EXIS HOME
EXIS Sprog- kultur- og arbejdsophold
Sitemap   Dansk   Engelsk   Fransk
Cambodja
Introduktion
Programmet
» 1 Børnehjem
» 2 Engelsk undervisning
» 3 Community Development
» Programpriser
Tilmelding Cambodja
Generelle oplysninger
Betalingsbetingelser
Referencer

Forside » Asien » Cambodja    
       
  Cambodja    
       
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Cambodja
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

   
       
 
Introduktion Cambodja
Befolkning: 13.636.398 (anslået 2005)
Hovedstad: Phnom Penh
Møntfod: Riel (KHR) = 1.43925 Danish Krone(s)
Styreform: Konstitutionelt monarki
Tid: (UTC+7)
Nabolande: Det ligger mellem Thailand i nordvest, Laos i nord, og Vietnam i øst; mod sydvest ligger den Thailandske Bugt.
 

Cambodja

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     
  Introduktion  
     
 

EXIS organiserer frivilligt arbejde i Cambodja i samarbejde med en lokal NGO, som har kontakt til skoler, børnehjem, hospitaler og andre ikke statsejede organisationer over hele Cambodja. Vores partners mål er at styrke demokratiet ved at styrke civilsamfundet.
Frivilligt arbejde er en unik måde at opleve landet og kulturen og at udføre et meningsfuldt arbejde. Programmet er et internationalt program med frivillige fra hele verden. For at deltage skal du være fyldt 18 år, for nogle projekter 19 år.

 
     
 

Landet og kulturen
De fascinerende og ovenud smukke Khmer templer fra Angkor perioden (fra ca. 9. til 13. århundrede) vidner om Cambodja som et storslået og magtfuldt land. Samtidig står erindringerne om borgerkrig og Khmer Rouges massakre (1975-1979) klar i den ældre generations erindring. I dag er der stadig retssager mod tidligere medlemmer af Khmer Rouge og som frivillig vil du måske få mulighed for at overvære en af retssagerne.

Hovedstaden Phnom Penh med de imponerende templer og farverige markeder er blevet en attraktion for en ny generation af besøgende. Men Cambodja er stadig et land med mange problemer som fattigdom, politisk korruption og et svagt demokrati.

 
 
 
 
 

Befolkning og klima
Af de ca. 14 millioner indbyggere er 90 % cambodjanere, 5 % Vietnamesere, 1 % kinesere og 4 % andre nationaliteter. 95 % praktiserer Theravada buddhisme. De sidste 5 % er muslimer og kristne. Klimaet er tropisk. Regnsæsonen varer fra juni til november og derefter er der tørkesæson fra december til april. Temperaturerne svinger fra 21 grader i starten af tørkesæsonen til omkring 38 grader i april.

Cambodja deler landegrænser med Thailand, Laos og Vietnam. Mekong floden med den enorme friskvandssø Tolé Sap bugter sig hele vejen gennem den østlige del af landet. Den hurtigt voksende by Phnom Penh er placeret, hvor de tre floder Mekong, Tolé Sap og Bassac mødes.

Der er mange projekter i Phnom Penh også en del i provinserne.  Blandt andet i Pursat, en mellemstor by, Battambang, Cambodjas anden største by, der helt sikkert er et besøg værd, eller i Siem Reap en velholdt turistby med gode restauranter og vestlige faciliteter.

 
    
 

Frivilligt arbejde
Programmerne starter den 1. og 3. mandag hver måned, med ankomst og afhentning i Phnom Penh International Airport. Finder du en flyforbindelse med ankomst et par dage tidligere, ville det stadig være muligt at blive afhentet og indkvarteret. En ekstra overnatning koster 20 USD inklusiv 3 måltider.

Som frivillig vil du blive indkvarteret enten hos en værtsfamilie eller i et guest house. At bo hos en værtsfamilie er en god måde at lære en masse om kulturen og sproget.

Hos værtsfamilien vil du få enten dit eget værelse eller dele værelse med en anden frivillig. Der vil være en elektrisk blæser og en seng til hver. Du kommer sandsynligvis til at dele badeværelse med andre. Mandag og tirsdag efter ankomst vil du få orientering om landet, kulturen, sproget, sikkerhed, sundhed og et besøg på dit arbejdssted. Du vil også få en rundtur i Phnom Penh.

 
     
 

Arbejde på børnehjem eller skole
Der er mange børn som lever på børnehjem, fordi deres forældrene er fattige, har HIV/AIDS eller en anden sygdom.

Som frivillig vil arbejdet, foruden at undervise i engelsk, bestå i at hjælpe til med det praktiske på børnehjemmet, så som madlavning, rengøring, lektiehjælp, vaske og ikke mindst lege med børnene.
Arbejdet på børnehjemmet vil give dig mulighed for at undervise meget fattige og sommetider misbrugte børn i alderen fra 2 måneder til 18 år.
På skolen eller børnehjemmet kommer du til at hjælpe med og deltage i følgende aktiviteter:

  • Undervise i engelsk 3-4 timer om dagen.
  • Lektiehjælp.
  • Sang og musik.
  • Tegne, lege og spille.
  • Hjælpe børnene med personlig hygiejne.
  • Hjælpe dem med at holde deres værelser rene og hjælpe dem med at tilberede mad.
  • Lære dem at dyrke frugter og grøntsager og holde en have.
  • Forbedre centrets faciliteter og bygninger (male, renovere osv.). Styrke centrets organisation og fundraising.

På de fleste børnehjem går børnene i offentlig skole, oftest kun om formiddagen eller om eftermiddagen. Udover engelsk undervises børnene i fag som khmer, kultur, helbred, sport, kunst og traditionel khmer dans, som de ofte optræder med.
Du kan muligvis hjælpe med at undervise i nogle af disse fag. For at undervise behøver du ingen specifikke kvalifikationer.
Arbejdstiden er 30 til 40 timer om ugen.
Minimum 4 uger.

 
     
 

Undervisning
Langt fra alle har adgang til undervisning i Cambodja, men alle ønsker at forbedre deres engelskkundskaber for at få et job i for eksempel turistindustrien. Derfor er frivillige, der kan hjælpe med engelskundervisning og IT meget eftertragtede.

Du vil sommetider arbejde alene og undervise en hel klasse, en lille gruppe eller folk fra lokalsamfundet. Sommetider vil du også undervise personalet.
Andre gange vil du undervise i samarbejde med en lærer. Du vil forberede den daglige undervisning og nogle steder vil du også hjælpe med at forberede eksamener og tests.

Jo længere du bliver, jo større indflydelse og ansvar vil du få. 
Du kan måske få idéer til din undervisning fra din skoletid. Har du noget godt materiale, sange etc., der kan være nyttigt og sjovt at bruge i din undervisning, bør du endelig medbringe de
t.

Undervisning i engelsk giver dig en unik chance for at inddrage dine egne idéer og metoder i din undervisning. Du kan bruge leg, musik og andre alternative metoder, der kan gøre det lettere at lære engelsk.

Du kan komme til at undervise på skoler, børnehjem eller Ngo ansatte, hvor der som oftest undervises året rundt med undtagelse af helligdage.

Som frivillig behøver du ikke nogen specifikke kvalifikationer for at undervise i engelsk. Exis kan sende dig gode råd og inspiration til undervisning i engelsk.
Arbejdstiden er 30 til 40 timer om ugen.
Minimum 4 uger.

 
     
 

PADV- Menneskerettigheder og hustruvold
PADV er en lokal ikke-statsejet organisation der hjælper kvinder, der er blevet udsat for vold. Organisationens arbejde er baseret på en tro på menneskerettigheder, lige rettigheder og retten til et liv uden vold.

PADV blev oprettet i 1995 og har base i centrum af Phnom Penh og Siem Reap. Organisationen har 25 medlemmer, (hvoraf næsten alle taler engelsk) og regnes for at være den ledende organisation, når det gælder om at skabe opmærksomhed omkring hustruvold.

PADV’s arbejde omfatter fem programmer:

  • Public Awareness Program (skole og samfunds præsentationer, radio, hotline, samtaler, produktion af TV og radio spots)
  • Education Program (præsentation på universiteter, uddannelse af lokale myndigheder, besøg i lokalsamfundet.)
  • Information and Support Program (oplysnings- og støtteprogram)
  • Men Against Violence Towards Women (gruppediskussion, besøg i hjemmet)
  • Anti-child Trafficking Program (organisere kampagner, workshops og undervisning)

Der arbejdes med:

  • Life skill support.
  • Rådgivning.
  • Emergency assistance funds (nødhjælpsfonde).
  • Lobbying.
  • Udvikling af metoder og teknikker. 
  • Psykosocial støtte (problemløsning, krisehjælp, teknikker til bekæmpelse af vold).
  • Management skills (lederuddannelser).
  • Computersikkerhed.
  • Nytænkning og rapportskriving.
  • Udvikle workshops og offentlige forums.

Som frivillig vil du komme til at arbejde enten med misbrugte børn, HIV smittede, handicappede børn eller arbejde på projekter, der forsøger at stoppe hustruvold. Yderligere kan du hjælpe med familieplanlægning og med at undervise i sygehjælp.

Du vil altid arbejde i marken, deltage i forum og i workshops, som din NGO arrangerer. Du vil også besøge projekterne og tale direkte med Ngo’ernes målgrupper.

Dine arbejdsopgaver vil afhænge af dig, dine kvalifikationer og længden af dit ophold. Jo længere du arbejder jo større indflydelse får du.
Arbejdstimerne vil være fra 8:00 til 12:00 og igen fra 13:30 til 17:00.
Programmet kræver, at du har erfaring indenfor menneskerettigheder. Minimum 3 måneder.

 
     
 

Udvikling af lokalsamfundet
Målet er at fremme genopbyggelsen af landet og samfundet gennem lokale projekter, hvortil der ydes små lån. Mange Ngo’er og børnehjem har specielle projekter, der tilbyder information og job muligheder til Cambodjanere. 

Afhængig af din erfaring vil du som frivillig kunne arbejde indenfor følgende faglige områder:

  • En mekaniker kunne arbejde på et træningsprogram, hvor vedkommende underviser fattige eller børn fra børnehjem i mekanik.
  • IT eksperter kunne reparere computere og netværk, oprette hjemmesider eller undervise i IT.
  • Som frivillig vil du få mulighed for at udvikle nye træningsprogrammer eller undervise lærere.
  • En frisør kan undervise fattige, studerende eller børn fra børnehjem, på en frisørskole.
  • En håndværker kan hjælpe med at bygge toiletter, biblioteker, hegn og lignende, eller undervise i engelsk.
  • En tjener, receptionist, kok eller manager kan hjælpe med at undervise og dygtiggøre fattige på restauranter og guest houses tilhørende Ngo’er. Netop nu er vores partnere ved at oprette et.

Du vil få et overblik over organisationen og dens aktiviteter før du starter på dit projekt og du vil deltage i alle aktiviteter. Arbejdstimer er 30-40 pr. uge. Minimum 3 måneder.

 
     
 

Jura og menneskerettigheder i Cambodja
Situationen med menneskerettigheder er forværret i Cambodja.
Regeringen får kritik og er nu kategoriseret som et korrupt land på internationalt plan. Efter mange år med indgreb og overtrædelser af basale menneskerettigheder er befolkningen bange.

Frivillige bliver bedt om at hjælpe med at undersøge/overvåge eventuelle brud på menneskerettigheder. For eksempel at hjælpe fabriksarbejdere, kvinder og børn med at styrke deres rettigheder. Dine arbejdsopgaver kunne være at arrangere og deltage i workshops og besøge projektets målgrupper. Der arbejdes også med ofre for Khmer Rouge, HIV smittede eller handicappede.

Afhængig af din erfaring kan du som frivillig arbejde med følgende:

  • Hjælpe med at indkredse og forbedre forståelse af menneskerettigheder og demokrati.
  • Hjælpe med at arrangere workshops, forums og træningsprojekter. 
  • Assistere i oprettelse af nye strukturer og menneskerettighedsprojekter.
  • Foretage undersøgelser og skrive rapporter om menneskerettigheder i Cambodja og om de fremskridt der gøres. 
  • Udvikle idéer til nye initiativer til projekter som for eksempel kampagner og fundraising.
  • Udvikle infrastrukturer, strategier og kommunikations metoder.

Der er også brug for frivillige i Cambodja til at arbejde i felten og skrive rapporter.
Minimum 3 måneder.  

 
     
 

Projekter indenfor sygehjælp
Ønsker du at arbejde indenfor sundhed og sygehjælp, tilbydes der arbejde på børnehjem, træningscentre, undervisningscentre, HIV projekter, arbejde med handicappede børn, samt sygehjælpsprojekter i landsbyer.

Afhængig af erfaring kan du som frivillig hjælpe med følgende:

  • Skrive ansøgninger og rapporter.
  • Undervise personale og børn i engelsk.
  • Arbejde med handicappede børn (hygiejne, undervisning og leg).
  • Hjælpe med teknisk assistance.
  • Hjælpe med at udvikle og forbedre det administrative arbejde.
  • Arbejde med handicappede børn (pleje, omsorg, hygiejne etc.).
  • Hjælpe syge og HIV smittede (pleje, undervise, hygiejne mm.).
  • Arrangere uddannelsesworkshops.
  • Undervisning i medicin og almen sygehjælp.

For at deltage i programmet skal du have et vist erfaringsgrundlag.
Minimum 3 måneder.


 
     
 

Miljøproblemer
Det er vigtigt, at der rettes opmærksomhed mod og gøres en indsats for at beskytte miljøet ved at informere og uddanne landbrugsbefolkningen. Som frivillig kan du hjælpe med research af miljøovertrædelser og hjælpe med at beskytte lokale fiskeres og landmænds rettigheder. Du vil komme i direkte kontakt med målgrupperne.

Der er behov for frivillige til at arbejde med:

  • Eco-turisme i lokalsamfund.
  • Styring af naturressourcer.
  • Skrive rapporter om research og udvikle idéer til forbedringer.
  • Professionelle analyser af lokalsamfundets behov.
  • Beskyttelse af skovene.
  • Grønne haveprojekter.
  • Buddhisme og miljø.
  • Arrangere workshops, træning og forum eller hjælpe med at finde nye sponsorer.

Frivillige arbejder sammen lokale projektarbejdere og landsbybefolkningen. Du skal være over 19 og have en vis erfaring, viden om miljø og have gode engelskkundskaber.
Minimum 3 måneder.


 
     
 

Arkitektur og byplanlægning
Cambodja lider under dårlig byplanlægning og mangel på gode vandressourcer. Du kan arbejde i provinserne i samarbejde med lokale arkitekter, ingeniører og lokalbefolkningen.
Som frivillig kan du arbejde med at:

  • Udvikle vandressourceprojekter.
  • Gennemgå den eksisterende politik og regler omkring vandressourcer og relaterede miljøproblemer.
  • Gennemgå regeringspolitik og retningslinjer.
  • Udvikle nye idéer for lokalbefolkningen og lokale politikere, arrangere arbejdet i felten og skrive rapporter, anmodninger mm.
  • Hjælpe med at løse problemer i forbindelse med ejendomsret.
  • Hjælpe med byplanlægning.
  • Fundraising.
  • Arrangere offentlige workshops og forums.
  • Udvikle infrastrukturer, strategier og kommunikationsmetoder.

    Erfaring og evner enten fra arbejde eller studier kræves. Som frivillig skal du være fyldt 20 år.
    Minimum 3 måneder.
 
     
 

Arbejde som sygeplejerske
Der er i høj grad brug for kvalificerede sygeplejersker i Cambodja. Der tilbydes arbejde på sundhedscentre, hospitaler, børnehjem og i generelle sundhedsprojekter i lokalsamfund.
Som frivillig kan du hjælpe med følgende:

  • Udvikle og igangsætte nye idéer.
  • Skrive rapporter.
  • Teknisk assistance.
  • Hjælpe med at finde nye måder til at forbedre management.
  • Assistere og supervise personalet.
  • Lave research på informationsbreve om HIV/aids til at publicere i lokalområder.
  • Teknisk assistance med kommunikation med andre institutioner.
  • Besøge og rådgive patienter.

For at deltage i projekter indenfor sundhed og sygeplejehjælp skal du være 19 år og have erfaring indenfor området. Du behøver ikke nødvendigvis at være færdig med dine studier. Du skal dog ud over et ansøgningsskema sende et bevis på erfaring.
Minimum 3 måneder.

 
     
 

Generelt for alle projekter

Du får en lokal koordinator, der vil vejlede dig og fungere som kontaktperson gennem hele dit ophold.

 
     
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Cambodja
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

 
     
  Programpriser  
     

 

Cambodja
(priser i danske kroner)

Uger
Pris

3

5.925

4

6.900

5

7.875

6

8.850

7

9.825

8

10.800

9

11.775

10

12.750

11

13.725

12

14.700


 

     
 

Inkluderet i prisen

  • Afhentning i lufthavnen og transport til værtsfamilie eller guest house.
  • To dages introduktion.
  • Tre måltider hver dag under hele dit ophold.
  • To flasker mineralvand om dagen.
  • Informations håndbog.
  • Hjælp og vejledning af lokal koordinator under hele opholdet.

Ikke inkluderet i prisen

  • Forsikring.
  • Rejseudgifter Cambodja tur/retur.
  • Lommepenge.
  • Ture og udflugter arrangeret af vores lokale partner, som fx. Khmer Rouge retssag, sejlture o.l.
  • Indgangsbilletter i forbindelse med sightseeing og rejse.
  • Transport til og fra din indkvarteringsadresse og arbejdssted (ca. 3 til 4$ per dag).
  • Gaver til din værtsfamilie.
  • Vasketøj og telefonering.
  • Udgifter til visum.
 
     
 

Før du tilmelder dig
At bo og arbejde i et fattigt land som Cambodja er en udfordring. Det kræver mod, nogen erfaring og en evne til at omstille sig. Det kan være hårdt og overvældende i starten. Der er meget nyt at vænne sig til, kulturen, normer, maden og at kommunikere på et andet sprog. Intet er som derhjemme, og det tager tid og energi at vænne sig til alt det nye.

Du vil stå overfor en barsk social virkelighed hver dag og blive stille overfor udfordringer du ikke ville have forventet. Det kræver at du er åben, moden, selvstændig, imødekommende, fleksibel og har lysten til at deltage i socialt arbejde. Til gengæld får du chancen for oplevelser, som en turist aldrig kunne få.

 
     
 

Procedure

Tilmelding
tilmeldingsskemaet noterer du dit foretrukne arbejdsområde og hvor mange uger du ønsker at arbejde.
Skemaet mailes til info@exis.dk. Husk at sende en anden mail med et brev på engelsk, hvori du forklarer, hvorfor du ønsker at arbejde som frivillig og fortæller lidt om dig selv. Efter modtagelse af din tilmelding sender vi en bekræftelse og yderligere oplysninger.

 
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Cambodja
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

 
       
  Generelle oplysninger    
       
       
 

Elektricitet
230V 50HzHz, europæiske stikkontakter med 2 huller. Der er ofte strømafbrydelser, så husk en lommelygte.

   
       
  Internet
Der er gode muligheder for internetforbindelser i Phnom Penh. I provinserne er mulighederne begrænsede og dyrere.
   
       
 

Kreditkort
Kreditkort, som Visa, Master Card, American Express osv. kan bruges i de fleste hoteller og butikker, og du kan få kontanter fra pengeautomater.

Når du rejser rundt i landet vil du finde store udsving i priserne. Gæstehusværelser svinger mellem ca. 5 US$ per nat til 30 US$ eller mere, og et måltid mad på restaurant kan koste alt fra 5 US$ til 10 US$.

Der er siden 2006 kommet et stort antal pengeautomater i Phnom Penh, der tager internationale kreditkort. Nogle hoteller tager kreditkort mod et mindre gebyr, men generelt fungerer landet på kontanter, inklusiv lufthavnsskat ved afrejse.

De foretrukne valutaer er US$ eller Thai Baht. 
Byttepenge ved køb gives i en kombination af dollars og Cambodjanske Riel sedler i stedet for mønter.

 
       
 

Landminer
Der ligger stadig et stort antal landminer, især i landområderne. Koncentrationen er særlig høj i de nordlige og vestlige dele af landet. Rejsende bør derfor udvise forsigtighed og holde sig til de større veje.

Der er ikke altid opsat advarselsskilte om minefare, men hvor det er tilfældet, bør de tages yderst alvorligt. Besøgende til templerne i Angkor tilrådes udelukkende at besøge de officielle tempelområder på grund af risikoen for landminer.

   
       
 

Lufthavn
Penh Pochentong er Cambodjas internationale lufthavn.

   
       
 

Mad
En blanding af mange påvirkninger, kinesisk, vietnamesisk, thai, malaysisk og fransk. Basis ingrediens er ris, sammen med kød, fisk, æg, og grøntsager. Nudelsupper eller stegte nudler er også almindelige. Maden er tit krydret, men ikke så stærk som thai mad. Baguetter kan fås over hele Cambodja, en rest fra den franske kolonitid.

   
       
 

Medbring
Det er en god ide at medbringe billeder af din familie, venner og hjemland. Værtsfamilier indleder ofte en samtale ved at spørge til din familie eller dit land. En lille gave til din værtsfamilie er en betænksom overraskelse, det kunne være typiske souvenirer fra dit hjemsted eller legetøj til børnene.
Det er klogt selv at medbringe personlige medicin, en førstehjælpsæske, myggespray og -net, solbeskyttelse og tamponer.

   
       
 

Påklædning
Det forventes at frivillige respekterer de lokale skikke og traditioner. Kvinder bør ikke gå i shorts, mininederdele, soltoppe eller undertrøjer. T-shirts, bomuldsskjorter, lange nederdele eller lange bukser er passende. Det er også nødvendigt at dække skuldre og knæ. Det mest praktiske tøj for mænd er T-shirts og lange bukser.

   
       
 

Rejseudgifter
Ønsker du at modtage et uforpligtende tilbud på flybillet til Pnohm Penh, kan du kontakte Jysk Rejsebureaus konsulenter på følgende telefonnumre: Århus: 86 18 24 88 spørg venligst efter gruppeafdelingen, som kender til aftalen med EXIS, eller send en e-mail til grupper@jysk-rejsebureau.dk. Jysk Rejsebureau har 25 års erfaring i flyrejser, ungdoms- og studenterbilletter.

   
       
 

Telefon
Der er muligheder for internationale telefonopkald i Phnom Penh. I provinsen er forbindelserne begrænsede og dyrere. Internationale opringninger er mulige fra de fleste hoteller og posthuse. Priserne på et opkald er høje.

Email og Internet forbindelser er almindelige i det meste af Cambodja. Internationale mobiltelefoner kan bruges i Cambodja. Internet cafeer i Phnom Penh er rimelig billige. Det kan være en god ide at købe et lokalt SIM kort.

   
       
 

Tid
Cambodjas lokaltid er 7 timer foran Greenwich Mean Time (UK).

   
       
 

Turisme
Vi råder alle til at besøge hovedattraktionerne i landet, især Angkor Wat i Siem Reap provinsen og de smukke kokosstrande ved Sihanoukville.
Regn med minimum 3 dage. (Det er muligt at tage fri om fredagen!)

   
       
 

Valuta
KHR (Khmer Riel). 1 Dkr svarer til 736 KHR (juli 07). Se den aktuelle kurs.

   
       
 

Vand
Drik kun flaskevand, med mindre postevandet er blevet kogt omhyggeligt.

   
       
 

Visa
Der findes ikke et visum for frivillige, så ansøg om TURIST visum (20 US$).
Du kan ansøge om et turist visum online og betale med dit kreditkort. Når du har modtaget dit visum over e-mail, skal du skrive det ud og tage det med. Visumet koster USD25 for 3 måneder (med start fra udstedelsesdatoen).
Du kan også ansøge om et turistvisum i Pochentong International Airport i Phnom Penh ved ankomsten.

mai 2010©EXIS ApS
   
 

 

   

Vaccinationer
Bemærk, at du skal begynde med vaccinationerne ca. 10 dage før din afrejse. Kontakt din egenlæge eller se på www.vaccination.dk.

www.rejse-vaccinationer.dk.
www.rejsemedicin.dk hvis du bor i Jylland.
www.rejsedoktor.dk for andre byer.

       
       
  Arbejdstilladelse
Tilmelder du dig arbejdsprogrammet, modtager du yderligere oplysninger om visaregler i håndbogen.
   
       
       
  Deltagelse
Det forventes, at kursusdeltageren regelmæssigt følger det kursus, han eller hun har tilmeldt sig. Udeblivelse fra undervisning, arrangementer og arbejdsophold berettiger ikke til refundering.
   
       
       
  Nationale helligdage
Undervisningen bortfalder på nationale helligdage.
   
       
       
  Reklamation
Eventuelle reklamationer under kursus- og arbejdsophold skal straks gøres gældende over for skolens ansvarlige ledelse.
   
       
       
  Forsikringsforhold
Kursusdeltagere er ikke forsikrede gennem EXIS. Det tilrådes derfor, at man selv tegner de nødvendige forsikringer. Forsikringsvilkår tilsendes gerne.
Yderligere oplysninger om forsikring, prisberegning eller police tegning kan hentes ved at klikke på: www.europaeiske.dk/
   
       
       
 

Afbestillingsforsikring
Det tilrådes at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker det beløb, der kan kræves betalt. Afbestillingsforsikringen dækker bl.a. ved egen og nærmeste families sygdom.
Klik her: www.europaeiske.dk/

   
       
       
  Ansvar
EXIS optræder som agent for de nævnte skoler og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som skolerne måtte have foretaget efter at informationsmaterialet blev trykt.
   
       
       
  Trykfejl
Der tages forbehold for trykfejl.
   
       
       
  Bemærk
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, kan man ikke forvente europæiske standarder. Efter tilmelding modtager du en håndbog med tips, gode råd og yderligere oplysninger. For at få alt til at fungere optimalt kræves der en personlig indsats fra deltagernes side.
   
       
 
   
       
Betalingsbetingelser
       
       
 

Tilmelding - depositum
Ved tilmelding opkræves et depositum på kr. 1.650. Restbeløbet indbetales 6 uger før kursusstart. Ved tilmelding senere end 6 uger før kursusstart opkræves det fulde beløb.
Efter modtagelse af dit tilmeldingsskema reserverer vi plads og sender dig en bekræftelse, håndbogen samt faktura. Senere i forløbet vil du modtage detaljerede oplysninger om arbejdssted og indkvartering.

   
       
       
 

Annullering
Annulleres tilmelding inden modtagelse af oplysninger om værtsfamilie, refunderes depositum og evt. restbeløb fratrukket kr. 825. Annulleres tilmelding efter modtagelse af værtsfamilies adresse, refunderes depositum ikke, medens restbeløbet refunderes minus 25%. Efter påbegyndt ophold vil tilbagebetaling ikke finde sted.

   
       
       
 

Rejseudgifter
Alle priser er eksklusiv rejseudgifter. Mail til info@exis.dk for et uforpligtende tilbud på flybillet.

   
       
       
 

Priser
Alle priser er opgivet i danske kroner.

   
       
       
 

Prisændringer
EXIS forbeholder sig ret til prisændringer, såfremt ændrede valutakurser eller andre omstændigheder, der ligger uden for vor kontrol, berettiger hertil.

   
       


Dansk | Engelsk | Fransk | EXIS | Kontakt os | Sitemap | © 2007-2009 | Opdateret: 27-02-2010