i juni og juli. Frivillige arbejder altid sammen med en lærer. Minimum alder er 22 år og minimum arbejdsophold er 3 måneder. Det forventes, at man har en universitetsgrad.

 
     
 

Hermed en beskrivelse af nogle arbejdssteder i Ho-Chi-Minh-City

 
 

Association of Women of Charity
Association of Women of Charity består af flere hjem, der huser omkring 150 forældreløse børn og gadebørn. Hjemmene ligger forskellige steder i Ho-Chi-Minh-City. Børnene går i skole hver dag, men har behov for ekstra engelsktimer.

Nonnerne og plejerne ønsker også at lære engelsk for at kunne undervise børnene bedre, og for at kunne kommunikere med internationale sponsorer, når de besøger hjemmene. I de fleste tilfælde underviser frivillige børn fra 6 til 15 år, 14 til 20 timer om ugen.

Engelskundervisning i børnehjemmene er den perfekte måde at øve både dine undervisningsfærdigheder og evner for teamwork. Frivillige kan også støtte hjemmenes administration eller arrangere forskellige aktiviteter. Frivillige er nødt til at rejse mellem hjemmene for at undervise.
Der er ingen lærere i hjemmene til at hjælpe de frivillige. Derfor skal frivillige være selvstændige.

 
     
 

Thi Nghe Børnehjem for handicappede børn
Thi Nghe er et stort børnehjem der ligger i Binh Thanh Distriktet i Ho-Chi-Minh-City. Der bor 400 børn på hjemmet og derudover kommer der fra byen hver dag omkring 200 børn, de fleste med et handicap.

Mange af børnene lider af underernæring, når de kommer til børnehjemmet. Thi Nghe har ca. 200 medarbejdere og nannies der passer børnene, men der er behov for frivillige, som kan gøre livet lidt sjovere. Frivillige hjælper med at made børnene, passe dem og lege med dem.

 
     
 

Derudover gælder følgende muligheder i både Hanoi og Ho-Chi-Minh-City

 
     
 

Lokale Ngo’er
Lokale Ngo’er er meget aktive i den vietnamesiske udvikling, men mangler penge, medarbejdere og færdigheder. De arbejder tæt sammen med internationale organisationer og donorer og de er glade for de frivilliges tilstedeværelse på kontoret. Udenlandske frivillige hjælper også lokale Ngo’er med at finde nye partnere i andre lande.

Der er for tiden arbejdspladser i lokale Ngo’er i følgende områder:

  • Sundhed i lokalsamfundet, herunder HIV/AIDS.
  • Lokal udvikling og/eller miljø beskyttelse.

Det forventes at frivillige hjælper med følgende:

  • Forbedre medarbejdernes engelsk- og kommunikationsevner.
  • Hjælpe med fundraising.
  • Skrive ansøgninger og rapporter.
  • Netværksarbejde med internationale partnere.

    Normal arbejdstid er ca. 20 timer per uge.
    Gode skriftlige kundskaber i engelsk er påkrævet.
 
     
 

Undervisning
Der er mere end 13 skoler, hvor frivillige kan undervise engelsk eller fransk. På folkeskoler, job trainings centers, gymnasier eller universiteter.
Det forventes at du hjælper i folkeskoler med:

  • Forbedre lytte og tale færdigheder.
  • Forbedre udtale.
  • Arrangere leg og aktiviteter.
  • Assistere lærere.


    Arbejdstider er ca. 20 timer per uge. Der skal regnes med tid til forberedelse af undervisningstimer. Det er ikke muligt at undervise i juni-juli. Du arbejder sammen med en lærer.
    Minimum alder for frivillige, som vil undervise på et jobcenter, gymnasium eller universitet er 21 år.

    Der er også specielle undervisningssteder for forældreløse børn eller gadebørn.
 
     
 

Sociale projekter
Der er 9 steder, hvor frivillige kan arbejde med psykiske eller fysiske handicappede børn eller voksne. Opgaverne er at assistere de ansatte i deres daglige arbejde, med rehabilitering, arrangere sportsaktiviteter og leg. Du kan også undervise engelsk til børnene og de ansatte.

 
     
 

Ungdoms og udviklingsprojekter i lokalsamfundet
Disse 9 projekter i Hanoi har følgende interesse områder:

  • Miljø og klima research
  • Forebyggelse af HIV/AIDS
  • Ekotourisme.
  • Job training.
  • Udvikling af miljøvenligt landbrug.
  • Ungdomsarbejde og lokale udviklingsprojekter.

Opgaverne er afhængige af arbejdsområderne, men alle deltagere skal have gode engelskkundskaber, computerfærdigheder og kunne arbejde i grupper.
Der foretrækkes deltagere for længere perioder.

Du er velkommen til at spørge efter en komplet liste med alle arbejdspladser.

 
     
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Vietnam
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

 
     
 
 
     
 

Indkvartering
Under orienteringen bor frivillige i et eller flere gæstehuse. Du kommer til at dele værelse og badeværelse med op til 3 andre internationale frivillige.
Efter orienteringen og afhængig af dit projekt, blive de fleste deltagere boende i ”Peace House”, som er navnet på gæstehuset.

De fleste arbejdssteder ligger tæt ved gæstehusene, så du kan gå til din arbejdsplads eller låne en cykel. Til nogle af projekterne er der 45 til 60 minutters buskørsel. Du får udleveret busbilletter.

Hvis dit arbejdssted ligger længere væk, kommer du enten til at bo på arbejdspladsen, eller ved en værtsfamilie. Familierne er åbne, udadvendte og sociale og vil gøre alt for, at du føler dig velkommen. Mindst et familiemedlem taler lidt engelsk. I gæstehusene, på arbejdspladser og ved værtsfamilierne får du tre måltider dagligt, oftest ris, grøntsager og/eller kød. Der er et tillæg til privat indkvartering.

 
 

Kontakt
Den lokale programkoordinator kan altid kontaktes. Ca. hver anden uge henvender koordinatoren sig for at sikre, at du har det godt. Ca. hver fjerde uge samles samtlige frivillige for at udveksle erfaringer og evaluere programmet.

Du er velkommen til at ringe, e-maile eller komme til kontoret når som helst. Unge fra ”Vietnamese Volunteer Club”, besøger regelmæssigt gæstehuset for at snakke med frivillige og hjælpe dem med at tilpasse sig livet i Vietnam.

 
 
 
     
 

Varighed
Du kan tilmelde dig fra 1 uge op til 52 uger. Hver 1. og 15. i måneden er der startdato og det forventes at du lander i Hanoi eller Ho-Chi-Minh dagen før. Forlængelse af opholdet efter ankomst er muligt ved betaling for ekstra kost og logi.

Tet
I 2010 begyndte det kinesiske nytår (kaldet Tet i Vietnam) den 24. februar. TET er en af årets største begivenheder - en national helligdag. Din frivillige arbejdsplads og alt andet offentligt, lukker for Tet festivalen, men kost og logi garanteres. Tet varer officielt 3-4 dage, men landet fester i et par uger.
Tet datoerne for de næste par år er: Katten 2011, 3e feb., Dragen 2012, 23. jan., Slangen 2013, 10e feb., Hesten 2014, 31e. jan., Geden 2015, 19e feb., Aben 2016, 8e feb.

Husk venligst at ikke alle de beskrevne projekter er tilgængelige på alle tidspunkter. Frivilliges opgaver kan også være forskellige fra de beskrevne. Denne præsentation er et eksempel, der hjælper dig med at prioritere arbejdsområder. Den endelige placering foretages af vor partner i Vietnam, alt efter projektets behov og dine ønsker og evner. Detaljereder oplysninger om dit arbejdssted sendes før afrejse.


 
     
 

Startdatoer
Startdatoerne er den 1. og 15. i hver måned. Du bliver hentet i lufthavnen dagen før programstart

 
     
 
 
  Priser i danske kroner  
     
 
Uger
Pris
Uger
Pris

1
7.364
8
10.833
2
7.849
9
11.374
3
8.334
10
11.915
4
8.819
11
12.456
5
9.397
12
12.996
6
9.826
7
10.292

 
 

Overstående priser gælder for indkvartering i gæstehus med tre- og firemands værelser.

 
     
 

Inkluderet i prisen:

  • Afhentning i lufthavnen i Hanoi eller Ho-Chi-Minh og transport til gæstehuset.
  • 1 til 5 dages sprog- og kulturorientering.
  • Indkvartering i kollegieværelser i gæstehus, tremands/firemands soveværelse, med delt badeværelse.
  • Fri brug af internet på gæstehuset (adgang kan dog begrænses af strømsvigt eller stor efterspørgsel).
  • Tre måltider om dagen under hele programperioden.
  • Rådgivning og støtte under hele opholdet.
  • Gratis busbillet, hvis dit arbejdssted ligger langt fra gæstehuset eller værtsfamilien.
  • Håndbog.
 
     
 

Ikke inkluderet i prisen:

  • Rejsen til og fra Vietnam.
  • Visumgebyr.
  • Udgifter til vaccinationer.
  • Personlige omkostninger, lommepenge, transport til lufthavnen efter programmet, ekstra aktiviteter.
  • Forsikring.
 
     
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Vietnam
Udfyld tilmeldingsskemaet og mail det til info@exis.dk vedlagt CV med foto samt et ”motivationsbrev” på engelsk, hvori du skriver lidt om din erfaring og forventning til arbejdsopholdet.

Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

 
     
 

Før du tager af sted

Det er en stor udfordring at bo og arbejde i et fattigt land. Det kræver mod og tilpasningsevne. Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et nyt sprog etc.

Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente, klimaet, maden, stemningen - alt er anderledes. I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk, social virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens.

At deltage i arbejdsprogrammet kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til socialt arbejde. Samtidig giver det dig muligheden for at få unikke erfaringer og ikke at forglemme - en oplevelse for livet.

 

 
 
   
  Generelle oplysninger    
 

Betalingsbetingelser
Ved tilmelding opkræves et depositum på kr. 1650. Restbeløbet indbetales 6 uger før ankomstdato. Ved tilmelding senere end 6 uger før ankomstdato opkræves det fulde beløb.

Annullering
Annulleres tilmeldingen, refunderes det indbetalte beløb fratrukket depositum. Efter påbegyndt ophold vil tilbagebetaling ikke finde sted.

Deltagelse
Udeblivelse fra undervisning, arrangementer og arbejdsophold berettiger ikke til refundering.

Afbestillingsforsikring
Det tilrådes at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker det beløb, der kan kræves betalt. Afbestillingsforsikringen dækker bl.a. ved egen og nærmeste families sygdom. Klik på linket.

Reklamation
Eventuelle reklamationer under kursus- og arbejdsophold skal straks gøres gældende over for den lokale ansvarlige ledelse.

Priser
Alle priser er opgivet i danske kroner.

Prisændringer
EXIS forbeholder sig ret til prisændringer, såfremt ændrede valutakurser eller andre omstændigheder, der ligger uden for vor kontrol, berettiger hertil.

Ansvar
EXIS optræder som agent for samarbejdspartneren i Vietnam og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som organisationen måtte have foretaget efter redigeringen af programtekst.

Sikkerhed
Vietnam er generelt et ufarligt land. Dog er der en stigning i gadekriminalitet der følger det stigende antal turister. Især i Ho Chi Minh City er det ikke en god ide at bære dyre smykker og du skal helst holde dine lommepenge tæt ind til kroppen. Vi anbefaler også, at du bruger taxa og ikke cykler om natten. Taxaer har tællere og er billige. Tag et kort med, så du kan vise chaufføren hvor du vil hen. Kostbarheder skal altid efterlades i et pengeskab. Tag fotokopier af dit pas, kreditkort numre og flybilletter, og hold styr på eventuelle ubrugte rejsechecks.

Vaccinationer
Se www.vaccination.dk
www.rejse-vaccinationer.dk
www.rejsemedicin.dk for Jylland og Fyn.
www.rejsedoktor.dk for andre byer.

Din personlige rejse apotek burde indeholde:
Ibuprofen eller anden smertestillende medicin
Antihistaminer (mod allergi og udslæt)
Præparat mod diarré
Rehydreringsblanding (mod dehydrering)
Insektspray
Jod og plastre
Solcreme og læbepomade
Solen skinner mere end halvdelen af tiden, så tag meget med. Der er også meget støv i luften i industribyer, derfor anbefales en lille maske hvis du ikke kan tåle støv. Du vil tit se beboerne iført disse masker.  Flere tips og godt råd se: The Vietnamese tourist office

Visum
Visum og indrejse krav til EU-borgere:
Udenlandske besøgende til Vietnam skal søge et visum før rejsen ved en vietnamesisk ambassade eller konsulat i deres hjemland. Det er ikke muligt at få visum efter ankomst til Vietnam. Du kan søge visum gennem posten eller ved personlig henvendelse til konsulatet op til seks måneder før afrejsedato. Ansøgeren skal sende sit pas samt visumansøgningen i udfyldt og underskrevet stand med et pasfoto, visumgebyr og en frankeret konvolut, hvis visum skal returneres gennem posten. Dit pas skal være gyldig i seks måneder efter ankomst til Vietnam.
Et turistvisum gælder for ophold i op til 3 måneder. Det mest almindelige visum er en ”single entry”, gældende i en måned. (400 Dkr.) Det er muligt at få et udvidet turistvisum gældende i 3 måneder ved henvendelse og betaling af et ekstra gebyr. (900 Der.)
Det er muligt at forlænge visum eller ændre dit ophold i Vietnam så længe du har et gyldigt pas. Rejsende med gyldigt visum må benytte alle de officielle ind- og udgangs steder (lufthavne, havne eller over landegrænsen Vietnam/Kina, Vietnam/Laos og Vietnam/Cambodja). Frivillige der bliver længere end 3 måneder skal have et arbejdsvisum. Du modtager de nødvendige papirer, som skal vedlægges ansøgningsformularen efter tilmelding.
Link til ambassaden: http://www.vietnamemb.dk/.

Forsikring
Den offentlige rejsesygesikring dækker ikke, når du rejser uden for Europa. Derfor er det meget vigtigt at tegne en rejseforsikring. Vi anbefaler, at du tegner en rejseforsikring hos Europæiske Rejseforsikring.  Klik på linket for at beregne police udgifterne eller tegne din rejseforsikring online.

Rejseudgifter
Ønsker du at modtage et uforpligtende tilbud på flybillet til Vietnam, kan du kontakte Jysk Rejsebureaus konsulenter på følgende telefonnummer: Århus: 86 18 24 88 spørg venligst efter vores gruppeafdeling som kender til aftalen med EXIS, eller sende en mail til GRUPPER@jysk-rejsebureau.dk. Jysk Rejsebureau har 25 års erfaring i flyrejser, ungdoms- og studenterbilletter.

© April 2010Exis ApS

   
       

Vaccinationer
Bemærk, at du skal begynde med vaccinationerne ca. 10 dage før din afrejse. Kontakt din egenlæge eller se på www.vaccination.dk.

www.rejse-vaccinationer.dk.
www.rejsemedicin.dk hvis du bor i Jylland.
www.rejsedoktor.dk for andre byer.

       
       
  Arbejdstilladelse
Tilmelder du dig arbejdsprogrammet, modtager du yderligere oplysninger om visaregler i håndbogen.
   
       
       
  Deltagelse
Det forventes, at kursusdeltageren regelmæssigt følger det kursus, han eller hun har tilmeldt sig. Udeblivelse fra undervisning, arrangementer og arbejdsophold berettiger ikke til refundering.
   
       
       
  Nationale helligdage
Undervisningen bortfalder på nationale helligdage.
   
       
       
  Reklamation
Eventuelle reklamationer under kursus- og arbejdsophold skal straks gøres gældende over for skolens ansvarlige ledelse.
   
       
       
  Forsikringsforhold
Kursusdeltagere er ikke forsikrede gennem EXIS. Det tilrådes derfor, at man selv tegner de nødvendige forsikringer. Forsikringsvilkår tilsendes gerne.
Yderligere oplysninger om forsikring, prisberegning eller police tegning kan hentes ved at klikke på: www.europaeiske.dk/
   
       
       
 

Afbestillingsforsikring
Det tilrådes at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker det beløb, der kan kræves betalt. Afbestillingsforsikringen dækker bl.a. ved egen og nærmeste families sygdom.
Klik her: www.europaeiske.dk/

   
       
       
  Ansvar
EXIS optræder som agent for de nævnte skoler og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som skolerne måtte have foretaget efter at informationsmaterialet blev trykt.
   
       
       
  Trykfejl
Der tages forbehold for trykfejl.
   
       
       
  Bemærk
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, kan man ikke forvente europæiske standarder. Efter tilmelding modtager du en håndbog med tips, gode råd og yderligere oplysninger. For at få alt til at fungere optimalt kræves der en personlig indsats fra deltagernes side.
   
       
 
   
       
Betalingsbetingelser
       
       
 

Tilmelding - depositum
Ved tilmelding opkræves et depositum på kr. 1.650. Restbeløbet indbetales 6 uger før kursusstart. Ved tilmelding senere end 6 uger før kursusstart opkræves det fulde beløb.
Efter modtagelse af dit tilmeldingsskema reserverer vi plads og sender dig en bekræftelse, håndbogen samt faktura. Senere i forløbet vil du modtage detaljerede oplysninger om arbejdssted og indkvartering.

   
       
       
 

Annullering
Annulleres tilmelding inden modtagelse af oplysninger om værtsfamilie, refunderes depositum og evt. restbeløb fratrukket kr. 825. Annulleres tilmelding efter modtagelse af værtsfamilies adresse, refunderes depositum ikke, medens restbeløbet refunderes minus 25%. Efter påbegyndt ophold vil tilbagebetaling ikke finde sted.

   
       
       
 

Rejseudgifter
Alle priser er eksklusiv rejseudgifter. Mail til info@exis.dk for et uforpligtende tilbud på flybillet.

   
       
       
 

Priser
Alle priser er opgivet i danske kroner.

   
       
       
 

Prisændringer
EXIS forbeholder sig ret til prisændringer, såfremt ændrede valutakurser eller andre omstændigheder, der ligger uden for vor kontrol, berettiger hertil.

   
       


Dansk | Engelsk | Fransk | EXIS | Kontakt os | Sitemap | © 2007-2009 | Opdateret: 27-02-2010